Imagine que está em litígio com alguém no seu país ou no estrangeiro e quer levar o caso a tribunal ou que tem de se defender num processo que alguém instaurou contra si. Imagine que é constituído arguido num processo penal no seu país ou no estrangeiro e não pode pagar aconselhamento jurídico e/ou um defensor em tribunal. Em todas estas situações poderá solicitar apoio judiciário.

O direito ao apoio judiciário está previsto:

• na Convenção Europeia dos Direitos do Homem (CEDH) – o artigo 6.º, n.º 3, alínea c), garante o direito à assistência de um defensor, caso o arguido não disponha de meios suficientes para a pagar, e o direito a assistência gratuita se os interesses da justiça o exigirem;
• na Carta dos Direitos Fundamentais da União Europeia – o artigo 47.º da Carta estabelece que deve ser concedida assistência judiciária a quem não disponha de recursos suficientes, na medida em que essa assistência seja necessária para garantir a efectividade do acesso à justiça.

Apoio judiciário em processos cíveis

Litígios nacionais

Todos os Estados-Membros dispõem de um sistema de apoio judiciário. Se entrar em litígio com uma empresa, um profissional liberal, um empregador ou qualquer outra pessoa no seu país de residência e não dispuser de meios suficientes para pagar as custas processuais, pode solicitar apoio judiciário nos termos previstos na legislação nacional.

No entanto, a comparação dos regimes nacionais de apoio judiciário revela que há diferenças fundamentais de filosofia, organização e gestão entre os Estados-Membros. No que se refere à filosofia dos sistemas, o objectivo geral em alguns países parece ser dar acesso generalizado ao aconselhamento jurídico e à justiça, enquanto noutros o apoio judiciário é concedido apenas aos mais pobres.

Para obter informações pormenorizadas sobre o direito nacional de um país, clique na respetiva bandeira.

Sítio Web ARQUIVADO da RJE (civil e comercial)

Litígios transnacionais

Se entrar em litígio com uma empresa, um profissional liberal, um empregador ou qualquer outra pessoa no estrangeiro e não dispuser de meios suficientes para pagar as custas processuais, pode solicitar apoio judiciário para litígios transnacionais.

Para facilitar o acesso ao apoio judiciário em matéria civil e comercial, foi adoptada a directiva sobre o apoio judiciário em processos transnacionais.

Este apoio abrange o aconselhamento prévio, destinado a alcançar um acordo que permita evitar a instauração de um processo judicial, a assistência jurídica para a instauração de um processo e o patrocínio em tribunal e um contributo para o pagamento das custas ou mesmo a isenção destas custas.

Para obter apoio judiciário em questões transnacionais, é necessário preencher o formulário para este efeito. A referida directiva inclui dois formulários: um para pedidos de apoio judiciário e outro para a transmissão de pedidos de apoio judiciário.

Apoio judiciário em processos penais

Os Estados-Membros têm regras próprias para a concessão de apoio judiciário em processos penais nos respectivos territórios. No futuro, o Portal Europeu e-Justice incluirá informações completas nesta matéria.

Não há actualmente legislação da UE sobre apoio judiciário em casos transnacionais.

O texto desta página na língua original foi recentemente alterado. A tradução deste texto para português está em curso.
Traduções já disponíveis nas seguintes línguas: .

Retshjælp - Tjekkiet

1 Hvilke omkostninger er der forbundet med retssager, og hvem skal normalt afholde dem?

Som hovedregel afholdes omkostningerne af staten, sagens parter og eventuelle intervenienter i sagen (hovedsagelig udgifter til bevisførelse). Omkostningerne har to funktioner: forebyggende og straffende.

Den civile retsplejelov indeholder en vejledende liste over de omkostninger, der kan gøres gældende i forbindelse med en civil retssag. Det drejer sig om parternes og deres repræsentanters kontante udgifter (f.eks. til rejser, måltider og indkvartering), udgifter i forbindelse med sagens behandling (sagsomkostninger), tab af indtægter for parterne og deres advokater, udgifter til bevisførelse (f.eks. udgifter til vidner og sagkyndige), en notars honorarer og kontante udgifter i dennes egenskab af foged, bobestyreres vederlag og kontante udgifter, udgifter til tolkning eller honorarer til repræsentanter, hvis repræsentanten er advokat, notar eller patentrådgiver. Omkostningerne kan også omfatte godtgørelse af moms eller mæglerens honorarer. Listen er imidlertid ikke udtømmende. Følgelig kan andre udgifter, som betales af parten som led i retssagen, også betragtes som sagsomkostninger.

Parterne betaler i princippet de udgifter, som de selv og deres repræsentanter har afholdt. Hvis der er udpeget en advokat som repræsentant eller værge for parten, betaler staten advokatens kontante udgifter samt repræsentantens honorar og giver momsrefusion, hvis det er relevant.

Betalingen af udgifter i forbindelse med sagens behandling er reguleret nærmere i loven om sagsomkostninger. I en almindelig kontradiktorisk sag betales sagsomkostningerne normalt af sagsøger. Det fremgår ligeledes af loven, hvilke retslige procedurer der er fritaget for sagsomkostninger (f.eks. sager om forældremyndighed, sager om omsorg for mindreårige, adoptionssager, sager om gensidig underholdspligt for forældre og børn, arvesager i første instans og sager om rets‑ og handleevne).

Det er vigtigt at sondre mellem forpligtelsen til at betale sagens omkostninger og forpligtelsen til at godtgøre disse omkostninger. En part i sagen betaler sagens omkostninger, navnlig under retssagen, efterhånden som de opstår. Her anvendes princippet om interesse (omkostningerne bæres af den person, der foretager den retslige handling, eller i hvis interesse handlingen foretages). Sagsomkostningerne godtgøres først, efter at udgifterne er betalt. Godtgørelse af omkostninger pålægges ved en retskendelse på grundlag af princippet om medhold i sagen eller princippet om skyld.

Hvis der er særlige grunde, kan retten anvende sin skønsbeføjelse til at træffe afgørelse om sagsomkostningerne og kan helt eller delvist undlade at godtgøre en parts omkostninger. Det er et spørgsmål om beskyttelse mod uforholdsmæssige konsekvenser af anvendelsen af princippet om medhold i sagen og princippet om skyld.

2 Hvad er retshjælp helt præcist?

Et af de grundlæggende principper i den civile retspleje er princippet om ligebehandling, herunder retten til retshjælp. Retshjælp bevilges fra begyndelsen og i alle typer sager.

Ifølge den civile retsplejelov kan følgende betragtes som retshjælp i civile sager:

• udpegelse af en repræsentant efter anmodning fra parten (artikel 30, stk. 1, i den civile retsplejelov)
• udpegelse af en advokat, hvis dette er nødvendigt for at beskytte partens interesser, eller hvis det er obligatorisk at lade sig repræsentere ved en advokat i den pågældende type retssag (artikel 30, stk. 2, i den civile retsplejelov)
• parters hele eller delvise fritagelse for sagsomkostninger (artikel 138 i den civile retsplejelov)
• I visse tilfælde kan rettens oplysningspligt også betragtes som retshjælp til sagens parter.

Retshjælp ydet af det tjekkiske advokatsamfund er en særskilt kategori. Denne retshjælp er fastsat i loven om advokaterhvervet, som giver enhver, der ikke opfylder betingelserne for at få beskikket en advokat, og som ikke kan garanteres juridisk bistand ad anden vej, ret til advokatbistand fra det tjekkiske advokatsamfund i form af juridisk rådgivning eller bistand.

Ansøgeren har således ret til gratis retshjælp, forudsat at den pågældendes gennemsnitlige månedlige indkomst i de seks kalendermåneder, der går forud for ansøgningen, ikke overstiger tre gange eksistensminimummet for ansøgeren eller de personer, der vurderes sammen med denne, i henhold til loven om eksistensminimum og minimumsløn, og forudsat at de ikke er repræsenteret, hvis de anmoder om bistand fra en anden advokat eller en person, der har tilladelse til at yde juridisk bistand (jf. artikel 2, stk. 2, litra a), i loven om advokater).

Hvis ansøgeren opfylder ovennævnte betingelser, modtager han/hun gratis juridisk bistand i mindst 30 minutter og højst 120 minutter pr. kalenderår.

Samtidig giver loven om advokaterhvervet mulighed for juridisk ad hoc-bistand til et ubegrænset antal personer, der er anbragt i detentionscentre i tredjelande i henhold til lovgivningen om udlændinges ophold i Den Tjekkiske Republik eller i et modtagelsescenter i henhold til asylloven, på anmodning fra den person, der leder centeret.

Ifølge loven om advokaterhvervet er det også muligt at anmode juridisk bistand, hvis ansøgerens indtægts‑ og formueforhold berettiger det.

3 Har jeg ret til retshjælp?

Retten kan, på grundlag af en begæring, fritage en part i sagen (eller en tilknyttet part) for sagsomkostninger, hvis partens forhold berettiger det, og hvis anmodningen ikke er vilkårlig, ikke åbenlyst er ubegrundet og ikke er indgivet for at hindre rettens gang.

Juridiske og fysiske personer kan fritages for sagsomkostninger.

En part i en sag må ikke forhindres i at udøve eller forsvare sine rettigheder ved domstolene alene på grund af sin ugunstige økonomiske situation. Retten tager navnlig hensyn til ansøgerens samlede økonomiske situation, størrelsen af sagsomkostningerne, de udgifter, der måtte være nødvendige for bevisførelsen, og arten af kravet. Hvis der er tale om fysiske personer, tager retten hensyn til deres sociale forhold, helbred osv. Hvis der er tale om juridiske personer og fysiske personer, der er erhvervsdrivende, skal den også tage hensyn til arten af deres forretningsaktiviteter eller andre aktiviteter, deres aktivers status og struktur og deres betalingsevne.

Ved en anmodning, der er åbenlyst ubegrundet eller er indgivet for at hindre rettens gang, forstås navnlig en situation, hvor ansøgerens faktiske påstande allerede viser, at hans/hendes anmodning ikke kan imødekommes. Ved en vilkårlig anmodning eller en anmodning indgivet for at hindre rettens gang forstås navnlig ondsindet udøvelse af en rettighed eller et åbenlyst forsøg på at forsinke opfyldelsen af, hvad der uden tvivl er en bindende forpligtelse.

Hvis parten opfylder betingelserne for fritagelse for sagsomkostninger, og en sådan fritagelse er nødvendig for at beskytte partens interesser, udpeger retten en repræsentant efter dennes anmodning. Retten til at udpege en repræsentant opstår dog ikke automatisk, hvis sagen eller parten er fritaget for sagsomkostninger i henhold til loven (dvs. loven om sagsomkostninger). Selv i disse tilfælde skal ovennævnte betingelser for at blive fritaget for sagsomkostninger i henhold til den civile retsplejelov være opfyldt. Der udpeges en advokat som repræsentant, hvis det er nødvendigt for at beskytte partens interesser, eller hvis det er obligatorisk at lade sig repræsentere af en advokat (eller en notar) i den pågældende type sag.

Parten kan ikke pålægges at betale et forskud på udgifterne til beviser, som parten selv har fremlagt, eller som retten har krævet for faktiske omstændigheder, som parten har påberåbt sig (eller som er i partens interesse, jf. artikel 141, stk. 1, i den civile retsplejelov), eller til godtgørelse af statens omkostninger (artikel 148, stk. 1, i den civile retsplejelov). Kontante udgifter og honorarer til repræsentanter betales til den advokat, staten har udpeget.

En parts anmodning om fritagelse for sagsomkostninger kan indgives samtidig med søgsmålet (stævningen) eller på et hvilket som helst tidspunkt under sagen, indtil retten har truffet endelig afgørelse. Retten kan også udpege en repræsentant, inden der indledes en sag, hvis den fremtidige part agter at anlægge sag med bistand fra en repræsentant.

Retten træffer afgørelse om anmodningen om fritagelse for sagsomkostninger ved en afgørelse, der kan påklages.

Hvis retten afviser anmodningen om udpegelse af en repræsentant, kan ansøgeren anmode om, at det tjekkiske advokatsamfund udpeger en advokat. Ansøgeren har i givet fald ret til gratis retshjælp, forudsat at den pågældendes gennemsnitlige månedlige indkomst i de seks kalendermåneder, der går forud for ansøgningen, ikke overstiger tre gange eksistensminimummet for ansøgeren eller de personer, der er vurderes sammen med denne, i henhold til loven om eksistensminimum og minimumsløn, og forudsat at de ikke er repræsenteret, hvis de anmoder om bistand fra en anden advokat eller en person, der har tilladelse til at yde juridisk bistand (jf. artikel 2, stk. 2, litra a), i loven om advokater).

En anden mulighed er at gøre brug af sagsøgers ret til juridisk bistand, hvis det er berettiget på grund af sagsøgerens indtægts‑ og formueforhold. Også dette tilfælde skal sagsøgeren henvende sig til det tjekkiske advokatsamfund.

4 Ydes der retshjælp i alle typer sager?

Retshjælp i medfør af den civile retsplejelov finder anvendelse på alle de procedurer, som er omfattet af bestemmelserne i den civile retsplejelov.

Det tjekkiske advokatsamfunds retshjælpstjeneste finder også anvendelse i andre situationer end procedurer ved offentlige myndigheder, nemlig retssager, forvaltningsretlige sager og sager ved forfatningsdomstolen.

5 Skal man følge en særlig procedure, hvis man ikke selv kan afholde omkostningerne?

Der er ingen særlig procedure i sådanne sager.

6 Hvor kan jeg få et skema til brug for en ansøgning om retshjælp?

Blanketterne er underlagt bestemmelserne i justitsministeriets bekendtgørelse nr. 4/2017 af 23. oktober 2017, ref.: 12/2017-OJD-ORG/36. Eksempler på blanketter for fysiske og juridiske personer (erklæring om personlige ejendele, formue og indkomst med henblik på fritagelse for sagsomkostninger og udpegelse af en repræsentant og erklæring fra en juridisk person om formueforhold og andre relevante forhold med henblik på fritagelse for sagsomkostninger og udpegelse af en repræsentant) findes på det tjekkiske justitsministeriums websted.

Blanketterne til indgivelse af en ansøgning om retshjælp til det tjekkiske advokatsamfund er vedlagt som bilag til det tjekkiske justitsministeriums dekret nr. 120/2018 om ansøgningsblanketter til udpegelse af en advokat og ansøgningsblanketten for juridisk ad hoc-bistand. De findes på det tjekkiske advokatsamfunds websted.

7 Hvilke dokumenter skal indsendes sammen med ansøgningen om retshjælp?

Det fremgår af den pågældende blanket, hvilke dokumenter der skal forelægges. Der kan bl.a. være tale om følgende: arbejdsgiverens bekræftelse af indkomst i forbindelse med et ansættelsesforhold eller indkomst i forbindelse med arbejde udført uden for ansættelsesforholdet, en endelig og endegyldig vurdering af betalinger fra skatteforvaltningen (erhvervsindkomst og anden selvstændig virksomhed), en endelig og endegyldig afgørelse om udbetaling af en ydelse eller en bekræftelse fra den instans, der udbetaler ydelsen (kontanthjælp eller socialsikringsydelser) eller andre endelige og endegyldige vurderinger af skatteforvaltningens betalinger (andre indtægter).

8 Hvor skal jeg indgive min ansøgning om retshjælp?

Der kan indgives en anmodning om fritagelse for sagsomkostninger til den ret, der har ansvaret for den sag, der anmodes om fritagelse for. Retten i første instans træffer afgørelse om anmodningen, også selv om der anmodes om fritagelse for sagen, når den er anket.

Ansøgninger om udpegelse af en advokat fra det tjekkiske advokatsamfund kan indgives:

1. skriftligt til det tjekkiske advokatsamfunds filial i Brno, nám. Svobody 84/15, 602 00 Brno eller
2. pr. e-mail med en anerkendt elektronisk signatur til epodatelna@cak.cz eller
3. direkte til det tjekkiske advokatsamfunds databoks – ID for databoks: n69admd.

9 Hvordan finder jeg ud af, om jeg har ret til retshjælp?

I henhold til lovgivning (artikel 5 i den civile retsplejelov) har domstolene generel oplysningspligt og derfor pligt til at give parterne oplysninger om deres proceduremæssige rettigheder og forpligtelser. Retten skal underrette parten om retten til at indgive en anmodning om fritagelse for sagsomkostninger eller om udpegelse af en repræsentant.

10 Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har ret til retshjælp?

Se svaret i afsnittet med titlen: Hvem kan få retshjælp?

11 Hvem vælger en advokat til mig, hvis jeg har ret til retshjælp?

Retten træffer afgørelse om udnævnelse af en repræsentant på grundlag af partens anmodning. Der udpeges en advokat som repræsentant, hvis det er nødvendigt for at beskytte partens interesser, eller hvis det er obligatorisk at lade sig repræsentere af en advokat eller en notar i den pågældende sag. Retten udpeger en specifik advokat, som er forpligtet til at yde juridisk bistand, medmindre advokaten har en lovlig grund til at nægte at yde juridisk bistand (f.eks. en interessekonflikt).

Afgørelser om ansøgninger om retshjælp fra det tjekkiske advokatsamfund træffes af formanden for det tjekkiske advokatsamfund. Formanden for det tjekkiske advokatsamfund har pålagt chefen for det tjekkiske advokatsamfunds filial i Brno at repræsentere formanden i udøvelsen af denne beføjelse.

Med henblik på udpegelsen af en advokat fører det tjekkiske advokatsamfund en liste over advokater, der har accepteret at yde den ovenfor beskrevne retshjælp. Ved udpegelsen af en advokat til at yde den juridiske bistand skal det tjekkiske advokatsamfund sikre, at advokaterne udpeges på en retfærdig måde og i overensstemmelse med sagens karakter og kompleksitet.

12 Dækker retshjælpen alle sagens omkostninger?

Se svaret i afsnittet med titlen: Hvilke omkostninger er der i forbindelse med en retssag, og hvem skal afholde dem?

Ansøgeren skal betale et gebyr på 100 CZK til det tjekkiske advokatsamfund for behandlingen af ansøgningen om retshjælp. Indehavere af ZTP-kort (svært handicappede personer) eller ZTP/P-kort (ekstremt svært handicappede personer med særlige plejebehov) eller personer, der modtager bistand ved behov for udstyr, er fritaget for disse gebyrer.

13 Hvem afholder de øvrige omkostninger, hvis jeg kun har ret til begrænset retshjælp?

Retten kan også indrømme fritagelse for en del af sagsomkostningerne eller for en del af sagen (f.eks. kun for behandlingen af sagen i første instans) eller kun for visse sagsomkostninger. Parten skal dække den resterende del af sagsomkostningerne.

Hvis der er udpeget en advokat som repræsentant eller værge for parten, betaler staten advokatens kontante udgifter samt repræsentantens honorar og giver momsrefusion, hvis det er relevant.

14 Kan der også ydes retshjælp i appelsager?

Medmindre domstolen træffer anden afgørelse, gælder fritagelsen for sagsomkostninger under hele sagen, dvs. indtil der er truffet en endelig og endegyldig afgørelse. Fritagelsen for sagsomkostninger gælder både for sager i første instans og for appelsager (almindeligt retsmiddel). Sager om ekstraordinære retsmidler (ny behandling af en klage, genoptagelse af en sag, annullationssager) er imidlertid ikke automatisk fritaget, og parten kan indgive en ny anmodning om fritagelse for sagsomkostninger.

15 Kan et tilsagn om retshjælp tilbagekaldes, før sagen er afsluttet (eller endog efter, at der er truffet en endelig afgørelse i sagen)?

Hvis partens situation ændrer sig, således at fritagelsen for sagsomkostninger ikke længere er berettiget, eller hvis retten konstaterer, at partens faktiske situation ikke berettigede fritagelsen på det tidspunkt, hvor den blev indrømmet, ophæver retten fritagelsen. En sådan foranstaltning har kun tilbagevirkende kraft, hvis retten udtrykkeligt beslutter det. Retten kan kun ophæve fritagelsen indtil den endelige afslutning af sagen.

En simpel ændring af reglerne for vurdering af ansøgerens situation eller en ændring af rettens vurdering af, om ansøgningen er vilkårlig, uberettiget eller indgivet for at hindre rettens gang, udgør imidlertid ikke en begrundelse for at fratage en part fritagelsen for sagsomkostninger.

Med hensyn til retshjælp fra det tjekkiske advokatsamfund tilbagekalder det tjekkiske advokatsamfund udpegelsen af en advokat, hvis det i forbindelse med denne advokats ydelse af juridisk bistand i den pågældende sag fastslås, at klientens indkomst og økonomiske situation ikke berettiger den pågældende til retshjælp.

Advokatsamfundet tilbagekalder også udpegelsen af en advokat, hvis det i forbindelse med denne advokats ydelse af juridisk bistand i den pågældende sag fastslås, at klientens indkomst og finansielle situation har ændret sig på en sådan måde, at retshjælp ikke længere er berettiget. Advokatsamfundet tilbagekalder udpegelsen af en advokat, når situationen ændrer sig. Selv i dette tilfælde er advokaten forpligtet til at træffe alle hasteforanstaltninger i en periode på 15 dage fra den dato, hvor vedkommendes pligt til at yde juridisk bistand blev tilbagekaldt, således at klientens rettigheder eller legitime interesser ikke berøres. Dette gælder ikke, hvis klienten skriftligt meddeler advokaten, at han ikke insisterer på, at denne forpligtelse opfyldes.

16 Kan jeg anfægte et afslag på retshjælp?

Det er op til retten at afgøre, om den vil acceptere en anmodning om fritagelse for sagsomkostninger eller ophæve fritagelsen. Beslutningen træffes i form af en afgørelse. Der kan klages over afgørelsen, medmindre appeldomstolen har truffet afgørelse herom i første instans, i hvilket tilfælde den er endelig.

Formanden for det tjekkiske advokatsamfund (eller direktøren for advokatsamfundets filial i Brno, der er bemyndiget til at handle på dennes vegne) træffer afgørelse om det tjekkiske advokatsamfunds udpegelse af en advokat i forvaltningsretlige sager. Afgørelsen kan påklages administrativt.

O texto desta página na língua original foi recentemente alterado. A tradução deste texto para português está em curso.
Traduções já disponíveis nas seguintes línguas: .

Retshjælp - Tyskland

1 Hvilke omkostninger er der forbundet med retssager, og hvem skal normalt afholde dem?

Bliver du rådgivet og repræsenteret af en advokat, har vedkommende ret til at få betaling for sit arbejde. Betalingen afhænger i vid udstrækning af værdien af genstanden for den pågældende sag. Derudover påløber der sagsomkostninger for gennemførelsen af retssager. Sagsomkostningerne omfatter ikke kun domstolens afgifter og honorarer, men også de omkostninger, som en part, der har brug for retshjælp, skal afholde for at opfylde et handlingskrav fra domstolen, eller som er nødvendige for at træffe passende retlige foranstaltninger eller for at sikre et passende forsvar. Omkostningerne afholdes almindeligvis af en part, der ikke har brug for denne hjælp. I retssager godtgøres omkostningerne af den anden part, hvis sagen vindes.

2 Hvad er retshjælp helt præcist?

I Tyskland skelnes der mellem rådgivning og retshjælp.

Juridisk rådgivning og repræsentation uden for rammerne af retssager (rådgivning) ydes til personer uden tilstrækkelige midler i henhold til loven om juridisk rådgivning og repræsentation af borgere med lav indkomst (lov om rådgivning).

I forbindelse med gennemførelsen af retssager modtager personer uden tilstrækkelige midler retshjælp i overensstemmelse med reglerne om retshjælp.

3 Har jeg ret til retshjælp?

Der bevilges rådgivning eller retshjælp, hvis den pågældende ikke er i stand til at skaffe de nødvendige økonomiske midler på grundlag af sin personlige og økonomiske situation (ubemidlethed) og ikke har andre rimelige muligheder for at få hjælp (f.eks. retshjælpsforsikringer, rådgivning ydet af en lejerforening eller en fagforening).

Desuden må den påtænkte udøvelse af rettighederne ikke have skadehensigt. Når der bevilges retshjælp, skal der være tilstrækkelige udsigter for succes forbundet med den planlagte retsforfølgning eller det planlagte forsvar. Den domstol, der behandler ansøgningen om retshjælp, skal anse ansøgerens retlige situation som værende korrekt eller som minimum baseret på de fremlagte kendsgerninger og dokumenter og skal, for så vidt angår de faktiske omstændigheder, være overbevist om, at en bevisførelse er mulig. Hvis de retlige betingelser er opfyldt, har den pågældende ret til rådgivning eller retshjælp.

4 Ydes der retshjælp i alle typer sager?

I Tyskland skelnes der mellem rådgivning og retshjælp (se spørgsmål 2 ovenfor).

Der ydes rådgivning (og om nødvendigt repræsentation) i civilretlige sager, herunder inden for arbejdsret, forvaltningsret, forfatningsret og social ret. På det strafferetlige område og i forbindelse med retsstridige forhold ydes der kun rådgivning. I tilfælde, hvor andre landes lovgivning finder anvendelse, ydes der rådgivning, hvis sagens faktiske omstændigheder har en forbindelse til national ret. Der ydes ikke rådgivning inden for skatteretten.

Der ydes retshjælp i forbindelse med alle former for civile retssager, i forbindelse med frivillig retspleje, retssager inden for arbejdsrelaterede, administrative, sociale og finansielle anliggender. Der ydes ikke retshjælp til den tiltalte i straffesager og til skyldneren i forbindelse med insolvensbehandling. For så vidt angår tiltalte i straffesager, indeholder reglerne om obligatorisk forsvar udtømmende særlige bestemmelser. Skyldneren i forbindelse med insolvensbehandlingen kan få henstand til betaling af sagsomkostningerne, hvis han/hun ud over konkursbegæringen også har indgivet en anmodning om eftergivelse af restgælden. I så fald udpeger den ret, ved hvilken insolvensbehandlingen er anlagt, ligeledes efter særskilt begæring en advokat efter eget valg, hvis det viser sig nødvendigt at lade sig repræsentere af en advokat.

5 Skal man følge en særlig procedure, hvis man ikke selv kan afholde omkostningerne?

Sådanne særlige procedurer findes ikke. Muligheden for rådgivning og retshjælp til juridisk rådgivning dækker de tilfælde, der er af særligt hastende karakter.

6 Hvor kan jeg få et skema til brug for en ansøgning om retshjælp?

Formularerne til ansøgning om rådgivning og retshjælp kan fås ved distriktsdomstole og advokater.

7 Hvilke dokumenter skal indsendes sammen med ansøgningen om retshjælp?

Der skal fremlægges dokumentation for indkomstoplysningerne (f.eks. lønsedler eller for selvstændige erhvervsdrivendes vedkommende den sidste selvangivelse).

8 Hvor skal jeg indgive min ansøgning om retshjælp?

I Tyskland skelnes der mellem rådgivning og retshjælp (se spørgsmål 2 ovenfor).

Ansøgningen om retshjælp indgives til den distriktsdomstol, i hvis retskreds ansøgeren har sit sædvanlige værneting (bopæl). Befinder den pågældendes sædvanlige værneting sig ikke i Tyskland, er distriktsdomstolen i den retskreds, hvor behovet for rådgivning forekommer, kompetent. Der er også mulighed for at henvende sig direkte til en advokat med henblik på rådgivning. Den krævede ansøgning skal efterfølgende – inden for fire uger – indgives til distriktsdomstolen.

Ansøgningen om retshjælp skal indgives til den domstol, ved hvilken sagen, som der ansøges om retshjælp til, er indbragt eller skal indledes. Denne domstol (og ikke eksempelvis en social myndighed) behandler ansøgningen og afgør, om betingelserne for retshjælp er opfyldt.

9 Hvordan finder jeg ud af, om jeg har ret til retshjælp?

Distriktsdomstole og advokater kan give oplysninger om rådgivning og retshjælp.

10 Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har ret til retshjælp?

Har den pågældende ret til rådgivning eller retshjælp, skal modtageren udfylde den relevante formular, fremlægge den nødvendige dokumentation og forelægge den for det organ, der er omhandlet i punkt 8.

11 Hvem vælger en advokat til mig, hvis jeg har ret til retshjælp?

I Tyskland skelnes der mellem rådgivning og retshjælp (se spørgsmål 2 ovenfor).

En person, der søger om juridisk rådgivning, modtager rådgivning fra en advokat efter eget valg. I delstaterne Bremen og Hamburg ydes rådgivningen af offentlige juridiske rådgivningscentre. Advokater er forpligtede til at yde rådgivning. Rådgivningsmandatet kan udelukkende frasiges i individuelle sager og af gyldige grunde.

Også i forbindelse med retshjælp gælder det frie advokatvalg. Den pågældende skal vælge en advokat, der er bemyndiget til repræsentationen. Det er kun, hvis den pågældende ikke kan finde en advokat, der er villig til at repræsentere ham/hende, at formanden for domstolen vælger og udpeger en advokat.

12 Dækker retshjælpen alle sagens omkostninger?

I Tyskland skelnes der mellem rådgivning og retshjælp (se spørgsmål 2 ovenfor).

Advokaten kan gøre sin ret til et honorar på 15 EUR gældende over for den pågældende, som modtager advokatbistand, men kan dog også give afkald på dette på grundlag af den pågældendes situation. Andre godtgørelsesaftaler er ugyldige. Advokaten modtager resten af sit vederlag fra statskassen.

I tilfælde af retshjælp dækkes alle sagsomkostninger med undtagelse af de udgifter, der afholdes af den pågældende, og som ikke var nødvendige for udøvelsen af hans eller hendes rettigheder. Der påløber ikke yderligere omkostninger for den part, der har behov for retshjælp.

13 Hvem afholder de øvrige omkostninger, hvis jeg kun har ret til begrænset retshjælp?

Hvis betingelserne for at opnå ret til retshjælp er opfyldt, opstår der ikke yderligere omkostninger for den pågældende. I tilfælde af bevilget retshjælp dækkes alle nødvendige sagsomkostninger. Hvis den pågældende imidlertid har midlerne til at bidrage til sagsomkostningerne med en del af sine indtægter, skal han/hun tilbagebetale beløbet – delvis eller hele beløbet – i rater til statskassen, som i første omgang afholdt omkostningerne. Den personlige og økonomiske situation kan revurderes i op til fire år efter sagens afslutning, og der kan anordnes betalinger, eller størrelsen af allerede eksisterende betalinger kan justeres. Betalingen kan højst deles op på 48 rater.

Retshjælpen dækker muligvis ikke alle sagens dele. Her er der tale om delvis retshjælp. I sådanne tilfælde gælder retshjælpen kun den del, som den er blevet bevilget til.

14 Kan der også ydes retshjælp i appelsager?

Bevillingen af retshjælp gælder ikke automatisk for appelsager. Retshjælpen ophører ved rettens endelige afgørelse. Der kan dog på ny søges om retshjælp i forbindelse med en appel. Appelretten undersøger, om parten stadig har behov for retshjælp, at appellen ikke har skadehensigt, og om der er udsigt til at vinde sagen. Udsigterne til at vinde sagen og skadehensigten undersøges ikke, hvis modparten har gjort retsmidler gældende. Hvis disse betingelser er opfyldt, har den pågældende ret til retshjælp i forbindelse med appelsagen.

15 Kan et tilsagn om retshjælp tilbagekaldes, før sagen er afsluttet (eller endog efter, at der er truffet en endelig afgørelse i sagen)?

I Tyskland skelnes der mellem rådgivning og retshjælp (se spørgsmål 2 ovenfor).

Bevillingen af retshjælp kan trækkes tilbage, hvis den er baseret på urigtige oplysninger fra den pågældende.

Retshjælp kan kun tilbagekaldes i følgende tilfælde:

1. hvis betingelserne for bevillingen er blevet fordrejet på grund af forkerte oplysninger om tvisten
2. på grund af ukorrekte oplysninger om de subjektive betingelser for bevillingen og manglende forelæggelse af de efterspurgte erklæringer
3. når de personlige eller økonomiske betingelser for bevillingen ikke er opfyldt
4. på grund af betalingsefterslæb eller
5. manglende meddelelse af en væsentlig forbedring af indkomstsituationen og den finansielle situation eller manglende meddelelse af en ny adresse.

16 Kan jeg anfægte et afslag på retshjælp?

I Tyskland skelnes der mellem rådgivning og retshjælp (se spørgsmål 2 ovenfor).

En tidsbestemt kæring af en distriktsdomstols kendelse om afslag på bevilling af rådgivning kan antages til behandling.

Hvis der gives afslag på ansøgningen om retshjælp, kan ansøgeren straks anke denne afgørelse truffet af domstolen inden for en frist på en måned, hvis hovedsagens værdi overstiger 600 EUR. Hvis sagsbeløbet ikke overstiger 600 EUR, kan appellen udelukkende antages til behandling, hvis domstolen har givet afslag på retshjælp udelukkende på grundlag af den pågældendes personlige og økonomiske forhold.

Se mere på:

https://www.bmj.de/SharedDocs/Publikationen/DE/Beratungs_PKH.html

1 Hvilke omkostninger er der forbundet med retssager, og hvem skal normalt afholde dem?

Sagsomkostningernes størrelse afhænger af, hvilken ret sagen indbringes for, hvad sagen drejer sig om, og sagens kompleksitet.

2 Hvad er retshjælp helt præcist?

Retshjælp betyder repræsentation ved en rådgivende (solicitor) eller procederende (barrister) advokat i civile sager ved District Court, Circuit Court, High Court, Court of Appeal og Supreme Court og i visse tilfælde ved Den Europæiske Unions Domstol. Retshjælpen benyttes også i tilfælde af klager til International Protection Appeals Tribunal. Den er også tilgængelig i forbindelse med visse undersøgelser, hvor retsmedicineren har fremsat en anmodning til Legal Aid Board (det irske retshjælpsråd).

Retshjælpen ydes generelt af rådgivende advokater, som arbejder for juridiske rådgivningscentre under rådet. Retshjælp kan dog også ydes af en rådgivende advokat, der arbejder i en privat praksis, blandt et panel af advokater, som er nedsat af rådet. Dette gælder især familieretlige spørgsmål og sager om international beskyttelse.

3 Har jeg ret til retshjælp?

Økonomisk berettigelse og bidrag

For at få retshjælp i civile sager vil Legal Aid Board Home – LAB (legalaidboard.ie) foretage en trangsvurdering for at se, om du er berettiget til at modtage retshjælp.  For at få retshjælp og rådgivning skal du have en årlig disponibel indkomst på under 18 000 EUR og disponible aktiver på under 100 000 EUR.  I begge tilfælde anvender Legal Aid Board visse fradrag ved beregningen af disse.  Det hus, du bor i, medregnes ikke ved beregningen af dine aktiver.

I de fleste tilfælde vil du skulle betale et beløb kaldet et "bidrag".  Bidragets(-enes) størrelse afhænger af din disponible indkomst og dine disponible aktiver.

Ved dit første møde med en rådgivende advokat vil du skulle betale et rådgivningsbidrag. Rådgivningsbidraget lyder som minimum på 30 EUR.  Du vil alt efter din indkomst skulle betale op til 150 EUR.

Hvis Legal Aid Board indvilliger i at repræsentere dig i retten, skal du betale et støttebidrag. Støttebidraget lyder som minimum på 130 EUR.  Alt efter din indkomst og dine aktiver kan du komme til at betale mere.  Støttebidraget inkluderer rådgivningsbidraget. Hvis dit bidrag således beregnes til 130 EUR, vil du kun skulle betale yderligere 100 EUR.

Bidraget bortfalder, hvis:

• Tusla anmoder retten om lov til at lade staten tage sig af dine børn eller give personalet mulighed for at føre tilsyn med dine børn i dit eget hjem
• du anlægger eller forsvarer dig i sagen for District Court med henblik på at få udstedt en kendelse om udsættelse, en sikringskendelse, en beskyttelseskendelse eller foreløbig kendelse om udsættelse.

I nogle få andre situationer opkræver Legal Aid Board heller ikke et bidrag.  Dette gælder bl.a. sager, hvor Legal Aid Board yder juridisk rådgivning til en person, der hævder at være offer for voldtægt eller seksuelle overgreb, eller repræsenterer dem under opsporingen af den person, der er anklaget for at have begået en voldtægt eller et seksuelt overgreb.

International beskyttelse (asyl)

Søger du om retshjælp for at få hjælp til en ansøgning om international beskyttelse i Irland, vil du kun skulle betale et bidrag på 10 EUR.

Hvordan vurderes min indkomst?

Du skal som et første trin udfylde en formueerklæring i formularen til ansøgning om juridiske tjenesteydelser.  Du vil blive bedt om at give følgende oplysninger på formularen:

Indkomst – Dette er din samlede indkomst, f.eks. løn, vederlag, sociale ydelser (visse sociale ydelser såsom børnetilskud og plejetilskud er dog ikke medtaget) (indkomst omfatter heller ikke boligstøtte, der ydes af et offentligt organ), pension, og der tages hensyn til visse personlige forhold samt visse udgiftsposter for at afgøre, hvad der kan trækkes fra din indkomst ved beregningen af din disponible indkomst.

Fradragene er som følger:

Legal Aid Board beregner din disponible indkomst og oplyser dig om det bidrag, du skal betale.  Du kan enten selv udfylde formueerklæringen eller få en medarbejder ved det juridiske rådgivningscenter til at hjælpe dig med at udfylde erklæringen, hvis du ikke er i stand til det. På https://www.legalaidboard.ie/en/ finder du en onlineindikator, som kan hjælpe dig med at finde ud af, om du kan komme i betragtning til retshjælp.  Du kan ikke bruge indikatoren som garanti for din økonomiske berettigelse til juridiske tjenesteydelser.  Den er udelukkende vejledende.

Hvordan dokumenterer jeg min primære indtægtskilde og mine fradrag?

Du kan blive bedt om at fremlægge dokumentation for din primære indtægtskilde ved f.eks. at forelægge:

• en kopi af din seneste lønseddel
• en kopi af din opgørelse over sociale ydelser
• en erklæring vedrørende udgifter til leje/realkreditlån.

Legal Aid Board kan anmode Department of Employment Affairs and Social Protection om at undersøge de midler, som enhver person, der ansøger om eller modtager juridiske tjenesteydelser, råder over.  Under visse omstændigheder kan Legal Aid Board bede dig om yderligere dokumentation vedrørende de fradrag, du har angivet.

Hvordan beregnes mine kapitalressourcer?

Dit hjems værdi indgår ikke i vurderingen af dine kapitalressourcer.  Overstiger dine kapitalressourcer 4 000 EUR, skal du udfylde kapitalopgørelsen i ansøgningsskemaet.  Følgende oplysninger skal gives:

• Formue – Din samlede formue af enhver art i form af ejendom, bil, kontanter, indestående i banken, investeringer eller andre ressourcer.
• Gæld – Du kan få fradrag for visse fordringer, der kan modregnes i formuen for at fastsætte den disponible formue, f.eks. realkreditlån.

Hvad sker der, hvis jeg tilkendes dækning af sagsomkostningerne?

Bliver du tilkendt dækning af sagens omkostninger, skal de indbetales til retshjælpsfonden (Legal Aid Fund) og anvendes til at betale de omkostninger, som Legal Aid Board havde i forbindelse med dine juridiske tjenesteydelser.  Dette sker normalt ikke i familieretlige sager.  I sager, der ikke er familieretlige sager, vil du normalt få tilkendt dækning af dine omkostninger, hvis du vinder sagen.  Taber du derimod sagen, kan du blive pålagt at betale den anden parts sagsomkostninger.  Sker dette, er Legal Aid Board ikke forpligtet til at betale den anden parts omkostninger, og du er personligt ansvarlig.

Hvad sker der, hvis sagen munder ud i, at jeg får eller beholder penge eller anden ejendom?

Hvis du får eller beholder penge eller fast ejendom som følge af din sag, har Legal Aid Board – med visse undtagelser – ret til at bruge pengene eller den faste ejendom til at betale for din retshjælp.  Du skal indbetale alle de penge til Legal Aid Fund, som du får eller beholder som følge af din sag, og som ikke er fritaget.  Legal Aid Fund fratrækker deres omkostninger og overdrager det resterende beløb til dig.  Er det, du får eller beholder, fast ejendom (f.eks. et hus eller en grund), er Legal Aid Fund berettiget til at sikre ejendommen ved en slags "pant", så den først kan sælges, når fonden har fået dækket sine omkostninger.

Hvad gør jeg, hvis der sker en ændring i mine økonomiske forhold?

Hvis du modtager juridiske tjenesteydelser, skal du underrette Legal Aid Board (via din rådgivende advokat) om enhver ændring i din indkomst eller formue, f.eks. hvis du har fået en lønstigning, dine sociale ydelser har ændret sig, eller hvis du har købt en ny bil eller et nyt hus.  Grunden til, at du skal gøre dette, er, at du skal være berettiget til juridiske tjenesteydelser i hele den periode, hvor du modtager de juridiske tjenesteydelser, indtil din sag er afsluttet.  Retshjælpen vil ikke nødvendigvis blive indstillet, blot fordi dine økonomiske forhold er blevet bedre. Du vil dog kunne blive bedt om at betale et højere bidrag.

Hvad sker der, hvis jeg undlader at underrette det juridiske rådgivningscenter om en ændring i mine forhold?

Undlader du at fortælle Legal Aid Board, at din indkomst eller formue har ændret sig, og opdager rådet dette, kan det beslutte at indstille din retshjælp.

4 Ydes der retshjælp i alle typer sager?

Forudsat at retssagen føres ved en irsk ret, kan udenlandske ansøgere, der opfylder de økonomiske kriterier og trangskriterierne i henhold til Civil Legal Aid Act og forskrifter vedtaget i medfør heraf, få retshjælp i Irland.

Selv om de fleste retshjælpsansøgere har opholdssted i Irland, er det muligt for en person med opholdssted uden for Irland, og uanset om den pågældende er irsk statsborger eller ej, at ansøge om retshjælp og/eller rådgivning i Irland, forudsat at personen søger om retshjælp eller rådgivning i et retligt anliggende, der er omfattet af irsk lov. Der bevilges sædvanligvis også retshjælp til en person med opholdssted uden for Irland, når der er tale om en tvist vedrørende løsøre eller fast ejendom, som befinder sig i Irland. Princippet om, at irske ansøgere skal underkastes en trangsvurdering for at vurdere, om de er berettiget til retshjælp, gælder også for personer med opholdssted uden for Irland.

Trangskriteriet gælder ikke ved retshjælp i retssager, der er anlagt i henhold til Child Abduction and Enforcement of Custody Orders Act 1991 og i henhold til Maintenance Orders Act 1994 (for inddrivelse af underholdsbidrag i modsvarende jurisdiktion).

Generelt bevilges der ikke juridisk rådgivning, når ansøgeren – uden at det medfører vanskeligheder – har mulighed for at indhente denne på anden vis end ved anvendelse af loven. Dette er generelt tilfældet, når det er muligt at indhente ydelserne på anden vis, f.eks. via rådgivningskontorer eller et andet statsligt organ.

Rådgivning i forbindelse med straffesager ligger uden for lovens anvendelsesområde med undtagelse af rådgivning til ofre i voldtægtssager.

Legal Aid Board skal, inden der bevilges retshjælp, forsikre sig om, at det er rimeligt at anlægge eller forsvare sig i sagen, f.eks. under hensyntagen til sagens retlige grundlag og det sandsynlige udfald. Der er tale om følgende kriterier: Der skal være en reel mulighed for at få medhold. Der skal være rimelige grunde til at anlægge sagen eller forsvare sig i sagen. Det skal undersøges, hvorvidt der er andre metoder end en retssag til at løse problemet på tilfredsstillende vis (f.eks. mægling eller forhandling af et forlig). Det skal undersøges, om den juridiske repræsentation af personen, der modtager retshjælp, kan sikres på anden vis end ved anvendelse af loven (f.eks. muligheden for, at forsikringsselskabet afholder omkostningerne osv.).

5 Skal man følge en særlig procedure, hvis man ikke selv kan afholde omkostningerne?

Der tages hensyn til, om ansøgerne bør behandles anderledes end i henhold til den generelle forskrift, hvorefter ansøgerne får tildelt et møde med en rådgivende advokat. Dette sker i streng kronologisk orden, efter hvornår ansøgerens navn blev sat på ventelisten for juridiske tjenesteydelser. Nye retshjælpsansøgere vil få prioritet i følgende sagskategorier:

• sager om barnebortførelse
• når der er reel fare for, at børnene bringes uden for retskredsen uden ansøgerens samtykke
• sager om forældremyndighed
• sager om vold i hjemmet
• når der i henhold til reglerne om forældelsesfrist er fare for, at fristen for at anlægge sag er ved at udløbe
• når der er fare for, at fristen for at anlægge sag i henhold til anden lovgivning er ved at udløbe
• når der er fare for, at aktiverne kan blive spredt, således at ansøgerens krav ikke ville kunne blive dækket.

6 Hvor kan jeg få et skema til brug for en ansøgning om retshjælp?

Der kan ansøges om retshjælp ved et hvilket som helst juridisk rådgivningscenter enten ved at møde personligt op, ringe eller skrive til det juridiske rådgivningscenter, der ligger tættest på ansøgerens bopæl.

Se Legal Aid Board-webstedet for en liste over juridiske rådgivningscentre.

Ansøgeren vil i tilfælde af telefonisk kontakt blive bedt om at møde op på det juridiske rådgivningscenter for at indgive en skriftlig ansøgning og få foretaget en trangsvurdering for at finde ud af, om vedkommende er berettiget til retshjælp. Der kan ansøges per brev, hvilket er hensigtsmæssigt, hvis ansøgeren har problemer med selv at møde op på et juridisk rådgivningscenter.

Trangskriteriet gælder ikke ved retshjælp i retssager, der er anlagt i henhold til Child Abduction and Enforcement of Custody Orders Act 1991 og i henhold til Maintenance Orders Act 1994 (for inddrivelse af underholdsbidrag i modsvarende jurisdiktion).

Legal Aid Board accepterer også onlineansøgninger via webstedet.

7 Hvilke dokumenter skal indsendes sammen med ansøgningen om retshjælp?

• En lønseddel/P60, en kvittering for sociale ydelser eller en skattebillet baseret på indtægtsregnskaber/reviderede regnskaber
• Oplysninger om andre indtægter, du modtager (f.eks. underholdsbidrag)
• Oplysninger om din indkomstskat, betalinger til lønspecifik socialforsikring og almindelig social sikring (disse vil fremgå af din lønseddel eller skattebillet).
• Oplysninger om din månedlige betaling af realkreditlån/husleje
• Omtrentlig værdi af alle dine kapitalaktiver med undtagelse af det hus, du bor i
• Værdier i form af eventuel opsparing
• Udestående beløb til lån/gæld, som du har

8 Hvor skal jeg indgive min ansøgning om retshjælp?

Se en liste over adresser og telefonnumre på alle de juridiske rådgivningscentre – både fuldtids- og deltidscentre på Legal Aid Boards websted.

Se også Legal Aid Boards websted for indgivelse af onlineformularen.

9 Hvordan finder jeg ud af, om jeg har ret til retshjælp?

En ansøger, der har ret til retshjælp, får en aftale med en rådgivende advokat i overensstemmelse med ventelisteproceduren eller rækkefølgen for sager. Normalt tilbydes ansøgeren et møde med en af de rådgivende advokater, der er ansat i Legal Aid Board og har sit kontor der.

Ansøgeren skal inden det første møde betale sit rådgivningsbidrag og modtager en kvittering herfor.

Ved det første møde vil den rådgivende advokat forklare ansøgeren, at hvis han eller hun ønsker at blive repræsenteret ved en advokat for at anlægge eller forsvare sig i sagen, skal der betales et retshjælpsbidrag, som betales ved udstedelsen af et retshjælpscertifikat (legal aid certificate).

Ansøgninger om et retshjælpscertifikat skal eventuelt vedlægges yderligere oplysninger. Afhængig af sagens art kan der være tale om følgende:

1. patientjournaler/lægeerklæringer
2. kopier af erklæringer og/eller rapporter, der er indhentet eller udarbejdet af Gardai
3. kopier af eventuelle kontrakter.

Hvis det, efter at alle de nødvendige oplysninger er indsendt, vurderes, at ansøgningen om retshjælp ikke opfylder kravene i Civil Legal Aid Act af 1995 og forskrifter vedtaget i medfør heraf af 1996, vil den rådgivende advokat udstede et afslag på ansøgningen.

Årsagerne til afslaget vil fremgå af brevet med henvisning til de relevante afsnit i Civil Legal Aid Act og/eller forskrifter vedtaget i medfør heraf. I brevet oplyses ansøgeren også om, at han eller hun har ret til at få taget afgørelsen op til fornyet behandling og/eller klage over den ved Legal Aid Boards klageudvalg (Appeal Committee).

10 Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har ret til retshjælp?

Hvis en person, der ansøger om retshjælp, opfylder kravene i Civil Legal Aid Act og/eller forskrifter vedtaget i medfør heraf, udstedes der et retshjælpscertifikat, der giver mulighed for repræsentation ved en rådgivende advokat ("solicitor") og om nødvendigt en procederende advokat ("barrister") i visse civile sager ved District Court, Circuit Court, High Court og Supreme Court.

Et retshjælpscertifikat giver kun adgang til juridiske tjenesteydelser i forbindelse med den retssag eller det retlige problem, der er anført herpå. Når der udstedes et retshjælpscertifikat til en ansøger, betyder det ikke, at den pågældende kan få retshjælp i andre sager. Hvis en ansøger har brug for retshjælp i forbindelse med mere end ét retligt problem, skal der indgives en særskilt ansøgning.

Ansøgninger om et retshjælpscertifikat udformes af en rådgivende advokat ved et juridisk rådgivningscenter i samråd med ansøgeren.

I henhold til artikel 29, stk. 1, i Civil Legal Aid Act er en person ikke berettiget til retshjælp eller rådgivning, medmindre vedkommende betaler et bidrag. Bidraget fastsættes på grundlag en økonomisk vurdering, der tager udgangspunkt i ansøgerens oplysninger i formueerklæringen og kapitalopgørelsen. Hvis en person ikke har nogen kapitalaktiver, er minimumsbeløbet til betaling for retshjælp 35 EUR, og maksimumsbeløbet er 1 210 EUR.

Det fulde bidragsbeløb bør betales ved returneringen af retshjælpscertifikatet, og inden der ydes juridiske tjenesteydelser. Legal Aid Board kan i undtagelsestilfælde give tilladelse til, at ansøgeren betaler beløbet i afdrag. Det samlede beløb skal imidlertid være betalt inden 12 måneder og inden sagens afslutning.

11 Hvem vælger en advokat til mig, hvis jeg har ret til retshjælp?

Hvis ansøgeren i sin ansøgning giver udtryk for, at han eller hun foretrækker at blive repræsenteret ved en bestemt rådgivende advokat fra det juridiske rådgivningscenter, kan den ledende rådgivende advokat tage hensyn til ansøgerens ønske, når der træffes beslutning herom. Den ledende rådgivende advokat kan også tage hensyn til andre forhold, f.eks. om den rådgivende advokat, ansøgeren ønsker, kan repræsentere klienten i retten på en bestemt dato. Hvis den rådgivende advokat, ansøgeren ønsker, allerede har forpligtet sig til at bistå en anden klient et andet sted på den dato, hvor ansøgerens sag skal behandles, kan den ledende rådgivende advokat være nødt til at beskikke en anden advokat end den ønskede.

Hvis ansøgeren tidligere har været repræsenteret ved en rådgivende advokat fra det juridiske rådgivningscenter, er det sædvane, at den ledende rådgivende advokat beskikker samme advokat til samme klient i forbindelse med det nye retlige problem. En ansøger har ikke en absolut ret til at konsultere eller være repræsenteret ved den rådgivende advokat, han eller hun ønsker, men den ledende rådgivende advokat har mulighed for at tage hensyn til ansøgerens ønske, når der træffes beslutning om, hvilken advokat der skal beskikkes. Hvis ansøgeren foretrækker at lade sig repræsentere ved en rådgivende advokat af samme køn, vil den ledende rådgivende advokat så vidt muligt efterkomme ansøgerens ønske.

12 Dækker retshjælpen alle sagens omkostninger?

Betalingen af retshjælpsbidraget som angivet i certifikatet dækker alle sagsomkostninger. Omkostninger og erstatning som følge af retssagen eller en udenretslig bilæggelse af tvisten skal dog udbetales til Legal Aid Board. Legal Aid Board vil kunne trække afholdte omkostninger fra de beløb, du modtager, og som er underlagt visse begrænsede undtagelser. Dette gælder også for forlig, der indgås med en person, der har modtaget retshjælp, som følge af ægteskabssager, aftaler om separation eller separation. Hvis de samlede omkostninger, som Legal Aid Board har afholdt i forbindelse med de juridiske tjenesteydelser, er lavere end det samlede beløb, som du har betalt, eller som er blevet betalt på dine vegne i form af bidrag og som følge af inddrivelse af omkostninger eller erstatning, eller hvis der tages hensyn til pant på en ejendom, vil saldoen blive refunderet til dig.

13 Hvem afholder de øvrige omkostninger, hvis jeg kun har ret til begrænset retshjælp?

Ikke relevant

14 Kan der også ydes retshjælp i appelsager?

Et retshjælpscertifikat giver adgang til juridiske tjenesteydelser i forbindelse med den retssag eller det retlige problem, der er anført herpå. Når retssagen er afsluttet, eller det retlige problem er løst, udløber certifikatet. Hvis ansøgeren har brug for yderligere tjenesteydelser i forbindelse med det oprindelige retlige problem, kan han eller hun ansøge om ændring af retshjælpscertifikatet eller om et nyt certifikat. De enkelte omstændigheder i forbindelse med sagen vil afgøre, om der kræves en ændring eller et nyt certifikat. Advokaten vil rådgive herom.

15 Kan et tilsagn om retshjælp tilbagekaldes, før sagen er afsluttet (eller endog efter, at der er truffet en endelig afgørelse i sagen)?

Hvis du giver forkerte oplysninger eller tilbageholder oplysninger (f.eks. vedrørende en ændring i de økonomiske forhold) eller opfører dig urimeligt, kan både den juridiske rådgivning og retshjælpen eller begge trækkes tilbage, og du skal eventuelt betale samtlige omkostninger som følge heraf.

16 Kan jeg anfægte et afslag på retshjælp?

Hvis en ansøger føler sig forurettet af en afgørelse truffet af Legal Aid Board, kan han eller hun anmode om at få afgørelsen taget op til fornyet behandling. Hvis det er tilfældet, skal ansøgeren indsende yderligere oplysninger skriftligt samt en udtalelse fra dennes rådgivende advokat om, hvorvidt afgørelsen kan bekræftes eller ej. En ansøger kan via det juridiske rådgivningscenter anmode om at få taget en afgørelse op til fornyet behandling.

En ansøger, der føler sig forurettet af en afgørelse truffet af Legal Aid Board eller en fornyet vurdering af en afgørelse truffet af Legal Aid Board, kan klage over denne afgørelse til et klagenævn under Legal Aid Board. Hvis ansøgeren ønsker at klage over afgørelsen, skal der indgives en klage til klagenævnet (Appeal Committee). Ansøgeren kan klage over afgørelsen via det juridiske rådgivningscenter eller direkte til Legal Aid Board.
Med henblik på at få afgørelsen taget op til fornyet behandling eller klage over en afgørelse skal ansøgeren indsende yderligere oplysninger inden én måned fra den dato, hvor han eller hun fik afslag på den ydelse, der var ansøgt om.

Appeal Committee består af en formand og fire medlemmer, hvoraf de to inden udnævnelsen til Legal Aid Board var praktiserende advokater (solicitor eller barrister). Appeal Committees medlemmer må ikke have været involveret i den oprindelige afgørelse.

Yderligere oplysninger

Se yderligere oplysninger, herunder en liste over adresser og telefonnumre på alle de juridiske rådgivningscentre, på Legal Aid Boards websted.

1 Hvilke omkostninger er der forbundet med retssager, og hvem skal normalt afholde dem?

Enhver, der ønsker at indlede eller allerede har indledt en retssag, skal bære følgende omkostninger:

1. udgifter i forbindelse med udpegelse af en advokat til at udarbejde og indgive ansøgningen om retshjælp eller andre retsmidler, til at deltage i mæglingsmøder, til at kunne møde i retten som sagsøgerens advokat i den pågældende sag, til at indgive begæringer, til at udlevere dokumenter, der skal forkyndes af fogeden, og til at overdrage fuldbyrdelsesgrundlaget til fogeden med henblik på tvangsfuldbyrdelse
2. omkostninger i forbindelse med forkyndelse af klager eller andre retsmidler
3. udgifter til oversættelse og/eller tolkning, hvis sagen er af grænseoverskridende karakter
4. udgifter til sagkyndige, hvis disse udpeges af retten eller ønskes af parten
5. omkostninger i forbindelse med indlevering af processkrifter og gennemførelse af tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger
6. omkostninger, som modpart har afholdt.

2 Hvad er retshjælp helt præcist?

Alle borgere har ret til at ansøge om økonomisk bistand til at indlede retssager eller deltage i retssager mod dem. Støtten omfatter også repræsentation i anden instans, notaromkostninger, fogedgebyrer og tvangsfuldbyrdelsesomkostninger.

Indholdet af retshjælp i civil- og handelsretlige sager er fastsat i lov nr. 3226/2004 om "retshjælp til borgere med lav indkomst og andre bestemmelser" med senere ændringer (i det følgende benævnt "loven").

Retshjælp kan også ydes gennem udpegelsen af en advokat, som yder juridisk rådgivning med henblik på at bilægge tvisten af grænseoverskridende karakter, inden den kommer for retten (artikel 10, stk. c, i loven).

3 Hvilke betingelser er der for bevilling af retshjælp?

I lovens artikel 11 fastsættes det, at alle unionsborgere har ret til retshjælp. Desuden er tredjelandsstatsborgere og statsløse personer, forudsat at de har lovligt bopæl eller har deres sædvanlige opholdssted i Den Europæiske Union og er i stand til at bevise, at de opfylder betingelserne herfor, berettiget til retshjælp.

Bevilling af retshjælp er betinget af overholdelsen af de betingelser, der er fastsat i loven. I henhold til artikel 1, stk. 2, i loven er personer, hvis årlige familieindkomst ikke overstiger to tredjedele af den individuelle årlige minimale indkomst, der er fastsat i loven, berettiget til retshjælp. I forbindelse med familieretlige sager betragtes partnerens (ægtefællens) indkomst ikke som en del af sagsøgerens indkomst.

Særlige regler finder anvendelse for personer, der har bopæl eller sædvanligt opholdssted i en anden medlemsstat. I henhold til lovens artikel 10 er (minimal)tærsklen som nævnt ovenfor ikke obligatorisk, hvis sagsøgeren påviser forskellen mellem leveomkostningerne i oprindelseslandet og Den Hellenske Republik, hvilket forhindrer sagsøgeren i at bære omkostningerne i forbindelse med retlig beskyttelse.

4 Ydes der retshjælp i alle typer sager?

Ja, i civile sager, familie-, handels- og straffesager.

5 Skal man følge en særlig procedure, hvis man ikke selv kan afholde omkostningerne?

Denne procedure er reguleret ved lovens artikel 2. Proceduren for tildeling af retshjælp begynder med indgivelsen af støttemodtagerens ansøgning, som sammenfatter genstanden for retssagen og de oplysninger, der bekræfter, at betingelserne for tildeling af støtten er opfyldt.

Ansøgningen skal ledsages af den nødvendige dokumentation for den økonomiske situation (navnlig en kopi af selvangivelsen eller en erklæring fra skatteinspektøren om, at personen ikke er forpligtet til at indgive en selvangivelse, en kopi af formueangivelsen og skatteansættelsen, skatteregistreringsnummer i Grækenland (AFM), attester for sociale ydelser, tro og love-erklæringer) og bevis for bopæl som omhandlet i artikel 1, stk. 1, hvis den pågældende er tredjelandsstatsborger.

Ansøgningen og dokumentationen skal indgives mindst 15 dage før den retssag, hvortil der ansøges om retshjælp. Denne frist kan afkortes i tilfælde af en efterfølgende stævning. Proceduren er gratis, og der stilles ikke krav om repræsentation ved en advokat.

I artikel 8, stk. 1, defineres som kompetent til at indgive og behandle ansøgninger om retshjælp, de førsteinstansretter, der har saglig og stedlig kompetence.

I tilfælde af handlinger, der ikke vedrører en retssag, er den kompetente domstol byretten på sagsøgerens bopælssted.

Rettens afgørelse kan appelleres af sagsøgeren og vil blive behandlet i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler. For at få appellen godkendt er sandsynligheden tilstrækkelig, og det er ikke nødvendigt at fremlægge fuldstændig dokumentation. Retten har brede skønsbeføjelser med hensyn til bevisoptagelse.

6 Hvor kan jeg få et skema til brug for en ansøgning om retshjælp?

Alle domstole i landet har et særligt kontor, der hjælper borgere med lave indkomster, som har ret til gratis retshjælp, med at indlede en sag. Nogle domstole tilbyder muligheden for at hente en ansøgningsformular online, f.eks. byretten i Patras, se https://www.eirinodikeio-patras.gov.gr/nomiki-voithia.

7 Hvilke dokumenter skal indsendes sammen med ansøgningen om retshjælp?

Sagsøgeren skal fremlægge bevis for sin økonomiske situation. De tilknyttede bevisdokumenter er fastsat ved lov (se spørgsmål 5).

8 Hvor skal jeg indgive min ansøgning om retshjælp?

Ansøgningen indgives ved en domstol (se spørgsmål 5).

9 Hvordan finder jeg ud af, om jeg har ret til retshjælp?

Kriterierne for tildeling af retshjælp er defineret i loven. I henhold til artikel 1, stk. 2, er borgere med lav indkomst, hvis årlige familieindkomst ikke overstiger to tredjedele af den individuelle årlige minimale indkomst, der er fastsat i den generelle nationale kollektive overenskomst, berettiget til retshjælp. I tilfælde af en familietvist tages der ikke hensyn til den indkomst, som tvistens modpart oppebærer.

Der gælder særlige bestemmelser, hvis den person, der anmoder om retshjælp i en civil eller handelsretlig sag, har bopæl eller sædvanligvis har bopæl i en anden medlemsstat i Den Europæiske Union. Ifølge lovens artikel 10 er den nævnte tærskel for familieindkomst ikke obligatorisk, hvis sagsøgeren påviser, at denne ikke kan betale udgifterne i forbindelse med sagens behandling på grund af forskellen i leveomkostningerne mellem den medlemsstat, hvor dennes bopæl eller sædvanlige opholdssted er beliggende, og Grækenland.

På grund af sagens grænseoverskridende karakter ydes der også retshjælp til udgifter til tolkning, officiel oversættelse af de dokumenter, der er nødvendige for løsningen af tvisten, og til de rejseomkostninger, som sagsøgeren har til en person, der er berørt af sagen, når dennes fysiske tilstedeværelse ved retsmødet er påkrævet, og når retten beslutter, at den pågældende ikke kan høres på anden vis. Retshjælp kan også bestå i, at der udpeges en advokat, som skal yde juridisk rådgivning med henblik på at afgøre tvisten, inden den skal for retten.

10 Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har ret til retshjælp?

Parten skal henvende sig til den kompetente ret (se spørgsmål 5).

Bevilges der retshjælp af retten, har modtageren ret til de i besvarelsen af spørgsmål 2 nævnte juridiske ydelser.

11 Hvem vælger en advokat til mig, hvis jeg har ret til retshjælp?

Dette forhold er reguleret ved lovens artikel 5. Hvis der udpeges en advokat, træffes valget på baggrund af en liste, der er udarbejdet af det pågældende advokatsamfund. Advokater udpeges i alfabetisk rækkefølge fra den af advokatsamfundet opstillede liste, og deres valg bekræftes af den ret, der yder retshjælpen. Den udpegede advokat kan nægte at sikre forsvar. I dette tilfælde udpeges en anden advokat af samme ret.

12 Dækker retshjælpen alle sagens omkostninger?

I lovens artikel 9 med ændringer fastsættes de omkostninger, der dækkes af retshjælp. Se også svarene på spørgsmål 1 og 2.

Retshjælp ydes i tilfælde af skilsmisse ved enighed herom mellem ægtefællerne i form af fritagelse for alle eller dele af sagsomkostningerne til notaren, samt honorarer til advokaten, der udpeges til at repræsentere parterne over for notaren.

Retshjælp påvirker ikke afgørelsen vedrørende modpartens omkostninger.

13 Hvem afholder de øvrige omkostninger, hvis jeg kun har ret til begrænset retshjælp?

Der ikke fastsat nogen bestemmelser i loven i relation hertil. Et muligt alternativ kunne være NGO'ers dækning af andre omkostninger, især i tilfælde af migranter og flygtninge.

14 Kan der også ydes retshjælp i appelsager?

Ja. I henhold til lovens artikel 9, stk. 3, fastsættes det, at retshjælp tildeles særskilt for hver retssag, gælder for alle instanser i hver jurisdiktion og vedrører også tvangsfuldbyrdelse af afgørelser.

15 Kan et tilsagn om retshjælp tilbagekaldes, før sagen er afsluttet (eller endog efter, at der er truffet en endelig afgørelse i sagen)?

I overensstemmelse med lovens artikel 4, stk. 2 og 3, kan retshjælp tilbagekaldes eller begrænses ved afgørelse truffet af den kompetente dommer på eget initiativ eller efter forslag fra statsadvokaten, hvis det godtgøres, at betingelserne for tildeling ikke eksisterede, ikke længere eksisterer eller har ændret sig væsentligt. En sagsøger, der har opnået bevilling af retshjælp på grundlag af en urigtig ansøgning eller oplysning, skal tilbagebetale de omkostninger, vedkommende er blevet fritaget for.

16 Kan jeg anfægte et afslag på retshjælp?

I overensstemmelse med artikel 8, stk. 2, kan sagsøgeren indgive en klage over afgørelsen fra fredsdommeren, dommeren ved Monomeles Protodikeio (ret i første instans med en enkelt dommer) og præsidenten for Protodikeio (ret i første instans) for Polymeles Protodikeio (appeldomstolen) inden for fem (5) dage fra den dato, hvor afgørelsen blev truffet. Sagen behandles inden for rammerne af spørgsmål om anvendelse af foreløbige forholdsregler (artikel 682 og følgende i den civile retsplejelov). Der er ikke mulighed for at appellere til den øverste domstol (kassationsretten). En ny anmodning kan fremsættes, hvis kendsgerningerne ændrer sig (lovens artikel 2, stk. 5).

17 Har ansøgningen om retshjælp den virkning, at forældelsesfristen suspenderes?

Loven om retshjælp indeholder ingen bestemmelser herom.

O texto desta página na língua original foi recentemente alterado. A tradução deste texto para português está em curso.
Traduções já disponíveis nas seguintes línguas: .

Retshjælp - Spanien

1 Hvilke omkostninger er der forbundet med retssager, og hvem skal normalt afholde dem?

I Spanien er retsvæsenets offentlige tjenester gratis. Der er ingen skatter eller afgifter for brugen heraf. Retssagen medfører dog normalt visse omkostninger, herunder følgende:

1. advokatsalærer
2. omkostninger ved offentliggørelse af meddelelser i officielle tidsskrifter
3. deponering af beløb for at kunne anvende bestemte retsmidler
4. udgifter til sagkyndige.

Disse omkostninger skal normalt afholdes af den interesserede part. Efter sagens afslutning skal retten afgøre, hvem der i sidste ende skal betale omkostningerne, ved at anvende det spanske princip om "pålæg om betaling af sagens omkostninger", der er baseret på det objektive domskriterium, hvorefter den tabende part pålægges at betale sagens omkostninger.

2 Hvad er retshjælp helt præcist?

I henhold til artikel 119 i den spanske forfatning er gratis retshjælp til rådighed for personer, der godtgør, at deres økonomiske midler er utilstrækkelige. Denne ordning giver dem mulighed for at drage fordel af forskellige ydelser, navnlig fritagelse for betaling af advokatsalærer, honorarer til sagkyndige, sikkerhedsstillelse, sagsomkostninger osv.

Mere specifikt kan følgende nævnes:

1. forudgående juridisk bistand
2. advokatsalærer
3. omkostninger ved offentliggørelse af meddelelser i officielle tidsskrifter
4. deponering af beløb for at kunne anvende bestemte retsmidler
5. udgifter til sagkyndige.

Ud over disse rettigheder er der i forbindelse med grænseoverskridende retssager, og udelukkende sådanne, tilføjet følgende ydelser (da lov om retshjælp blev ændret ved lov nr. 16/2005 af 18. juli 2005 med henblik på tilpasning til direktiv 2002/8/EF):

1. tolkeydelser
2. oversættelse af dokumenter
3. rejseudgifter, hvis det er nødvendigt at give personligt møde
4. forsvar ved en advokat og repræsentation ved en retlig repræsentant, også når det ikke er obligatorisk, hvis retten tilråder det for at sikre lighed mellem parterne.

3 Har jeg ret til retshjælp?

Alle EU-borgere, der kan dokumentere, at de ikke har tilstrækkelige ressourcer (i grænseoverskridende tvister kun fysiske personer).

1. Tredjelandsstatsborgere, der har lovligt ophold i Spanien, eller hvis rettigheder er anerkendt i internationale konventioner (f.eks. konventioner om internationale barnebortførelser), har også denne ret på samme betingelser som EU-borgere.
2. I ansættelsesforhold ydes der retshjælp til enhver arbejdstager, uanset nationalitet og økonomiske midler.
3. Almennyttige organisationer og fonde.

Inden for strafferetten, forvaltningsretlige sager og i forbindelse med indledende retsmøder, ydes der retshjælp til udenlandske statsborgere, der godtgør, at deres midler ikke er tilstrækkelige til at anlægge sag, selv om de ikke har lovligt ophold i Spanien.

Uanset om de har tilstrækkelige midler til at anlægge sag, er ofre for kønsbaseret vold, terrorisme og menneskehandel samt mindreårige og personer med mentale funktionsnedsættelser, når de er ofre for misbrug eller mishandling, berettiget til retshjælp, idet deres arvinger også har ret til retshjælp i tilfælde af ofrets død, forudsat at de ikke er gerningsmændene.

Uanset om de har tilstrækkelige midler til at anlægge sag, kan der ydes retshjælp til personer, der efter en ulykke fremlægger bevis for varige mén, som fuldstændigt forhindrer dem i at udøve deres normale erhvervsmæssige virksomhed, og som kræver bistand fra andre personer, når sagens genstand er kravet om erstatning for den lidte skade.

Inden for det sociale retssystem, med henblik på retlig beskyttelse, ydes der retshjælp til arbejdstagere og personer, der er omfattet af den sociale sikringsordning, uden at det er nødvendigt at bevise, at de ikke har tilstrækkelige midler.

I grænseoverskridende tvister kan der opnås retshjælp, hvis det bevises, at sagsomkostningerne ikke kan dækkes på grund af forskellene i leveomkostningerne mellem bopælsmedlemsstaten og Spanien.

4 Ydes der retshjælp i alle typer sager?

Der kan ydes retshjælp i alle former for retssager, uanset om de er kontradiktoriske eller ej, hvis beløb overstiger 2 000 EUR, medmindre sagen kræver advokatbistand, og retshjælp ydes til alle formaliteter, klager og fuldbyrdelse af retsafgørelser.

I sager til en værdi af under 2 000 EUR, hvor medvirken af en advokat ikke er obligatorisk, kan der også anmodes om retshjælp, hvis den anden part gør brug af en advokat, eller hvis dommeren eller retten udtrykkeligt bestemmer det for at sikre ligestilling mellem parterne.

5 Skal man følge en særlig procedure, hvis man ikke selv kan afholde omkostningerne?

Foreløbig udnævnelse kan ske enten fra advokatsamfundets side inden for en frist på højst 15 arbejdsdage fra modtagelsen af ansøgningen eller ved kendelse.

6 Hvor kan jeg få et skema til brug for en ansøgning om retshjælp?

Ved advokatsamfundets juridiske vejledningstjeneste, i "Decanatos" ved domstolene (retsformandens kontor) og i de regionale retshjælpskontorer.

Det spanske advokatråd (Consejo General de la Abogacía Española) stiller en portal til rådighed for borgerne, nemlig Justicia Gratuita (retshjælp), hvor det bl.a. er muligt at udfylde formularen til ansøgning om retshjælp eller undersøge, om de økonomiske betingelser for retshjælp er opfyldt. Det er dog stadig nødvendigt at fremlægge dokumenterne og ansøgningen som anført nedenfor.

Sted for indgivelse af ansøgningen

Ansøgninger om retshjælp indgives sammen med de relevante dokumenter til advokatsamfundet på det sted, hvor den ret, der behandler hovedsagen, har sæde, eller til retten på det sted, hvor sagsøgeren har bopæl, hvis sagen ikke er blevet anlagt.

7 Hvilke dokumenter skal indsendes sammen med ansøgningen om retshjælp?

Dokumenter vedrørende:

1. ansøgerens og dennes husstands økonomiske situation
2. personlige og familiemæssige forhold
3. den ønskede retsbeskyttelse.

Nærmere bestemt:

• selskabsskatteattest (for juridiske personer)
• fotokopi af erklæringen om almennyttigt formål eller optagelse i registret over fonde (for juridiske personer)
• attest for ydre tegn på rigdom på rådhuset, hvor bopælen er beliggende
• bopælsattest
• INEM-attest for arbejdsløshedsunderstøttelse og modtagelse af ydelser
• attest for modtagelse af offentlige pensioner
• attest fra Servicio Público de Empleo Estatal (den offentlige arbejdsformidling), hvori det attesteres, at den pågældende har modtaget arbejdsløshedsunderstøttelse, og hvor længe ydelserne er modtaget
• andet (ethvert dokument, der tjener til at fastslå de påståede oplysninger).

For at fremskynde ansøgningsproceduren kan advokatsamfundet dog med udtrykkeligt samtykke anmode om flere af disse attester på vegne af fysiske personer.

8 Hvor skal jeg indgive min ansøgning om retshjælp?

Ansøgninger om retshjælp indgives til advokatsamfundet på det sted, hvor den ret, der behandler hovedsagen, har sæde, eller til retten på det sted, hvor sagsøgeren har bopæl, hvis sagen ikke er blevet anlagt. I sidstnævnte tilfælde fremsender retten straks anmodningen til det stedligt kompetente advokatsamfund.

Ansøgningerne indsendes til disse advokatsamfund, når der er tale om grænseoverskridende tvister. I disse tvister behandles ansøgningen af advokatsamfundet på det sted, hvor ansøgeren har sit sædvanlige opholdssted eller sin bopæl.

EU-borgere fra lande, der har tiltrådt den europæiske overenskomst om formidling af ansøgninger om retshjælp, kan sende deres ansøgning til centralmyndigheden i deres land med ansvar for anvendelsen af reglerne i denne overenskomst.

Ansøgningen indsendes, inden retssagen anlægges, eller hvis ansøgeren er sagsøgt, inden vedkommende afgiver sit svarskrift. Såvel sagsøger som sagsøgte kan imidlertid efterfølgende søge retshjælp, hvis det kan dokumenteres, at deres økonomiske situation har ændret sig.

9 Hvordan finder jeg ud af, om jeg har ret til retshjælp?

Advokatsamfundet kan træffe følgende foreløbige afgørelser:

1. meddele ansøgeren, at ansøgningen er behæftet med mangler, som skal afhjælpes inden for ti dage, og at sagen i modsat fald vil blive henlagt
2. meddele, at ansøgningen ikke kan tages til følge, og at den er ugrundet, og i givet fald anmelde den til retshjælpskommissionen
3. erklære, at ansøgningen er i overensstemmelse med de retlige krav, i hvilket tilfælde advokatsamfundet udpeger en advokat inden for en frist på højst 15 dage og underretter procesadvokatsamfundet om, at det skal udpege en advokat inden for en frist på tre dage. Advokatsamfundet videresender ansøgningen til retshjælpskommissionen til endelig godkendelse.

Hvis advokatsamfundet ikke er i stand til at træffe afgørelse inden for 15 dage, indsender ansøgeren sin ansøgning direkte til retshjælpskommissionen, som straks udpeger en procesadvokat og en advokat midlertidigt og kontrollerer oplysningerne og dokumenterne.

Den endelige afgørelse om bevilling af eller afslag på retshjælp skal træffes af retshjælpskommissionen senest 30 dage efter modtagelsen af sagen. Hvis der efter 30 dage ikke er truffet afgørelse om ansøgningen, stadfæstes de foreløbige afgørelser, der er vedtaget af advokatsamfundet og procesadvokatsamfundet.

Afgørelsen meddeles inden for en frist på tre dage til sagsøgeren, advokatsamfundet, procesadvokatsamfundet og den ret, hvor sagen er anlagt, eller retsformanden, hvis sagen ikke er blevet indledt.

10 Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har ret til retshjælp?

Hvis jeg er sagsøger, skal jeg, inden jeg indleder sagen, indgive ansøgningen til advokatsamfundet på det sted, hvor den ret, der har kompetence til at påkende hovedsagen, er beliggende, eller til retten på det sted, hvor sagsøgeren har bopæl.

1. Hvis jeg er sagsøgt, skal jeg indgive ansøgningen om retshjælp, inden jeg besvarer stævningen. Sagsøgtes ansøgning om retshjælp udsætter ikke sagen. Retten kan dog af egen drift eller efter anmodning fra den berørte person udsætte afgørelsen, indtil der er truffet afgørelse om anerkendelse af eller afslag på retshjælp.

I tilfælde af grænseoverskridende tvister, hvor der ansøges om retshjælp med henblik på at anlægge sag i en anden medlemsstat, kan ansøgningen også indgives til advokatsamfundet (i tilfælde af personer med bopæl i Spanien, der er involveret i en tvist i en anden stat), hvor sagsøgeren har sit sædvanlige opholdssted eller sin bopæl.

11 Hvem vælger en advokat til mig, hvis jeg har ret til retshjælp?

Hovedreglen er, at det er advokatsamfundet, der udpeger advokaten i en ordning, hvor advokaterne udpeges på skift. Det er imidlertid muligt for den pågældende at udpege sin egen advokat, forudsat at advokaten giver afkald på ethvert vederlag for sin bistand.

12 Dækker retshjælpen alle sagens omkostninger?

Retshjælp dækker følgende omkostninger:

1. forudgående juridisk bistand
2. advokatsalærer
3. omkostninger ved offentliggørelse af meddelelser i officielle tidsskrifter
4. deponering af beløb for at kunne anvende bestemte retsmidler
5. udgifter til sagkyndige
6. en reduktion på 80 % for gebyrer for notarialdokumenter og attester fra ejendoms‑ og selskabsregistre.

I grænseoverskridende tvister er tolkning, oversættelse af dokumenter og rejser desuden omfattet, når den ret, ved hvilken sagen er anlagt, anser det for nødvendigt, at den pågældende er fysisk til stede.

13 Hvem afholder de øvrige omkostninger, hvis jeg kun har ret til begrænset retshjælp?

Hvis indkomsten overstiger det dobbelte af mindstelønnen, men ikke overstiger fem gange mindstelønnen, kan retshjælpskommissionen undtagelsesvis give adgang til retshjælp for at tage hensyn til ansøgerens personlige og familiemæssige forhold.

Retshjælpskommissionen kan undtagelsesvis beslutte sig for at bevilge retshjælp, baseret på forhold i ansøgerens familie, antallet af børn eller familiemedlemmer i dennes varetægt, omkostninger i forbindelse med anlæggelse af retssagen eller andre omkostninger af samme art, som er objektivt vurderet, og under alle omstændigheder hvis ansøgeren er slægtning i opstigende linje til en storfamilie i særkategorien.

Under de samme betingelser som dem, der er fastsat i det foregående afsnit, kan retten til retshjælp anerkendes under hensyntagen til den helbredsmæssige situation for ansøgeren og personer med handicap som omhandlet i artikel 1, stk. 2, i lov nr. 51/2003 af 2. december 2003 om lige muligheder, ikkeforskelsbehandling og universel adgang for personer med handicap og deres ydelsesberettigede pårørende, når de handler på deres vegne og i deres interesse, for så vidt der er tale om procedurer vedrørende helbredsforhold eller handicap, der begrunder en sådan ekstraordinær anerkendelse.

I sådanne tilfælde afgør den kompetente retshjælpskommission udtrykkeligt, hvilke af de i artikel 6 omhandlede ydelser der finder anvendelse på ansøgeren.

De sagsomkostninger, der ikke dækkes, afholdes af den pågældende selv, indtil der er truffet afgørelse om sagens omkostninger. Hvis den anden part dømmes, refunderes den delvise modtager, der har betalt disse omkostninger, af modparten.

For så vidt angår statsborgere, der er bosiddende i en anden EU-medlemsstat, finder ovennævnte regel anvendelse ud fra forsigtighedsprincippet under hensyntagen til levestandarden i bopælsstaten for at undgå at forvolde umiddelbar skade.

14 Kan der også ydes retshjælp i appelsager?

Når retten til retshjælp er anerkendt i forbindelse med en tvist, omfatter den alle vigtige formaliteter og faktiske omstændigheder, herunder fuldbyrdelse, hvis dette sker inden for to år efter retsafgørelsen i sagen, samt alle appeller af afgørelser truffet i samme retssag, uden at der er behov for en ny ansøgning.

15 Kan et tilsagn om retshjælp tilbagekaldes, før sagen er afsluttet (eller endog efter, at der er truffet en endelig afgørelse i sagen)?

Afgørelsen om anerkendelse af retten til retshjælp kan tilbagekaldes, hvis den er opnået ved urigtige oplysninger, forfalskning eller hemmeligholdelse af oplysninger fra ansøgerens side.

Retten til retshjælp kan inddrages, hvis den pågældendes økonomiske situation forbedres inden for tre år.

I begge tilfælde finder hovedreglen anvendelse: Den tabende part betaler sagens omkostninger.

16 Kan jeg anfægte et afslag på retshjælp?

Jeg kan klage over afgørelsen om retshjælp ved et dokument, der indgives til retshjælpskommissionen inden for en frist på ti dage fra meddelelsen af afgørelsen. Klagen afgøres af den kompetente ret.

O texto desta página na língua original foi recentemente alterado. A tradução deste texto para português está em curso.
Traduções já disponíveis nas seguintes línguas: .

Retshjælp - Frankrig

I Frankrig kaldes retshjælp aide juridictionelle.

1 Hvilke omkostninger er der forbundet med retssager, og hvem skal normalt afholde dem?

Omkostningerne ved en retssag afhænger af sagens art og kompleksitet samt af, hvilken retlig instans der er kompetent til at påkende sagen.

Der kan skelnes mellem tre kategorier af omkostninger:

• advokatsalærer, der frit fastsættes mellem advokaten og klienten, og som i princippet betales af sidstnævnte, medmindre der er bevilget retshjælp

• sagsomkostninger, der er defineret i artikel 695 i den civile retsplejelov, og som hovedsagelig omfatter:

a. repræsentationsgebyrer til advokater samt offentlige eller ministerielle embedsmænd; gebyrer må ikke forveksles med salærer

b. fogedgebyrer

c. omkostninger i forbindelse med retligt syn og skøn

d. eventuelle vidnegodtgørelser til fast takst

e. procedureomkostninger

f. udlæg: Dette er faste omkostninger, som de implicerede har lagt ud i forbindelse med sagen.

Sagsomkostningerne betales af den tabende part. Dette princip er fastslået i artikel 696 i den civile retsplejelov. Dommeren kan ikke desto mindre ved en begrundet afgørelse pålægge en anden part at betale samtlige eller en del af sagsomkostningerne. I sidstnævnte tilfælde foretager han en fordeling af omkostningerne

• øvrige omkostninger som sagens parter måtte have i forbindelse med sagen: De skal i princippet bæres af parterne, medmindre dommeren træffer anden afgørelse. Dommeren har denne mulighed både i civile sager og i straffesager. Dommeren baserer sig på et rimelighedsprincip eller på den dømte parts økonomiske situation. Han kan i øvrigt uden videre bestemme, at den dømte ikke skal betale de øvrige parters omkostninger.

På det strafferetlige område er det staten, der betaler retsomkostningerne. Den dømte skal betale en fast domstolsafgift, hvis størrelse afhænger af overtrædelsen.

2 Hvad er retshjælp helt præcist?

Retshjælp er en del af retshjælpsordningen (der afløste ordningen med fri proces ifølge lov af 1972), som blev indført ved lov nr. 91-647 af 10. juli 1991 om retshjælp og om advokatbistand i udenretslige procedurer.

Retshjælp omfatter:

• retshjælp (aide juridictionnelle): den fulde eller delvise økonomiske bistand, som staten yder i forbindelse med sagsanlæg ved en ret i første eller anden instans, fuldbyrdelsen af afgørelser og indgåelsen af forlig, inden sagen anlægges, eller udenretslig skilsmisse efter fælles overenskomst
• advokatbistand i udenretslige straffesager, der kan gennemføres som et alternativ til retsforfølgning (forlig, mægling mv.), tilbageholdelse eller bistand til tilbageholdte personer ved kontakt med disciplinærudvalget i et fængsel
• adgang til retsvæsenet (information, vejledning, gratis juridisk bistand).

Retshjælp og advokatbistand i udenretslige procedurer ydes til personer, der ønsker at gøre deres rettigheder gældende ved domstolene, og som har begrænsede midler til rådighed. Den består i, at staten helt eller delvist betaler de opkrævede salærer, og dækker også sagsomkostninger (advokat, foged, notar osv.). Den indrømmes en person, der anmoder herom, når den anlagte sag hverken må afvises, er ubegrundet eller er urimelig, navnlig på grund af antallet af krav eller deres systematiske karakter.

Der kan bevilges fuld eller delvis retshjælp eller ingen retshjælp. Den dækker ikke omkostninger, der dækkes af en retshjælpsforsikringsaftale eller anden beskyttelsesordning. I givet fald trækkes de således dækkede omkostninger fra de beløb, som staten udbetaler i forbindelse med retshjælp.

Personer, der får bevilget retshjælp, har ret til gratis bistand fra en advokat eller en anden person inden for retsvæsenet (foged, notar, auktionarius osv.) og er helt eller delvist fritaget for at betale retsafgifter. Retshjælp er underlagt kriterier for adgang som defineret i førnævnte lov af 10. juli 1991 og dekret nr. 2020-1717 af 28. december 2020 om gennemførelse af lov nr. 91-647 af 10. juli 1991 om retshjælp og om advokatbistand i udenretslige procedurer.

3 Har jeg ret til retshjælp?

Retshjælp bevilges af retshjælpskontoret ved retten i første instans og er underlagt flere betingelser vedrørende ansøgerens økonomiske forhold, statsborgerskab og bopæl samt sagens antagelighed.

Retshjælp kan også ydes på særlige betingelser i visse situationer (se nedenfor).

Økonomiske forhold:

Du kan få retshjælp, hvis din skattepligtige referenceindkomst eller dine skattepligtige indtægter og aktiver ligger under de tærskler, der er fastsat ved dekret.

Den 1. januar 2021 trådte nye bestemmelser i kraft, hvorved kriterierne for adgang til retshjælp blev ændret. Adgangen til retshjælp er nu baseret på:

• den skattepligtige referenceindkomst. Den skattepligtige referenceindkomst svarer til et årligt indtægtsbeløb, som skattemyndighederne har beregnet, og som fremgår af skatteansættelsen. Tærsklerne er fastsat i artikel 3 i dekret nr. 2020-1717 af 28. december 2020 om retshjælp. Ansøgninger om retshjælp indgivet i 2021 behandles f.eks. under hensyntagen til den skattepligtige referenceindkomst i den seneste skatteansættelse. Fra den 1. januar 2021 skal den skattepligtige referenceindkomst for en person, der bor alene, være på højst 11 262 EUR, for at personen kan få fuld retshjælp, og 16 890 EUR, for at personen kan få delvis retshjælp. Den skattepligtige referenceindkomst, der tages i betragtning ved behandlingen af ansøgningen om retshjælp, er din husstands indkomst. Hvis der er mere end én person i din husstand, tages der i de tærskler, der ikke må overskrides, højde for alle disse personers indkomst. Hvis der anmodes om retshjælp til en sag, der vedrører en tvist mellem ansøgeren og et medlem af husstanden, vil indkomsttærsklerne blive behandlet individuelt. I så fald er det de skattepligtige indtægter og aktiver, der tages i betragtning ved vurderingen af, om der er adgang til retshjælp.
• Immaterielle aktiver (hovedsagelig opsparing): Hvis værdien er højere end tærsklen for fuld retshjælp (dvs. 11 262 EUR i 2020 for en person, der bor alene), er ansøgeren ikke berettiget til retshjælp.
• Fast ejendom (bortset fra den faste bopæl og forretningssted): Hvis værdien overstiger det dobbelte af tærsklen for delvis retshjælp (dvs. 33 780 EUR i 2020 for en person, der bor alene), er ansøgeren ikke berettiget til retshjælp.

Hvis husstanden består af mere end én person, tages der hensyn til løsøre og fast ejendom tilhørende alle disse personer. Hvis der anmodes om retshjælp til en sag, der vedrører en tvist mellem ansøgeren og et medlem af husstanden, vil indkomsttærsklerne blive behandlet individuelt.

• Husstandens sammensætning: Hvis husstanden består af mere end én person, forhøjes tærsklerne for indtægter og aktiver med:
  • 0,18 gange for hver af de første to yderligere personer
  • 0,1137 gange for personer derudover.

Retshjælp ydes dog uden at undersøge ansøgerens økonomiske situation til ansøgere, der har været udsat for alvorlige forbrydelser (personfarlige forbrydelser begået med fuldt overlæg og krænkelser af den personlige integritet) og deres begunstigede.

• Nationalitetskrav:

Retshjælp ydes til franske statsborgere eller statsborgere i en af Den Europæiske Unions medlemsstater (undtagen Danmark) samt til udenlandske statsborgere, der har fast bopæl og lovligt ophold i Frankrig. Der kan ligeledes bevilges retshjælp til en sag ved en fransk ret til udlændinge, som ikke har bopæl i Frankrig, men er statsborger i en stat, med hvilken Frankrig har indgået en international eller bilateral aftale, der giver borgerne adgang til retshjælp.

Bopælskrav

Ud over ovennævnte betingelser gælder reglen om sædvanlig og lovlig bopæl i Frankrig.

Der ydes dog gratis retshjælp uden bopælskrav til udlændinge, der er mindreårige, vidner, tiltalte, sagsøgte, dømte eller civile parter, hvis de er omfattet af en beskyttelsesordre i henhold til artikel 515-9 i den civile lovbog, hvis de er genstand for en tilståelsesaftale, eller hvis de er genstand for en retssag vedrørende betingelserne i loven om udlændinges ret til indrejse, ophold og asyl i Frankrig.

• Antagelighed:

Der bevilges retshjælp, hvis ikke sagen er åbenbart ugrundet eller uantagelig. Denne betingelse gælder ikke sagsøgte, civilt ansvarlige personer, vidner, anklagede, tiltalte eller dømte.

Ved kassation nægtes sagsøger retshjælp, hvis ikke der kan påvises gyldige kassationsgrunde.

Når der nægtes retshjælp på det grundlag, og dommeren alligevel har besluttet at prøve sagen, modtager sagsøger godtgørelse for de afholdte omkostninger og honorarer i forhold til den retshjælp, han ville have modtaget i betragtning af sin indtægt.

Specifikke situationer

Der ydes retshjælp uden nogen undersøgelse af betingelserne for at komme i betragtning, hvis ansøgeren allerede har modtaget retshjælp til sin sag, og hans modpart har klaget over den afgørelse, der er truffet til hans fordel, eller hvis han indbringer sagen for den nationale asyldomstol.

Personer, der ikke opfylder betingelserne for at komme i betragtning, kan undtagelsesvis bevilges retshjælp, hvis deres sag har særlig interesse på grund af sagens genstand eller de forventede sagsomkostninger (artikel 6 i loven af 10. juli 1991 om retshjælp).

4 Ydes der retshjælp i alle typer sager?

Der kan bevilges retshjælp til sagsøgere og sagsøgte i sager henhørende under den frivillige retspleje eller i tvister for alle retsinstanser samt i forbindelse med afhøring af mindreårige.

Der kan bevilges retshjælp til hele eller en del af sagen og til eventuelt at nå frem til et forlig, før sagen indledes.

Der kan ligeledes bevilges retshjælp med henblik på fuldbyrdelse af en retsafgørelse eller et hvilket som helst andet fuldbyrdelsesgrundlag, også hvis de stammer fra andre EU-medlemsstater (undtagen Danmark).

5 Skal man følge en særlig procedure, hvis man ikke selv kan afholde omkostningerne?

Der kan bevilges foreløbig retshjælp, når sagen bringer væsentlige livsvilkår for den pågældende person i fare, bl.a. i tilfælde af tvangsfuldbyrdelse, der medfører udlæg i indbo, eller udvisning. I det tilfælde kan retshjælp bevilges af den ansvarlige for retshjælpskontoret (bureau d'aide juridictionnelle) eller den kompetente domstol eller dennes præsident. På det strafferetlige område kan retshjælp bevilges i hastetilfælde (f.eks. indgreb i forbindelse med første afhøring eller omgående fremstilling i retten).

Foreløbig retshjælp bevilges, når sagen er indledt, og dækker hele proceduren.

6 Hvor kan jeg få et skema til brug for en ansøgning om retshjælp?

Du kan downloade og udskrive et skema til ansøgning om retshjælp ved at kopiere følgende link til din browser:

https://www.justice.fr/formulaire/demande-aide-juridictionnelle

Der kan ansøges om retshjælp, inden stævningen indgives eller under retssagen.

Du kan også søge om retshjælp efter sagens afslutning, f.eks. til at fuldbyrde retsafgørelsen.

Du kan få udleveret et skema til ansøgning om retshjælp ved retten i første instans eller retten i den retskreds, hvor sagen vil blive anlagt, men også fra det retsinformationskontor (Maisons de la Justice et du Droit, Point d'Accès au Droit, Relais d'Accès au Droit), der ligger tættest på dig. Adresseoplysninger findes her: http://www.annuaires.justice.gouv.fr/lieux-dacces-aux-droits-10111/.

Hvis du er fransk statsborger med bopæl i udlandet, kan du desuden få skemaet ved henvendelse på konsulaterne eller på:

Département de l'entraide, du droit international privé et européen, Ministère de la Justice

Direction des affaires civiles et du sceau

13, Place Vendôme, 75042 Paris Cedex 01.

Hvis du er udlænding og ikke har bopæl i Frankrig, kan du få skemaet ved at henvende dig til den centrale myndighed, der i dit land tager sig af fremsendelse af internationale ansøgninger om retshjælp. I de fleste lande skal man henvende sig til justitsministeriet. I Frankrig skal man henvende sig til ovenstående tjeneste ved justitsministeriet, altså Bureau du droit de l'Union, du droit international privé et de l'entraide civile, som behandler ansøgninger i civile og administrative sager samt i handelssager for indbyggere i de lande, der er medlem af Europarådet og har undertegnet den europæiske overenskomst af 27. januar 1977 om formidling af ansøgninger om retshjælp, og som har kompetence til at modtage og fremsende ansøgninger.

Hvis du er statsborger i en EU-medlemsstat (undtagen Danmark) og bor i Frankrig, eller hvis din tvist behandles ved en fransk ret, kan du få bevilget retshjælp i grænseoverskridende sager på det civil‑ og handelsretlige område i henhold til direktiv 2003/8/EF af 27. januar 2003. I Frankrig er det kompetente kontor til behandling af sådanne ansøgninger:

Bureau de l'aide juridictionnelle

Service de l'accès au droit et à la justice et de l'aide aux victimes (SADJAV)

Ministère de la Justice

13, Place Vendôme, 75042 Paris Cedex 01.

BEMÆRK: Det vil snart være muligt at ansøge om retshjælp via informationssystemet for retshjælp (Système d'information de l'aide juridictionnelle — SIAJ), som i øjeblikket er ved at blive afprøvet ved visse domstole.

Informationssystemet for retshjælp vil gøre det muligt for sagens parter at ansøge om retshjælp via internettet, og for retshjælpskontoret at modtage ansøgningen, hvilket vil forenkle procedurerne for sagens parter og afkorte den tid, det tager at behandle ansøgninger.

7 Hvilke dokumenter skal indsendes sammen med ansøgningen om retshjælp?

Ansøgningen om retshjælp skal udfyldes og ledsages af bilag (skatteansættelse, dokumentation for civilstand eller nationalitet osv.) i overensstemmelse med bekendtgørelsen af 30. december 2020 om indholdet af ansøgningsskemaet om retshjælp og listen over dokumenter, der skal vedlægges ansøgningen. Bilagene vedrører navnlig de økonomiske forhold (for ansøgeren og de personer, der bor sammen med ansøgeren), genstanden for ansøgningen og den ret, for hvilken sagen er indbragt.

8 Hvor skal jeg indgive min ansøgning om retshjælp?

Ansøgningen kan indgives eller sendes til det lokale retshjælpskontor eller det kontor, der er tilknyttet den ret, som skal påkende sagen.

Der findes ét enkelt retshjælpskontor ved hver ret i første instans (tribunal judiciaire — tidligere tribunal de grande instance), som behandler retshjælpsansøgninger vedrørende sager, der ønskes anlagt ved denne ret eller ved en ret i dens retskreds (retten i første instans, forvaltningsdomstol, arbejdsret, appeldomstol eller appeldomstol i forvaltningsretlige sager).

Som en afvigelse fra reglen om ét enkelt kontor er der ligeledes tilknyttet et kontor til hver af følgende instanser:

• kassationsdomstolen (Cour de cassation)
• den øverste domstol i forvaltningsretlige sager (Conseil d'État)
• den nationale domstol for asylret (Cour nationale du droit d'asile).

9 Hvordan finder jeg ud af, om jeg har ret til retshjælp?

Du modtager en meddelelse om retshjælpskontorets afgørelse på din hjemadresse.

For at vurdere din ret til retshjælp foreslås det at bruge onlinesimulatoren:

https://www.justice.fr/simulateurs/aide-juridictionnelle

Denne simulation giver dig et indblik i dine eventuelle rettigheder til retshjælp. Den erstatter imidlertid ikke behandlingen af din ansøgning, og retshjælpskontoret træffer ikke nødvendigvis samme afgørelse.

10 Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har ret til retshjælp?

Du skal tage kontakt til din advokat (eller en foged, sagkyndig, notar osv.) eller til den advokat, du blevet beskikket, og fremstille sagen og fremkomme med alle de oplysninger og dokumenter, der måtte være relevante.

Hvis du har fået bevilget delvis retshjælp, skal du aftale med advokaten, hvilket honorar der skal betales. Dette beløb skal fremgå af en aftale, som du skal underskrive.

11 Hvem vælger en advokat til mig, hvis jeg har ret til retshjælp?

Enhver borger kan frit vælge sin advokat.

Hvis du selv vælger din advokat, skal du angive navnet på denne på ansøgningen om retshjælp.

Hvis ikke du kender en, kan du få beskikket en enten af formanden for advokatsamfundet ved retten i første instans eller af præsidenten for den ret, sagen er indbragt for.

12 Dækker retshjælpen alle sagens omkostninger?

Fuld retshjælp omfatter alle retsomkostninger, herunder honorarer til advokat eller andre personer (foged, sagkyndig, notar osv.). Dette honorar beregnes efter faste satser afhængig af, hvilken procedure der er tale om.

13 Hvem afholder de øvrige omkostninger, hvis jeg kun har ret til begrænset retshjælp?

Der kan bevilges delvis retshjælp i forhold til dine indtægter. Der er to procentsatser, nemlig 55 % og 25 %, som betales af staten. Det betyder, at du skal betale resten af salæret, der fastsættes ved aftale mellem dig og din advokat under advokatformandens kontrol, og således at du kan henvende dig til denne i tilfælde af tvister.

Hvad enten der bevilges delvis eller fuld retshjælp, vil modtageren blive fritaget for alle andre omkostninger, som sagens førelse måtte medføre.

14 Kan der også ydes retshjælp i appelsager?

• Hvis det er dig, der appellerer en afgørelse, skal du indgive en ny ansøgning, som vil blive behandlet i henhold til de kriterier, der er fastsat ved lov.
• Hvis det derimod er din modpart, der appellerer, vil du fortsat modtage retshjælp. Du skal dog formelt indgive en ny ansøgning til retshjælpskontoret ved retten i første instans i den retskreds, hvor du har bopæl, eller i den retskreds, hvor appeldomstolen er hjemmehørende.
• Hvis der allerede er bevilget retshjælp til de foregående instanser, og du ønsker at gå videre til en kassationsdomstol, er de foregående bevillinger ikke længere gyldige. Du skal indgive en ansøgning til retshjælpskontoret ved kassationsdomstolen, der ud over dit indtægtsniveau også vil undersøge sagens antagelighed. Ved kassation kan en ansøgning om retshjælp afvises, hvis ikke der kan påvises en gyldig kassationsgrund.

15 Kan et tilsagn om retshjælp tilbagekaldes, før sagen er afsluttet (eller endog efter, at der er truffet en endelig afgørelse i sagen)?

Bevilling af retshjælp kan på nedenstående betingelser trækkes tilbage enten helt eller delvist (artikel 50 i lov af 1991 og artikel 65‑68 i dekret nr. 2020-1717 af 28. december 2020 om retshjælp) under sagen eller efter dens afslutning:

• hvis retshjælpen er bevilget på grundlag af urigtige erklæringer eller dokumenter
• i ugrundede sager eller sager, der skønnes at være forhalende eller åbenlyst ikke kan antages til realitetsbehandling
• hvis værdien af modtagerens løsøre eller faste ejendom stiger betydeligt i løbet af sagen
• når den retskraftige afgørelse har givet dig et indtægtsniveau, der overstiger tærsklen for bevilling af retshjælp
• hvis de ydre forhold i retshjælpsmodtagerens eller advokatbistandsmodtagerens liv skønnes åbenbart uforenelige med størrelsen af de årlige midler, der tages i betragtning ved vurderingen af vedkommendes ret til retshjælp.

Afgørelser om inddragelse af retshjælp indebærer en forpligtelse for modtageren til at tilbagebetale det bidrag, som staten har betalt.

16 Kan jeg anfægte et afslag på retshjælp?

Hvis der gives afslag på retshjælp, kan du klage over afgørelsen.

Du kan indgive klagen selv eller med bistand fra en advokat.

En afgørelse om helt eller delvis afslag på retshjælp kan påklages, hvis du har ansøgt om fuld retshjælp.

Klagen skal indgives senest 15 dage efter forkyndelsen af afgørelsen.

Du skal i klagen angive årsagerne til, at du anfægter den trufne afgørelse. Eksempel: en fejl i antallet af personer i din husstand eller omfanget af dine midler.

Klagen skal sendes til det retshjælpskontor, som har truffet afgørelsen, pr. anbefalet brev med kvittering for modtagelsen.

Du skal vedlægge en kopi af den påklagede afgørelse.

Den afdeling, der har truffet afgørelsen, sender din ansøgning videre til den myndighed, der er kompetent til at behandle klagen. Den myndighed, der har kompetence til at behandle klagen, afhænger af, hvilken domstol der er ansvarlig for behandlingen af den sag, som du har ansøgt om retshjælp til.

Når klagen er blevet behandlet, får du forkyndelse om afgørelsen pr. post.

Den anden afgørelse er endelig og kan ikke påklages.

Bemærk:

• En appel, der indgives af en advokat til præsidenten for appeldomstolen i forvaltningsretlige sager eller til præsidenten for Conseil d'États afdeling for retslig prøvelse, skal fremsendes via informationssystemet Télérecours.
• Der kan bevilges retshjælp med tilbagevirkende kraft, når en part har anlagt en sag og vundet efter at have fået afslag på retshjælp med den begrundelse, at den pågældende sag ikke ville kunne vindes.

O texto desta página na língua original foi recentemente alterado. A tradução deste texto para português está em curso.

Retshjælp - Kroatien

1 Hvilke omkostninger er der forbundet med retssager, og hvem skal normalt afholde dem?

Artikel 151 i den civile retsplejelov fastsætter, at sagsomkostningerne består af udgifter, der er afholdt under eller i forbindelse med sagen. Sådanne omkostninger omfatter f.eks. udgifter i forbindelse med bevisoptagelse, retsafgifter, udgifter til offentliggørelse, diæter og rejseudgifter for dommere og justitssekretærer, parternes rejseudgifter i forbindelse med deres fremmøde i retten og lignende udgifter. Sagsomkostningerne omfatter også salærer til advokater og andre personer, der er berettiget til salær i henhold til loven.

I henhold til artikel 152 i lov om civil retspleje forudbetaler hver part omkostningerne i forbindelse med deres søgsmål. Hvis en part foreslår bevisoptagelse, erlægger denne på forhånd ved retskendelse det beløb, der er nødvendigt for at betale omkostningerne i forbindelse med bevisoptagelsen. Afgørelser om sagsomkostninger er underlagt det grundlæggende princip om medhold. I artikel 154, stk. 1, i lov om civil retspleje hedder det således, at den tabende part skal betale de påløbne sagsomkostninger tilbage til modparten og intervenienten. Intervenienten, der er indtrådt i sagen til støtte for den tabende part, er forpligtet til at godtgøre de omkostninger, der er afholdt i forbindelse med pågældendes mellemkomst. Hvis parterne taber sagen delvist, træffer retten i henhold til artikel 154, stk. 2, i lov om civil retspleje afgørelse om proratatilbagebetaling i forhold til de endelige afgørelser i stævningen. Der gælder særlige regler i tilfælde, hvor retsafgifterne skyldes en fejl fra en af parternes side eller en begivenhed, der berører den pågældende, hvis retsafgørelsen blev afsagt på grundlag af en tilståelse, hvis sagsøger har frafaldet sit krav, hvis sagen er blevet afsluttet ved et retsforlig, eller hvis der er medparter, der deltager i sagen (artikel 156-161 i den civile retsplejelov).

2 Hvad er retshjælp helt præcist?

I henhold til loven om gratis retshjælp er formålet med retshjælp at sikre lighed for loven, at sikre statsborgere i Kroatien og andre personer i overensstemmelse med bestemmelserne i loven om gratis retshjælp effektiv retsbeskyttelse og adgang til domstole og andre offentligretlige organer på samme betingelser.

Retshjælp ydes i form af primær eller sekundær retshjælp.

Primær retshjælp omfatter:

• generelle juridiske oplysninger
• juridisk rådgivning
• indgivelse af indlæg til offentligretlige organer, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og internationale organisationer i overensstemmelse med internationale traktater og disse organers forretningsorden
• repræsentation ved offentligretlige organer
• retshjælp i forbindelse med udenretslig bilæggelse af tvister.

Primær retshjælp ydes af de administrative myndigheder i Županija eller byen Zagreb (i det følgende benævnt: de "administrative myndigheder") og bemyndigede juridiske sammenslutninger og kontorer. I forbindelse med primær retshjælp har de administrative myndigheder beføjelse til at give generelle juridiske oplysninger, yde juridisk rådgivning og udarbejde skriftlige indlæg.

Sekundær retshjælp omfatter:

• juridisk rådgivning
• fremsættelse af bemærkninger i forbindelse med sager, der har til formål at sikre beskyttelsen af arbejdstagernes rettigheder hos deres arbejdsgiver
• fremsættelse af bemærkninger i forbindelse med en retssag
• repræsentation i retssager
• retshjælp i forbindelse med en mindelig bilæggelse af en tvist.

Sekundær retshjælp ydes af advokater

Sekundær retshjælp omfatter tillige:

• fritagelse for sagsomkostninger
• fritagelse for retsafgifter.

3 Har jeg ret til retshjælp?

Følgende personer har ret til gratis retshjælp:

• kroatiske statsborgere
• børn, der ikke er kroatiske statsborgere, og som i henhold til loven betragtes som børn, der ikke er ledsaget af en ansvarlig voksen i Kroatien
• udlændinge, der opholder sig midlertidigt, forudsat at de gensidige bopælsvilkår er opfyldt, eller udlændinge, der har fast bopæl
• udlændinge, der nyder midlertidig beskyttelse
• udlændinge med ulovligt ophold og udlændinge, der opholder sig i en kort periode i forbindelse med en udsendelses- eller tilbagesendelsesprocedure
• asylansøgere, asylberettigede, udlændinge, der er omfattet af subsidiær beskyttelse, og deres familiemedlemmer, der har lovligt ophold i Kroatien, i forbindelse med en sag, hvor der ikke er fastsat bestemmelser om retshjælp i en særlov.

Sekundær retshjælp ydes generelt kun, hvis følgende betingelser vedrørende formueforhold er opfyldt:

1. den samlede indkomst for sagsøgerne og medlemmerne af deres husstand må ikke overstige budgetgrundlaget for hvert medlem af husstanden (3 326,00 HRK), og
2. den samlede værdi af den formue, som indehaves af sagsøgerne og medlemmerne af deres husstand, må ikke overstige 60 gange budgetgrundlaget (199 560,00 HRK).

Sekundær retshjælp vil blive godkendt uden forudgående vurdering af sagsøgerens økonomiske situation, hvis sagsøgeren er:

1. et barn i en sag om ret til underholdsbidrag
2. offer for en voldsforbrydelse med henblik på at udøve sin ret til erstatning for den skade, der er forvoldt ved forbrydelsen
3. modtager af fødevarehjælp i overensstemmelse med særlige regler for udøvelsen af de rettigheder, der følger af det sociale beskyttelsessystem, eller
4. en person, der er berettiget til understøttelse i henhold til den kroatiske lov om veteraner fra uafhængighedskrigen og medlemmer af deres familier og lov om beskyttelse af militære og civile krigsinvalide.

Desuden kan der også ydes retshjælp i grænseoverskridende tvister. En grænseoverskridende tvist er en tvist, hvor den, der anmoder om retshjælp, har bopæl eller sædvanligt opholdssted i en anden EU-medlemsstat end den, hvor retten er beliggende, dvs. den stat, hvor retsafgørelsen skal fuldbyrdes.

Retshjælp i grænseoverskridende tvister ydes på det civil- og handelsretlige område og i forbindelse med forlig, udenretslig bilæggelse og gennemførelse af offentligretlige retsakter og juridiske høringsprocedurer i sådanne sager. Bestemmelserne om retshjælp i grænseoverskridende tvister finder ikke anvendelse i skatte- og toldsager og andre administrative procedurer.

Der ydes retshjælp til den, der ansøger om retshjælp i en grænseoverskridende tvist, hvis den pågældende opfylder betingelserne i loven om gratis retshjælp. Der kan undtagelsesvis bevilges retshjælp til en sagsøger, der ikke opfylder betingelserne for retshjælp i henhold til lov om gratis retshjælp, hvis vedkommende godtgør, at han eller hun ikke er i stand til at betale sagsomkostningerne på grund af en forskel i leveomkostningerne mellem den medlemsstat, hvor den pågældende har bopæl eller sædvanligt opholdssted, og leveomkostningerne i Kroatien.

4 Ydes der retshjælp i alle typer sager?

Der kan ydes primær retshjælp i alle retssager:

• hvis sagsøgeren ikke selv har tilstrækkelige kundskaber eller kompetencer til at udøve sin ret
• hvis der ikke ydes retshjælp til sagsøgeren på grundlag af særlige regler
• hvis det fremlagte søgsmål ikke er åbenbart grundløst, og
• hvis sagsøgerens materielle situation er af en sådan art, at betaling af retshjælp kan skade sagsøgerens og husstandens underhold.

Der kan ydes sekundær retshjælp fra advokater og fritagelse for sagsomkostninger i følgende sager:

• i sager om tinglige rettigheder, bortset fra sager om tinglysning
• i arbejdsretlige sager
• i familieretlige sager, undtagen i tilfælde af skilsmisse efter fælles overenskomst, hvor ægtefællerne ikke har mindreårige fælles eller adopterede børn eller børn, som de har forældremyndighed over, efter at de har nået myndighedsalderen
• for så vidt angår fuldbyrdelse og sikkerhedsstillelse for fordringer i forbindelse med fuldbyrdelse eller sikring af et krav i forbindelse med sager, hvortil der kan bevilges retshjælp i henhold til bestemmelserne i lov om gratis retshjælp
• mindelig bilæggelse af en tvist
• undtagelsesvis, i alle andre retssager og civile sager, om nødvendigt på grund af den særlige situation, som sagsøgeren og hans husstand befinder sig i, i overensstemmelse med hovedformålet med loven om gratis retshjælp.

Der kan ydes sekundær retshjælp fra advokater i ovennævnte sager på følgende betingelser:

• i komplekse sager
• hvis sagsøgeren ikke er i stand til at repræsentere sig selv
• når sagsøgerens faktiske situation er af en sådan art, at udbetalingen af den nødvendige faglige retshjælp kan skade sagsøgerens og husstandens underhold i overensstemmelse med de særlige betingelser, der er fastsat i artikel 14 i lov om gratis retshjælp
• der er ikke tale om misbrug
• hvis der i de sidste seks måneder efter ansøgningsdatoen ikke er blevet givet afslag på sagsøgerens ansøgning på grund af forsætlig afgivelse af urigtige oplysninger, og
• hvis der på grundlag af særlige bestemmelser ikke ydes retshjælp til ansøgeren.

Der kan indrømmes fritagelse for betaling af sagsomkostninger i alle retssager (civile retssager og forvaltningsretlige sager), hvis ansøgerens materielle situation er af en sådan art, at betaling af sagsomkostninger vil kunne skade sagsøgerens og dennes husstandsmedlemmers underhold i overensstemmelse med de særlige betingelser, der er fastsat i artikel 14 i lov om gratis retshjælp. Når der træffes afgørelse, vil der blive lagt særlig vægt på sagsomkostningernes størrelse i den sag, hvor der anmodes om fritagelse.

5 Skal man følge en særlig procedure, hvis man ikke selv kan afholde omkostningerne?

Den administrative myndighed skal træffe afgørelse om anmodningen om sekundær retshjælp senest 15 dage efter indgivelsen af en gyldig ansøgning. Hvis ansøgeren risikerer at blive frataget sin ret til at foretage de handlinger, der ligger til grund for ansøgningen om støtte, som følge af fristens udløb, er den administrative myndighed forpligtet til at træffe afgørelse om ansøgningen inden for en kortere frist end den angivne, således at ansøgeren får mulighed for rettidigt at modtage de dokumenter, på baggrund af hvilke han har indgivet en ansøgning.

6 Hvor kan jeg få et skema til brug for en ansøgning om retshjælp?

Proceduren for at opnå primær retshjælp indledes ved at ansøge direkte hos udbyderen af den primære retshjælp (den godkendte sammenslutning, retshjælpskontoret eller den administrative myndighed), idet det præciseres, at det ikke er nødvendigt at udfylde en særskilt ansøgningsformular.

Proceduren for tildeling af sekundær retshjælp indledes efter indgivelse af en ansøgning om retshjælp på den dertil beregnede formular til det kompetente kontor. Formularen til ansøgning om retshjælp kan rekvireres hos justits- og forvaltningsministeriet og på deres websted.

Ansøgningen om retshjælp i en grænseoverskridende tvist og anmodningen om overførsel af ansøgningen om retshjælp i en grænseoverskridende sag vil blive indgivet på de formularer, der er omhandlet i Kommissionens beslutning 2004/844/EF af 9. november 2004 om udarbejdelse af en formular til brug ved udfærdigelse af ansøgninger om retshjælp efter Rådets direktiv 2003/8/EF om forbedret adgang til domstolene i grænseoverskridende tvister gennem fastsættelse af fælles mindsteregler for retshjælp i forbindelse med tvister af denne art og Kommissionens afgørelse 2005/630/EF af 26. august 2005 om en formular til brug ved fremsendelse af ansøgninger om retshjælp i medfør af Rådets direktiv 2003/8/EF.

Formularerne og alle dokumenter, der vedlægges en grænseoverskridende tvist, skal oversættes til kroatisk. I modsat fald vil ansøgningen blive afvist.

7 Hvilke dokumenter skal indsendes sammen med ansøgningen om retshjælp?

Hvis ansøgningen indgives til den kompetente administrative myndighed, ledsages den af et skriftligt samtykke fra ansøgeren og medlemmerne af dennes husstand til at få indsigt i alle data om de samlede indtægter og den samlede formue, og ansøgeren bekræfter heri, at oplysningerne er nøjagtige og fuldstændige.

Ofre for vold i hjemmet giver kun samtykke til adgang til alle indkomst- og formuedata for sig selv. Samtykke kan ikke gives af de medlemmer af husstanden, der deltager i sagen som indsigende part, eller af dem, hvis interesser er i strid med sagsøgerens interesser.

Ansøgningsskemaet om grænseoverskridende retshjælp skal ledsages af den dokumentation, der er nødvendig for at tage stilling til ansøgningen.

8 Hvor skal jeg indgive min ansøgning om retshjælp?

Proceduren for at opnå primær retshjælp indledes ved at henvende sig direkte hos udbyderen af den primære retshjælp (den godkendte sammenslutning, retshjælpskontoret eller den administrative myndighed), idet det præciseres, at det ikke er nødvendigt at indgive en særskilt ansøgning, mens proceduren for tildeling af sekundær retshjælp indledes, når der indgives en ansøgning til den kompetente administrative myndighed på det sted, hvor ansøgeren har bopæl.

En ansøger, der har bopæl eller sædvanligt opholdssted i en EU-medlemsstat og ansøger om retshjælp i en grænseoverskridende tvist ved en domstol i Kroatien, indgiver ansøgningen om retshjælp til Kroatiens justits- og forvaltningsministerium (den modtagende myndighed).

En part, der har bopæl eller sædvanligt opholdssted i Kroatien, og som anmoder om retshjælp i grænseoverskridende tvister ved en ret i en anden medlemsstat, indgiver sin anmodning til det kompetente kontor på det sted, hvor vedkommende har bopæl.

9 Hvordan finder jeg ud af, om jeg har ret til retshjælp?

Der ydes sekundær retshjælp til en sagsøger, der opfylder betingelserne for retten til retshjælp ved en afgørelse om bevilling af retshjælp. Den administrative myndighed træffer afgørelse om ansøgningen senest 15 dage efter indgivelsen af en gyldig ansøgning.

10 Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har ret til retshjælp?

Afgørelsen om bevilling af retshjælp giver ret til at anvende alle former for sekundær retshjælp i en bestemt type sag på et hvilket som helst tidspunkt i den pågældende sag. Denne afgørelse skal indeholde personoplysninger om modtageren af retshjælp, en kort beskrivelse af den retssag, som retshjælpen bevilges til, retshjælpens form og omfang, oplysninger om den advokat, der vil yde retshjælpen, og andre oplysninger, der er nødvendige for afgørelsen.

Hvis en sagsøger anmoder om retshjælp i form af fritagelse for sagsomkostninger, underretter vedkommende skriftligt, eller ved anlæggelse af en anden sag i forbindelse med den pågældende sag, retten om anmodningen om fritagelse for sagsomkostninger. Desuden skal han meddele den afgørelse, hvorved han fritages for sagsomkostninger, senest seks måneder efter datoen for indleveringen af processkriftet eller efter den dato, hvor der blev anlagt en anden sag i forbindelse med den pågældende sag.

11 Hvem vælger en advokat til mig, hvis jeg har ret til retshjælp?

I afgørelsen om at tildele sekundær retshjælp udpeges også den advokat, der skal yde retshjælp til modtageren. Modtageren af retshjælp meddeler afgørelsen til den advokat, der er udpeget i denne. Undtagelsesvis tildeler den administrative myndighed modtageren en anden advokat med dennes forudgående samtykke, der er vedlagt ansøgningen om retshjælp.

12 Dækker retshjælpen alle sagens omkostninger?

Som anført ovenfor giver afgørelsen om bevilling af retshjælp ret til at anvende alle former for sekundær retshjælp i en bestemt type sag på et hvilket som helst tidspunkt i den pågældende sag. På grundlag af afgørelsen om at yde retshjælp kan modtageren fritages for betaling af advokatsalærer, sagsomkostninger (fritagelse for forskudsbetaling til vidner, tolke, sagkyndige, dokumenter til påvisning og dokumenter til offentliggørelse) og alle eller en del af retsafgifterne.

Der ydes fuld retshjælp, hvis sagsøgeren modtager underholdsbidrag efter de særlige bestemmelser om udøvelse af rettigheder i henhold til det sociale beskyttelsessystem eller har ret til underhold i overensstemmelse med Kroatiens lov om rettigheder for veteraner fra uafhængighedskrigen og deres familiemedlemmer og loven om beskyttelse af militære og civile krigsinvalide, eller hvis den samlede indkomst for sagsøgeren og medlemmerne af vedkommendes husstand er mindre end eller lig med 50 % af det månedlige budgetgrundlag for hvert medlem af husstanden.

Enhver stigning i de samlede indtægter for ansøgeren og medlemmerne af dennes husstand på over 50 % af budgetgrundlaget pr. husstandsmedlem medfører en reduktion af retshjælpen, således at hver forhøjelse på 10 % medfører en reduktion af retshjælpen på 10 %, dog højst 50 % af de fastlagte omkostninger til retshjælp.

Hvis retshjælpen ikke er blevet godkendt fuldt ud, kan sagsøgeren påklage den del af afgørelsen, hvor der er afslag på retshjælp, til justits- og forvaltningsministeriet. Klagen vil ikke forsinke anvendelsen af den godkendte del af retshjælpen. Der kan indledes en administrativ procedure til prøvelse af justits- og forvaltningsministeriets afgørelse om ikke at tage klagen til følge.

13 Hvem afholder de øvrige omkostninger, hvis jeg kun har ret til begrænset retshjælp?

Hvis der ikke ydes fuld retshjælp, afholdes de resterende omkostninger af modtageren selv. Hvis modtageren af retshjælp får medhold, vil retten under alle omstændigheder pålægge modparten at betale sagens omkostninger.

14 Kan der også ydes retshjælp i appelsager?

En ansøgning om retshjælp gør det muligt at søge retshjælp i begge retsinstanser. I tilfælde af ekstraordinære retsmidler skal der indgives en specifik anmodning, og der skal kun træffes en specifik afgørelse for den pågældende retsakt.

15 Kan et tilsagn om retshjælp tilbagekaldes, før sagen er afsluttet (eller endog efter, at der er truffet en endelig afgørelse i sagen)?

Hvis modtageren af retshjælp og dennes husstands økonomiske situation under sagens behandling forbedres i forhold til den situation, der forelå på tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen, således at modtagerens ret til at anvende hjælpen påvirkes, annullerer den kompetente administrative myndighed helt eller delvis afgørelsen om at yde retshjælp. Modtageren underretter den administrative myndighed om forbedringen af sin finansielle situation senest otte dage efter at have fået kendskab til den. Afgørelsen om tilbagekaldelse af afgørelsen om bevilling af retshjælp kan påklages til justits- og forvaltningsministeriet senest 15 dage efter forkyndelsen af afgørelsen. Der kan indledes en administrativ procedure mod justits- og forvaltningsministeriets afgørelse.

16 Kan jeg anfægte et afslag på retshjælp?

Sagsøgeren eller modtageren af retshjælp kan inden for 15 dage efter forkyndelsen af afgørelsen påklage den administrative myndigheds afgørelse om afslag på ansøgningen om retshjælp eller den del af afgørelsen, som kun delvis imødekommer ansøgningen om retshjælp. Justits- og forvaltningsministeriet træffer afgørelse om klagen senest otte dage efter modtagelsen af den behørigt udformede klage. Der kan indledes en administrativ procedure mod justits- og forvaltningsministeriets afgørelse.

Flere oplysninger

Justits- og forvaltningsministeriets websted

Lov om gratis retshjælp (Kroatiens statstidende nr. 143/13 og nr. 98/19)

Lov om civil retspleje (Kroatiens statstidende nr. 53/91, 91/92, 58/93, 112/99, 88/01, 117/03, 88/05, 02/07, 84/08, 96/08, 123/08, 57/11, 148/11- konsolideret tekst, 25/13, 89/14, 70/19)

O texto desta página na língua original foi recentemente alterado. A tradução deste texto para português está em curso.

Retshjælp - Italien

1 Hvilke omkostninger er der forbundet med retssager, og hvem skal normalt afholde dem?

(Retsgrundlag) — De forskellige retsafgifter og retslige procedurer, der er gældende på området, samt retshjælp reguleres af det fulde regelsæt i præsidentielt dekret nr. 115 af 30.5.2002 (Italiens statstidende nr. 139/2002), senest ændret ved lovdekret nr. 24 af 7.3.2019 (Italiens statstidende nr. 72 af 26.3.2019) — som har udvidet den pågældende ordning til også at omfatte personer, som er eftersøgt i forbindelse med en europæisk arrestordre — om den konsoliderede lovgivning om retsafgifter (artikel 74-145, navnlig de fælles bestemmelser i artikel 74-89 og de særlige bestemmelser om retshjælp i civile, administrative, regnskabs- og skattemæssige sager i artikel 119-145).

Lov nr. 794 af 13. juni 1942 med senere ændringer finder anvendelse på advokatsalærer i civil-, handels-, forvaltnings- og skattesager. Salærerne for hver enkelt juridisk ydelse beregnes på grundlag af den tabel, der er godkendt ved ministerielt dekret nr. 585 af 1994.

(Sagsomkostninger) — Ordet "omkostning" fortolkes bredt, hvorfor omkostninger forbundet med en retslig procedure på det civil- og handelsretlige område omfatter både sagsomkostningerne og omkostninger og honorarer til forsvaret. Sagsomkostningerne består af et fælles bidrag til registrering af sagen og andre gebyrer, der eventuelt opkræves (f.eks. for sagkyndig bistand eller genparter).

Det fælles bidrag, som er fastsat i konsolideret dekret nr. 115 af 2002, opkræves for hver instans, herunder i forbindelse med konkursbehandling og foreløbige forholdsregler, med forbehold for de undtagelser, der er fastsat i loven.

Det fælles bidrag opkræves således ikke i navnlig familieretlige sager og sager om civilstand for personer, som er omfattet af bog IV i den civile retsplejelov (f.eks. separation, bestemmelser om mindreårige, formueforhold mellem ægtefæller, anerkendelse af flygtningestatus), i forbindelse med retsbevarende foranstaltninger (f.eks. beslaglæggelse til sikring af krav), i sager om fast ejendom og i fuldbyrdelsesprocedurer vedrørende overgivelse og levering, i sager om børnebidrag og under alle omstændigheder i sager, der omhandler børn (f.eks. om forældremyndighed) og i forskrifter om kompetence og retskreds.

Begrundelsen for fritagelsen skal fremgå af en erklæring, som parterne har fremsat i stævningen.

Det fælles bidrag opkræves ikke for anlæggelse af et civilt erstatningssøgsmål i forbindelse med en straffesag, hvis der kun søges en principiel domfældelse af gerningsmanden. Såfremt der nedlægges påstand om skadeserstatning, også foreløbigt, skal der betales et bidrag, såfremt kravet tages til følge. Bidraget afhænger af sagens art og værdi. Det kan variere fra mindst 62 EUR til højst 930 EUR.

(Betalingsforpligtelse) — Hver part skal dække udgifterne til de procesdokumenter, som parten indgiver eller anmoder om, og forudbetale beløbet for de for sagen nødvendige skridt, når loven eller dommeren foreskriver det (f.eks. honorarer til sagkyndige). Hvis parten er berettiget til retshjælp, afholdes disse omkostninger af staten. For så vidt angår det fælles bidrag skal det betales af den part, der har anlagt sagen, eller som har indgivet stævningen, eller som i forbindelse med tvangsfuldbyrdelse indgiver en begæring om indkaldelse eller salg.

Sagens værdi er den, som parten har angivet i sine påstande i stævningen. Den part, der ændrer kravet, eller fremsætter et modkrav eller et selvstændigt indgreb, som medfører en stigning i sagens værdi, skal betale en tillægsafgift.

(Kriterium for fastsættelse af sagsomkostninger) — I henhold til det almindelige princip i artikel 91 i den civile retsplejelov pålægger retten i den endelige dom den tabende part at betale den vindende parts sagsomkostninger.
Fastsættelsen af sagsomkostningerne henhører under rettens skøn, som også kan fastsætte en delvis eller fuldstændig erstatning under hensyntagen til tvistens samlede udfald. Retten skal tage hensyn til, i hvilket omfang kravet som helhed er begrundet. Dommen kan appelleres.

Den tabende part betaler den vindende parts omkostninger og honorar til forsvarsadvokaten samt de af dommeren beregnede beløb, der er afholdt til de sagkyndige, som er udpeget af retten og parterne. Den tabende part skal ligeledes betale de øvrige omkostninger ved udarbejdelsen af procesdokumenterne, som beregnes af justitssekretæren, samt omkostninger ved forkyndelsen af dommen.

2 Hvad er retshjælp helt præcist?

I det italienske retssystem omfatter "patrocinio a spese dello Stato" (retshjælp) til forsvaret af mindrebemidlede personer, hvis krav ikke er åbenbart grundløse, og sidestillet hermed statsløse personer og udenlandske statsborgere med lovligt ophold på det nationale område på tidspunktet for de faktiske omstændigheder, der er genstand for den sag, der skal anlægges (artikel 119 i præsidentielt dekret nr. 115/2002), fritagelse for betaling af visse omkostninger (statens omkostninger) og statens betaling af visse andre omkostninger.

Som følge af berettigelsen til retshjælp er nogle omkostninger gratis, mens andre betales af statskassen. Førstnævnte omfatter det fælles bidrag, de faste gebyrer for ex officio-anmeldelser, visse gebyrer (for tinglysning, pant og matrikulering) og gebyrer for genparter.

Det, som staten til gengæld betaler, er:

1. forsvarets omkostninger og honorarer
2. godtgørelser og rejseudgifter for dommere, embedsmænd og fogeder for udførelse af handlinger uden for hjemstedet for den ret, ved hvilken retssagen finder sted
3. godtgørelser og rejseudgifter for vidner, dommerfuldmægtige og parternes sagkyndige samt de udgifter, som de sagkyndige har afholdt i forbindelse med udøvelsen af deres hverv
4. omkostninger ved juridisk offentliggørelse af de foranstaltninger, der er truffet af dommeren
5. omkostninger ved ex officio-anmeldelser
6. rådighedsgodtgørelse.

Staten kan gøre regreskrav gældende, og hvis den ikke opnår tilbagebetaling af de skyldige beløb fra den tabende part, kan den rette henvendelse til modtageren af retshjælpen i følgende tilfælde:

1. når sidstnævnte, fordi den pågældende har fået medhold, eller tvisten er blevet afgjort, har opnået mindst seks gange de afholdte omkostninger, eller
2. når sagen hæves eller afsluttes.

Der findes særlige bestemmelser med det formål at sikre tilbagebetaling i tilfælde af aflysning eller afslutning af sagen på grund af passivitet fra parternes side eller manglende overholdelse af de lovbestemte betingelser.

3 Har jeg ret til retshjælp?

Der ydes retshjælp i civile retssager og i sager om foreløbige forholdsregler (f.eks. separation og forældremyndighed) til forsvaret af mindrebemidlede personer, hvis krav ikke synes åbenbart grundløse.

Statsløse personer og udenlandske statsborgere med lovligt ophold i Italien sidestilles med italienske statsborgere, idet det præciseres, at opholdets lovlighed skal foreligge på datoen for de faktiske omstændigheder, der er genstand for den sag, der skal anlægges. Desuden kan organer og foreninger, der ikke arbejder med gevinst for øje, og som ikke udøver økonomisk virksomhed, være berettigede til retshjælp. Retshjælp kan således ydes ikke alene til juridiske personer, der beskæftiger sig med velgørenhed eller uddannelse af fattige, og som allerede er anerkendt i henhold til lov nr. 217/90, men også til forbruger- og brugersammenslutninger, der er opført på den liste, som er omhandlet i artikel 5 i lov nr. 281/98.

I henhold til artikel 76 i præsidentielt dekret nr. 115/2002 kan der på grundlag af den seneste selvangivelse ydes retshjælp til enhver, som har en årlig skattepligtig indkomst på højst 11 493,82 EUR (ministerielt dekret af 16. januar 2018, Italiens statstidende nr. 49 af 28. februar 2018).

Indkomstloftet ajourføres hvert andet år ved en bekendtgørelse fra justitsministeriet efter aftale med økonomi- og finansministeriet (artikel 77 i præsidentielt dekret nr. 115/2002) på grundlag af ISTAT's variationer i det seneste toårige forbrugerprisindeks for husholdninger, hvis hovedforsørger er lønmodtager.

Hvis den pågældende person bor sammen med sin ægtefælle, registrerede partner eller andre familiemedlemmer, består indkomsten af summen af den indkomst, som alle familiemedlemmerne, herunder ansøgeren, har haft i samme periode.

Hvis indkomsten for personer, der bor sammen med ansøgeren, skal lægges til ansøgerens indkomst, forhøjes indkomstloftet for straffesagen med 1 032,91 EUR for hvert familiemedlem, der bor sammen med vedkommende.

Det skal bemærkes, at der ved beregningen af det relevante beløb i henhold til artikel 76 skal tages hensyn til den kompenserende ydelse (assegno divorzile), som ansøgeren har modtaget, medmindre der er foretaget en engangsbetaling.

Der tages også hensyn til ulovlige indtægter med henblik på adgang til retshjælp, idet det præciseres, at indkomstkontrollen ikke kan foretages automatisk og kræver en undersøgelse af den konkrete sag, hvilket under alle omstændigheder udelukker, at der tages hensyn til ikke-uigenkaldelige afgørelser, da dette undergraver uskyldsformodningen. Det er derfor ulovligt at afslå retshjælp på grundlag af en ikke-endelig domfældelse, hvoraf det kan udledes, at der er tale om ulovlige indtægter (kassationsdomstolen, afdelingen for straffesager, afdeling IV, nr. 18591 af 20.2.2013).

Undtagelser: Der tages kun hensyn til den personlige indkomst i sager, hvor der er tale om individuelle rettigheder, og i sager, hvor ansøgerens interesser er i strid med interesserne for andre familiemedlemmer, der bor sammen med vedkommende.

Adgang til retshjælp omfatter alle kompetenceniveauer og alle faser af sagen, men i civile og administrative sager kan en person, der har modtaget retshjælp, men tabt sagen, i modsætning til straffesager ikke gøre brug af denne retshjælp til at appellere sagen uden at ansøge om og opnå en ny bevilling.

I civile sager betyder bevillingen af retshjælp desuden ikke, at staten påtager sig de omkostninger, som retshjælpsmodtageren pålægges at betale til den anden part, hvis denne har vundet, eftersom honorarer og udgifter kun svarer til det beløb, der tilfalder forsvarsadvokaten for den part, som har modtaget retshjælp, og som staten ved at træde i stedet for denne part forpligter sig til at foregribe i betragtning af modtagerens vanskelige økonomiske situation og den omstændighed, at de tilsvarende krav ikke er åbenbart grundløse (jf. kassationsdomstolen, afdelingen for civile sager, nr. 10053 af 2012).

Særlige tilfælde

I visse tilfælde kan der som en undtagelse fra indkomstloftet i artikel 76, stk. 1, i præsidentielt dekret nr. 115/2002 ydes retshjælp til følgende personer:

1. en person, der er offer for de lovovertrædelser, der er omhandlet i straffelovens artikel 572, 583a, 609a, 609c, 609g og 612a, og for de lovovertrædelser, der er omhandlet i artikel 600, 600a, 600b, 600d, 601, 602, 609d og 609j i straffeloven, hvis de begås mod mindreårige, kan få retshjælp, herunder som en undtagelse fra det indkomstloft, der er fastsat ved lov (artikel 76, stk. 4b)
2. en uledsaget udenlandsk mindreårig, der er involveret i en retssag uanset sin rolle, har ret til at blive underrettet om muligheden for at udpege en advokat efter eget valg, også gennem den udpegede værge eller den person, der udøver forældremyndigheden, i henhold til artikel 3, stk. 1, i lov nr. 184 af 4. maj 1983 og senere ændringer heraf, og til på grundlag af de gældende regler at modtage retshjælp på alle kompetenceniveauer og i alle faser af sagen (artikel 76, stk. 4c)
3. mindreårige børn eller forsørgelsesberettigede voksne børn, hvis ene forælder myrdes af sin ægtefælle (også selv om de er separeret eller skilt), af sin partner i et registreret partnerskab (også selv om dette er ophørt) eller af sin samlever fra et følelsesmæssigt forhold og et stabilt samliv, kan være berettiget til retshjælp, også som en undtagelse fra det fastsatte indkomstloft, idet denne ret anvendes som en undtagelse fra den pågældende straffesag og på enhver civilsag, der måtte følge af forbrydelsen, herunder tvangsfuldbyrdelse (artikel 76, stk. 4c)
4. ofre for terrorhandlinger og terrordrab eller overlevende herfra (artikel 10, stk. 1, i lov nr. 206/2004).

4 Ydes der retshjælp i alle typer sager?

Som nævnt ovenfor ydes der retshjælp i civile sager og i sager om foreløbige forholdsregler (f.eks. separation og forældremyndighed) til forsvaret af mindrebemidlede personer, hvis krav ikke synes åbenbart grundløse.

Der findes tilfælde af subjektiv udelukkelse fra retshjælp:

• ansøgeren er ved endelig dom blevet dømt for overtrædelser af reglerne om forebyggelse af skattesvig på området for indkomstskat og merværdiafgift
• ansøgeren bistås af flere forsvarsadvokater, undtagen i tilfælde af udpegelse af en advokat til fjerndeltagelse i straffesagen i de tilfælde, hvor lov nr. 11/1998 finder anvendelse.

I visse af følgende sager er der til gengæld formodning om, at ansøgeren er formuende:

• i sager om overdragelse af fordringer og tredjemands øvrige rettigheder (medmindre overdragelsen sker som betaling for fordringer eller af allerede eksisterende årsager)
• i tilfælde af endelig domfældelse for de lovovertrædelser, der er omhandlet i straffelovens artikel 416a og i artikel 291c i den konsoliderede lov, der er omhandlet i præsidentielt dekret nr. 43 af 23. januar 1973, dog alene i tilfælde af skærpende omstændigheder i henhold til artikel 80 og artikel 74, stk. 1, i den konsoliderede lov, der er omhandlet i præsidentielt dekret nr. 309 af 9. oktober 1990, og for lovovertrædelser begået på de i førnævnte artikel 416a fastsatte betingelser eller for at lette arbejdet for de foreninger, der er omhandlet i nævnte artikel, anses indtægterne for at overstige det fastsatte loft. Der accepteres dog bevis for det modsatte (forfatningsdomstolens dom nr. 139 af 2010).

5 Skal man følge en særlig procedure, hvis man ikke selv kan afholde omkostningerne?

Der er ikke fastsat en særlig procedure i hastetilfælde. Det skal dog bemærkes, at i henhold til artikel 126 i den konsoliderede lov kan advokatrådet inden for en frist på ti dage fra indgivelsen eller modtagelsen af ansøgningen, hvis betingelserne herfor er opfyldt, tillade, at den pågældende på forhånd og midlertidigt bevilges retshjælp.

6 Hvor kan jeg få et skema til brug for en ansøgning om retshjælp?

I civile retssager kan en ansøgning om retshjælp, der er udarbejdet i overensstemmelse med de nærmere bestemmelser herfor, og med det indhold, der er fastsat i artikel 79 og 122 i den konsoliderede lov, alene indgives eller sendes anbefalet til advokatrådet af ansøgeren eller af dennes advokat.

Det præciseres ikke, om det anbefalede brev skal sendes med modtagelsesbevis. Det vurderes derfor, at der ikke er tale om en betingelse for berettigelse til retshjælp, men om ansøgerens valg efter eget skøn.

Ansøgningsskemaerne kan fås ved henvendelse til advokatrådets sekretariater.

Ansøgninger om retshjælp på det civilretlige område indgives til det kompetente advokatråds sekretariat alt efter:

• retskredsen for den dommer, for hvem sagen verserer
• retskredsen for den dommer, som har kompetence til at træffe afgørelse om sagens realitet, hvis sagen endnu ikke er indledt
• retskredsen for den ret, som har truffet den anfægtede afgørelse, for så vidt angår kassationsappel, sager anlagt ved øverste domstol i forvaltningsretlige sager (Consiglio di Stato) og revisionsretten (Corte dei conti).

Den stævning, der er indgivet i henhold til artikel 78 i præsidentielt dekret nr. 115/2002, skal være underskrevet af ansøgeren, idet sagen ellers ikke kan antages til realitetsbehandling. Underskriften bekræftes af forsvarsadvokaten eller i overensstemmelse med de nærmere bestemmelser, der er fastsat i artikel 38, stk. 3, i præsidentielt dekret nr. 445 af 28. december 2000.

7 Hvilke dokumenter skal indsendes sammen med ansøgningen om retshjælp?

Ansøgningen, der er underskrevet af ansøgeren, skal indgives på et særskilt ark og indeholde følgende (artikel 79 i det præsidentielle dekret):

• ansøgningen om bevilling af retshjælp
• ansøgerens og dennes familiemedlemmers identitet, som registreret i folkeregistret, og skatteregistreringsnummer
• erklæring om indtægter modtaget i året forud for ansøgningen (erklæring på tro og love)
• løfte om at meddele alle relevante indkomstændringer med henblik på bevilling af retshjælp
• hvorvidt sagen verserer
• datoen for næste retsmøde
• den anden parts identitet og bopæl
• de faktiske og retlige omstændigheder, der gør det muligt at vurdere, om de krav, som ansøgeren agter at gøre gældende, er begrundede
• bevismateriale (dokumenter, kontakter, vidner, sagkyndige osv. vedlægges i kopi).

8 Hvor skal jeg indgive min ansøgning om retshjælp?

Som nævnt ovenfor indgives ansøgninger om retshjælp på det civilretlige område til det kompetente advokatråds sekretariat alt efter:

• retskredsen for den dommer, for hvem sagen verserer
• retskredsen for den dommer, som har kompetence til at træffe afgørelse om sagens realitet, hvis sagen endnu ikke er indledt
• retskredsen for den ret, som har truffet den anfægtede afgørelse, for så vidt angår kassationsappel, sager anlagt ved den øverste domstol i forvaltningsretlige sager og revisionsretten.

I tilfælde af en straffesag skal ansøgningen indgives til den dommer, for hvem sagen verserer, idet det præciseres, at hvis sagen verserer for kassationsdomstolen, er det den dommer, som har truffet den anfægtede afgørelse, der har kompetence (artikel 93 og 96 i førnævnte præsidentielle dekret).

Ansøgningen skal indgives af ansøgeren selv eller dennes advokat til den kompetente dommers justitskontor eller sendes til justitskontoret pr. anbefalet brev.

Hvis ansøgeren varetægtsfængsles eller tvangsindlægges, kan ansøgningen modtages enten af fængslets direktør eller af en tjenestemand fra kriminalpolitiet.

Det er ikke længere muligt at indgive en ansøgning under retsmødet.

9 Hvordan finder jeg ud af, om jeg har ret til retshjælp?

En genpart af det dokument, hvorved advokatrådet imødekommer ansøgningen, afslår den eller erklærer den for uantagelig, fremsendes til ansøgeren og dommeren.

Efter indgivelsen af ansøgningen foretager advokatrådet nemlig følgende:

• vurderer om påstandene er begrundede, og fastslår, om betingelserne for antagelse til realitetsbehandling er opfyldt
• træffer en af følgende afgørelser inden ti dage:
  • imødekommer ansøgningen
  • erklærer ansøgningen uantagelig
  • afslår ansøgningen
• fremsender en kopi af afgørelsen til ansøgeren, den kompetente ret og skattemyndigheden med henblik på kontrol af den opgivne indkomst.

Hvis advokatrådet afslår eller erklærer ansøgningen uantagelig, kan den indbringes for den kompetente dommer, som træffer afgørelse ved kendelse. Fristen er vejledende.

Efter at kontrollen er foretaget, afsiger dommeren en begrundet kendelse om, hvorvidt ansøgningen kan antages til realitetsbehandling, imødekommes eller afslås.

Når kendelsen er afsagt, meddeles den af justitskontoret til ansøgeren.

I straffesager derimod skal dommeren træffe afgørelse senest ti dage efter indgivelsen eller modtagelsen af ansøgningen.

10 Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har ret til retshjælp?

-

11 Hvem vælger en advokat til mig, hvis jeg har ret til retshjælp?

Enhver, der har fået bevilget retshjælp, kan udpege en advokat fra listen over retshjælpsadvokater, som er opstillet af advokatrådet i retskredsen for den appeldomstol, hvortil hører den dommer, som har kompetence til at træffe afgørelse om sagens realitet, eller den dommer, for hvem sagen verserer. Enhver, der har fået bevilget retshjælp, kan udpege en sagkyndig i de tilfælde, der er fastsat ved lov.

Ved kassationsdomstolen udpeges forsvarsadvokaten fra lister, som er opstillet af advokatrådet i retskredsen for den appeldomstol, hvortil hører den dommer, som har afsagt den anfægtede afgørelse.

Listen over retshjælpsadvokater består af selvstændige advokater, der ansøger om optagelse, og som opfylder de nødvendige krav til at føre et forsvar.

Optagelse på listen afgøres af advokatrådet på følgende betingelser: den pågældende advokats kvalifikationer, mindst seks års erhvervserfaring og fravær af disciplinære sanktioner.

Optagelsen på listen kan til enhver tid tilbagekaldes, fornyes årligt og offentliggøres ved alle retsvæsenets kontorer i retskredsen.

Advokaten for den part, der har fået bevilget retshjælp, skal anmode om en erklæring om, at sagen er bortfaldet, hvis den slettes af retslisten på grund af parternes passivitet (artikel 309 i den civile retsplejelov). Manglende overholdelse af denne forpligtelse vil medføre disciplinære sanktioner.

12 Dækker retshjælpen alle sagens omkostninger?

Bevillingen af retshjælp indebærer (artikel 107 i præsidentielt dekret) fritagelse for betaling af visse omkostninger, og at staten betaler visse andre omkostninger, som fastsat i artikel 131 i præsidentielt dekret nr. 115/2002. Retshjælpen dækker alle sagsomkostninger, der er fastsat ved lov, herunder parternes udpegelse af en sagkyndig. Udgifter til udenretslig ekspertise dækkes til gengæld ikke.

Advokatsalærer og -omkostninger beregnes af dommeren ved afslutningen af hver fase eller instans i sagsforløbet og under alle omstændigheder, når dommeren ikke længere er involveret i sagen.

Der kan også beregnes omkostninger og honorarer for dommerens assistent og parternes sagkyndige.

Betalingsordren meddeles retshjælpsmodtageren og parterne, herunder anklagemyndigheden, og kan anfægtes af de berørte personer.

Advokaten, dommerens assistent og parternes sagkyndige må ikke søge eller modtage anden godtgørelse eller refusion fra klienten end den, der er fastsat ved lov. Ethvert tilsagn om det modsatte er ugyldigt, og overtrædelse af det pågældende forbud udgør en alvorlig disciplinær forseelse.

Vedrørende civile sager, der er anlagt i forbindelse med en straffesag, henvises til artikel 108 i den konsoliderede lov om sagsomkostninger. Bevillingen af retshjælp har imidlertid praktisk taget de samme virkninger som dem, der er fastsat i de almindelige bestemmelser.

13 Hvem afholder de øvrige omkostninger, hvis jeg kun har ret til begrænset retshjælp?

Bestemmelserne om retshjælp indeholder ikke bestemmelser om delvis retshjælp.

14 Kan der også ydes retshjælp i appelsager?

Retshjælpen dækker alle kompetenceniveauer og alle faser i retssagen samt alle eventuelle afledte og relaterede procedurer (f.eks. fuldbyrdelse).

En tabende part kan dog ikke gøre brug af sin retshjælp til at appellere, medmindre der er tale om et erstatningssøgsmål i en straffesag.

15 Kan et tilsagn om retshjælp tilbagekaldes, før sagen er afsluttet (eller endog efter, at der er truffet en endelig afgørelse i sagen)?

Hvis de relevante indkomstbetingelser for at være berettiget til retshjælp ændrer sig under sagen, ophæver den kompetente dommer afgørelsen om at bevilge retshjælp.
Den kompetente dommer kan også til enhver tid tilbagekalde retshjælpen, hvis det konstateres, at betingelserne for at modtage den ikke er opfyldt, eller hvis ansøgeren har handlet eller forsvaret sig selv i ond tro eller begået en alvorlig fejl.

Tilbagekaldelsen får virkning fra det tidspunkt, hvor indkomstændringen konstateres, mens den i andre tilfælde har tilbagevirkende kraft. Den indebærer tilbagebetaling af de beløb, som staten skal betale.

Hvis finanskontoret afslører urigtige oplysninger, anmoder det om tilbagekaldelse af retshjælpen og fremsender de indhentede dokumenter til den kompetente offentlige anklager med henblik på eventuel indledning af en straffesag.

Kontrol af, om betingelserne for berettigelse til retshjælp fortsat er opfyldt, kan foretages under proceduren efter anmodning fra de retslige myndigheder eller på finanskontorernes initiativ.

Urigtige oplysninger om den oppebårne indkomst straffes med fængsel fra et til fem år og en bøde på mellem 309,87 og 1 549,37 EUR. Straffen skærpes, hvis de urigtige oplysninger har ført til opnåelse eller opretholdelse af bevillingen af retshjælp.

Dommen indebærer, at retshjælpen tilbagekaldes med tilbagevirkende kraft, og at de beløb, som staten har betalt, tilbagesøges hos den dømte (jf. artikel 136 i ovennævnte præsidentielle dekret).

16 Kan jeg anfægte et afslag på retshjælp?

Hvis det kompetente advokatråd afviser ansøgningen om retshjælp eller erklærer den uantagelig, kan ansøgeren genindsende sin ansøgning til den kompetente dommer, som træffer afgørelse ved kendelse.

På det strafferetlige område bestemmer artikel 99 i det præsidentielle dekret derimod, at ansøgeren eller dennes advokat kan anlægge sag inden for en frist på 20 dage fra meddelelsen af det negative udfald af ansøgningen til retspræsidenten eller præsidenten for den appeldomstol, som den dommer, der afviste ansøgningen, henhører under.

O texto desta página na língua original foi recentemente alterado. A tradução deste texto para português está em curso.
Traduções já disponíveis nas seguintes línguas: .

Retshjælp - Letland

1 Hvilke omkostninger er der forbundet med retssager, og hvem skal normalt afholde dem?

I henhold til den civile retsplejelov omfatter omkostningerne i forbindelse med retssagens behandling:

I retsafgifter og

II sagsomkostninger

Retsafgifterne og sagsomkostningerne fastsættes med henblik på:

• delvis kompensation for statens udgifter til finansiering af domstolenes funktion
• godtgørelse af udgifter, der er afholdt af den part, til hvis fordel rettens afgørelse falder ud
• tilskyndelse af skyldnerne til frivilligt at opfylde deres finansielle forpligtelser.

Oplysninger om den konto, som retsafgifterne kan indbetales på, kan indhentes på justitskontoret for den enkelte domstol.

Den person, der er genstand for en afgørelse om sagsomkostninger, kan indgive en subsidiær klage over denne afgørelse.

RETSAFGIFTERNE omfatter:

• en statslig afgift (valsts nodeva)
• afgifter til udfærdigelse af dokumenter (kancelejas nodeva)
• afgifter i forbindelse med behandlingen af sagen.

I henhold til den civile retsplejelovs artikel 34 er ethvert søgsmål, der anlægges ved domstolene, underlagt en fast statslig afgift, hvad enten der er tale om et oprindeligt krav eller et modkrav, et søgsmål anlagt af tredjemand i forbindelse med en sag vedrørende en særskilt begæring i relation til tvistens genstand, et krav fremsat i forbindelse med en særlig tilkendelsesprocedure eller andre krav i henhold til nævnte artikel. I skilsmissesager udsætter retten betalingen af den statslige afgift eller tillader, at den betales i rater efter anmodning fra sagsøgeren, hvis sagsøgeren har forsørgerpligt over for en mindreårig.

I henhold til artikel 38 i den civile retsplejelov skal der betales et administrationsgebyr:

• i tilfælde af udstedelse af en bekræftet genpart af et procesdokument og genudstedelse af en dom eller en retsafgørelse
• ved afgivelse af en erklæring
• ved fremlæggelse af en kopi af en fuldbyrdelsespåtegning
• ved bekræftelse af en retsafgørelses ikrafttræden, hvis denne skal forelægges en institution i udlandet
• ved indkaldelse af vidner.

I henhold til artikel 39 i den civile retsplejelov omfatter sagsomkostningerne:

• godtgørelse til vidner og sagkyndige
• udgifter i forbindelse med vidneafhøringer eller syn og skøn
• udgifter til opsporing af sagsøgte
• udgifter til fuldbyrdelse af en afgørelse
• udgifter til levering, udfærdigelse og oversættelse af stævninger og andre retslige dokumenter
• udgifter til offentliggørelse af meddelelser i aviser
• de omkostninger, der er forbundet med at sikre en korrekt behandling af kravet.

Fritagelse for retsafgifter:

Loven definerer, hvilke personer, der er fritaget for betaling af retsafgifter (artikel 43, stk. 1, i den civile retsplejelov), herunder den part, der modtager den statsfinansierede retshjælp.

I andre tilfælde kan en part i sagen anmode retten om hel eller delvis fritagelse for retsafgifter på grund af sin økonomiske situation og på betingelse af at kunne fremlægge relevant dokumentation.

Retten eller dommeren behandler anmodningen og indrømmer fuldstændig eller delvis fritagelse for retsafgifter til statsbudgettet under hensyntagen til den pågældende persons økonomiske situation.

Betaling af retsafgifter:

Kontiene til betaling af den statslige afgift, afgifterne til udfærdigelse af dokumenter og retsafgifterne er tilgængelige på portalen i afsnittet "Statslige afgifter og retslige konti" (Valsts nodevas un tiesu Konti).

Godtgørelse af retsafgifter:

• Den part, som retsafgørelsen giver medhold, får af modparten godtgjort alle de sagsomkostninger, som han/hun har afholdt.
• Hvis et krav er blevet delvist opfyldt, godtgøres sagsøgers afgifter i forhold til den del af kravet, der er blevet opfyldt. Sagsøgte godtgøres i forhold til den del af kravet, der er blevet afvist i sagen.
• Hvis sagsøger hæver sagen, skal han eller hun tilbagebetale de retsafgifter, som sagsøgte har afholdt. I dette tilfælde skal sidstnævnte ikke tilbagebetale de retsafgifter, som sagsøgeren har betalt. Hvis en sagsøger derimod hæver sagen, fordi sagsøgte, efter at sagen er anlagt, frivilligt har imødekommet kravet, pålægger retten på sagsøgers anmodning sagsøgte at betale sagens omkostninger.
• Hvis sagsøgeren er fritaget for betaling af retsafgifter, pålægges sagsøgte at tilbagebetale disse omkostninger til staten i forhold til den del af kravet, der tages til følge.
• Hvis kravet afvises, eller hvis sagsøger hæver sagen, pålægges han eller hun at betale de retsafgifter, der ikke er betalt forud, til staten. Hvis sagsøgeren derimod hæver sagen, fordi sagsøgte, efter at sagen er anlagt, frivilligt har imødekommet kravet, pålægges sagsøgte at betale sagsomkostningerne til staten.
• Hvis der gives delvist medhold i kravet, men sagsøgte er fritaget for retsafgifter, skal disse betales af sagsøger, som er udelukket fra fritagelsen, i forhold til den del af kravet, der afvises.
• Hvis begge parter er fritaget for retsafgifter, betales de af staten.
• Retten eller dommeren kan udsætte betalingen af retsafgifter eller tillade betaling i rater under hensyntagen til den pågældende persons økonomiske situation.

Tilbagebetaling af en statslig afgift:

Oplysninger om årsagerne til og proceduren for godtgørelse af en statslig afgift kan findes på portalen i afsnittet "Godtgørelse af udgifter" (nodevu atmaksa).

II SAGSOMKOSTNINGER omfatter:

• advokatsalærer
• rejseudgifter i forbindelse med deltagelse i retsmøder
• omkostninger i forbindelse med indsamling af bevismateriale
• omkostninger i forbindelse med statsfinansieret retshjælp (gælder for sager indledt efter den 1. marts 2016)
• udgifter til tolkebistand under retsmødet.

Godtgørelse af sagsomkostninger:

• Sagsomkostninger godtgøres op til det beløb, der er fastsat ved lov.
• Sagsøgte tilpligtes at betale sagsøgerens omkostninger, hvis sagsøgerens krav tages helt eller delvist til følge, og hvis sagsøgeren hæver sagen, fordi sagsøgte efter sagens anlæggelse frivilligt har imødekommet kravet.
• Hvis et krav afvises, pålægger retten sagsøgeren at godtgøre sagsøgte sagsomkostningerne.
• Hvis den part, der er ansvarlig for at betale omkostningerne i forbindelse med den retshjælp, der finansieres af staten, er fritaget, afholder staten disse omkostninger.

2 Hvad er retshjælp helt præcist?

Statsfinansieret retshjælp består af bistand, som en person ydes i forbindelse med bilæggelse af en retssag, udenretsligt eller på anden måde, med henblik på at forsvare den pågældendes krænkede eller anfægtede rettigheder eller vedkommendes retligt beskyttede interesser i de pågældende situationer, gennem de kanaler og inden for de rammer, der er fastsat i loven om statsfinansieret retshjælp.

Den omfatter juridisk rådgivning, udarbejdelse af procesdokumenter og juridisk repræsentation.

3 Har jeg ret til retshjælp?

Følgende personer er berettiget til statsfinansieret retshjælp:

1. en person med lav indkomst eller som har brug for hjælp — de relevante dokumenter udstedes af de lokale sociale myndigheder
2. en person, der pludselig befinder sig i en situation og i økonomiske omstændigheder, som forhindrer vedkommende i at forsvare sine rettigheder (naturkatastrofer, force majeure eller andre omstændigheder, som vedkommende ikke selv er herre over) — den pågældende skal fremlægge relevante oplysninger og beviser
3. en person, der er fuldt afhængig af staten eller en kommune — sidstnævnte skal fremlægge relevante oplysninger efter anmodning fra personen eller forvaltningen, der administrerer retshjælpen.

Delvis statsfinansieret retshjælp, hvor personen betaler en del af udgifterne, og advokatbistand i visse typer civile sager (sager om omstødelse af en afgørelse truffet af en generalforsamling af aktionærer, sager vedrørende aftaleretlige tvister, hvor kravets størrelse overstiger 150 000 EUR, og sager vedrørende beskyttelse af forretningshemmeligheder mod ulovlig erhvervelse, brug eller videregivelse) kan ydes til personer, der opfylder følgende kriterier:

1. Deres indkomst overstiger ikke den månedlige mindsteløn, der gælder i Letland.
2. Deres økonomiske situation gør det muligt for dem at anmode om retshjælp.

Whistleblowere har ret til statsfinansieret retshjælp uanset deres økonomiske situation.

Den økonomiske situation og indkomstniveauet for en person, der har behov for retshjælp i en grænseoverskridende tvist, og hvis sædvanlige opholdssted eller bopæl er i en af Den Europæiske Unions medlemsstater, anses for at være berettiget til retshjælp til bilæggelse af tvisten i Letland, hvis den gennemsnitlige månedlige indkomst, som den pågældende har oppebåret i de foregående tre måneder, på dagen for indgivelsen af anmodningen om retshjælp ikke overstiger 50 % af den månedlige mindsteløn, der gælder i Letland, med forbehold af andre gældende lovgivningsmæssige betingelser.

4 Ydes der retshjælp i alle typer sager?

Statsfinansieret retshjælp ydes med henblik på retslig bilæggelse af tvister og civile sager, der er anlagt, indtil den endelige afgørelse træder i kraft, med undtagelse af f.eks.:

1. sager vedrørende et krav, der er direkte knyttet til personens kommercielle eller økonomiske aktiviteter eller til vedkommendes selvstændige erhvervsmæssige aktiviteter
2. sager vedrørende told- og skattespørgsmål
3. sager vedrørende et krav relateret til et angreb på ære og værdighed
4. sager vedrørende erstatning for ikkeøkonomisk skade, medmindre ydelsen af retshjælp er en del af bestræbelserne på at opnå erstatning for den ikkeøkonomiske skade, som offeret har lidt som følge af en strafbar handling
5. tvister, der bilægges af en voldgiftsret eller andre udenretslige tvistbilæggelsesmekanismer
6. sager vedrørende et krav relateret til luksusobjekter eller -tjenesteydelser
7. tilfælde, hvor omkostningerne til retshjælp ikke står i et rimeligt forhold til kravets størrelse.

5 Skal man følge en særlig procedure, hvis man ikke selv kan afholde omkostningerne?

Den pågældende skal indgive en udfyldt ansøgning om retshjælp til retshjælpsadministrationen (et ansøgningsskema) ledsaget af kopier af bilag til støtte for oplysningerne i ansøgningen (dokumentation for, at betingelserne for at modtage statsfinansieret retshjælp er opfyldt, og dokumenter, der beskriver arten af den civile tvist og de dermed forbundne sager). Dokumenterne skal indsendes personligt til retshjælpsadministrationen, pr. post eller pr. e-mail til pasts@jpa.gov.lv med en tidsstemplet elektronisk signatur.

Retshjælpsadministrationen behandler ansøgningen og træffer afgørelse om bevilling af retshjælp eller afslag på ansøgningen senest 21 dage efter modtagelsen af ansøgningen eller senest 14 dage efter modtagelsen af ansøgningen, hvis sagen vedrører et barns rettigheder.

I tilfælde af en anmodning om yderligere oplysninger udsættes fristen for udstedelse af afgørelsen, indtil de nødvendige oplysninger er modtaget, eller fristen for indgivelse heraf er udløbet.

Når administrationen træffer afgørelse om bevilling af retshjælp, udpeger den en tjenesteyder, som har indgået en aftale om retshjælp med denne.

Tjenesteyderens navn og sted og dato for bevilling af retshjælp fastsættes i den relevante afgørelse.

Afgørelsen om at bevilge retshjælp eller afvise ansøgningen meddeles ansøgeren skriftligt, pr. post eller pr. e-mail til den adresse, der er anført deri. Han eller hun kan også modtage meddelelsen personligt på retshjælpsadministrationens kontor.

Retshjælpsadministrationens afgørelse kan påklages til justitsministeriet, mens sidstnævntes afgørelse kan påklages til en forvaltningsdomstol.

I sager om ydelse af delvis statsfinansieret retshjælp (dvs. advokatbistand i forbindelse med visse typer civile retssager) træffer retshjælpsadministrationen afgørelse senest en måned efter modtagelsen af ansøgningen og angiver retshjælpens omfang og fristen for betaling heraf. Efter modtagelsen af betalingen udpeges retshjælpsgiveren inden for syv dage med henblik på at yde den statsfinansierede retshjælp. Hvis der ikke er betalt for ydelsen af retshjælp, træffer administrationen afgørelse om at bringe retshjælpen til ophør.

Hvis en person, der har sit sædvanlige opholdssted eller sin bopæl i en EU-medlemsstat, har brug for retshjælp i en grænseoverskridende tvist, og afgørelsen træffes i Letland, modtager retshjælpsadministrationen kravet i den pågældende tvist fremsendt af en kompetent myndighed i den anden EU-medlemsstat eller af personen selv, og behandler det i overensstemmelse med proceduren i loven om retshjælp, der finansieres af staten. I tilfælde, hvor en grænseoverskridende tvist bilægges uden for Letland, skal den person, der har sit sædvanlige opholdssted eller sin bopæl i en EU-medlemsstat, indgive det pågældende krav til retshjælpsadministrationen (ansøgningsformularen findes på følgende adresse: https://e-justice.europa.eu/157/da/legal_aid_forms). I sådanne tilfælde sender retshjælpsadministrationen en udfyldt formular til fremsendelse af ansøgningen om retshjælp og de relevante dokumenter til den kompetente myndighed i den pågældende EU-medlemsstat senest syv dage efter modtagelsen af alle oversættelser.

6 Hvor kan jeg få et skema til brug for en ansøgning om retshjælp?

Formularen til ansøgning om retshjælp findes:

1. på retshjælpsadministrationens websted under afsnittet "Serviceydelser" (pakalpojumi)
2. på retshjælpsadministrationens kontor (Pils laukums 4, Riga)
3. hos de lokale myndigheder i de lettiske byer og kommuner, hvor personen har sin officielle bopæl eller sit lovlige opholdssted.

Formularen til ansøgning om retshjælp i en anden EU-medlemsstat (i forbindelse med en grænseoverskridende tvist) findes på den europæiske e-justice-portal i afsnittet med onlineformularer.

7 Hvilke dokumenter skal indsendes sammen med ansøgningen om retshjælp?

Følgende dokumenter skal vedlægges formularen til ansøgning om statsfinansieret retshjælp:

1. en kopi af det dokument, der beviser, at personen har ret til retshjælp, f.eks. en attest, der beviser, at personen har en lav indkomst eller brug for hjælp (eller et andet dokument, der beviser, at personen er berettiget til statsfinansieret retshjælp)
2. kopier af dokumenter, der beskriver tvistens art, sagens forløb osv. (f.eks. en aftale, en stævning, en afgørelse truffet af familiedomstolen).

Oplysninger om betingelserne og procedurerne for at opnå statsfinansieret retshjælp i andre typer sager kan findes på: https://jpa.gov.lv/ (retshjælpsadministrationens websted på lettisk) eller https://jpa.gov.lv/par-mums-eng (retshjælpsadministrationens websted på engelsk).

8 Hvor skal jeg indgive min ansøgning om retshjælp?

Retshjælpsadministrationens adresse: Pils laukums 4, Riga, LV-1050.

E-mail: pasts@jpa.gov.lv

Gratis informationsnummer: + 371 80001801 (til oplysninger om de tjenester, der ydes af retshjælpsadministrationen, og hvordan formularerne skal udfyldes).

9 Hvordan finder jeg ud af, om jeg har ret til retshjælp?

Personer, som har brug for hjælp, eller som har en lav indkomst, som er helt afhængige af staten eller den lokale forvaltning, eller som pludselig befinder sig i en situation og økonomiske omstændigheder, der forhindrer dem i at forsvare deres rettigheder, er berettiget til statsfinansieret retshjælp.

Der ydes statsfinansieret retshjælp i civile sager (herunder grænseoverskridende tvister), uanset om de er genstand for udenretslig bilæggelse, klageprocedurer i administrative sager vedrørende bevilling af asyl eller klager over afgørelser om omstridte udsendelser eller tvangsudvisning.

10 Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har ret til retshjælp?

Den pågældende skal indgive en udfyldt ansøgning om retshjælp til retshjælpsadministrationen (et ansøgningsskema) ledsaget af kopier af bilag til støtte for oplysningerne i ansøgningen (dokumentation for, at betingelserne for at modtage statsfinansieret retshjælp er opfyldt, og dokumenter, der beskriver arten af den civile tvist og de dermed forbundne sager). Dokumenterne skal indsendes personligt til retshjælpsadministrationen, pr. post eller pr. e-mail til pasts@jpa.gov.lv med en tidsstemplet elektronisk signatur.

For at modtage statsfinansieret retshjælp skal følgende dokumenter indsendes til retshjælpsadministrationen:

1) et behørigt udfyldt ansøgningsskema om statsfinansieret retshjælp ledsaget af en kopi af et dokument, der attesterer, at betingelserne for at modtage statsfinansieret retshjælp er opfyldt, f.eks. en attest, der beviser, at personen har brug for hjælp eller har en lav indkomst

2) kopier af dokumenter, der beskriver tvistens art, sagens forløb osv.

11 Hvem vælger en advokat til mig, hvis jeg har ret til retshjælp?

Retshjælpsadministrationen indgår aftaler med de kompetente tjenesteydere med henblik på ydelse af retshjælp. Når administrationen træffer afgørelse om bevilling af retshjælp, udpeger den en tjenesteyder med henblik på retshjælp i den pågældende sag.

12 Dækker retshjælpen alle sagens omkostninger?

Den pågældende skal selv betale sagens omkostninger, undtagen i særlige tilfælde.

13 Hvem afholder de øvrige omkostninger, hvis jeg kun har ret til begrænset retshjælp?

Personen skal afholde de omkostninger, der ikke er forbundet med retshjælp.

14 Kan der også ydes retshjælp i appelsager?

Retshjælpsadministrationen yder statsfinansieret retshjælp i følgende tilfælde:

1) I sager ved forfatningsdomstolen ydes der retshjælp til den person, hvis forfatningsmæssige klage har været genstand for en afgørelse fra forfatningsdomstolen om ikke at indlede en procedure med henblik på at opretholde søgsmålet alene på grundlag af en manglende retlig begrundelse eller en åbenbar fejl eller mangel.

2) I civile sager (medmindre sagen vedrører told- eller skatteanliggender, et angreb på ære og værdighed eller er direkte forbundet med personens kommercielle eller økonomiske aktiviteter eller med vedkommendes selvstændige erhvervsmæssige aktiviteter osv.).

3) I forvaltningsretlige sager:

• i appelsager i asylsager
• i forbindelse med klager over afgørelser om anfægtede udsendelses- eller tvangsudvisningsforanstaltninger
• i forbindelse med appel af en afgørelse truffet af familiedomstolen om beskyttelse af et barns rettigheder og beskyttelsesværdige interesser
• i forvaltningsretlige sager, hvor domstolen (dommeren) har truffet afgørelse om at yde statsfinansieret retshjælp på grund af sagens kompleksitet og den fysiske persons finansielle situation.

Der kan ydes delvis statsfinansieret retshjælp til advokatbistand i visse typer civile sager:

• i sager om annullation af en beslutning truffet af en generalforsamling for aktionærer i et kapitalselskab
• i sager om aftaleretlige tvister, hvor kravets størrelse overstiger 150 000 EUR
• i sager vedrørende beskyttelse af forretningshemmeligheder mod ulovlig erhvervelse, brug eller videregivelse.

15 Kan et tilsagn om retshjælp tilbagekaldes, før sagen er afsluttet (eller endog efter, at der er truffet en endelig afgørelse i sagen)?

Hvis den pågældende ikke har brug for retshjælp, kan vedkommende trække sin ansøgning tilbage, inden sagen afsluttes, ved at underrette retshjælpsadministrationen.

16 Kan jeg anfægte et afslag på retshjælp?

En afgørelse truffet af retshjælpsadministrationen om at bevilge eller afslå retshjælp kan påklages og appelleres i overensstemmelse med den procedure, der er fastsat i loven om retshjælp.

1 Hvilke omkostninger er der forbundet med retssager, og hvem skal normalt afholde dem?

Ansøgeren fritages for betaling af omkostninger ved sekundær retshjælp, navnlig: retsafgifter i forbindelse med civile sager, omkostninger i forbindelse med forfatningssager, omkostninger i forbindelse med administrative sager, omkostninger i forbindelse med retssager vedrørende en administrativ forseelse, udgifter til efterforskning af ethvert civilt søgsmål, der er anlagt inden for rammerne af en straffesag, udgifter til forsvar og repræsentation i retten (herunder appeller og kassationsappeller, uanset hvem der indbringer dem), omkostninger i forbindelse med fuldbyrdelsesprocedurer i henhold til instrukserne om fuldbyrdelse af retsafgørelser, der er godkendt af justitsministeren, og udgifter til udarbejdelse af processkrifter, bevisoptagelse, oversættelsestjenester og repræsentation inden for rammerne af tidlige udenretslige tvistbilæggelsesprocedurer, når sådanne procedurer er fastsat ved lov eller ved en retskendelse. Rejseudgifter dækkes også i tilfælde, hvor ansøgerens tilstedeværelse er påkrævet ved lov eller er anerkendt af retten.

I tilfælde af grænseoverskridende civil- og handelssager omfatter omkostningerne ved statsgaranteret retshjælp:

1. udgifter til tolkning
2. udgifter til oversættelse af ansøgningen om retshjælp og de dokumenter, der beviser, at den pågældende har ret til retshjælp
3. udgifter til oversættelse af de nødvendige processkrifter, som retten eller den kompetente myndighed har anmodet om, og som ansøgeren har fremlagt
4. rejseudgifter, som skal betales af ansøgeren i tilfælde, hvor tilstedeværelsen af personer, der er involveret i ansøgerens sag, er påkrævet i henhold til Republikken Litauens lovgivning eller en retskendelse, og hvor retten beslutter, at disse personer ikke kan afhøres på anden måde, der er acceptabel for retten.

I tilfælde af grænseoverskridende tvister, hvor ansøgeren har bopæl eller primært opholdssted i Republikken Litauen, omfatter omkostningerne ved statsgaranteret retshjælp gebyrer:

1. som skyldes retshjælp, der er ydet i Republikken Litauen, før ansøgningen om retshjælp er modtaget i en anden EU-medlemsstat, hvor sagen verserer, eller afgørelsen skal fuldbyrdes
2. vedrørende oversættelse af ansøgningen om retshjælp og de dokumenter, der beviser, at en person har ret til retshjælp.

Hvis du er berettiget til 100 % statsfinansieret sekundær retshjælp, er du fritaget for at betale disse gebyrer. Hvis du kun har ret til delvis retshjælp, skal du betale den anden del af disse omkostninger.

2 Hvad er retshjælp helt præcist?

Primær retshjælp, sekundær retshjælp og statsgaranteret udenretslig mægling ydes i overensstemmelse med proceduren i Republikken Litauens lov om statsgaranteret retshjælp.

Du skal søge om primær retshjælp, hvis du har brug for juridisk information, juridisk rådgivning, udarbejdelse af dokumenter til offentlige eller kommunale myndigheder, hjælp til udenretslig tvistbilæggelse og forberedelse af et retsforlig. De aktører, der yder primær retshjælp, udarbejder endvidere begæringer om skilsmisse efter fælles overenskomst, skilsmisseaftaler, anmodninger om retskendelser, indsigelser mod anmodninger fra fordringshavere, anmodninger om domstolenes tilladelse til at sælge eller behæfte fast ejendom, anmodninger om domstolenes tilladelse til at modtage arv og anmodninger om domstolenes forudgående tilladelse til at foretage transaktioner vedrørende formuegoder tilhørende en person, der er umyndiggjort eller har begrænset rets- og handleevne i et bestemt område.

Der kan ydes primær retshjælp i alle kommuner i Litauen.

Du bør søge om sekundær retshjælp, hvis du har brug for forberedelse af processkrifter, forsvar eller repræsentation ved en advokat i sager, herunder tvangsfuldbyrdelsessager, repræsentation i forbindelse med tidlige udenretslige forlig, hvis det kræves i henhold til loven eller en retskendelse, fritagelse for betaling af advokatbistand, omkostninger og andre retsafgifter.

Du skal ansøge om statsgaranteret udenretslig mægling, hvis du søger en mindelig bilæggelse af en civil tvist.

Afgørelser om tildeling af sekundær retshjælp eller statsgaranteret udenretslig mægling henhører under tjenesten for statsgaranteret retshjælp.

Alle oplysninger om statsgaranteret retshjælp findes på webstedet for informationssystemet knyttet til tjenesten for statsgaranteret retshjælp (TEISIS): https://teisis.lt/external/home/main.

3 Hvilke betingelser er der for bevilling af retshjælp?

Den primære retshjælp ydes til borgere i Republikken Litauen, statsborgere i en EU-medlemsstat, personer med lovligt ophold i Litauen eller en anden EU-medlemsstat eller personer, der er berettiget til bistand i henhold til internationale aftaler indgået af Republikken Litauen. Alle disse personer kan få gratis rådgivning i en time om et spørgsmål, der vedrører dem, uanset deres økonomiske situation.

De aktører, der yder primær retshjælp, rådgiver om udenretslig tvistbilæggelse, giver oplysninger om retssystemet, love og bestemmelser, hjælper med at forberede et retsforlig, udfylder i givet fald ansøgningen om sekundær retshjælp og udarbejder lovbestemte processskrifter. Der kan gives afslag på primær retshjælp, hvis ansøgerens påstande er åbenbart ubegrundede, hvis det samme spørgsmål allerede har været genstand for en omfattende høring, hvis det er klart, at en person kan få rådgivning af en advokat uden at gøre brug af statsgaranteret retshjælp, hvis det ikke er et spørgsmål om hans eller hendes rettigheder eller legitime interesser, undtagen i tilfælde af juridisk repræsentation, eller i tilfælde af misbrug af statsgaranteret retshjælp eller materielle eller processuelle rettigheder.

Sekundær retshjælp ydes til en koncern, men det er den enkeltes personlige (familie)formue og indkomstgrænse, der er afgørende.

Sekundær retshjælp kan ydes til personer, hvis (familie)formue og årsindkomst i de seneste 12 måneder ikke overstiger de standardniveauer, som Republikken Litauens regering har fastsat for opnåelse af retshjælp. Det skal bemærkes, at ansøgere om sekundær retshjælp skal oplyse om fast ejendom og løsøre i deres henholdsvis deres ægtefælles besiddelse.

Følgende personer kan uanset de pågældendes (familie)formue eller årsindkomst opnå gratis sekundær retshjælp: ofre for strafbare handlinger, modtagere af sociale ydelser, personer, der er anerkendt som personer med svært handicap eller erklæret uarbejdsdygtige, eller personer, der har nået pensionsalderen, og for hvem der er anerkendt et højt niveau af særlige behov i overensstemmelse med den procedure, der er fastsat i lovgivningen, og alle andre personer, der er anført i artikel 12 i loven om statsgaranteret retshjælp.

Der kan gives afslag på sekundær retshjælp, hvis ansøgerens påstande er åbenbart ubegrundede, hvis juridisk repræsentation ikke er en holdbar løsning, hvis ansøgeren gør en ikke-økonomisk skade gældende i forbindelse med ærekrænkelse, men ikke har lidt nogen økonomisk skade, hvis ansøgningen vedrører et krav, der direkte hidrører fra ansøgerens erhvervsmæssige eller selvstændige virksomhed, hvis ansøgeren kan få adgang til de nødvendige juridiske tjenester uden brug af statsgaranteret retshjælp hvis det ikke er et spørgsmål om krænkelse af ansøgers rettigheder, undtagen i tilfælde af juridisk repræsentation, hvis den ansøgning, i hvilken der ansøges om sekundær retshjælp, er blevet overført til ansøgeren med henblik på at få bevilget statsgaranteret retshjælp, hvis ansøgeren misbruger den statsgaranterede retshjælp eller sine materielle eller processuelle rettigheder, hvis ansøgeren nægter at betale en del af de faste omkostninger ved sekundær retshjælp, hvis den grundige behandling af ansøgningen viser, at de eventuelle omkostninger ved sekundær retshjælp sandsynligvis vil overstige størrelsen af det finansielle krav (finansielle interesser), hvis ansøgeren har fået bevilget sekundær retshjælp i en anden sag, men helt eller delvis har nægtet at betale de faste omkostninger i forbindelse med denne retshjælp inden for den fastsatte frist.

Statsgaranteret udenretslig mægling er en mulighed, hvis mindst en af tvistens parter har ret til sekundær retshjælp.

I grænseoverskridende tvister, hvor (familie-)formuen og den personlige indkomst for en fysisk person, der er lovligt bosiddende i en anden medlemsstat i Den Europæiske Union, overstiger det standardniveau, der er fastsat af regeringen, men den pågældende person angiver ikke at være i stand til at betale sagsomkostningerne, er tjenesten for statsgaranteret retshjælp forpligtet til at afgøre, om den pågældende er i stand til at betale sagsomkostningerne under hensyntagen til leveomkostningerne i den medlemsstat, hvor den pågældende person har bopæl eller primært opholdssted, og kan beslutte at bevilge sekundær retshjælp. I dette tilfælde vurderes ansøgerens ret til retshjælp under hensyntagen til hans/hendes (familie-)formue og personlige indkomst i henhold til lovgivningen på det sted, hvor han/hun har bopæl eller primært opholdssted.

4 Ydes der retshjælp i alle typer sager?

Ja, undtagen i grænseoverskridende tvister. Der ydes statsgaranteret retshjælp i civil- og handelssager i grænseoverskridende tvister.

5 Skal man følge en særlig procedure, hvis man ikke selv kan afholde omkostningerne?

Ja. Hvis tilstedeværelsen af en forsvarsadvokat eller en bemyndiget repræsentant er obligatorisk i en straffesag, udpeges den advokat, der skal yde sekundær retshjælp, af den person, der er ansvarlig for efterforskningen forud for retssagen, anklageren eller den domstol, der behandler sagen.

6 Hvor kan jeg få et skema til brug for en ansøgning om retshjælp?

Ansøgningsskemaet om sekundær retshjælp og ansøgningsskemaet om statsgaranteret udenretslig mægling samt tilhørende yderligere dokumenter findes på webstedet for statsgaranteret retshjælp: https://vgtpt.lrv.lt/en/links/requests

For grænseoverskridende tvister findes ansøgningsskemaet på e-justiceportalen.

7 Hvilke dokumenter skal indsendes sammen med ansøgningen om retshjælp?

De dokumenter, der skal indsendes, findes på webstedet for statsgaranteret retshjælp: https://vgtpt.lrv.lt/en/links/requests

For grænseoverskridende tvister:

1. ansøgningsskema om retshjælp (ansøgningen skal underskrives af den person, der ansøger om retshjælp, eller af dennes befuldmægtigede repræsentant, som skal fremlægge bevis for mandatet)
2. identitetsdokument: pas, identitetskort, permanent eller midlertidig opholdstilladelse i Litauen/EU-staten
3. dokumenter til støtte for ansøgningen (f.eks. retsafgørelser, der allerede er truffet i din sag) kontrakten, såfremt dit krav er knyttet til opfyldelsen af kontrakten osv.)
4. en attest (bekræftelse) udstedt af den kompetente myndighed i din bopælsstat, hvoraf det fremgår, at du har ret til gratis retshjælp i din bopælsstat i overensstemmelse med lovgivningen i din bopælsstat.

8 Hvor skal jeg indgive min ansøgning om retshjælp?

Tjenesten for statsgaranteret retshjælp

Odminių g. 3, 01122 Vilnius
Tlf.: 8 700 00 211
Fax: 8 700 35 004
E-mail: teisinepagalba@vgtpt.lt

9 Hvordan finder jeg ud af, om jeg har ret til retshjælp?

Kontakt tjenesten for statsgaranteret retshjælp.

10 Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har ret til retshjælp?

Indsend en ansøgning med de nødvendige dokumenter til tjenesten for statsgaranteret retshjælp.

11 Hvem vælger en advokat til mig, hvis jeg har ret til retshjælp?

Tjenesten for statsgaranteret retshjælp.

12 Dækker retshjælpen alle sagens omkostninger?

Hvis du modtager 100 % finansieret retshjælp, er du fritaget for at betale retsafgifter og omkostninger. Hvis du modtager statsfinansieret retshjælp, skal du betale den resterende del af retsafgifterne og omkostningerne. Det skal bemærkes, at en person ikke er fritaget for de omkostninger, som den anden part i tvisten har afholdt, så hvis en person indbringer en sag for retten, og hans/hendes krav afvises af retten, kan retten pålægge personen at betale de omkostninger, som den anden part i tvisten har afholdt. I et sådant tilfælde fritager staten ikke den anden part i tvisten for at betale sagens omkostninger.

13 Hvem afholder de øvrige omkostninger, hvis jeg kun har ret til begrænset retshjælp?

De vil blive opkrævet hos den person, som kun får delvis retshjælp.

14 Kan der også ydes retshjælp i appelsager?

Ja, der kan ansøges om sekundær retshjælp til udarbejdelsen af en appel og repræsentation ved appelretten. Det skal bemærkes, at hvis der bevilges sekundær retshjælp i første instans, skal der indgives en ny ansøgning om sekundær retshjælp i appelsagen ledsaget af de nødvendige dokumenter, og at tjenesten for statsgaranteret retshjælp vil vurdere, om du er berettiget til retshjælp i en klagesag.

15 Kan et tilsagn om retshjælp tilbagekaldes, før sagen er afsluttet (eller endog efter, at der er truffet en endelig afgørelse i sagen)?

Ja, hvis det viser sig, at den person, der har fået bevilget retshjælp, har tilbageholdt oplysninger eller givet urigtige oplysninger for at opnå statsfinansieret retshjælp. Retshjælpen kan også bringes til ophør efter anmodning fra den pågældende person, eller hvis det viser sig, at personen misbruger den retshjælp, der er ydet til ham eller hende, ikke samarbejder med advokaten osv.

16 Kan jeg anfægte et afslag på retshjælp?

Ja. En afgørelse truffet af tjenesten for statsgaranteret retshjælp kan inden for en måned efter modtagelsen af afgørelsen påklages til den litauiske kommission for administrative tvister (Vilniaus g. 27, Vilnius) eller Vilnius' distriktsforvaltningsdomstol (Žygimantų g. 2, Vilnius).

17 Har ansøgningen om retshjælp den virkning, at forældelsesfristen suspenderes?

Nej.

O texto desta página na língua original foi recentemente alterado. A tradução deste texto para português está em curso.
Traduções já disponíveis nas seguintes línguas: .

Retshjælp - Luxembourg

1 Hvilke omkostninger er der forbundet med retssager, og hvem skal normalt afholde dem?

Følgende omkostninger er omfattet af retshjælpen:

• stempelafgifter og registreringsgebyrer
• administrative udgifter
• stævningsmands- og fogedgebyrer
• udgifter og honorarer til sagkyndige
• oversætter- og tolkehonorarer
• udgifter og honorarer til notarer
• vidnegodtgørelser
• rejseudgifter
• udgifter til annoncering i dagblade
• honorarer og omkostninger til advokater
• gebyrer og udgifter i forbindelse med tinglysning, udlæg, arrest, underpant i fast ejendom, underpant i løsøre
• udgifter til gængse attester.

2 Hvad er retshjælp helt præcist?

Via retshjælpen kan en ubemidlet, fysisk person få bistand af en advokat til en bestemt sag, også når personen blot ønsker at få juridisk rådgivning.

3 Hvilke betingelser er der for bevilling af retshjælp?

Personer, der ikke råder over tilstrækkelige midler, kan få juridisk bistand til at varetage deres interesser under forudsætning af, at de:

• er statsborgere i Luxembourg, eller
• er udenlandske statsborgere med tilladelse til at bosætte sig i Luxembourg, eller
• er statsborgere i en EU-medlemsstat, eller
• er udlændinge, der som følge af en international aftale i forbindelse med retshjælp opnår samme status som luxembourgske statsborgere, eller
• er tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold med henblik på godtgørelse af vederlag i henhold til artikel 572-7 i arbejdsmarkedsloven (Code de travail).

Der kan desuden bevilges retshjælp til ubemidlede udenlandske statsborgere i forbindelse med retssager vedrørende deres asylret, indrejse, ophold, etablering og udsendelse.

Hvorvidt dette er tilfældet, vurderes på grundlag af den samlede bruttoindkomst og formue for ansøgeren og for husstandens øvrige medlemmer.

En person, der anlægger en sag, der på forhånd synes ubegrundet eller sandsynligvis ikke vil kunne vindes, eller hvor sagsgenstandens værdi ikke synes at stå i forhold til omkostningerne ved retssagen, er ikke berettiget til retshjælp.

4 Ydes der retshjælp i alle typer sager?

Der bevilges retshjælp til enten sagsøger eller sagsøgte i forbindelse med retssager eller klagesager, uanset om de behandles inden- eller udenretsligt. Der kan søges om retshjælp i forbindelse med alle sager, som indbringes for en almindelig domstol eller en forvaltningsdomstol.

Der kan desuden bevilges retshjælp i forbindelse med forebyggende foranstaltninger og procedurer for at fuldbyrde retsafgørelser eller andre afgørelser.

Ejere af motorkøretøjer, der involveres i tvister i forbindelse med brugen af køretøjerne, er ikke berettiget til retshjælp. Heller ikke forretningsdrivende, producenter, håndværkere eller udøvere af liberale erhverv, der er involveret i en tvist vedrørende deres erhvervsaktivitet, kan få retshjælp undtagen i behørigt begrundede særtilfælde. Der bevilges generelt heller ikke retshjælp i forbindelse med tvister som følge af den retshjælpsansøgendes spekulation.

5 Skal man følge en særlig procedure, hvis man ikke selv kan afholde omkostningerne?

I alle hastesager kan den kompetente formand for advokatrådet (Bâtonnier de l’Ordre des avocats) uden yderligere formaliteter midlertidigt bevilge retshjælp med henblik på de handlinger, den pågældende nærmere fastsætter.

6 Hvor kan jeg få et skema til brug for en ansøgning om retshjælp?

Det nationale skema til ansøgning om retshjælp i Luxembourg fås hos Service Central d'Assistance Sociale (tlf. +352 47 58 21-1).

Den kan også downloades fra webstedet for det luxembourgske advokatsamfund eller på webstedet for advokatsamfundet i Diekirch.

7 Hvilke dokumenter skal indsendes sammen med ansøgningen om retshjælp?

Der skal ved indgivelsen af en ansøgning om retshjælp vedlægges:

• en kopi af ansøgerens identitetskort
• Dokumentation for, at ansøgeren og husstandens øvrige medlemmer er tilknyttet Centre commun de la Sécurité sociale, CCSS (det fælles socialsikringscenter)
• for den pågældende person og husstandens øvrige medlemmer: lønsedler (eller dokumentation for indtægt fra CCSS), attester for betaling af REVIS-ydelsen (indkomstordning for social inklusion), arbejdsløshedsunderstøttelse, pension eller andet for de seneste tre måneder med angivelse af bruttobeløbene (kontoudtog er ikke nok)
• dokumentation for, at ingen i husstanden modtager midler fra den nationale solidaritetsfond
• hvis husstanden modtager eller betaler underholdsbidrag, dokumentation for det betalte eller modtagne beløb (f.eks. kontoudtog for de seneste tre måneder)
• dokumentation for ejerskab eller ikke-ejerskab af fast ejendom udstedt af Administration des contributions directes (skatteforvaltningen for direkte skatter) for alle husstandens medlemmer
• i påkommende tilfælde dokumentation for ejerskab af bygninger i udlandet
• dokumentation for ejerskab af løsøre (kontanter, opsparinger, aktier, obligationer osv.)
• hvis husstanden bor i lejebolig, en kopi af lejeaftalen og kvitteringer for betaling af husleje for de seneste tre måneder
• hvis husstanden betaler tilbage på et huslån, dokumentation for betaling af det månedlige afdrag
• dokumentation for indtægter fra løsøre og fast ejendom
• dokumenter vedrørende den sag, hvortil ansøgeren ansøger om retshjælp.

8 Hvor skal jeg indgive min ansøgning om retshjælp?

Formanden for advokatrådet (Bâtonnier de l’Ordre des avocats) i ansøgerens retskreds eller et medlem af advokatrådets bestyrelse, der har fået bemyndigelse hertil, beslutter, om der skal bevilges retshjælp. Hvis ansøgeren ikke har fast bopæl, er formanden for advokatrådet i Luxembourg eller det medlem af advokatrådet, der er udpeget hertil, kompetent i sagen.

9 Hvordan finder jeg ud af, om jeg har ret til retshjælp?

Du vil modtage afgørelsen fra formanden for advokatrådet pr. post.

10 Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har ret til retshjælp?

Formanden for advokatrådet vil i sin afgørelse oplyse navnet på den advokat, der er beskikket til at bistå dig, og opfordre dig til at kontakte vedkommende.

11 Hvem vælger en advokat til mig, hvis jeg har ret til retshjælp?

Formanden for advokatrådet beskikker den advokat, som ansøgeren selv har valgt. Hvis ikke ansøgeren har valgt en advokat, eller hvis formanden anser valget for uhensigtsmæssigt, beskikker denne en advokat efter eget valg. Medmindre advokaten er forhindret, eller der opstår en interessekonflikt, skal advokaten påtage sig den opgave, han således får pålagt.

12 Dækker retshjælpen alle sagens omkostninger?

Retshjælpen dækker i princippet alle udgifter i forbindelse med de sager, procedurer eller dispositioner, som den er ydet til (jf. afsnit 1).

Retshjælpen dækker imidlertid ikke procesomkostninger eller omkostninger på grund af urimelig og skadegørende procedure.

13 Hvem afholder de øvrige omkostninger, hvis jeg kun har ret til begrænset retshjælp?

Delvis retshjælp findes ikke i Luxembourg.

14 Kan der også ydes retshjælp i appelsager?

Nej, du skal indsende en ny anmodning om juridisk bistand til disse formål.

15 Kan et tilsagn om retshjælp tilbagekaldes, før sagen er afsluttet (eller endog efter, at der er truffet en endelig afgørelse i sagen)?

Formanden for advokatrådet kan trække retshjælpen til ansøgeren tilbage selv efter retssagen eller de foranstaltninger, hvortil den blev bevilget, hvis det fastslås, at retshjælpen er ydet på grundlag af urigtige erklæringer eller dokumenter. Retshjælpen kan ligeledes trækkes tilbage, hvis modtageren under retssagen, eller mens foranstaltningerne gennemføres, eller som følge af disse foranstaltninger får så mange midler til sin rådighed, at retshjælpen ikke ville være blevet bevilget, hvis ansøgeren havde haft dem, da ansøgningen om retshjælp blev indsendt. Alle ændringer af denne art skal retshjælpsmodtageren eller den beskikkede advokat meddele formanden for advokatrådet.

Advokatrådsformandens beslutning om at trække retshjælpen tilbage meddeles straks Justitsministeriet. Myndighederne for tinglysning og ejendom (Administration de l'Enregistrement et des Domaines) har ansvaret for at inddrive beløb, som staten allerede har udbetalt i retshjælp.

16 Kan jeg anfægte et afslag på retshjælp?

Ansøgere kan klage over advokatrådsformandens beslutning om afvisning eller tilbagetrækning af retshjælpen til det disciplinære og administrative råd (Conseil disciplinaire et administratif), der afgør sagen endeligt. Klagen indgives til formanden for det disciplinære og administrative råd pr. anbefalet brev senest ti dage efter meddelelsen om advokatrådsformandens beslutning. Rådet eller et dertil bemyndiget medlem hører ansøgerens forklaringer.

17 Har ansøgningen om retshjælp den virkning, at forældelsesfristen suspenderes?

En ansøgning om retshjælp suspenderer ikke forældelsesfristen.

Links

Barreau de Luxembourg (Advokatrådet)

Guichet.lu

1 Hvilke omkostninger er der forbundet med retssager, og hvem skal normalt afholde dem?

Udgifterne i forbindelse med retssager er fastsat ved lov. Nogle udgifter skal betales, når retssagen indledes, mens andre skal betales, når den afsluttes. Der er normalt tale om faste udgifter, som omfatter omkostningerne i forbindelse med stævningens indgivelse, udgifter til høring af vidner ved retskendelse, andre udgifter, som er forbundet med sagen, og udgifter til en genpart af rettens afgørelse. Med visse undtagelser er advokatsalærer i forbindelse med tvister fastsat ved lov. Parterne kan dog beslutte andet ved en skriftlig aftale.

Ovennævnte udgifter omfatter ikke udenretslige omkostninger, som dog, hvis der er uenighed om størrelsen heraf, kan fastsættes af retten.

Når retten har truffet sin afgørelse, oplyser den, hvilken part der skal bære omkostningerne. Som hovedregel er det den tabende part, der skal betale omkostningerne, men retten kan træffe anden afgørelse alt afhængig af sagen.

2 Hvad er retshjælp helt præcist?

Retshjælp er en form for bistand, som staten yder personer, der ansøger herom. Der udarbejdes en erklæring til bestemmelse af, om ansøgeren er berettiget til at handle som sagsøger eller sagsøgt eller til at indlede eller være part i en retssag og dermed få adgang til domstolene, efter en vurdering af ansøgerens økonomiske forhold foretaget af retshjælpskontorets embedsmænd (Legal Aid Malta) og af, at der foreligger en rimelig begrundelse for at føre sagen, hvilket fastslås af Legal Aid Maltas advokat ud fra sagens karakter.

Retshjælp er således en form for juridisk bistand til mindrebemidlede personer, som ikke har de fornødne midler til at lade sig repræsentere i retten og gennemføre en retssag. Retshjælp er vigtig for at sikre adgangen til domstolsprøvelse og lighed for loven, retten til advokatbistand og retten til en retfærdig rettergang for mindrebemidlede personer. Lighed er nemlig et grundlæggende princip i et demokratisk samfund.

Der kan bevilges retshjælp til alle former for straffesager og til næsten alle civile sager. I civile sager er bevilling af retshjælp betinget af personens økonomiske forhold og sagens antagelighed.

3 Hvilke betingelser er der for bevilling af retshjælp?

I civile sager: Der bevilges kun retshjælp til personer, som opfylder betingelserne vedrørende deres økonomiske forhold og sagens antagelighed.

Økonomiske forhold: En ansøger opfylder denne betingelse, hvis vedkommende ikke i de seneste 12 måneder har ejet aktiver af nogen art, herunder likvide midler, hvis nettoværdi overstiger 13 000 EUR (eller den ved lov fastsatte værdi). For ansøgere over 18 år må indtægten i de seneste 12 måneder forud for ansøgningen om retshjælp desuden ikke overstige den officielle mindsteløn.

I vurderingen af ansøgerens økonomiske forhold medtages ikke husholdningsartikler, som anses for nødvendige i ansøgerens og dennes families husholdning, ej heller ansøgerens faste bopæl eller aktiver (både løsøre og fast ejendom), som er genstand for en retssag.

Sagens antagelighed: En ansøger opfylder denne betingelse, hvis Legal Aid Maltas advokat efter en vurdering af sagens karakter skønner, at vedkommende har rimelige grunde til at indbringe sagen for retten eller forsvare sig i retten, dvs. at ansøgeren har en probabilis causa litiganti. Alle sager vurderes individuelt. Den vurdering, som Legal Aid Maltas advokat foretager, vedrører sagens realitet, dens sandsynlige udfald og udsigten til at vinde sagen.

Når der er bevilget retshjælp, og ansøgeren har fået beskikket en advokat og en juridisk rådgiver (legal procurator) i en civil sag, bistås ansøgeren, indtil sagen er afsluttet.

I straffesager: Retshjælp er ikke underlagt betingelsen om økonomiske forhold. I hastesager ved retten i første instans beskikker retten den advokat, der har vagt den pågældende dag. I andre straffesager skal den tiltalte oplyse retten om, at vedkommende ønsker retshjælp, og denne anmodning skal tilføres sagsakterne. Retten sender anmodningen og den tiltaltes kontaktoplysninger til Legal Aid Malta, som beslutter, om der skal ydes retshjælp eller ej, og angiver i påkommende tilfælde navnet på den beskikkede advokat.

Appel i en straffesag: Hvis en person ønsker retshjælp til at appellere en afgørelse afsagt af retten i første instans, skal vedkommende kontakte Legal Aid Malta samme dag, som afgørelsen træffes, eller dagen efter, så de nødvendige forholdsregler kan træffes. Der bør gives nærmere oplysninger om afgørelsen, således at den udpegede advokat fra Legal Aid Malta kan afgøre, om der er tilstrækkeligt grundlag for appel.

Personer, som afhøres og/eller anholdes: Hvis politiet har indkaldt en person til en afhøring eller har anholdt en person, har vedkommende ret til at tale med den vagthavende retshjælpsadvokat.

Proceduren

I en civil sag skal ansøgeren, inden vedkommende får en tid hos Legal Aid Maltas advokat, forelægge nedenstående dokumenter (eller eventuelt de relevante dokumenter) med henblik på en vurdering af de økonomiske forhold, så det kan afgøres, om vedkommende er berettiget til retshjælp:

• et dokument fra afdelingen for social sikring med angivelse af ansøgerens indtægt i de seneste 12 måneder
• FS3-sedlen eller lønsedler for de seneste 12 måneder
• et kontoudtog (statement) for de seneste 12 måneder for hver af ansøgerens konti
• et dokument fra arbejdsformidlingskontoret (Jobs Plus) med angivelse af vedkommendes jobhistorik
• id-kort eller pas
• alle dokumenter, som er udstedt af retten vedrørende den sag, der søges om retshjælp til
• andre relevante dokumenter:
  • ved separation: vielsesattest og eventuelle børns fødselsattester
  • ved omstødelse af ægteskab eller skilsmisse: genpart af separationsbevillingen
  • ved ændring af civilstandsregistre: den pågældendes fødselsattest, vielsesattest eller dødsattest
  • ved arv: genpart af testamentet osv.

På mødet afgør Legal Aid Maltas embedsmand, om personen opfylder betingelserne vedrørende de økonomiske forhold. Hvis personen opfylder betingelserne, får vedkommende en tid hos Legal Aid Maltas advokat for at få undersøgt problemet eller sagen. Ud fra vurderingen af sagens antagelighed underretter Legal Aid Maltas advokat den pågældende om, hvorvidt vedkommende har rimelige grunde til at indlede en sag eller forsvare sig.

En person er berettiget til retshjælp, hvis betingelserne vedrørende de økonomiske forhold og sagens antagelighed er opfyldt. Herefter får vedkommende hjælp til at udfylde formularen til ansøgning om retshjælp efter loven, og ansøgeren afgiver en erklæring på tro og love om sine økonomiske forhold og om, at der foreligger en rimelig begrundelse for at føre sagen.

En person, som ikke er berettiget til retshjælp, fordi vedkommende ikke opfylder den ene eller begge betingelser, underrettes herom ved brev med angivelse af grundene til afslaget.

4 Ydes der retshjælp i alle typer sager?

Der kan bevilges retshjælp til alle former for straffesager og til næsten alle civile sager. I civile sager skal ansøgeren opfylde betingelserne vedrørende de økonomiske forhold og sagens antagelighed.

Drejer sagen sig om berigtigelse eller ophævelse af en officiel registrering eller registrering af en fødsels-, vielses- eller dødsattest, bortfalder betingelsen vedrørende de økonomiske forhold.

Selskaber, som er registreret efter selskabsloven (Companies Act), kan ikke modtage retshjælp, jf. artikel 926, kapitel 12, i den maltesiske lovgivning.

5 Skal man følge en særlig procedure, hvis man ikke selv kan afholde omkostningerne?

Der er i loven taget højde for hastesager (f.eks. hvis der er brug for en dommerkendelse), idet Legal Aid Maltas advokat har mulighed for at få en foreløbig tilladelse fra den kompetente ret til at anlægge bestemte søgsmål på vegne af en person, der ansøger om retshjælp, således at vurderingen af ansøgerens økonomiske forhold og sagens antagelighed sker efterfølgende.

Hvis den kompetente ret efterfølgende afviser at bevilge retshjælp, betyder det ikke, at de af Legal Aid Maltas advokat anlagte søgsmål annulleres, men ansøgeren vil ikke kunne modtage nogen form for retshjælp under sagens videre forløb. Retten kan i øvrigt bestemme, at alle omkostninger i forbindelse med det foreløbige sagsanlæg skal betales af ansøgeren om retshjælp.

6 Hvor kan jeg få et skema til brug for en ansøgning om retshjælp?

Ansøgningsformularen udfyldes på Legal Aid Maltas kontor med hjælp fra en af retshjælpskontorets embedsmænd. Ansøgeren om retshjælp skal afgive en erklæring på tro og love om, at oplysningerne i ansøgningen er korrekte. Det er ligeledes muligt at indgive en ansøgning om retshjælp til den civile domstol.

7 Hvilke dokumenter skal indsendes sammen med ansøgningen om retshjælp?

Ansøgningen om, at der indledes en procedure til opnåelse af retshjælp, skal vedlægges de dokumenter, der er nævnt i afsnittet "Proceduren" under punkt 3 ovenfor.

De vedlagte dokumenter skal være relevante for ansøgningen. Hvis ansøgningen f.eks. vedrører omstødelse af et ægteskab, skal der vedlægges en genpart af vielsesattesten. Alle dokumenter, som Legal Aid Maltas advokat har brug for til vurdering af, hvorvidt ansøgningen skal efterkommes, skal fremlægges på anmodning.

8 Hvor skal jeg indgive min ansøgning om retshjælp?

Du skal indsende ansøgningen til retshjælpskontoret i Malta (Legal Aid Malta): https://legalaidmalta.gov.mt/en/

9 Hvordan finder jeg ud af, om jeg har ret til retshjælp?

Den person, som har indgivet en ansøgning om retshjælp, underrettes officielt pr. SMS, telefon, brev eller e-mail efter eget valg, hvis ansøgningen efterkommes, og der bevilges retshjælp. Ansøgeren får oplyst navnene på den beskikkede advokat og den juridiske rådgiver (legal procurator) og deres respektive telefonnumre.

10 Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har ret til retshjælp?

Hvis ansøgeren er berettiget til retshjælp, får vedkommende oplyst navnene på den beskikkede advokat og den juridiske rådgiver (legal procurator), der skal bistå vedkommende under sagen. Ansøgeren skal selv tage kontakt til den beskikkede advokat og få en tid, så de kan drøfte sagen og dens videre forløb.

11 Hvem vælger en advokat til mig, hvis jeg har ret til retshjælp?

Hvis ansøgningen om retshjælp efterkommes, får ansøgeren beskikket en advokat og en juridisk rådgiver (legal procurator), hvis navn figurerer på en liste hos retten. Hvis ansøgeren har en gyldig grund til at ønske den beskikkede advokat erstattet med en anden advokat fra listen, kan vedkommende fremsætte begæring herom til retten. Retshjælpsadvokaten kan kun erstattes ved retskendelse.

12 Dækker retshjælpen alle sagens omkostninger?

Retshjælpen dækker de med sagen forbundne omkostninger. En person, som bevilges retshjælp, er således fritaget for at skulle betale alle udgifter og for at skulle stille sikkerhed.

Vinder personen sagen, skal der ud af det ved dommen tilkendte beløb eller af provenuet fra den tvangsauktion over løsøre eller fast ejendom, der afholdes for at fuldbyrde retsafgørelsen, betales advokatsalær og honorar til den juridiske rådgiver (legal procurator) samt eventuelle likvidatorer, vurderingsmænd og sagkyndige, idet der dog kan gøres regres over for tredjemand, som af retten måtte være dømt til at betale disse omkostninger.

13 Hvem afholder de øvrige omkostninger, hvis jeg kun har ret til begrænset retshjælp?

Begrebet delvis retshjælp findes ikke i maltesisk ret. Ansøgningen om retshjælp bliver altså enten efterkommet eller afvist. Hvis den part, der har fået bevilget retshjælp, dømmes til at betale sagsomkostningerne, kan den civile domstols justitssekretær ikke forlange retsafgiften betalt af den vindende part.

14 Kan der også ydes retshjælp i appelsager?

Får ansøgeren bevilget retshjælp, kan vedkommende gøre brug af den ved alle retsinstanser, herunder ved appel til en højere instans.

15 Kan et tilsagn om retshjælp tilbagekaldes, før sagen er afsluttet (eller endog efter, at der er truffet en endelig afgørelse i sagen)?

Hvis det over for retten bevises, at ansøgeren på det tidspunkt, hvor retshjælpen blev bevilget, var vidende om, at vedkommende var i besiddelse af midler og en indtægt, der oversteg det beløb, der ved lov var fastsat for bevilling af retshjælp, eller hvis ansøgerens indtægt under retssagen er steget, så den overstiger det ved lov fastsatte loft, og vedkommende har undladt at oplyse retten herom, kan retten dømme ham for foragt for retten. Vedkommende kan desuden blive anklaget for at have afgivet falsk vidnesbyrd.

I begge tilfælde skal ansøgeren selv dække alle sagsomkostninger, som om der ikke var bevilget retshjælp.

16 Kan jeg anfægte et afslag på retshjælp?

En afgørelse om afvisning af en ansøgning om retshjælp kan ikke appelleres. Hvis ikke Legal Aid Maltas advokat i sin redegørelse indstiller ansøgeren til retshjælp, gennemgår retten dog redegørelsen og giver parterne lejlighed til at fremsætte deres bemærkninger, før den afgør, om der skal bevilges retshjælp eller ej.

17 Har ansøgningen om retshjælp den virkning, at forældelsesfristen suspenderes?

Ansøgningen om retshjælp har ikke den virkning, at forældelsesfristen suspenderes.

O texto desta página na língua original foi recentemente alterado. A tradução deste texto para português está em curso.
Traduções já disponíveis nas seguintes línguas: .

Retshjælp - Nederlandene

1 Hvilke omkostninger er der forbundet med retssager, og hvem skal normalt afholde dem?

Sagsøgeren betaler retsafgifter og eventuelle udgifter til advokatbistand (i sager på over 25 000 EUR betaler sagsøgte også retsafgifter) for at indbringe sagen for retten. Hvis sagsøger får medhold i sagen, dømmes den tabende part normalt til at betale sagsøgers omkostninger. Den tabende part bærer derfor de omkostninger, som sagsøgeren har afholdt i forbindelse med sagens behandling ved retten.

2 Hvad er retshjælp helt præcist?

Retshjælp kan ydes til en person, der har en retlig interesse i en sag, der berører ham umiddelbart og individuelt, for så vidt som loven eller de bestemmelser, der er knyttet hertil, indeholder bestemmelser om en sådan retshjælp.

3 Har jeg ret til retshjælp?

Det afhænger af din indkomst og den type sag, det drejer sig om. Oplysninger herom findes på retshjælpsrådets websted.

4 Ydes der retshjælp i alle typer sager?

Ja. I Nederlandene ydes der retshjælp i rådgivningsfasen og i forbindelse med alle typer sager. Se også besvarelsen af det foregående spørgsmål. I Nederlandene kan man også få tilskud til mægling.

5 Skal man følge en særlig procedure, hvis man ikke selv kan afholde omkostningerne?

Der kan anlægges sag om foreløbige forholdsregler efter de almindelige civilretlige regler. Efter de forvaltningsretlige regler er det muligt at anmode om en foreløbig afgørelse på alle stadier af sagen: Indsigelse (bezwaar), appel (berope) eller tredjeinstansbehandling (hoger beroep).

6 Hvor kan jeg få et skema til brug for en ansøgning om retshjælp?

I princippet indgives ansøgningen om retshjælp af en nederlandsk advokat. Advokaten skal være registreret i retshjælpsrådet. Hvis du kommer fra et andet EU-land, kan du indgive en ansøgning via den fremsendende myndighed i din medlemsstat (normalt justitsministeriet, en domstol eller et særligt udpeget andet organ), som sendes til den modtagende myndighed i Nederlandene, dvs. Raad voor Rechtsbijstand.

7 Hvilke dokumenter skal indsendes sammen med ansøgningen om retshjælp?

Rådet ser på ansøgerens økonomi og dennes interesse i sagen. Rådet skal have aktuelle oplysninger om ansøgerens årsindkomst i de seneste to år. Hvis du kan dokumentere, at du er berettiget til retshjælp i dit medlemsland, er dette tilstrækkeligt til at opfylde betingelserne.

Med henblik på vurderingen af din interesse i sagen skal du fremlægge relevante dokumenter, der belyser sagens betydning: Hvilken økonomiske interesse har du i sagen, optræder du som privatperson, eller repræsenterer du din virksomhed, hvilke forsøg er gjort på at løse tvisten udenretsligt?

8 Hvor skal jeg indgive min ansøgning om retshjælp?

Raad voor Rechtsbijstand (det nederlandske retshjælpsråd)

Postbus 70503

5201 CD Den Bosch

Nederlandene

9 Hvordan finder jeg ud af, om jeg har ret til retshjælp?

Du og i givet fald din advokat vil modtage en skriftlig afgørelse. Heraf vil det fremgå, om ansøgningen er imødekommet. Du kan klage over en negativ afgørelse.

10 Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har ret til retshjælp?

Du skal betale det honorar til advokaten, som retshjælpsrådet har fastsat.

11 Hvem vælger en advokat til mig, hvis jeg har ret til retshjælp?

Du kan frit vælge en advokat i Nederlandene. Advokaten skal være registreret i retshjælpsrådet. Se venligst:  Zoek eenadvocaat - Nederlamdse orde van advocaten.

Hvis dette ikke er muligt, kan retshjælpsrådet, som modtagende myndighed, anmode Nederlandse Oede van Advocaten (det nederlandske advokatsamfund) om at udpege en advokat.

12 Dækker retshjælpen alle sagens omkostninger?

Nej. Du betaler selv en del af advokatens honorar. Ved sagens anlæg skal du betale retsafgifter til retten. Desuden kan der opkræves gebyrer for syns- og skønsforretninger eller gebyrer for fogedrettens bistand. Endelig kan du tilpligtes at betale sagens omkostninger (herunder modpartens omkostninger), hvis du taber sagen.

13 Hvem afholder de øvrige omkostninger, hvis jeg kun har ret til begrænset retshjælp?

Disse omkostninger skal du selv afholde. Måske kan myndighederne i dit medlemsland afholde en del af beløbet.

14 Kan der også ydes retshjælp i appelsager?

Ja.

15 Kan et tilsagn om retshjælp tilbagekaldes, før sagen er afsluttet (eller endog efter, at der er truffet en endelig afgørelse i sagen)?

Hvis sagen ender med, at du får et (krav på) beløb, der er større end det skattefrie indeksbeløb, der gælder på dette tidspunkt, kan retshjælpsrådet beslutte, at du alligevel ikke er berettiget til retshjælp. Man vil i givet fald lægge til grund, at du selv har mulighed for at betale din advokats honorar.

16 Kan jeg anfægte et afslag på retshjælp?

Du kan klage til retshjælpsrådet over dets afgørelse. Hvis afgørelsen går dig imod, kan du indbringe den for distriktsretten (rechtbank) og efterfølgende for forvaltningsdomstolen (Raad van State, afdeling bestuursrechtspraak).

O texto desta página na língua original foi recentemente alterado. A tradução deste texto para português está em curso.

Retshjælp - Østrig

1 Hvilke omkostninger er der forbundet med retssager, og hvem skal normalt afholde dem?

Der skal betales retsafgifter og — for så vidt det er nødvendigt — honorarer til sagkyndige og tolke, godtgørelser til vidner, rejseudgifter for parterne og for befuldmægtigede (for fraværende parter eller for parter, der skal repræsenteres af en befuldmægtiget) samt udgifter til afsigelse af afgørelsen og advokatsalær. Hver part bærer sine egne omkostninger i første instans, men i civilretlige sager skal den tabende part betale den vindende parts omkostninger.

2 Hvad er retshjælp helt præcist?

En ubemidlet person, der er part i en retssag, kan ansøge om retshjælp (efter østrigsk terminologi inden for civile sager Verfahrenshilfe), når sagen indledes eller på et hvilket som helst tidspunkt under sagens forløb. Der kan bevilges retshjælp ved (hel eller delvis) fritagelse for retsafgifterne og de øvrige omkostninger, der er nævnt i punkt 1, og ved indrømmelse af gratis advokatbistand alt efter ansøgningen.

Hvis der indrømmes gratis advokatbistand, omfatter retshjælpen ligeledes advokatens rådgivning inden retssagen.

3 Har jeg ret til retshjælp?

Der ydes kun retshjælp, når ansøgeren — afhængigt af dennes indkomst, formue og forsørgelsespligt — ikke er i stand til selv at betale de i punkt 1 nævnte omkostninger (eller en del heraf) uden at komme under det eksistensminimum, der er nødvendigt for at opretholde en simpel levestandard.

Derudover må sagen ikke være anlagt uden grund (unødig trætte), og der skal være en reel udsigt til at få medhold.

4 Ydes der retshjælp i alle typer sager?

Der bevilges retshjælp i alle civil- og handelsretlige sager uanset ansøgerens nationalitet eller bopæl.

Hvis der er bevilget retshjælp i en sag om udstedelse af et fuldbyrdelsesgrundlag, ydes der også retshjælp i fuldbyrdelsesproceduren. En part, der i en anden EU-medlemsstat har fået bevilget retshjælp i en given sag, har også i Østrig ret til retshjælp i forbindelse med anerkendelse og fuldbyrdelse af den afgørelse, der er truffet i den pågældende sag.

5 Skal man følge en særlig procedure, hvis man ikke selv kan afholde omkostningerne?

Nej, men hvis der indgives en ansøgning om retshjælp i en hastesag (f.eks. repræsentation for retten i forbindelse med foreløbige forholdsregler), skal retten træffe sin afgørelse ekstra hurtigt. Hvis retten bevilger retshjælp ved at indrømme gratis advokatbistand, udpeger den kompetente advokatkreds i løbet af få dage en advokat, der kan repræsentere ansøgeren.

6 Hvor kan jeg få et skema til brug for en ansøgning om retshjælp?

Det relevante ansøgningsskema ("ZPForm 1") kan i Østrig fås ved enhver førsteinstansret (distriktsdomstol eller regional domstol), enten ved personlig afhentning eller efter skriftlig anmodning herom. Det kan også findes på internettet på adressen https://portal.justiz.gv.at/at.gv.justiz.formulare/Justiz/Verfahrenshilfe.aspx, ligesom det kan fås ved visse østrigske konsulater. Det er obligatorisk at anvende dette skema.

7 Hvilke dokumenter skal indsendes sammen med ansøgningen om retshjælp?

Ansøgningen om retshjælp ("ZPForm 1") indeholder en erklæring om ansøgerens økonomiske forhold, som omfatter en liste over aktiver (indkomst og aktiver såsom fast ejendom, bankindeståender, forsikringspolicer m.m.) og udgiftsforpligtelser (underholdsbidrag m.m.) samt personoplysninger og oplysninger om boligforhold. Denne erklæring skal udfyldes omhyggeligt. Disse oplysninger skal så vidt muligt dokumenteres med bilag. Hvis ansøgeren i erklæringen om sine økonomiske forhold anfører urigtige eller ufuldstændige oplysninger, kan dette medføre en bøde, ligesom vedkommende civilretligt kan holdes ansvarlig for den opståede skade og strafferetligt kan anklages for svig.

8 Hvor skal jeg indgive min ansøgning om retshjælp?

Ansøgningen om retshjælp ("ZPForm 1") skal indgives skriftligt eller afgives mundtligt og føres til protokols ved den førsteinstansret, som skal træffe afgørelse om bevilling af eller afslag på retshjælp. Ansøgeren kan dog også få sin ansøgning om retshjælp ført til protokols ved distriktsdomstolen ved ansøgerens hjemting i Østrig, også selv om denne ret ikke har kompetence til at pådømme sagen, forudsat at den ret, der skal behandle sagen, ligger uden for distriktsdomstolens retskreds ved ansøgerens hjemting. Ansøgningen videresendes derefter til den kompetente ret.

9 Hvordan finder jeg ud af, om jeg har ret til retshjælp?

Retten træffer afgørelse om ansøgningen om retshjælp ved en kendelse. Ansøgeren underrettes om afgørelsen.

10 Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har ret til retshjælp?

Hvis retten har besluttet at bevilge retshjælp, herunder gratis advokatbistand, og det allerede er fastlagt, hvilken advokat der beskikkes (jf. punkt 11), er det bedst at henvende sig til den pågældende advokat.

Det anbefales generelt at få juridisk rådgivning (advokat eller notar), inden man indleder en retssag.

Hvis en part ikke er repræsenteret ved en advokat (og advokatbistand ikke er obligatorisk), kan vedkommende ligeledes få registreret søgsmålet og alle de krav, begæringer og forkyndelser, der skal foretages uden for det mundtlige retsmøde, ved den distriktsdomstol, der behandler sagen, eller ved distriktsdomstolen ved partens hjemting.

11 Hvem vælger en advokat til mig, hvis jeg har ret til retshjælp?

Hvis retten har besluttet at bevilge retshjælp, herunder gratis advokatbistand, skal den lokale advokatkreds udpege en advokat blandt sine medlemmer efter en rotationsordning. Ansøgeren kan dog selv foreslå en bestemt advokat. Selv om et sådant forslag ikke er bindende for den lokale advokatkreds, vil et velbegrundet forslag dog normalt blive efterkommet (f.eks. hvis advokaten er indforstået hermed og allerede har kendskab til sagen).

12 Dækker retshjælpen alle sagens omkostninger?

Retten kan efter eget skøn enten bevilge fuld retshjælp eller alene tilkende ansøgeren fritagelse for visse afgifter, afhængigt af ansøgerens økonomiske forhold og under hensyntagen til de forventede omkostninger. Retshjælpen kan omfatte følgende:

1. foreløbig fritagelse for at betale retsafgifter, godtgørelser til vidner og eksperter, udgifter til afsigelse af de nødvendige afgørelser, udgifter til en værge samt dennes eller advokatens udgifter ved repræsentation og fritagelse for at stille sikkerhed for modpartens sagsomkostninger
2. repræsentation ved en justitssekretær eller — om nødvendigt — en advokat
3. godtgørelse af partens transportudgifter i forbindelse med afhøring eller drøftelse af sagens faktiske omstændigheder ved den ret, der behandler sagen.

Hvis du taber sagen, skal du dog betale den vindende parts retsafgifter.

13 Hvem afholder de øvrige omkostninger, hvis jeg kun har ret til begrænset retshjælp?

Hvis der påløber andre nødvendige omkostninger, som efter rettens kendelse ikke er omfattet af retshjælpen, skal du selv betale disse, i det mindste foreløbigt. Den tabende part i en civil sag skal dog i sidste ende betale modpartens omkostninger i forhold til den del af søgsmålet, som sidstnævnte måtte tabe (hvis sagsøger f.eks. får medhold i to tredjedele af sine krav, og sagsøgte for så vidt angår sine indsigelser får medhold i en tredjedel, skal sagsøgte normalt betale sine egne omkostninger og en tredjedel af sagsøgers nødvendige omkostninger).

14 Kan der også ydes retshjælp i appelsager?

Retshjælpen dækker alle faser af retssagen helt frem til sagens pådømmelse (og alle efterfølgende fuldbyrdelsesprocedurer). Den dækker altså sagens behandling i alle instanser.

15 Kan et tilsagn om retshjælp tilbagekaldes, før sagen er afsluttet (eller endog efter, at der er truffet en endelig afgørelse i sagen)?

Retten indstiller retshjælpen, hvis det godtgøres, at de oprindelige forhold, på grundlag af hvilke den blev bevilget, ikke længere består (hvis retshjælpsmodtagerens økonomiske forhold har ændret sig, eller hvis en videreførelse af sagen skønnes at være udtryk for spekulation eller at være klart nyttesløs), eller trækker retshjælpen tilbage, hvis der foreligger bevis for, at betingelserne for at kunne modtage retshjælp ikke var opfyldt, da retshjælpen blev bevilget. I sidstnævnte tilfælde skal retshjælpsmodtageren tilbagebetale de modtagne ydelser og betale den beskikkede advokat efter den fastsatte sats.

Hvis retshjælpsmodtageren inden for tre år efter retssagens afslutning får tilstrækkelige midler, skal vedkommende tilbagebetale retshjælpsydelserne, i det omfang han er i stand til at gøre det og fortsat opretholde et eksistensminimum. For at undersøge retshjælpsmodtagerens økonomiske forhold anmoder retten om en opdateret erklæring om modtagerens økonomiske forhold (normalt ved fremsendelse af "ZPForm 1" et stykke tid efter retssagens afslutning). Hvis ikke erklæringen og den fornødne dokumentation indgives til retten inden for den anførte frist, kan retshjælpen trækkes tilbage, og de modtagne ydelser skal i så fald tilbagebetales.

16 Kan jeg anfægte et afslag på retshjælp?

Hvis der gives afslag på en ansøgning om retshjælp, kan der indgives en klage herover til en andeninstansret, som i så fald træffer endelig afgørelse. Afgørelsen kan ikke indbringes for en højere instans.

1 Hvilke omkostninger er der forbundet med retssager, og hvem skal normalt afholde dem?

Omkostningerne i forbindelse med en retssag er de omkostninger, der er nødvendige for at sikre en effektiv gennemførelse af søgsmålet og forsvaret. Disse omfatter retsafgifter og: hvis en part vælger at forsvare sig selv eller at lade sig repræsentere af en tredjepart, som ikke er advokat (adwokat), juridisk rådgiver (radca prawny) eller patentadvokat (rzecznik patentowy), de rejseudgifter, som parten eller dennes repræsentant har haft for at møde op i retten, og erstatning for det indkomsttab, som parten har lidt som følge af at møde op i retten, som dog ikke må overstige honoraret for en professionel repræsentant, og hvis parten vælger at lade sig repræsentere af en tredjepart, der er advokat, juridisk rådgiver eller patentrådgiver, dennes honorar.

Retsomkostninger består af gebyrer og udgifter.

Der skal betales et gebyr ved indgivelse af et gebyrbelagt skøde. I loven af 28. juli 2005 om retsafgifter i civile sager er det fastsat, hvilke handlinger der er omfattet af et gebyr, og hvor stort gebyret skal være. Samme lov indeholder regler for beregning af udgifter.

Navnlig følgende handlinger er gebyrpligtige:

• krav og modkrav
• retsakt, der erklærer fordringens udvidelse eller ændrer den med henblik på at øge værdien af tvisten
• appel og klage
• appel i kassationssager og annullationssager
• indsigelse mod en udeblivelsesdom
• indsigelse mod et betalingspåbud
• hovedintervention og supplerende intervention
• anmodning om indledning af en ex gratia-procedure
• anmodning om konkurs
• ansøgning om optagelse i eller sletning fra matrikelregistret
• anmodning om optagelse i det nationale retsregister (Krajowy Rejestr Sądowy) eller i registret over panthavere (Rejestr Zastawów) og anmodning om ændring af sådanne registreringer eller anmodning om sletning
• ansøgning om ekstraordinær genoptagelse
• appel med henblik på ophævelse af en voldgiftskendelse
• klage over en vurderingsdommers afgørelse
• klage over fogedens handlinger
• anmodning om udstedelse på grundlag af en sag: af en officiel kopi, et uddrag, en attest, et certifikat, en erklæring, et andet dokument eller en uofficiel kopi samt en kopi af matrikelregistret (tinglysningsafgift).

Udgifterne omfatter, men er ikke begrænset til, følgende:

• rejseudgifterne for en part, der er fritaget for retsafgifter, og hvis personlige fremmøde er pålagt af retten
• rejse- og opholdsudgifter for et vidne samt indtægtstab som følge af vidnets fremmøde i retten
• vederlag og udgifter til eksperter, tolke og kuratorer, der er udpeget for en part i sagen
• faste beløb i forbindelse med efterforskningsforanstaltninger, der kræver høring af et rådgivende panel af juridiske eksperter
• vederlag og udgifter til andre personer og institutioner
• omkostningerne i forbindelse med indsamling af yderligere bevismateriale
• udgifter til transport og opbevaring af dyr og genstande
• udgifter til frihedsberøvelse
• faste udgifter til miljøundersøgelser foretaget af tilsynsførende embedsmænd i sager om omstødelse af ægteskab, skilsmisse og separation samt faste udgifter, der skal betales til disse embedsmænd for deres deltagelse i kontakt mellem forældre og børn, der er pålagt af retten
• udgifter til udstedelse af en attest fra en retsmedicinsk læge
• udgifter til mægling, efter at retten har henvist sagen til mægling
• udgifter til offentliggørelse af forkyndelser.

En part, der indgiver et dokument til retten, som er gebyrbelagt eller medfører udgifter, er forpligtet til at betale retsafgifterne, medmindre andet er fastsat i loven.

Nogle parter er f.eks. fritaget for retsafgifter som en rettighed (uden at skulle indgive en ansøgning):

• den part, der søger at fastslå moderskab eller faderskab og de rettigheder, der følger heraf (hvis søgsmålet om fastslåelse af slægtskab imidlertid viser sig at være åbenbart ubegrundet, kan retten i den afgørelse, der afslutter sagen, pålægge sagsøgeren at betale de ubetalte sagsomkostninger under hensyntagen til alle sagens omstændigheder)
• den part, der kræver underholdsbidrag, og den sagsøgte i sager om nedsættelse af underholdsbidraget
• den part, der søger at få fastslået, at bestemmelserne i en forbrugeraftale er urimelige
• en arbejdstager, der anlægger en sag eller indgiver en begæring om indledning af en ex gratia-sag, undtagen i tilfælde, hvor tvistens værdi overstiger 50 000 PLN, eller en person, der anlægger en retssag i en sag om social sikring
• parten i en tvist om psykisk sygdom
• en person, der er erklæret umyndig, i tilfælde af frigivelse eller ændring af værgemål.

Udgifter dækkes foreløbigt af statskassen, hvis de er forbundet med en foranstaltning, som retten træffer på embeds vegne (f.eks. optagelse af beviser, som en part ikke har anmodet om). Andre udgifter afholdes foreløbigt af den part, der har anmodet om den udgiftsforvoldende foranstaltning. Retten kan anmode en part om at betale et forskud til dækning af udgifter, og hvis forskuddet ikke er betalt inden for den fastsatte frist, træffer retten ikke den ønskede foranstaltning. Tilbagebetaling af forskuddet i tilfælde af et for højt udbetalt beløb samt afregning af de betalte omkostninger fastsættes af retten i dens endelige afgørelse.

I den endelige afgørelse bestemmer retten også, hvem der i sidste ende skal betale sagens omkostninger, og i hvilket forhold de skal afholdes. I retssager er det reglen, at alle omkostninger (dvs. både de omkostninger, som en part har afholdt, og de omkostninger, som modstanderen har betalt) skal bæres af den tabende part. I tilfælde, hvor retten giver delvis medhold i kravet, kan den enten beslutte, at hver part skal bære sine egne omkostninger (ingen af parterne er forpligtet til at erstatte den anden part), eller fordele omkostningerne forholdsmæssigt (således at den part, hvis krav er blevet afvist af et flertal, er forpligtet til at erstatte den anden part en del af de omkostninger, som den har afholdt, som fastsat af retten). I en ex gratia-procedure (mange typer sager behandles i denne procedure, f.eks. proceduren for bilæggelse af vigtige sager vedrørende et barn, proceduren for konstatering af erhvervelse af boet eller proceduren for opløsning af en ejerlejlighed) er reglen, at hver part bærer sine egne omkostninger, men retten forbeholder sig ret til, afhængigt af situationen, herunder holdningen hos deltagerne i proceduren, at træffe en anden afgørelse, herunder at forpligte en deltager til at betale alle omkostninger og således refundere omkostningerne til de andre deltagere.

2 Hvad er retshjælp helt præcist?

Retshjælp har til formål at lette adgangen til domstolene for personer, der befinder sig i en vanskelig livssituation eller økonomisk situation.

Retshjælpen er reguleret:

a) i nationale sager ved den civile retsplejelov og loven om sagsomkostninger i civile sager

b) i grænseoverskridende sager ved loven om ret til retshjælp i civile retssager ved retterne i Den Europæiske Unions medlemsstater og om ret til retshjælp i forbindelse med udenretslig bilæggelse af tvister forud for indledningen af sådanne retssager og desuden af de i litra a) nævnte love.

De grænseoverskridende sager er sager, hvor en sagsøger, der har bopæl eller sædvanligt opholdssted i en anden EU-medlemsstat (med undtagelse af Danmark), ønsker at modtage retshjælp i forbindelse med en sag, der skal indledes eller verserer ved polske domstole, eller med henblik på mindelig bilæggelse af en civil tvist, der henhører under de polske domstoles kompetence. Dette omfatter endvidere sager, hvor en sagsøger, der har bopæl eller sædvanligt opholdssted i Polen, ønsker at modtage retshjælp i forbindelse med en sag, der skal indledes eller verserer ved domstolene i en anden EU-medlemsstat (med undtagelse af Danmark), eller med henblik på mindelig bilæggelse af en civil tvist, der henhører under denne stats domstoles kompetence.

Retshjælp omfatter:

• fritagelse for retsafgifter, således at en part ikke skal betale penge til dækning af gebyrer og udgifter i begyndelsen og under sagen, herunder udgifter i forbindelse med rejse til retten, hvis retten har pålagt den pågældende at møde personligt op
• udpegelse af en repræsentant udpeget af retten i retssager, herunder udarbejdelse af et indledende processkrift (og i grænseoverskridende sager også tilvejebringelse af juridisk rådgivning og udenretslig bilæggelse af tvister), således at en part kan lade sig repræsentere af en professionel advokat uden at skulle afholde de hermed forbundne omkostninger
• i grænseoverskridende sager, hvor en sagsøger har indgivet en ansøgning om retshjælp i sager, der skal indledes eller verserer på en anden medlemsstats område:

a) fritagelse for udgifter til oversættelse af ansøgningen om retshjælp i denne anden medlemsstat og af den nødvendige dokumentation

b) udpegelse af en advokat eller juridisk rådgiver, der skal yde sagsøgeren juridisk bistand i Polen i en sag, der skal indledes eller verserer på en anden medlemsstats område, indtil den dato, hvor den kompetente myndighed i denne medlemsstat modtager ansøgningen om retshjælp.

Retshjælpen kan være hel eller delvis. I sidstnævnte tilfælde kan der være tale om en simpel udpegelse af en ex officio-repræsentant uden fritagelse for retsafgifter eller en udpegelse af en ex officio-repræsentant med delvis fritagelse for retsafgifter (f.eks. for en brøkdel af afgifterne, over et bestemt beløb eller for en bestemt omkostning).

I Polen er det også muligt at få ad hoc-advokatbistand uden en retskendelse i henhold til ordningen med "gratis retshjælp". Gratis retshjælp er reguleret af loven af 5. august 2015 om gratis retshjælp, gratis borgerrådgivning og juridisk uddannelse. Den gratis retshjælp dækker:

• gratis juridisk rådgivning fra en advokat eller juridisk rådgiver, også i forbindelse med igangværende retssager
• fri udarbejdelse af et skøde, undtagen for processuelle dokumenter i forbindelse med en igangværende retssag
• gratis udarbejdelse af en ansøgning om fritagelse for retsafgifter og/eller udpegelse af en repræsentant udpeget af retten i en igangværende retssag
• gratis mægling.

3 Hvilke betingelser er der for bevilling af retshjælp?

Retshjælp ved en domstol kan ydes til både fysiske og juridiske personer samt til en organisatorisk enhed uden status som juridisk person, som ved lov har fået status som juridisk person.

En fysisk person kan fritages for at betale sagsomkostningerne, hvis han eller hun ikke er i stand til at betale dem uden at bringe sit eller sin families levebrød i fare, eller hvis betalingen af dem ville udsætte ham eller hende for en sådan skade.

En juridisk person eller en organisatorisk enhed, der ikke er en juridisk person, og som ved lov er tillagt retsevne, kan fritages for at betale sagsomkostninger, hvis den ikke har tilstrækkelige midler til at betale dem. Et handelsselskab (bortset fra et handelsselskab, hvis eneste partner eller aktionær er statskassen) skal også påvise, at dets partnere eller aktionærer ikke har tilstrækkelige midler til at øge selskabets aktiver eller til at yde det et lån.

Civilsamfundsorganisationer, hvis opgave ikke er at udøve økonomisk virksomhed, kan også anmode om fritagelse for retsafgifter i deres egne anliggender i forbindelse med deres sociale, videnskabelige, uddannelsesmæssige, kulturelle, sportslige, velgørende, selvhjælps-, forbrugerbeskyttelses-, miljøbeskyttelses- og velfærdsaktiviteter.

Der er ingen strenge indkomstgrænser, under hvilke der kan ydes retshjælp. Denne beslutning er overladt til domstolens skøn i hver enkelt sag, som tager hensyn til parternes indkomststruktur, aktiver og udgifter, herunder antallet af personer, som de har forsørgerpligt over for. Retten kan også tage hensyn til, at en part ikke har tilstrækkelige midler til at betale honoraret til sin repræsentant, men at den har tilstrækkelige midler til at betale nogle af eller alle sagsomkostningerne.

I nationale sager kan retten desuden nægte at udpege en ex officio- repræsentant – selv om parten ikke har råd til at betale repræsentantens honorar – hvis den finder, at det ikke er nødvendigt at lade en repræsentant deltage i sagen. Dette gælder i praksis, når sagen ikke er kompliceret, især når parten samtidig har vist kendskab til loven og proceduren i den aktuelle sag.

I grænseoverskridende sager vedrørende personer, der har bopæl eller opholder sig på en anden EU-medlemsstats område, med undtagelse af Danmark, afslår retten at give ret til retshjælp, hvis anmodningen eller forsvaret af rettighederne er åbenbart ubegrundet. Den kan også afslå den af grunde, der vedrører sagens realitet, hvis ansøgeren tidligere har fået bevilget retshjælp i den pågældende sag med henblik på at bilægge tvisten i mindelighed, inden der blev indledt en civil retssag, men der ikke blev indgået et forlig.

Som en formel betingelse for at opnå retshjælp skal en anmodning indgives til retten i overensstemmelse med procedurerne i punkt 6-8 nedenfor.

Uanset det førnævnte kan en person, der ikke behersker polsk tilstrækkeligt godt, efter anmodning til den ret, hvor sagen verserer (eller til den ret, hvor sagen skal versere, hvis anmodningen indgives inden sagens indledning), få gratis bistand af en tolk under retsmødet. Formelle krav som dem, der gælder for en ansøgning om retshjælp, finder ikke anvendelse på en sådan ansøgning. Dette er fastsat i artikel 5 i loven af 27. juli 2001 om de almindelige domstoles organisation. For at få gratis bistand fra en oversætter til at oversætte de dokumenter og akter, der er nødvendige forelægge i retten, skal der dog indgives en ansøgning om ordinær retshjælp.

Hvad angår gratis retshjælp, er det kun en fysisk person, herunder en enkeltmandsvirksomhed, der ikke beskæftiger andre personer (selvstændig erhvervsdrivende), som ikke er i stand til at afholde udgifterne til betalt retshjælp, der kan få denne støtte.

En advokat eller juridisk rådgiver kan af gyldige grunde nægte at yde gratis retshjælp ved at oplyse den berettigede om de andre kontorer i distriktets område, hvor der ydes gratis retshjælp.

Hvis det konstateres, at det problem, som den berettigede person har forelagt, ikke kan løses helt eller delvist inden for rammerne af den gratis retshjælp, navnlig hvis det konstateres, at problemet ikke udelukkende er af juridisk karakter, informerer advokaten eller den juridiske rådgiver den berettigede person om mulighederne for at få anden passende bistand i de gratis juridiske rådgivningsenheder. Denne information kan også omfatte et tilbud om gratis juridisk rådgivning i form af et faktablad.

Når gratis retshjælp har til formål at dække gratis mægling, bevilges retshjælpen desuden hverken i sager, der henvises til mægling af en domstol eller anden myndighed, eller sager, hvor der er begrundet mistanke om, at forholdet mellem parterne er af voldelig karakter.

4 Ydes der retshjælp i alle typer sager?

Ja. Der kan opnås retshjælp i alle civile sager, herunder familiesager, handelssager, sager om ansættelsesforhold og sager om social sikring (f.eks. pensioner).

5 Skal man følge en særlig procedure, hvis man ikke selv kan afholde omkostningerne?

Der findes ingen særlig procedure, der finder anvendelse i en nødsituation.

6 Hvor kan jeg få et skema til brug for en ansøgning om retshjælp?

Der findes ingen officiel ansøgningsformular til retshjælp i nationale sager. Det er tilstrækkeligt at indgive en skriftlig eller mundtlig anmodning ved en høring.

I grænseoverskridende sager kan ansøgningen indgives på den officielle formular i bilaget til Kommissionens beslutning 2004/844/EF af 9. november 2004 om fastlæggelse af en standardformular for ansøgninger om retshjælp i henhold til direktiv 2003/8/EF om forbedret adgang til domstolene i grænseoverskridende tvister gennem fastsættelse af fælles minimumsregler for retshjælp i forbindelse med sådanne tvister. Disse formularer kan fås ved henvendelse til de retskredse, hvor sagen verserer eller vil blive indledt. De er også tilgængelige på justitsministeriets hjemmeside. Det er dog ikke obligatorisk at bruge formularen. Ansøgningen skal indeholde en erklæring fra ansøgeren med oplysninger om hans eller hendes familiestatus, formue, indkomst og forsørgelsesmuligheder. Ansøgningen om retshjælp med henblik på at bilægge tvisten i mindelighed, inden der indledes en civil retssag, skal også indeholde en detaljeret redegørelse for sagens faktiske omstændigheder.

Det er kun obligatorisk at anvende formularen i tilfælde af grænseoverskridende tvister, hvor sagen føres i en anden medlemsstat med deltagelse af en person, der er polsk statsborger eller har ret til permanent ophold i Polen.

I grænseoverskridende sager kan ansøgningen ikke kun indgives på polsk, men også på engelsk.

7 Hvilke dokumenter skal indsendes sammen med ansøgningen om retshjælp?

Ansøgningen om fritagelse for retsafgifter eller om beskikkelse af en advokatfuldmægtig i nationale sager skal ledsages af en erklæring om familieforhold, formue, indkomst og subsistensmidler i overensstemmelse med den model, der er fastsat i justitsministerens bekendtgørelse af 3. oktober 2016 om overtagelse fra statskassen af udgifterne til ubetalt retshjælp ydet af en advokatfuldmægtig. Modellerne er tilgængelige i elektronisk format på domstolenes websteder, på justitsministeriets websted og i papirform på domstolskontorerne, på polsk. Der er tale om et formelt krav, og hvis det ikke er blevet afhjulpet, inden en uge efter at retten har opfordret den til at indgive en anmodning, vil anmodningen blive afvist. Hvis de omstændigheder, der er anført i anmodningen, giver anledning til tvivl, kan retten beordre en undersøgelse for at undersøge ansøgerens faktiske situation, herunder ved at anmode om yderligere forklaringer eller dokumenter.

I grænseoverskridende sager er en person, der er bosat eller opholder sig permanent på en anden EU-medlemsstats område, med undtagelse af Danmark, forpligtet til at vedlægge en sådan ansøgning:

• dokumenter til støtte for de oplysninger, der er indeholdt i ansøgningen
• dokumenter, der beviser ansøgerens nationalitet, bopæl eller sædvanlige opholdssted, eller, hvis ansøgeren ikke er statsborger i en medlemsstat, et dokument, der beviser, at ansøgeren opholder sig på en medlemsstats område i overensstemmelse med den pågældende medlemsstats nationale lovgivning
• en erklæring fra ansøgeren om, hvorvidt han eller hun tidligere har fået bevilget retshjælp i denne sag med henblik på at bilægge tvisten udenretsligt, og, hvis en sådan ret allerede er blevet bevilget, men der ikke er indgået et forlig, årsagerne til, at der ikke er indgået et forlig.

Disse dokumenter skal oversættes til polsk eller engelsk af en person, der er kvalificeret til at foretage oversættelser i den medlemsstat, hvor ansøgningen indgives.

Hvis anmodningen i en grænseoverskridende sag ikke indeholder alle de krævede oplysninger eller giver anledning til tvivl om dens rigtighed, opfordrer retten ansøgeren til at fremlægge forklaringer eller supplerende dokumenter inden for en frist på højst en måned. Sådanne dokumenter kan omfatte kopier af selvangivelser, kontoudtog eller lister over bankkonti, bankindskud, værdipapirer og certifikater, der viser størrelsen af vederlag, honorarer og andre modtagne rettigheder, herunder pensioner og underholdsbidrag. Hvis der ikke er modtaget noget svar inden for den fastsatte frist, behandler retten anmodningen på grundlag af de fremsendte oplysninger.

For at fremskynde behandlingen af ansøgningen i både nationale og grænseoverskridende procedurer anbefales det i praksis, at alle de dokumenter, som ansøgeren anser for nødvendige for at bevise sin økonomiske situation, navnlig de ovennævnte dokumenter, vedlægges ansøgningen fra starten.

I systemet med gratis retshjælp ledsages ansøgningen af en erklæring om, at ansøgeren ikke er i stand til at afholde udgifterne til betalt retshjælp. Desuden skal modtageren af gratis retshjælp fremlægge en erklæring om, at han eller hun ikke har beskæftiget andre personer inden for det seneste år. Erklæringerne indgives efter en bestemt model, som er tilgængelig på de gratis retshjælpskontorer. Erklæringen afleveres til den gratis udbyder af retshjælp.

Da der ydes gratis retshjælp på gratis retshjælpskontorer, ofte direkte efter at ansøgningen er indgivet, er det også tilrådeligt at medbringe et identitetsdokument og alle nødvendige dokumenter, der illustrerer det juridiske problem, når man indgiver ansøgningen, for at gøre den ydede bistand effektiv.

8 Hvor skal jeg indgive min ansøgning om retshjælp?

En anmodning om fritagelse for retsafgifter eller om udpegelse af en ex officio-repræsentant skal indgives til den ret, ved hvilken den nationale sag skal indledes eller vil blive behandlet.

En fysisk person, der har bopæl eller sædvanligt opholdssted i en EU-medlemsstat (med undtagelse af Kongeriget Danmark), og som ønsker at modtage retshjælp i forbindelse med grænseoverskridende sager, der skal indledes eller verserer ved polske domstole, kan indgive en ansøgning om retshjælp til den domstol, hvor hovedsagen skal indledes eller vil blive behandlet. Hvis anmodningen vedrører tildeling af ret til retshjælp i forbindelse med fuldbyrdelses- eller eksekutionsproceduren, forelægges den for den distriktsdomstol (sąd rejonowy), i hvis jurisdiktion afgørelsen er eller skal fuldbyrdes eller fuldbyrdelsen finder eller skal finde sted. En ansøgning om retshjælp kan også indgives gennem Republikken Polens justitsministerium eller den kompetente myndighed, der er udpeget til dette formål af den medlemsstat, hvor ansøgeren har bopæl eller sædvanligt opholdssted. Justitsministeriet videresender straks anmodningen til den kompetente domstol.

En fysisk person, der har bopæl eller sædvanligt opholdssted i Polen, og som ønsker at nyde godt af retten til retshjælp i sager, der skal anlægges eller er anlagt på en anden medlemsstats område (med undtagelse af Kongeriget Danmark), kan anmode om denne hjælp ved den kompetente ret i den pågældende anden medlemsstat. Ansøgningen kan også indgives til den regionale domstol (sąd okręgowy), inden for hvis jurisdiktion ansøgerens bopæl eller sædvanlige opholdssted i Republikken Polen er beliggende.

Ansøgning om retshjælp under ordningen for gratis retshjælp skal indgives til et af de gratis retshjælpskontorer i Polen, der er udpeget i distrikterne (powiat) og byerne med distriktsrettigheder. Du kan finde et kort over kontorerne og deres kontaktoplysninger på hjemmesiden: https://darmowapomocprawna.ms.gov.pl/pl/mapa-punktow/

9 Hvordan finder jeg ud af, om jeg har ret til retshjælp?

Den polske domstol forkyndte sagsøgeren kendelsen vedrørende hans ansøgning om fritagelse for retsafgifter eller hans ansøgning om udpegelse af en ex officio-repræsentant. Oplysninger om status for behandlingen af ansøgningen og om, hvorvidt ansøgningen er godkendt eller afvist, kan også fås pr. telefon eller e-mail fra justitskontoret.

I det gratis retshjælpssystem kan ansøgerne direkte finde ud af, om de er berettiget til retshjælp, ved at besøge et gratis retshjælpskontor.

10 Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har ret til retshjælp?

Hvis du har fået fritagelse for retsafgifter, er det ikke nødvendigt at foretage dig yderligere. Hvis en part, der er fritaget for omkostninger, imidlertid skal afholde udgifter for at sikre beskyttelsen af sine rettigheder (f.eks. udgifter til oversættelse af dokumenter eller rejseudgifter for den part, som retten har beordret til at møde personligt op), skal den anmode retten om et forskud til dækning af disse udgifter. Hvis dette ikke sker, kan retten forvente, at den part, der er fritaget for retsafgifter, betaler de skyldige beløb foreløbigt, som derefter vil blive tilbagebetalt. Hvis der udbetales et forskud, skal det afregnes på grundlag af fakturaerne senest en måned efter modtagelsen af forskuddet, dog senest inden udstedelsen af kendelsen om endelig afregning af omkostningerne.

Hvis der er beskikket en advokat eller juridisk rådgiver, skal denne kontaktes. Retten kan forkynde en kopi af kendelsen om beskikkelse af en advokat eller juridisk rådgiver for sagsøgeren uden at underrette vedkommende om navn, efternavn og valgt bopæl for den beskikkede advokat eller juridiske rådgiver. Retten meddeler disse oplysninger til sagsøgeren i et efterfølgende brev efter at have indhentet oplysninger fra det kompetente regionale råd af advokater (okręgowa rada adwokacka) eller det regionale råd for sammenslutningen af juridiske rådgivere (okręgowa izba radców prawnych).

En person, der af retten er blevet indrømmet hel eller delvis fritagelse for retsafgifter af retten inden indledning af en retssag, skal forelægge retten en kopi af den kendelse, der indrømmer fritagelse for retsafgifter, sammen med et påstandsdokument eller et andet dokument, der indleder sagen.

I det gratis retshjælpssystem får ansøgeren, hvis han eller hun erklæres berettiget til retshjælp, denne i den forventede form direkte fra et af de gratis retshjælpskontorer.

11 Hvem vælger en advokat til mig, hvis jeg har ret til retshjælp?

En advokat eller juridisk rådgiver beskikkes i overensstemmelse med retskendelsen af det kompetente regionale råd af advokater eller det regionale råd for sammenslutningen af juridiske rådgivere, men hvis ansøgeren i sin ansøgning nævner en bestemt repræsentant, udpeges denne så vidt muligt og med dennes samtykke som repræsentant for ansøgeren. En advokat eller juridisk rådgiver kan af gode grunde nægte at påtage sig en sag, og i så fald udpeger den selvregulerende organisation en anden repræsentant. Af gyldige grunde er det også muligt under proceduren at anmode om at ændre en allerede udpeget repræsentant.

Det er muligt i ansøgningen at angive et ønske om, hvilket fremmedsprog repræsentanten skal tale, samt hvilket juridisk erhverv han eller hun skal udøve, navnlig om han eller hun skal være advokat eller juridisk rådgiver. I praksis følger retten disse retningslinjer.

I den gratis retshjælpsordning er der ikke mulighed for at vælge en advokat eller en juridisk rådgiver. Retshjælpen ydes af den advokat eller juridiske rådgiver, der er tilknyttet det retshjælpskontor, som ansøgeren har valgt, eller af en advokatfuldmægtig, der er bemyndiget af advokaten eller retshjælpen.

12 Dækker retshjælpen alle sagens omkostninger?

En part, der er blevet fuldstændig fritaget for at betale retsafgifter, skal ikke betale retsafgifter eller omkostninger. En part, der er blevet delvis fritaget for at betale retsafgifter, er forpligtet til at betale retsafgifter og omkostninger for den part, der ikke er fritaget. Hvis denne part vinder sagen, vil retten i sin afgørelse, der afslutter sagen, pålægge den tabende part at betale sagens omkostninger.

Hvis en part, der er helt eller delvist fritaget for at betale retsafgifter, taber sagen, vil retten i sin afgørelse, der afslutter sagen, pålægge den part, der er fritaget for at betale retsafgifter, at refundere de omkostninger, som modparten har afholdt i forbindelse med sagen (men ikke de omkostninger, som statskassen har afholdt).

13 Hvem afholder de øvrige omkostninger, hvis jeg kun har ret til begrænset retshjælp?

En person, der er blevet delvist fritaget for sagsomkostninger, er forpligtet til at betale de resterende sagsomkostninger.

14 Kan der også ydes retshjælp i appelsager?

Retshjælp ved retten i første instans omfatter også appel- og fuldbyrdelsessager. En part, som ikke var repræsenteret af en tredjepart (f.eks. en advokat) i første instans, kan anmode om denne form for bistand i anden instans. Hvis der er behov for et ekstraordinært retsmiddel, skal der indgives en særlig anmodning, som vil resultere i en specifik afgørelse, der kun vedrører den pågældende retsakt.

15 Kan et tilsagn om retshjælp tilbagekaldes, før sagen er afsluttet (eller endog efter, at der er truffet en endelig afgørelse i sagen)?

Retshjælpen, både hvad angår fritagelse for retsafgifter og udpegelse af en repræsentant udpeget af retten, kan inddrages af retten, hvis det konstateres, at de omstændigheder, på grundlag af hvilke den blev ydet, ikke eksisterede eller ikke længere eksisterer. I begge tilfælde er parten forpligtet til at betale alle foreskrevne gebyrer og refundere udgifter, men i det andet tilfælde kan retten dog pålægge parten denne forpligtelse også delvist, afhængigt af den ændring, der er sket i forholdet mellem parterne.

Hvis en part har opnået fritagelse for retsafgifter ved bevidst at give urigtige oplysninger om sin situation, skal retten ved at annullere fritagelsen pålægge en bøde på op til 1 000 PLN, og hvis der er udpeget en repræsentant for en part under sådanne omstændigheder, skal retten pålægge en bøde på op til 3 000 PLN. Ud over forpligtelsen til at betale bøden skal parten betale alle foreskrevne gebyrer og udgifter, der kan tilskrives den, eller betale gebyrerne til sin udpegede repræsentant.

En person, der indgiver en ny ansøgning om fritagelse for retsafgifter ved bevidst at give urigtige oplysninger om sin familiesituation, sine aktiver, sin indkomst og sine subsistensmidler, vil blive idømt en bøde på op til 2 000 PLN af den domstol, der afviser ansøgningen.

En kendelse, hvorved en part pålægges en bøde, kan gøres til genstand for en klage på de betingelser, der er beskrevet i punkt 16 nedenfor.

16 Kan jeg anfægte et afslag på retshjælp?

Ja. En kendelse om afslag på fritagelse for sagsomkostninger eller om afslag på at udpege en ex officio-repræsentant kan gøres til genstand for en klage eller, hvis kendelsen er afsagt af en skønsmand, for en appel af dennes afgørelse. Inden afgørelsen anfægtes, skal der anmodes om en skriftlig begrundelse senest en uge efter, at afgørelsen er blevet forkyndt. Efter at have modtaget den skriftlige begrundede afgørelse skal der derefter inden for en uge indgives en klage eller en appel til den domstol, der har truffet afgørelsen. Både anmodningen om en skriftlig begrundelse og klagen eller klagen over bedømmerens afgørelse er gratis. En lignende procedure finder anvendelse i tilfælde af tilbagekaldelse af en tidligere afgørelse om fritagelse for retsafgifter eller om udpegelse af en ex officio-repræsentant.

Det er dog ikke muligt at anfægte afgørelsen om at nægte retshjælp under ordningen for gratis retshjælp.

Supplerende oplysninger

• Lov af 28. juli 2005 om sagsomkostninger i civile sager.
• Lov af 17. november 1964, den civile retsplejelov.
• Lov af 17. december 2004 om ret til retshjælp i civile retssager ved retterne i Den Europæiske Unions medlemsstater og om ret til retshjælp i forbindelse med udenretslig bilæggelse af tvister forud for indbringelse af sådanne sager.
• 2004/844/EF: Kommissionens beslutning af 9. november 2004 om fastlæggelse af en standardformular for ansøgninger om retshjælp i henhold til direktiv 2003/8/EF for at forbedre adgangen til domstolene i grænseoverskridende tvister ved at fastsætte fælles minimumsregler for retshjælp i forbindelse med sådanne tvister.
• Lov af 5. august 2015 om gratis retshjælp, gratis borgerrådgivning og juridisk uddannelse.
• https://www.gov.pl/web/nieodplatna-pomoc/npp;
• https://www.gov.pl/web/sprawiedliwosc/formularze
• hjemmesider for de enkelte distriktsdomstole (sądy rejonowe) og regionale domstole (sądy okręgowe).

17 Har ansøgningen om retshjælp den virkning, at forældelsesfristen suspenderes?

I tilfælde af en anmodning om fritagelse for retsafgifter suspenderer hverken indgivelsen af anmodningen eller anfægtelsen af en afgørelse om afslag på fritagelse i princippet den verserende sag, medmindre der er tale om en fritagelse for retsafgifter for fordringshaveren som følge af en anmodning, der er fremsat i stævningen, eller inden sagen anlægges. I tilfælde af en endelig afvisning af en anmodning, der er indgivet inden udløbet af fristen for betaling af de retsafgifter, der er forbundet med indleveringen af et dokument, begynder betalingsfristen at løbe igen fra datoen for fremsættelse af betalingspåkravet eller i visse tilfælde, hvor parten er repræsenteret ved en advokat eller en juridisk rådgiver, fra datoen for forkyndelse af kendelsen om afvisning af anmodningen om fritagelse for retsafgifter. En eventuel ny anmodning om fritagelse for retsafgifter, der er baseret på de samme omstændigheder, har imidlertid ingen betydning for betalingsfristen for afgifterne i forbindelse med indleveringen af et dokument.

I tilfælde af en anmodning om udpegelse af en ex officio-repræsentant suspenderer hverken indgivelsen af anmodningen eller anfægtelsen af en afgørelse om afslag på fritagelse i princippet den verserende sag, medmindre der er tale en anmodning, der er fremsat i stævningen, eller inden sagen anlægges. Domstolen kan dog udsætte behandlingen af sagen, indtil der er truffet endelig afgørelse om anmodningen, og dermed ikke beramme et retsmøde eller aflyse eller udsætte det planlagte retsmøde.

Når repræsentation ved en advokat eller en juridisk rådgiver er obligatorisk for et bestemt processkrift (indgivelse af en kassationsappel, ansøgning om ekstraordinær genoptagelse, visse klager over retsafgørelser), afbryder indgivelsen af en anmodning om udpegelse af en ex officio-repræsentant inden udløbet af den frist, der er fastsat for dette processkrift, udløbet af denne frist. Så snart anmodningen er godkendt eller afvist, begynder fristen at løbe igen. En eventuel ny anmodning, der er baseret på de samme omstændigheder, har imidlertid ikke længere betydning for udløbet af denne frist.

Supplerende oplysninger

• Lov af 28. juli 2005 om sagsomkostninger i civile sager.
• Lov af 17. november 1964, den civile retsplejelov.
• Lov af 17. december 2004 om ret til retshjælp i civile retssager ved retterne i Den Europæiske Unions medlemsstater og om ret til retshjælp i forbindelse med udenretslig bilæggelse af tvister forud for indbringelse af sådanne sager.
• 2004/844/EF: Kommissionens beslutning af 9. november 2004 om fastlæggelse af en standardformular for ansøgninger om retshjælp i henhold til direktiv 2003/8/EF for at forbedre adgangen til domstolene i grænseoverskridende tvister ved at fastsætte fælles minimumsregler for retshjælp i forbindelse med sådanne tvister.
• Lov af 5. august 2015 om gratis retshjælp, gratis borgerrådgivning og juridisk uddannelse.
• https://www.gov.pl/web/nieodplatna-pomoc/npp;
• https://www.gov.pl/web/sprawiedliwosc/formularze
• hjemmesider for de enkelte distriktsdomstole (sądy rejonowe) og regionale domstole (sądy okręgowe).

1 Hvilke omkostninger er der forbundet med retssager, og hvem skal normalt afholde dem?

Det fremgår af artikel 529 i Código de Processo Civil (retsplejeloven), at omkostningerne ved retssager omfatter:

i. retsafgiften

ii. sagsomkostningerne

iii. parternes omkostninger.

Heraf følger:

i. Retsafgiften betales af hver af parterne i tvisten. Dette er en forudsætning for, at sagen kan fremmes til realitetsbehandling. Den beregnes på baggrund af sagens værdi og dennes kompleksitet, hvilket er fastsat i Regulamento das Custas Processuais (bekendtgørelse om retsafgifter) og tabelerne i bilaget hertil. Det fremgår af artikel 5 i ovennævnte bekendtgørelse, at retsafgiften udtrykkes i "regningsenheder" (unidades de conta — UC). I 2023 vil værdien af en CPU forblive stabil på 102,00 EUR. Denne værdi kan svinge fra år til år.

ii. Sagsomkostninger er udgifter i forbindelse med sagens forløb (f.eks. betaling for sagkyndige udtalelser og tolkning), som parterne har begæret afholdt, eller som retten har anordnet (jf. artikel 16 i bekendtgørelsen om retsafgifter).

iii. Partenes omkostninger omfatter de omkostninger, som hver part har afholdt i sagen, og som denne har ret til at få godtgjort, forudsat at modparten pålægges at betale sagsomkostningerne i overensstemmelse med artikel 26 i bekendtgørelsen om retsafgifter (f.eks. advokatsalærer eller omkostninger i forbindelse med fuldbyrdelsen).

2 Hvad er retshjælp helt præcist?

Adgangen til retlig bistand er fastsat i lov nr. 34/2004 af 29. juli 2004.

I henhold til artikel 6 i lov nr. 34/2004 findes der to former for retsbeskyttelse:

i. juridisk rådgivning og

ii. retshjælp.

Heraf følger:

i. I henhold til artikel 14 og 15 i lov nr. 34/2004 består den juridiske rådgivning af en teknisk afklaring af, hvilken lov der finder anvendelse på specifikke spørgsmål eller sager. Denne rådgivning kan ydes af advokater.

ii. Artikel 16 i lov nr. 34/2004 bestemmer, at retshjælp omfatter følgende:

• fritagelse for at skulle betale retsafgiften og andre sagsomkostninger
• udnævnelse af en partsrepræsentant (f.eks. en advokat eller retlig repræsentant) og betaling af honorarer og andre afgifter (såsom rejseudgifter)
• udbetaling af godtgørelse til den beskikkede partsrepræsentant (f.eks. en advokat i en straffesag)
• betaling af retsafgiften og andre sagsomkostninger i rater
• udpegelse af en forsvarer og betaling i rater af de vederlag/de omkostninger, der skal betales
• betaling af salærer/omkostninger til den beskikkede forsvarer i rater
• udpegning af en foged og betaling af dennes vederlag (f.eks. i forbindelse med stævninger, udlæg og andre retlige skridt i forbindelse med fuldbyrdelse af dommen).

3 Hvilke betingelser er der for bevilling af retshjælp?

I henhold til artikel 7 i lov nr. 34/2004 har følgende kategorier af personer ret til retsbeskyttelse, forudsat at de kan godtgøre, at de ikke råder over tilstrækkelige økonomiske midler:

• portugisiske statsborgere
• EU-statsborgere
• udlændinge og statsløse med en gyldig opholdstilladelse i en EU-medlemsstat
• udlændinge uden gyldig opholdstilladelse i en af Den Europæiske Unions medlemsstater, såfremt portugisiske statsborgere ville få tildelt denne tilladelse i henhold til de pågældende staters lovgivning
• juridiske personer, der ikke arbejder med gevinst for øje, men kun i forbindelse med retshjælp.

Bemærk: Juridiske personer, der arbejder med gevinst for øje, og individuelle virksomheder med begrænset ansvar har ikke ret til retsbeskyttelse.

4 Ydes der retshjælp i alle typer sager?

Det fremgår af artikel 17 i lov nr. 34/2004 og artikel 7 i bekendtgørelse nr. 46/2015 af 23. februar 2015, at ordningen med retlig bistand finder anvendelse i:

• alle domstole uagtet sagens art
• underretter
• alternative tvistbilæggelsessystemer såsom offentlig mægling (f.eks. på familie‑ og arbejdsområdet)
• verserende sager indledt af registreringstjenesterne
• igangværende undersøgelser foretaget af notarkontorer
• sanktionsprocedurer.

Relevante links:

Ordningen med familiemægling

Ordningen med arbejdsretlig mægling

5 Skal man følge en særlig procedure, hvis man ikke selv kan afholde omkostningerne?

I hastetilfælde forelægger ansøgeren i mangel af en endelig afgørelse om ansøgningen om retshjælp på betalingstidspunktet for retsafgiften og andre omkostninger i forbindelse med retssagen det dokument, der godtgør, at han/hun har ansøgt om retshjælp, og følger nedenstående fremgangsmåde (jf. artikel 29, stk. 5, i lov nr. 34/2004):

1. Så længe den kompetente socialsikringstjenestes afgørelse endnu ikke er kendt, suspenderes betalingsfristen, indtil afgørelsen er fremsendt til ansøgeren.
2. Såfremt socialsikringstjenesten har tilkendt retshjælp i form af ratebetaling, forfalder betalingen af første rate senest ti dage fra datoen for meddelelse herom til ansøgeren, uden at dette berører muligheden for efterfølgende tilbagebetaling af de betalte beløb, når en anfægtelse af denne afgørelse anses som velbegrundet.
3. Såfremt socialsikringstjenesten har afvist retshjælpen, forfalder betalingen senest ti dage fra datoen for meddelelse herom til ansøgeren, uden at dette berører muligheden for efterfølgende tilbagebetaling af de betalte beløb, når en anfægtelse af denne afgørelse anses som velbegrundet.

Hvis der ikke inden for 30 dage er truffet afgørelse om ansøgningen om retsbeskyttelse (juridisk rådgivning eller retshjælp), anses retsbeskyttelsen som stiltiende tilkendt, og den berørte part kan derefter anmode retten eller advokatsamfundet om udarbejdelse af den stiltiende afgørelse i overensstemmelse med betingelserne for den tilkendte retsbeskyttelse (jf. artikel 25 i lov nr. 34/2004).

6 Hvor kan jeg få et skema til brug for en ansøgning om retshjælp?

Formularerne til ansøgning om retlig beskyttelse i form af juridisk rådgivning eller andre på enhver anden måde, herunder ansøgningsformularen for retshjælp i en anden medlemsstat, kan downloades fra webstedet for social sikring, som findes via dette link.

7 Hvilke dokumenter skal indsendes sammen med ansøgningen om retshjælp?

Listen over dokumenter, der skal vedlægges ansøgningen, findes i "Retsbeskyttelse — En praktisk vejledning" (Guia Prático Protecção Jurídica), der er udgivet af den sociale sikringsstyrelse (Instituto da Segurança Social, I.P.) og offentliggjort på siden "Praktiske vejledninger" (Guias Práticos) på deres websted, som er tilgængelig via et af følgende links:

Den Sociale Sikringsstyrelses hjemmeside

Praktisk vejledning

8 Hvor skal jeg indgive min ansøgning om retshjælp?

Ansøgningen og tilhørende dokumenter kan afleveres personligt eller sendes pr. post, fax eller e-mail til enhver offentlig støttetjeneste ved Instituto da Segurança Social eller "I.P.".

Listen over Centros Distritais da Segurança Social (lokale sociale sikringscentre) med adresse, faxnummer og e-mail-adresse kan findes via dette link.

9 Hvordan finder jeg ud af, om jeg har ret til retshjælp?

Den øverste leder af socialsikringstjenesten på ansøgerens bopælssted eller hjemsted, eller, hvis denne ikke er bosiddende i Portugal, den øverste leder af den socialsikringstjeneste, som ansøgningen er indgivet til (jf. artikel 20 og 29 i lov nr. 34/2004) har ansvaret for denne afgørelse.

I overensstemmelse med artikel 26 i lov nr. 34/2004 skal afgørelsen om tilkendelse af retshjælp som hovedregel meddeles ansøgeren med brug af den adresse, som han/hun har angivet i skemaet til modtagelse af skrivelsen.

10 Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har ret til retshjælp?

I de tilfælde hvor der er udpeget en partsrepræsentant, skal ansøgeren underrettes om adressen på det pågældende advokatkontor, som han/hun har pligt til at samarbejde med, idet retshjælpen ellers kan trækkes tilbage.

Med henblik på at gøre retten til retshjælp gældende i form af en fuld eller delvis fritagelse for betaling af retsafgiften og udgifter skal ansøgeren fremlægge det dokument, der bekræfter den tilkendte retshjælp, inden for den frist, der er fastsat for betaling af retsafgiften.

11 Hvem vælger en advokat til mig, hvis jeg har ret til retshjælp?

I henhold til artikel 30 og 31 i lov nr. 34/2004 udpeges partsrepræsentanten af advokatsamfundet, som underretter ansøgeren herom.

12 Dækker retshjælpen alle sagens omkostninger?

Retshjælp omfatter de udgifter, der er omhandlet i artikel 16 i lov nr. 34/2004:

• retsafgiften og andre sagsomkostninger
• udbetaling af godtgørelse til partsrepræsentanten
• udbetaling af godtgørelse til den beskikkede partsrepræsentant
• betaling af retsafgiften og andre sagsomkostninger i rater
• udbetaling af godtgørelse til partsrepræsentanten i rater
• udbetaling af godtgørelse til den beskikkede partsrepræsentant i rater
• vederlag til retsmedhjælperen
• betaling af udgifter som følge af tvistens grænseoverskridende karakter, hvis ansøgeren har bopæl i en anden medlemsstat.

13 Hvem afholder de øvrige omkostninger, hvis jeg kun har ret til begrænset retshjælp?

Det fremgår af artikel 29, stk. 4 og 5, i lov nr. 34/2004, at de resterende udgifter afholdes af ansøgeren, uden at dette dog berører det forhold, at vedkommende kan få refunderet sine udgifter i henhold til artikel 26 i bestemmelserne om sagsafgifter, hvis han/hun vinder sagen.

14 Kan der også ydes retshjælp i appelsager?

Ja, retshjælpen dækker også eventuelle klagesager. Den udvides til at dække alle sager forbundet med den sag, i forbindelse med hvilken retshjælpen blev tilkendt, samt til hovedsagen, når retshjælpen blev tilkendt i forbindelse med forenede sager. Retshjælpen dækker den fuldbyrdelse, der er relateret til en afgørelse truffet i den sag, i forbindelse med hvilken retshjælpen blev tilkendt (se artikel 18 i lov nr. 34/2004).

15 Kan et tilsagn om retshjælp tilbagekaldes, før sagen er afsluttet (eller endog efter, at der er truffet en endelig afgørelse i sagen)?

Ja, det er inden afslutningen af sagen i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 10 i lov nr. 34/2004, muligt helt eller delvist at trække retshjælpen tilbage. Dette gælder især, hvis ansøgeren eller den pågældende husstand får tilstrækkelige økonomiske midler til rådighed. I så fald skal ansøgeren erklære, at han/hun helt eller delvist vil kunne sikre retsbeskyttelsen, idet han/hun ellers vil kunne idømmes sanktioner.

16 Kan jeg anfægte et afslag på retshjælp?

Hvis socialsikringstjenesten beslutter at afvise ansøgningen helt eller delvist, skal den skriftligt meddele ansøgeren, at tjenesten agter at afvise ansøgningen, og at ansøgeren har ti dage til at svare. Ansøgeren kan vedlægge manglende dokumenter til eller tilkendegive sine argumenter i sit svar. Hvis sagsøgeren ikke svarer inden for en frist på 10 arbejdsdage, bliver afgørelsen endelig, uden at der sendes yderligere skrivelser til sagsøgeren, jf. artikel 37 i lov nr. 34/2004, som henviser til Código do Procedimento Administrativo (forvaltningsloven).

Ansøgeren kan anfægte socialsikringstjenestens afgørelse ved retten. I så fald skal han/hun inden for en frist på 14 dage skriftligt indgive en anfægtelsesanmodning til den socialsikringstjeneste, der har truffet den afgørelse, der anfægtes. Socialsikringstjenesten kan trække sin afgørelse tilbage. Sker dette ikke, hjemvises sagen til retten (jf. artikel 26 til 28 i lov nr. 34/2004).

17 Har ansøgningen om retshjælp den virkning, at forældelsesfristen suspenderes?

Ja, ansøgningen om retshjælp kan have den virkning, at forældelsesfristen suspenderes.

Når der indgives en ansøgning om retshjælp i form af beskikkelse af en advokat , og det relevante dokument, der beviser, at ansøgningen er vedlagt sagens akter, afbrydes den nuværende forældelsesfrist fem dage efter indgivelsen af ansøgningen om retsbeskyttelse, jf. artikel 33, stk. 4, i lov nr. 34/2004 af 29. juli 2004 og artikel 323, stk. 1 og 2, i retsplejeloven).

En del af den retspraksis, der er offentliggjort på dette område, findes nedenfor:

- Tribunal da Relação de Lisboa

• Sag 439/11.5TTLRS.L1-4
• Sag 7637/17.7T8LSB.L1-2

- Supremo Tribunal de Justiça

• Sag 31/14.3TTCBR.C3.S1

Bemærk:

Hverken EJN-kontaktpunktet, domstolene eller andre enheder og myndigheder er bundet af oplysningerne i dette faktablad. De fritager desuden ikke læseren fra at konsultere den til enhver tid gældende lovgivning. De bliver jævnligt ajourført, herunder på baggrund af ny retspraksis.

1 Hvilke omkostninger er der forbundet med retssager, og hvem skal normalt afholde dem?

Der kan ydes følgende typer af offentlig retshjælp:

a) betaling af honorarer for repræsentation, retshjælp og, hvor det er relevant, forsvar gennem en advokat, der er udpeget eller valgt, med henblik på at udøve eller beskytte en rettighed eller en legitim interesse i retfærdighed eller for at forebygge retssager, i det følgende benævnt "advokatbistand"

b) betaling af den sagkyndige, oversætter eller tolk, der er ansat under retssagen, med godkendelse fra den kompetente ret eller myndighed, hvis betalingen i henhold til loven skal betales af den person, der søger offentlig retshjælp

c) betaling af fogedsalær

d) fritagelser, nedsættelser, rater eller henstand med betaling af retsafgifter i henhold til lovgivningen, herunder dem, der forfalder i tvangsfuldbyrdelsesfasen.

Når der ydes offentlig retshjælp til statsborgere i Den Europæiske Unions medlemsstater eller til andre personer, der har bopæl eller sædvanligt opholdssted på en medlemsstats område, kan den godkendte offentlige retshjælp også omfatte:

a) udgifter til oversættelse af dokumenter indgivet af modtageren, som retten eller den kompetente myndighed har anmodet om for at afgøre sagen, anmodninger og relaterede dokumenter, der er sendt eller modtaget, men som ikke er underlagt legalisering eller en anden tilsvarende formalitet

b) tolkebistand i sagen ved den kompetente ret/myndighed

c) udgifter til rejse til Rumænien, som modtageren af bistanden eller en anden person skal afholde efter anmodning fra den kompetente ret eller myndighed, eller hvis loven kræver, at en af disse personer er til stede.

Det beløb, der er betalt til mægleren i honorar, kan også refunderes, hvis den berettigede person opfylder betingelserne i spørgsmål 3 og inden retssagens begyndelse beviser, at vedkommende har fulgt tvistbilæggelsesmæglingsproceduren, eller hvis han eller hun anmoder om mægling efter sagens begyndelse, men inden det første retsmøde.

Der kan ydes offentlig retshjælp, særskilt eller kumulativt, i en af ovennævnte former. Størrelsen af den offentlige retshjælp, der ydes særskilt eller kumulativt i en hvilken som helst form til advokatbistand, en sagkyndig, en oversætter, en tolk eller en foged, må i en periode på et år ikke overstige det maksimale beløb svarende til 12 bruttomindstelønninger pr. land i det år, hvor ansøgningen om retshjælp indgives.

(Artikel 6, 7, 20 og 44 i hastedekret nr. 51/2008 om offentlig retshjælp i civile sager, godkendt ved lov nr. 193/2008, som ændret og suppleret).

2 Hvad er retshjælp helt præcist?

Offentlig retshjælp er den form for bistand, der ydes af staten med henblik på at sikre retten til en retfærdig rettergang og lige adgang til domstolsprøvelse, med henblik på at udøve bestemte rettigheder eller legitime interesser ved hjælp af retslige midler, herunder tvangsfuldbyrdelse af retsafgørelser eller andre eksigible dokumenter.

(Artikel 1 i hastedekret nr. 51/2008 om offentlig retshjælp i civile sager, godkendt ved lov nr. 193/2008, som ændret og suppleret)

3 Har jeg ret til retshjælp?

Enhver fysisk person kan ansøge om offentlig retshjælp, hvis han eller hun ikke er i stand til at afholde sagsomkostningerne eller de udgifter, der er nødvendige for at opnå juridisk rådgivning med henblik på at forsvare en rettighed eller en legitim interesse i retfærdighed, uden at bringe vedkommendes eller hans families subsistensmidler i fare.

Ved familie forstås ansøgerens ægtefælle, børn eller andre direkte efterkommere under 18 år samt børn eller andre efterkommere i lige linje på over 18 år, men ikke over 26 år, hvis de er skolesøgende og forsørges af ansøgeren. Som familiemedlem betragtes også en person, der bor hos eller sammen med ansøgeren, dennes børn eller andre efterkommere i lige linje under 18 år samt børn eller andre direkte efterkommere, der er over 18 år, men ikke over 26 år, hvis de er skolesøgende og forsørges af ansøgeren.

Personer, hvis gennemsnitlige månedlige nettoindkomst pr. familiemedlem i de sidste to måneder forud for ansøgningen er mindre end 500 RON, er berettiget til offentlig retshjælp. I sådanne tilfælde udbetales de beløb, der udgør den offentlige retshjælp, fuldt ud af staten. Hvis den gennemsnitlige månedlige nettoindkomst pr. familiemedlem i de sidste to måneder forud for ansøgningen er mindre end 800 RON, betaler staten et forskud svarende til 50 % af de beløb, der udgør den offentlige retshjælp. Indkomsttærsklerne og maksimumbeløbet, der kan ydes i forbindelse med offentlig retshjælp, kan ændres ved beslutning truffet af regeringen.

Der kan også bevilges offentlig retshjælp i andre situationer, der står i rimeligt forhold til ansøgerens behov, hvor faktiske eller anslåede omkostninger i forbindelse med retssagen sandsynligvis vil begrænse den pågældendes effektive adgang til domstolsprøvelse, navnlig på grund af forskellene mellem leveomkostningerne i den medlemsstat, hvor den pågældende har bopæl eller sædvanligt opholdssted, og i Rumænien.

Ved fastsættelsen af indkomstbeløbet tages der hensyn til enhver periodisk indkomst, såsom løn, godtgørelser, honorarer, livrenter, lejeindtægter, overskud af virksomhed eller selvstændig virksomhed og andre aktiviteter samt periodiske beløb som husleje og underholdspligt.

Der ydes offentlig retshjælp uanset ansøgerens økonomiske situation, hvis særloven giver ret til retshjælp eller ret til gratis retshjælp som en beskyttelsesforanstaltning under hensyntagen til særlige omstændigheder såsom minoritet, handicap, særlig status og lignende. I sådanne tilfælde ydes der offentlig retshjælp uanset indkomstkriterier, men kun med henblik på forsvar eller anerkendelse af visse rettigheder eller interesser, der følger af eller er knyttet til den særlige omstændighed, der berettiger, at retten til retshjælp eller gratis retshjælp anerkendes ved lov.

Retten til offentlig retshjælp bortfalder, hvis parten afgår ved døden eller vedkommendes økonomiske situation forbedres til et niveau, der gør det muligt for ham at betale sagsomkostningerne.

(Artikel 4, 5, 8, 8a, 9, 10, 10a, 2, 2a og 50 i hastedekret nr. 51/2008 om offentlig retshjælp i civile sager, godkendt ved lov nr. 193/2008, som ændret og suppleret)

4 Ydes der retshjælp i alle typer sager?

Den offentlige retshjælp, der er omhandlet i dette hastedekret, ydes i civil-, handels-, forvaltnings-, arbejdsmarkeds- og socialforsikringssager samt i andre tilfælde, med undtagelse af straffesager.

(Artikel 3 i hastedekret nr. 51/2008 om offentlig retshjælp i civile sager, godkendt ved lov nr. 193/2008, som ændret og suppleret)

5 Skal man følge en særlig procedure, hvis man ikke selv kan afholde omkostningerne?

Retshjælpsområdet findes der ingen særlig procedure i hastesager.

6 Hvor kan jeg få et skema til brug for en ansøgning om retshjælp?

Ansøgninger om offentlig retshjælp, der indgives i henhold til dette kapitel, udfærdiges i overensstemmelse med ansøgningsskemaet i bilaget, som udgør en integrerende del af dette hastedekret (artikel 49 i hastedekret nr. 51/2008 om offentlig retshjælp i civile sager, godkendt ved lov nr. 193/2008 som ændret og suppleret).

FORMULAR

til ansøgning om retshjælp i en anden EU-medlemsstat

Vejledning:

1) Inden du udfylder ansøgningsskemaet, bedes du læse denne vejledning omhyggeligt.

2) Personen, der udfylder ansøgningen, skal opgive alle de oplysninger, der anmodes om i denne formular.

3) Unøjagtige, utilstrækkelige eller ufuldstændige oplysninger kan forsinke behandlingen af din ansøgning.

4) Opgivelse af urigtige eller ufuldstændige oplysninger i ansøgningen kan have retlige konsekvenser, ansøgningen om retshjælp kan blive afvist, og oplysningerne gives under strafansvar.

5) Vedlæg alle relevante bilag.

6) Bemærk venligst, at denne anmodning ikke har nogen indvirkning på klagefristen.

7) Dater og underskriv ansøgningen.

A1) Oplysninger om ansøgerens identitet

Efternavn og fornavn ..............................................

Fødselsdato og fødested ...........................................

Personnummer ..................................................................

Adresse (bopæl eller opholdssted) ............................................

..........................................................................

Telefon/fax/e-mail ...................................................

A2) Hvis det er relevant, personoplysninger om den retlige repræsentant (forælder, værge, kurator osv.) (udfyldes, hvis ansøgeren er retligt repræsenteret)

Efternavn og fornavn ..............................................

Fødselsdato og fødested ...........................................

Personnummer ..................................................................

Adresse ...............................................................

Telefon/fax/e-mail ...................................................

A3) Hvis det er relevant, personoplysninger om ansøgerens advokat (udfyldes, hvis ansøgeren allerede har en advokat)

Efternavn og fornavn ..............................................

Adresse ...............................................................

Telefon/fax/e-mail ...................................................

B. Oplysninger om den tvist, der søges retshjælp til

Vedlæg kopier af alle bilag.

B1) Tvistens art (skilsmisse, arbejdskonflikt osv.)

B2) Værdi af kravet, hvis det kan udtrykkes i penge, samt den valuta, som fordringens værdi er udtrykt i

B3) Beskrivelse af den situation, hvortil der ansøges om offentlig retshjælp (herunder den kompetente domstol, frist, bevismateriale osv.)

C. Oplysninger om proceduren

Vedlæg kopier af alle bilag.

C1) Den rolle, du har i retssagen (sagsøger eller sagsøgt)

Beskriv genstanden for det søgsmål, der er indbragt for domstolene ...........................

..........................................................................

Modpartens navn og kontaktoplysninger .......................

..........................................................................

C2) Hvis det er relevant, særlige grunde til hurtig behandling af anmodningen

C3) Angiv, hvilke udgifter den skal dække (sæt kryds):

_

|_| a) advokatbistand

_

|_| b) betaling af den sagkyndige

_

|_| c) betaling af den oversætter eller tolk, som anvendes under retssagen

_

|_| c) betaling af fogedsalær

_

|_| e) fritagelser, nedsættelser, rater eller henstand med betaling af retsafgifter og/eller garantier i henhold til lovgivningen, herunder omkostninger og garantier, der skal betales i fuldbyrdelsesfasen.

C4) Angiv, om der anmodes om offentlig retshjælp for at opnå:

_

|_| Advokatbistand under udenretslige procedurer

_

|_| Advokatbistand inden retssagen indledes

_

|_| Advokatbistand (rådgivning og/eller repræsentation) i verserende sager. Oplys venligst:

- registreringsnummer

- retsmøder

- navnet på domstolen

- domstolens adresse

_

|_| Advokatbistand i sager om appel af en retsafgørelse. Oplys venligst:

- navnet på domstolen

- dato for afgørelsen

- begrundelse for ansøgningen om hjælp

- appellen af retsafgørelsen

_

|_| Advokatbistand i fuldbyrdelsessager. Oplys venligst:

- navnet på domstolen

- datoen for afsigelsen af dommen eller for udstedelsen af et andet tvangsfuldbyrdelsesgrundlag.

C6) Angiv venligst, om du har nogen form for forsikring eller andre rettigheder eller ordninger, der kan dække alle eller en del af sagsomkostningerne.

I så fald bedes disse uddybet: ............................................

..........................................................................

..........................................................................

D. Familiesituationen

________

Hvor mange mennesker bor du sammen med? |________|

Hvad er deres relation til dig?

______________________________________________________________________________

| Navn og   | Relation til | Fødselsdato | Dette | Den         |

| fornavn   | ansøger| (for   | person er hun   | ansøger er han     |

| | | de mindreårige)   | udgift   | udgift |

| | | | for ansøgeren?| for denne person?|

|_____________|_____________|______________|________________|__________________|

| | | | _       | _         |

| | | | |_| | |_| |

|_____________|_____________|______________|________________|__________________|

| | | | _       | _         |

| | | | |_| | |_| |

|_____________|_____________|______________|________________|__________________|

Har du forsørgerpligt over for andre, som ikke bor sammen med dig?

______________________________________________________________________________

| Efternavn og fornavn | Relation til ansøgeren   | Fødselsdato         |

| | | (Når der er tale om mindreårige) |

|________________________|_____________________________|_______________________|

| | | |

|________________________|_____________________________|_______________________|

| | | |

|________________________|_____________________________|_______________________|

| | | |

|________________________|_____________________________|_______________________|

Bliver du forsørget af en anden person, som ikke bor sammen med dig?

______________________________________________________________________________

| Efternavn og fornavn                                    | Relation til ansøgeren                                   |

|_____________________________________|________________________________________|

| | |

|_____________________________________|________________________________________|

| | |

|_____________________________________|________________________________________|

| | |

|_____________________________________|________________________________________|

E. Økonomiske oplysninger

Angiv alle oplysninger om din person, din livspartner eller din ægtefælle, eventuelle personer, over for hvem du har forsørgerpligt, eller eventuelle personer, som har forsørgerpligt over for dig.

Hvis du modtager andre økonomiske bidrag end dem, du modtager fra den person, der har forsørgerpligt over for dig, og som ikke bor sammen med dig, bedes du angive dem i afsnit E.1 "Andre indtægter".

Hvis du yder økonomisk støtte til en anden person end den, du har forsørgerpligt over for, og som bor hos dig, bedes du angive dette i afsnit E.3 "Andre udgifter".

Vedlæg alle bilag, der dokumenterer ovennævnte situationer.

Angiv den valuta, som pengeværdierne i tabellen er angivet i, hvis der er tale om en anden valuta end RON.

______________________________________________________________________________

|E.1) Oplysninger om |I. Ansøgeren|II. Ægtefællen eller|III. Personer|IV. Personer |

månedlig indkomst       | |partneren   |som har   |som er|

| | |     |forsørgerpligt |forsørgerberettiget |

| | | | |ansøgeren|

|____________________|_______________|_____________|_____________|_____________|

|Løn,           | | | | |

|godtgørelser: | | | | |

|____________________|_______________|_____________|_____________|_____________|

|Indtægt fra erhvervsvirksomhed: | | | | |

|____________________|_______________|_____________|_____________|_____________|

|Pensioner: | | | | |

|____________________|_______________|_____________|_____________|_____________|

|Indtægter: | | | | |

|____________________|_______________|_____________|_____________|_____________|

|Overførselsindkomster fra                                                         |

|staten: |

|______________________________________________________________________________|

|1) ydelser: | | | | |

|____________________|_______________|_____________|_____________|_____________|

2) arbejdsløshedsunderstøttelse | | | | |

|og social       | | | | |

|sikring: | | | | |

|____________________|_______________|_____________|_____________|_____________|

|Indtægter fra | | | | |

|rettigheder     | | | | |

|i inventar | | | | |

|eller fast ejendom: | | | | |

|____________________|_______________|_____________|_____________|_____________|

|Andre indtægter: | | | | |

|____________________|_______________|_____________|_____________|_____________|

|I ALT: | | | | |

|____________________|_______________|_____________|_____________|_____________|

______________________________________________________________________________

|E.2) Værdien |I. Ansøgeren|II. Ægtefællen eller|III. Personer|IV. Personer |

|af ejendomme     | |partneren   |har   |er|

| | |     |forsørgerpligt |forsørgerberettiget |

| | | | |ansøgeren|

|____________________|_______________|_____________|_____________|_____________|

|Bygningen, hvori   | | | | |

|du bor: | | | | |

|____________________|_______________|_____________|_____________|_____________|

|Anden bygning: | | | | |

|____________________|_______________|_____________|_____________|_____________|

|Grunde: | | | | |

|____________________|_______________|_____________|_____________|_____________|

|Opsparing: | | | | |

|____________________|_______________|_____________|_____________|_____________|

|Aktier: | | | | |

|____________________|_______________|_____________|_____________|_____________|

|Motorkøretøjer: | | | | |

|____________________|_______________|_____________|_____________|_____________|

|Andre formuegoder: | | | | |

|____________________|_______________|_____________|_____________|_____________|

|I ALT: | | | | |

|____________________|_______________|_____________|_____________|_____________|

______________________________________________________________________________

|E.3) Udgifter |I. Ansøgeren|II. Ægtefællen eller|III. Personer|IV. Personer |

|månedlige             | |partneren   |som har   |som er|

| | |     |forsørgerpligt |forsørgerberettiget |

| | | | |ansøgeren|

|____________________|_______________|_____________|_____________|_____________|

|Skatter og afgifter: | | | | |

|____________________|_______________|_____________|_____________|_____________|

|Forsikringspræmier til     | | | | |

|social sikring:| | | | |

|____________________|_______________|_____________|_____________|_____________|

|Lokale skatter: | | | | |

|____________________|_______________|_____________|_____________|_____________|

|Udgifter til        | | | | |

|realkreditlån: | | | | |

|____________________|_______________|_____________|_____________|_____________|

|Husleje og omkostninger til   | | | | |

|vedligeholdelse: | | | | |

|____________________|_______________|_____________|_____________|_____________|

|Udgifter til   | | | | |

|uddannelse: | | | | |

|____________________|_______________|_____________|_____________|_____________|

|Udgifter til   | | | | |

|vedligeholdelse       | | | | |

|børn: | | | | |

|____________________|_______________|_____________|_____________|_____________|

|Rater: | | | | |

|____________________|_______________|_____________|_____________|_____________|

|Tilbagebetaling af     | | | | |

|lån: | | | | |

|____________________|_______________|_____________|_____________|_____________|

|Lovpligtige forpligtelser til | | | | |

|underhold af | | | | |

|andre personer: | | | | |

|____________________|_______________|_____________|_____________|_____________|

|Andre udgifter: | | | | |

|____________________|_______________|_____________|_____________|_____________|

|I ALT: | | | | |

|____________________|_______________|_____________|_____________|_____________|

Jeg bekræfter på tro og love, at de afgivne oplysninger er korrekte og fuldstændige, og jeg forpligter mig til straks at indberette enhver ændring i min økonomiske situation til den myndighed, der er kompetent til at behandle ansøgningen.

Udfærdiget i: ..........................

Den: ......................................

Underskrift.................................

7 Hvilke dokumenter skal indsendes sammen med ansøgningen om retshjælp?

Ansøgningen om offentlig retshjælp skal indgives skriftligt og indeholde oplysninger om genstanden for og arten af den sag, hvortil der ansøges om offentlig retshjælp, ansøgerens identitet og personnummer, ansøgerens og dennes families bopæl og økonomiske situation, dokumentation for ansøgerens og hans eller hendes families indkomst samt dokumentation for underholds- eller andre betalingsforpligtelser. Ansøgningen skal også ledsages af en erklæring på tro og love om, at ansøgeren skal angive, om han i løbet af de sidste 12 måneder allerede har modtaget offentlig retshjælp, i hvilken form og hvorfor, samt størrelsen af denne hjælp.

Retten kan anmode om præciseringer og beviser fra parterne eller skriftlige oplysninger fra de kompetente myndigheder.

Udenretslig bistand ydes af den retshjælpstjeneste, der er oprettet i hvert advokatsamfund, på grundlag af en ansøgning, hvis model er godkendt af afdelingen for koordinering af retshjælp, og som skal indeholde oplysninger om genstanden for og arten af ansøgningen om bistand, ansøgerens identitet og personnummer, bopæl og økonomisk situation for ansøgeren og dennes familie, og der skal vedlægges dokumentation for ansøgerens og hans eller hendes families indkomst samt bevis for eventuelle underholds- eller betalingsforpligtelser.

Ansøgningen skal også ledsages af en erklæring på tro og love om, at ansøgeren skal angive, om han i løbet af de sidste 12 måneder allerede har modtaget offentlig retshjælp, i hvilken form og hvorfor, samt størrelsen af denne hjælp.

Dokumentation for ansøgerens økonomiske situation kan hovedsagelig føres ved hjælp af følgende dokumenter:

• en attest, der attesterer ansøgerens og andre familiemedlemmers indkomst
• "familiebogen" og, hvis det er relevant, fødselsattester
• erklæring om invaliditet for ansøgeren eller barnet, alt efter hvad der er relevant
• en erklæring på tro og love om, at ansøgeren og andre medlemmer af hans/hendes familie ikke modtager yderligere indtægter
• en tro og love-erklæring om ansøgerens og dennes families formueforhold
• en erklæring på tro og love om, at ansøgeren og/eller den anden forælder eller barnet ikke er overdraget til eller placeret hos et bemyndiget privat organ, en autoriseret offentlig tjeneste eller en juridisk enhed
• bevis udstedt af de kompetente myndigheder for ansøgerens eller i givet fald de øvrige familiemedlemmers skattepligtige formue
• andre dokumenter, der er nødvendige for at fastslå retten til retshjælp i overensstemmelse med loven.

(Artikel 14 i hastedekret nr. 51/2008 om offentlig retshjælp i civile sager, godkendt ved lov nr. 193/2008, som ændret og suppleret, og artikel 73 i lov nr. 51/1995 om organisation og udøvelse af advokaterhvervet, som ændret og suppleret).

8 Hvor skal jeg indgive min ansøgning om retshjælp?

Ansøgningen om offentlig retshjælp indgives til den domstol, der er kompetent til at træffe afgørelse i den sag, hvor der ansøges om retshjælp. I tilfælde af offentlig retshjælp, der søges med henblik på fuldbyrdelse af en afgørelse, henhører anmodningen under den fuldbyrdende rets kompetence. Hvis den kompetente ret ikke kan fastslås, ligger kompetencen hos den ret, i hvis retskreds ansøgeren har bopæl eller sædvanligt opholdssted.

Hvis der ansøges om offentlig retshjælp i en verserende retssag, behandles ansøgningen eller i givet fald ansøgninger om offentlig retshjælp, medmindre andet er fastsat i loven, af den afdeling, der er ansvarlig for behandlingen af hovedkravet.

Der ydes offentlig retshjælp på et hvilket som helst tidspunkt under retssagen, regnet fra datoen for den pågældende persons indgivelse af anmodningen, og den skal opretholdes under hele den retssag, hvor der er anmodet om retshjælp. Ansøgningen om offentlig retshjælp er fritaget for stempelafgift.

Der kan bevilges offentlig retshjælp i forbindelse med appel ved indgivelse af en ny ansøgning. En ansøgning om offentlig retshjælp i forbindelse med appel skal indgives til den ret, hvis afgørelse anfægtes inden for fristen for anlæggelse af appel, og behandles hurtigst muligt af et andet panel end det, der har truffet afgørelse om sagens realitet.

Indgivelsen af ansøgningen om offentlig retshjælp medfører en enkelt afbrydelse af klagefristen, hvis ansøgeren fremlægger dokumentation inden for en frist på højst 10 dage. Fra datoen for forkyndelsen af den dom, hvorved ansøgningen om offentlig retshjælp eller i givet fald anmodningen om genoptagelse er blevet afgjort, dvs. imødekommet eller afslået, begynder en ny søgsmålsfrist.

Hvis ansøgningen om offentlig retshjælp imødekommes, underretter retten straks ansøgeren og advokatsamfundet om afgørelsen. Advokatsamfundet skal inden for 48 timer udpege en advokat med ret til at give møde for appelretten. Datoen for udpegelsen af advokaten og dennes personoplysninger meddeles retten og ansøgeren inden for højst 48 timer. Fra datoen for udpegelsen af advokaten begynder en ny søgsmålsfrist.

Udenretslig bistand ydes af den retshjælpstjeneste, der er oprettet i hvert advokatsamfund, på grundlag af en ansøgning, hvis model er godkendt af afdelingen for koordinering af retshjælp, og som skal indeholde oplysninger om genstanden for og arten af ansøgningen om bistand, ansøgerens identitet og personnummer, bopæl og økonomisk situation for ansøgeren og dennes familie, og der skal vedlægges dokumentation for ansøgerens og hans eller hendes families indkomst samt bevis for eventuelle underholds- eller betalingsforpligtelser.

Ansøgningen skal også ledsages af en erklæring på tro og love om, at ansøgeren skal angive, om han i løbet af de sidste 12 måneder allerede har modtaget offentlig retshjælp, i hvilken form og hvorfor, samt størrelsen af denne hjælp.

Anmodningen om udenretslig bistand skal indgives til retshjælpstjenesten og behandles inden for en frist på højst 15 arbejdsdage fra datoen for registreringen ved en afgørelse om accept eller afvisning, alt efter omstændighederne. Afgørelsen forkyndes for den, der har fremsat begæringen, senest 5 arbejdsdage efter datoen for afgørelsen. Afgørelsen om afslag på anmodningen om udenretslig bistand kan appelleres til advokatrådet senest 5 dage efter forkyndelsen. Sager til prøvelse af afgørelsen om afslag behandles hurtigst muligt af advokatrådet på det første møde i advokatrådet.

(Artikel 11, 12 og 13 i hastedekret nr. 51/2008 om offentlig retshjælp i civile sager, godkendt ved lov nr. 193/2008, som ændret og suppleret, og artikel 73 i lov nr. 51/1995 om organisation og udøvelse af advokaterhvervet, som ændret og suppleret).

9 Hvordan finder jeg ud af, om jeg har ret til retshjælp?

Retten træffer afgørelse om ansøgningen om offentlig retshjælp, uden at parterne er blevet indkaldt, ved en begrundet afgørelse under et lukket retsmøde. Den pågældende kan indgive en anmodning om fornyet prøvelse af afgørelsen om afslag på ansøgningen om offentlig retshjælp inden for en frist på 5 dage fra datoen for forkyndelsen af afgørelsen. Anmodningen om fornyet prøvelse behandles ved et lukket retsmøde af et andet panel, og retten træffer en uigenkaldelig afgørelse.

Hvis ansøgningen om offentlig retshjælp er blevet godkendt i form af advokatbistand, skal den ansøgning, der er vedlagt afgørelsen om godkendelse, straks sendes til den afdeling af advokatsamfundet, der hører under denne rets jurisdiktion. Advokatsamfundets formand eller den advokat, som formanden her uddelegeret denne beslutning til, skal inden for en frist på 3 dage udpege en advokat, der er optaget i retshjælpsregistret, som han videresender afgørelsen til sammen med forkyndelsen af beskikkelsen. Advokatsamfundets formand skal også oplyse modtageren af den offentlige retshjælp om navnet på den beskikkede advokat. Modtageren af den offentlige retshjælp kan selv ansøge om beskikkelse af en bestemt advokat med dennes samtykke på de i loven fastsatte betingelser.

Anmodningen om udenretslig bistand skal indgives til retshjælpstjenesten i hvert advokatsamfund og behandles inden for højst 15 arbejdsdage fra datoen for registreringen ved en afgørelse om accept eller afslag, alt efter omstændighederne. Afgørelsen forkyndes for den, der har fremsat begæringen, senest 5 arbejdsdage efter datoen for afgørelsen. I overensstemmelse med afgørelsen om udenretslig bistand udpeger formanden for det kompetente advokatsamfund en advokat, der er optaget i advokatsamfundets retshjælpsregister. Afhængigt af mulighederne kan formanden for advokatsamfundet godkende ydelse af udenretslig bistand fra en advokat, der er valgt af den person, der modtager retshjælp.

(Artikel 15 i hastedekret nr. 51/2008 om offentlig retshjælp i civile sager, godkendt ved lov nr. 193/2008, som ændret og suppleret, og artikel 71 og 73 i lov nr. 51/1995 om organisation og udøvelse af advokaterhvervet, som ændret og suppleret).

10 Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har ret til retshjælp?

Offentlig retshjælp i form af advokatbistand ydes i henhold til bestemmelserne i lov nr. 51/1995 om organisation og udøvelse af advokaterhvervet, der er genudgivet som ændret og suppleret for så vidt angår retshjælp eller gratis retshjælp.

Hvis ansøgningen om offentlig retshjælp er blevet godkendt i form af advokatbistand, skal den ansøgning, der er vedlagt afgørelsen om godkendelse, straks sendes til den afdeling af advokatsamfundet, der hører under denne rets jurisdiktion. Advokatsamfundets formand eller den advokat, som formanden her uddelegeret denne beslutning til, skal inden for en frist på 3 dage udpege en advokat, der er optaget i retshjælpsregistret, som han videresender afgørelsen til sammen med forkyndelsen af beskikkelsen. Advokatsamfundets formand skal også oplyse modtageren af den offentlige retshjælp om navnet på den beskikkede advokat. Modtageren af den offentlige retshjælp kan selv ansøge om beskikkelse af en bestemt advokat med dennes samtykke på de i loven fastsatte betingelser.

Advokatbistand kan også være udenretslig og bestå i rådgivning, indgivelse af anmodninger, andragender, sagsanlæg, indledning af andre retlige procedurer samt repræsentation ved offentlige myndigheder eller institutioner, bortset fra retslige myndigheder, eller som har retslig kompetence, med henblik på at gøre legitime rettigheder eller interesser gældende. Udenretslig bistand skal føre til, at ansøgeren får klare og tilgængelige oplysninger i overensstemmelse med de gældende lovbestemmelser om de kompetente institutioner og, hvor det er muligt, i overensstemmelse med de ved lov fastsatte betingelser, frister og procedurer for anerkendelse, indrømmelse eller udøvelse af den rettighed eller de interesser, som ansøgeren gør krav på. Udenretslig bistand ydes i henhold til bestemmelserne i lov nr. 51/1995 som genudgivet med ændringer og tilføjelser.

Anmodningen om udenretslig bistand skal indgives til retshjælpstjenesten i hvert advokatsamfund og behandles inden for højst 15 arbejdsdage fra datoen for registreringen ved en afgørelse om accept eller afslag, alt efter omstændighederne. Afgørelsen forkyndes for den, der har fremsat begæringen, senest 5 arbejdsdage efter datoen for afgørelsen. Afgørelsen om afslag på anmodningen om udenretslig bistand kan appelleres til advokatrådet senest 5 dage efter forkyndelsen. Sager til prøvelse af afgørelsen om afslag behandles hurtigst muligt af advokatrådet på det første møde i advokatrådet.

I overensstemmelse med afgørelsen om udenretslig bistand udpeger formanden for det kompetente advokatsamfund en advokat, der er optaget i advokatsamfundets retshjælpsregister. Hvis det er muligt, kan formanden for advokatsamfundet godkende udenretslig bistand fra en advokat, der er valgt af den person, der har fået bevilget retshjælp.

Hvis ansøgningen om offentlig retshjælp godkendes i form af betaling af honorarer til sagkyndige, oversættere eller tolke, skal det i afgørelsen om godkendelse også angives, hvilke foreløbige honorarer, der skal betales til dem. Når den tjenesteydelse, for hvilken de foreløbige honorarer er betalt, er leveret, fastsætter retten de endelige honorarer.

Hvis ansøgningen om offentlig retshjælp imødekommes i form af betaling af fogedens salær, skal det i afgørelsen om godkendelse også angives, hvilke foreløbige honorarer der skal betales til fogederne, afhængigt af sagens kompleksitet på det pågældende tidspunkt. Anmodningen og afgørelsen om accept sendes straks til det stedlige fogedkammer inden for den pågældende rets stedlige kompetence. Bestyrelsen for det stedlige fogedkammer skal inden for 3 dage udpege en foged, som den fremsender afgørelsen til, sammen med meddelelsen om udpegelsen. Præsidenten skal også underrette modtageren af den offentlige retshjælp om navnet på den udpegede foged. Modtageren af den offentlige retshjælp kan selv ansøge om udpegelse af en bestemt foged med stedlig kompetence.

Efter at have udført de opgaver, der er fastsat i loven og i statutten for fogeden, skal retten efter anmodning fra fogeden fastsætte de endelige honorarer, alt efter sagens kompleksitet og omfanget af aktiviteten, inden for de ved lov fastsatte grænser.

Hvis anmodningen om lempelser i forbindelse med betaling af retsafgifter accepteres, fastsætter afgørelsen enten betalingsfritagelsen eller i givet fald nedsættelsessatsen, betalingsfristerne og betalingernes størrelse. Hvis de skyldige retsafgifter beløber sig til mere end det dobbelte af ansøgerens husstands månedlige nettoindkomst i den måned, der går forud for ansøgningen om offentlig retshjælp, fordeles betalingen således, at den månedlige betaling ikke overstiger halvdelen af familiens nettoindkomst, hvis retten ikke finder det nødvendigt at yde en anden mere favorabel form for støtte. Betaling af retsafgifter kan fordeles over højst 48 månedlige rater.

(Artikel 23, 24, 25, 32, 33, 34 og 35 i hastedekret nr. 51/2008 om offentlig retshjælp i civile sager, godkendt ved lov nr. 193/2008, som ændret og suppleret, og artikel 71 og 73 i lov nr. 51/1995 om organisation og udøvelse af advokaterhvervet, som ændret og suppleret).

11 Hvem vælger en advokat til mig, hvis jeg har ret til retshjælp?

Offentlig retshjælp i form af advokatbistand ydes i henhold til bestemmelserne i lov nr. 51/1995 om organisation og udøvelse af advokaterhvervet, der er genudgivet med ændringer og tilføjelser, for så vidt angår retshjælp eller gratis retshjælp.

Hvis ansøgningen om offentlig retshjælp er blevet godkendt i form af advokatbistand, skal den ansøgning, der er vedlagt afgørelsen om godkendelse, straks sendes til den afdeling af advokatsamfundet, der hører under denne rets jurisdiktion. Advokatsamfundets formand eller den advokat, som formanden her uddelegeret denne beslutning til, skal inden for en frist på 3 dage udpege en advokat, der er optaget i retshjælpsregistret, som han videresender afgørelsen til sammen med forkyndelsen af beskikkelsen. Advokatsamfundets formand skal også oplyse modtageren af den offentlige retshjælp om navnet på den beskikkede advokat. Modtageren af den offentlige retshjælp kan selv ansøge om beskikkelse af en bestemt advokat med dennes samtykke på de i loven fastsatte betingelser.

Med hensyn til udenretslig bistand udpeger formanden for det kompetente advokatsamfund i overensstemmelse med afgørelsen om udenretslig bistand en advokat, der er registreret i advokatsamfundets retshjælpsregister. Hvis det er muligt, kan formanden for advokatsamfundet godkende udenretslig bistand fra en advokat, der er valgt af den person, der har fået bevilget retshjælp.

(Artikel 23 og 35 i hastedekret nr. 51/2008 om offentlig retshjælp i civile sager, godkendt ved lov nr. 193/2008, som ændret og suppleret, og artikel 71 og 73 i lov nr. 51/1995 om organisation og udøvelse af advokaterhvervet, som ændret og suppleret)

12 Dækker retshjælpen alle sagens omkostninger?

Der kan ydes følgende typer af offentlig retshjælp:

a) betaling af honorarer for repræsentation, retshjælp og, hvor det er relevant, forsvar gennem en advokat, der er udpeget eller valgt, med henblik på at udøve eller beskytte en rettighed eller en legitim interesse i retfærdighed eller for at forebygge retssager, i det følgende benævnt "advokatbistand"

b) betaling af den sagkyndige, oversætter eller tolk, der er ansat under retssagen, med godkendelse fra den kompetente ret eller myndighed, hvis betalingen i henhold til loven skal betales af den person, der søger offentlig retshjælp

c) betaling af fogedsalær

d) fritagelser, nedsættelser, rater eller henstand med betaling af retsafgifter i henhold til lovgivningen, herunder dem, der forfalder i tvangsfuldbyrdelsesfasen.

Når der ydes offentlig retshjælp til statsborgere i Den Europæiske Unions medlemsstater eller til andre personer, der har bopæl eller sædvanligt opholdssted på en medlemsstats område, kan den godkendte offentlige retshjælp også omfatte:

a) udgifter til oversættelse af dokumenter, der er indgivet af modtageren, og som den kompetente ret eller myndighed har anmodet om med henblik på at afgøre sagen, anmodninger og dertil knyttede dokumenter, der er sendt eller modtaget i overensstemmelse med bestemmelserne i dette kapitel, og som er fritaget for legalisering eller andre tilsvarende formaliteter

b) tolkebistand i sagen ved den kompetente ret/myndighed

c) udgifter til rejse til Rumænien, som modtageren af bistanden eller en anden person skal afholde efter anmodning fra den kompetente ret eller myndighed, eller hvis loven kræver, at en af disse personer er til stede.

Der kan ydes offentlig retshjælp, særskilt eller kumulativt, i en af ovennævnte former. Størrelsen af den offentlige retshjælp, der ydes særskilt eller kumulativt i en hvilken som helst form til advokatbistand, en sagkyndig, en oversætter, en tolk eller en foged, må i en periode på et år ikke overstige det maksimale beløb svarende til 12 bruttomindstelønninger pr. land i det år, hvor ansøgningen om retshjælp indgives.

(Artikel 6, 7 og 44 i hastedekret nr. 51/2008 om offentlig retshjælp i civile sager, godkendt ved lov nr. 193/2008, som ændret og suppleret).

13 Hvem afholder de øvrige omkostninger, hvis jeg kun har ret til begrænset retshjælp?

De omkostninger, som parten er blevet fritaget for eller fået reduceret som følge af tildeling af offentlig retshjælp, afholdes af den anden part, hvis denne har tabt sagen. Den tabende part skal betale disse beløb til staten.

Hvis den part, der har modtaget den offentlige retshjælp, taber sagen, forbliver ansvaret for de udgifter, der er forudbetalt af staten, hos staten. Retten kan dog i forbindelse med sagens behandling pålægge den part, der har modtaget den offentlige retshjælp, helt eller delvist at tilbagebetale de udgifter, som staten har afholdt, hvis den pågældendes manglende omhu under retssagen har ført til, at retssagen er blevet tabt, eller hvis det ved en retsafgørelse er konstateret, at sagen er blevet gennemført uretmæssigt.

(Artikel 18 og 19 i hastebekendtgørelse nr. 51/2008 om offentlig retshjælp i civile sager, godkendt ved lov nr. 193/2008, som ændret og suppleret).

14 Kan der også ydes retshjælp i appelsager?

Hvis afgørelsen i den sag, for hvilken den offentlige retshjælp er blevet godkendt, kan appelleres, omfatter den offentlige retshjælp, der er ydet i den umiddelbart foregående fase af retssagen i den form, der er fastsat i form af advokatbistand, automatisk affattelsen af stævningen og begrundelsen for appellen samt udøvelsen af og støtten til appellen.

Den afgørelse, der er truffet med ret til appel, samt en kopi af afgørelsen om bevilling af offentlig retshjælp forkyndes straks for advokatsamfundet med henblik på verifikation og bekræftelse eller i givet fald udpegelse af en advokat, der har møderet for appeldomstolen. I forbindelse med appellen har advokaten ret til særskilte salærer, der fastsættes i overensstemmelse med loven af den ret, der har kompetence til at påkende appellen.

Hvis parten ikke har modtaget offentlig retshjælp i appelsagens indledende fase, skal der anmodes om offentlig retshjælp ved indgivelse af en ny anmodning.

Fra den dato, hvor advokaten udpeges eller bekræftes, begynder en ny søgsmålsfrist. Datoen for udpegelsen af advokaten og oplysningerne om advokatens identitet meddeles retten og ansøgeren inden for højst 48 timer.

Den domstol, der er kompetent til at behandle appellen, kontrollerer, om betingelserne for offentlig retshjælp er opfyldt. Hvis retten konstaterer, at betingelserne ikke længere er opfyldt, bestemmer den ved dom, at den indstilles, og pålægger parten helt eller delvist at godtgøre de omkostninger, som staten har udbetalt i form af advokatsalærer.

(Artikel 13a i hastebekendtgørelse nr. 51/2008 om offentlig retshjælp i civile sager, godkendt ved lov nr. 193/2008, som ændret og suppleret).

15 Kan et tilsagn om retshjælp tilbagekaldes, før sagen er afsluttet (eller endog efter, at der er truffet en endelig afgørelse i sagen)?

Retten til offentlig retshjælp bortfalder, hvis parten afgår ved døden eller forbedrer sin økonomiske situation til et niveau, der gør det muligt for ham at betale sagsomkostningerne.

Ved modtagelsen af ansøgningen om offentlig retshjælp underrettes ansøgeren om, at den anden parts omkostninger i tilfælde af, at sagen tabes, vil blive afholdt af ansøgeren, samt om muligheden for at skulle tilbagebetale de beløb, der er modtaget i form af offentlig retshjælp, hvis en berørt person anlægger sag ved den domstol, der bevilgede den offentlige retshjælp, og fremlægger bevis for den faktiske situation for den person, hvortil anmodningen blev imødekommet. Offentlig retshjælp må ikke suspenderes i forbindelse med nye efterforskninger.

Hvis retten konstaterer, at ansøgningen om offentlig retshjælp er indgivet i ond tro og skjuler sandheden, vil den ved en afgørelse pålægge den person, der uretmæssigt har modtaget offentlig retshjælp, at tilbagebetale de beløb, som han eller hun blev fritaget for, som erstatning og betale en bøde på op til 5 gange det beløb, for hvilket han eller hun uretmæssigt er blevet fritaget. Kun en anmodning om fornyet undersøgelse med krav om en revision eller en reduktion af erstatningen eller bøden kan indgives mod denne beslutning. Anmodningen indgives senest 5 dage efter forkyndelsen af afgørelsen og behandles af et andet panel med en uigenkaldelig afgørelse.

Hvis modtageren af den offentlige støtte ved en endelig og uigenkaldelig retsafgørelse erhverver varer eller gældsbeviser, hvis værdi eller beløb overstiger 10 gange det tildelte offentlige støttebeløb, skal støttemodtageren tilbagebetale den offentlige støtte. Tilbagebetalingsproceduren er den, der er fastsat i nærværende hastedekret kapitel III.

(Artikel 10, artikel 14, artikel 17 og artikel 50b i hastedekret nr. 51/2008 om offentlig retshjælp i civile sager, godkendt ved lov nr. 193/2008, som ændret og suppleret).

16 Kan jeg anfægte et afslag på retshjælp?

Retten træffer afgørelse om ansøgningen om offentlig retshjælp, uden at parterne er blevet indkaldt, ved en begrundet afgørelse under et lukket retsmøde. Den pågældende kan indgive en anmodning om fornyet prøvelse af afgørelsen om afslag på ansøgningen om offentlig retshjælp inden for en frist på 5 dage fra datoen for forkyndelsen af afgørelsen. Anmodningen om fornyet prøvelse behandles ved et lukket retsmøde af et andet panel, og retten træffer afgørelse med en uigenkaldelig afgørelse.

Der kan gives afslag på offentlig retshjælp, hvis der uretmæssigt ansøges om retshjælp, hvis de anslåede omkostninger ikke står i rimeligt forhold til værdien af sagens genstand, og når der ikke søges om bevilling af offentlig retshjælp til forsvar af en legitim interesse eller til en handling, der er i strid med den offentlige orden eller forfatningsretten.

Hvis det krav, for hvilket der kræves offentlig retshjælp, falder ind under den kategori, der er berettiget til mægling eller andre alternative forligsprocedurer, kan ansøgningen om offentlig retshjælp afvises, hvis det bevises, at ansøgeren om offentlig retshjælp har nægtet at følge en sådan procedure, inden sagen indledes.

Der kan gives afslag på offentlig retshjælp, hvis ansøgeren kræver erstatning for skade på hans eller hendes image, ære eller omdømme, selv om han ikke har lidt nogen økonomisk skade, og hvis der er tale om et krav, der udspringer af ansøgerens erhvervsvirksomhed eller virksomhed som selvstændig erhvervsdrivende.

Når der ydes offentlig retshjælp til statsborgere i Den Europæiske Unions medlemsstater eller til andre personer, der har bopæl eller sædvanligt opholdssted på en medlemsstats område, kan den rumænske centralmyndighed afslå at videresende en ansøgning om retshjælp til en anden medlemsstat, hvis den er åbenbart grundløs eller falder uden for anvendelsesområdet for direktiv (EF) nr. 8/2003. Hvis den kompetente myndighed i den anmodede medlemsstat giver afslag på ansøgningen om retshjælp, kræver den rumænske centrale myndighed, at ansøgeren godtgør udgifterne til oversættelse.

(Artikel 15, 16, 45 og 46 i hastedekret nr. 51/2008 om offentlig retshjælp i civile sager, godkendt ved lov nr. 193/2008, som ændret og suppleret).

Yderligere oplysninger

Relevante links:

Den nationale sammenslutning af advokatsamfund i Rumænien

1 Hvilke omkostninger er der forbundet med retssager, og hvem skal normalt afholde dem?

Sagsomkostningerne omfatter navnlig parternes og deres repræsentanters udgifter, herunder retsafgifter, tabt arbejdsfortjeneste for parterne og deres juridiske repræsentanter, udgifter i forbindelse med indsamling af bevismateriale, notarens honorarer og udgifter for handlinger udført som retsfuldmægtig, bobehandlerens honorarer og udgifter, udgifter til tolkning og udgifter til repræsentation, når den varetages af en advokat.

Hver part bærer sine egne omkostninger i forbindelse med sagen og sine egne omkostninger til repræsentation. De fælles omkostninger betales af parterne i forhold til deres deltagelse i sagen og sagsbehandlingen.

Hvis en part får tildelt en advokat til at repræsentere sig, betaler staten advokatens honorar og repræsentationsomkostninger.

I forbindelse med arvesager betales notarens honorarer og omkostninger af arvingen, forudsat at boet ikke er insolvent. Hvis der er flere arvinger, betaler de disse omkostninger i forhold til nettoværdien af deres andel i boet. I andre tilfælde dækkes disse omkostninger af staten.

2 Hvad er retshjælp helt præcist?

Udtrykket "retshjælp" er defineret i lov nr. 327/2005 Saml. om ydelse af retshjælp til personer i materielle vanskeligheder og om ændring og supplering af lov nr. 586/2003 Saml. om advokatvirksomhed og om ændring og supplering af lov nr. 455/1991 Saml. om håndværk, handel og erhverv, som ændret ved lov nr. 8/2005 Saml. ("retshjælpsloven"). Retshjælpslovens artikel 4, litra a), bestemmer, at "retshjælp består i levering af juridiske tjenesteydelser til personer, der er berettiget til dem i henhold til denne lov, inden for rammerne af udøvelsen af deres rettigheder, herunder især rådgivning om juridiske spørgsmål, bistand i udenretslige retssager, herunder procedurer for bilæggelse af tvister ved mægling, udarbejdelse af sagsfremstillinger for domstolene, repræsentation i retssager og udførelse af handlinger i forbindelse hermed samt hel eller delvis betaling af de dermed forbundne omkostninger".

Der findes flere oplysninger på retshjælpscentrets hjemmeside, som også er tilgængelig på engelsk.

3 Hvilke betingelser er der for bevilling af retshjælp?

Retshjælpscentret tilbyder indledende konsultationer.

Enhver fysisk person kan drage fordel af en indledende konsultation. Formålet med denne konsultation er at:

1. redegøre for betingelserne for at yde retshjælp
2. yde grundlæggende juridisk rådgivning
3. henlede opmærksomheden på risikoen for, at en frist ikke overholdes i dette tilfælde
4. at bistå med at udfylde en ansøgning om retshjælp.

En indledende konsultation tilbydes kun én gang i højst én time i forbindelse med en retssag. I henhold til loven skal der betales et gebyr på 4,50 EUR for en indledende konsultation.

I henhold til betingelserne i retshjælpsloven kan der i tilfælde af nationale tvister ydes retshjælp til alle fysiske personer, mens der i tilfælde af grænseoverskridende tvister kun kan ydes retshjælp til fysiske personer, der har bopæl eller sædvanligt opholdssted på en medlemsstats område (herunder alle EU-medlemsstater med undtagelse af Danmark).

"Berettigede personer" er fysiske personer, der har fået ret til retshjælp ved en endelig afgørelse fra retshjælpscentret efter at have bevist, at de opfylder kravene i artikel 6 i retshjælpsloven.

Ved "berettigede udenlandske statsborgere" forstås fysiske personer, der opfylder betingelserne i retshjælpsloven for ydelse af retshjælp i grænseoverskridende sager, og hvis ret til retshjælp er blevet indrømmet ved en endelig afgørelse fra retshjælpscentret.

Ved "berettigede statsborgere" forstås fysiske personer, der har deres faste eller midlertidige opholdssted på Den Slovakiske Republiks område, og som ansøger om retshjælp i en anden medlemsstat, hvor den kompetente domstol behandler den grænseoverskridende tvist.

En fysisk person har ret til retshjælp, hvis han eller hun samtidig opfylder følgende tre betingelser (disse betingelser skal være opfyldt i tilfælde af nationale tvister; de vedrører ikke gældssaneringsprocedurer for fysiske personer):

a) Personen befinder sig i en situation med materielle afsavn, dvs. at han/hun modtager ydelser og understøttelse, der tilbydes de fattige, eller at hans/hendes indkomst ikke overstiger 1,4 gange eksistensminimum (eller er højst 1,6 gange eksistensminimum, hvis retshjælpen ydes med et økonomisk bidrag på de betingelser, der er fastsat ved lov), og at han/hun ikke er i stand til at betale for retshjælp med egne midler (de dokumenter, der beviser indkomsten, må ikke være ældre end tre måneder).

b) Appellen er ikke åbenbart dømt til at mislykkes.

c) Værdien af tvistens genstand er højere end den mindsteløn, der er fastsat i den pågældende lov (dette gælder ikke for tvister, hvor værdien af genstanden ikke kan bestemmes, f.eks. vedrørende rettigheder og forpligtelser over for mindreårige børn).

4 Ydes der retshjælp i alle typer sager?

I henhold til retshjælpsloven kan der ydes retshjælp i civilretlige, arbejdsretlige og familieretlige sager, sager om gældseftergivelse i henhold til en særlig forordning, sager ved forvaltningsdomstolen og i dette tilfælde også i sager ved Den Slovakiske Republiks forfatningsdomstol ("interne tvister").

I grænseoverskridende tvister kan der ydes retshjælp i henhold til loven om retshjælp i civilretlige, familieretlige, handelsretlige og asylretlige sager, sager om administrativ udvisning, sager om frihedsberøvelse af en tredjelandsstatsborger, sager om frihedsberøvelse af en ansøger, sager om tildeling af asyl og, i dette tilfælde også i sager ved forvaltningsdomstolen og i sager ved Den Slovakiske Republiks forfatningsdomstol samt til personer, over for hvem gyldigheden af en arbejdsret er blevet suspenderet i henhold til en særlig forordning, i sager vedrørende indgivelse af en ansøgning om en nødforanstaltning.

Retshjælpscentret har ikke kompetence til at behandle strafferetlige spørgsmål.

5 Skal man følge en særlig procedure, hvis man ikke selv kan afholde omkostningerne?

Ja, hvis ansøgerne risikerer at overskride en frist, kan de ansøge om midlertidig retshjælp fra retshjælpscentret, samtidig med at de indsender deres ansøgning, forudsat at de godtgør, at de risikerer at overskride en bestemt frist. Retshjælpscentret træffer derefter hurtigst muligt en afgørelse om, hvorvidt der skal ydes foreløbig retshjælp, inden der træffes afgørelse om retten til retshjælp.

6 Hvor kan jeg få et skema til brug for en ansøgning om retshjælp?

Ansøgninger kan fås på retshjælpscentrets hjemmeside og på alle centrets kontorer.

7 Hvilke dokumenter skal indsendes sammen med ansøgningen om retshjælp?

Der skal være tale om dokumenter, der dokumenterer de oplysninger, der er givet i ansøgningsskemaet, og som beviser ansøgerens materielle afsavn (dokumenter, der beviser materielle afsavn, må ikke være ældre end tre måneder).

8 Hvor skal jeg indgive min ansøgning om retshjælp?

På det retshjælpscenters kontor, der ligger tættest på det sted, hvor ansøgeren har sit faste, midlertidige eller i givet fald sædvanlige opholdssted. Der findes flere oplysninger på retshjælpscentrets hjemmeside.

9 Hvordan finder jeg ud af, om jeg har ret til retshjælp?

Retshjælpscentret beslutter, om der skal ydes retshjælp, inden for 30 dage efter modtagelsen af en ansøgning (60 dage i tilfælde af en grænseoverskridende ansøgning). Afgørelsen sendes pr. anbefalet brev eller elektronisk, med en avanceret elektronisk signatur, til ansøgerens aktiverede elektroniske postkasse.

10 Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har ret til retshjælp?

Efter opfordring fra retshjælpscentret skal ansøgerne underskrive en retshjælpskontrakt direkte med centret eller med en udpeget advokat og give centret eller den udpegede advokat fuldmagt til at foretage handlinger i forbindelse med ydelse af retshjælp inden for tre måneder fra den dato, hvor afgørelsen om tildeling af retten til gratis retshjælp er blevet endelig.

11 Hvem vælger en advokat til mig, hvis jeg har ret til retshjælp?

I afgørelsen om tildeling af retten til retshjælp udpeger retshjælpscentret en advokat, en jurist fra centret eller en mægler til at repræsentere den berettigede person i retten eller i mæglingsproceduren, hvis dette er nødvendigt for at beskytte hans/hendes interesser.

12 Dækker retshjælpen alle sagens omkostninger?

Retshjælpscentret træffer afgørelse om at yde fuld retshjælp eller retshjælp med et økonomisk bidrag på 20 % til udgifterne til advokatbistand eller nægter at yde denne ret.

13 Hvem afholder de øvrige omkostninger, hvis jeg kun har ret til begrænset retshjælp?

Ikke relevant.

14 Kan der også ydes retshjælp i appelsager?

Ja, der ydes også retshjælp i forbindelse med almindelige og ekstraordinære appel- og fuldbyrdelsessager.

15 Kan et tilsagn om retshjælp tilbagekaldes, før sagen er afsluttet (eller endog efter, at der er truffet en endelig afgørelse i sagen)?

Ja, retshjælpen kan også inddrages før den endelige afslutning af sagen. De omstændigheder, under hvilke retshjælp kan inddrages, er reguleret i artikel 14 i retshjælpsloven.

Retshjælpscentret kan beslutte at inddrage retshjælpen under følgende omstændigheder:

• hvis den berettigede person ikke samarbejder behørigt med centret eller den beskikkede advokat
• hvis der i forbindelse med den ydede retshjælp sker ændringer i den berettigede persons indkomst og økonomiske situation, og han eller hun ikke længere opfylder betingelserne i artikel 6, stk. 1, litra a), for fortsat at have ret til retshjælp
• hvis den berettigede person ikke underskriver en kontrakt med den beskikkede advokat eller giver centret eller den beskikkede advokat fuldmagt til centret eller den beskikkede advokat inden tre måneder efter den endelige afgørelse om tildeling af retshjælp
• hvis det viser sig, at ansøgeren har opnået ret til retshjælp på grundlag af urigtige eller ufuldstændige oplysninger
• eller hvis den berettigede person ikke efterkommer den anmodning, der er omhandlet i artikel 13, stk. 3 (dvs. centrets anmodning om inden for otte dage at fremlægge bevis for, at den berettigede person stadig er berettiget til retshjælp).

16 Kan jeg anfægte et afslag på retshjælp?

Hvis proceduren er blevet afbrudt i henhold til den administrative procedurekodeks (f.eks. på grund af manglende fremsendelse af de krævede dokumenter), er det muligt at klage i den administrative procedure inden for 15 dage efter modtagelsen af afgørelsen.

Hvis proceduren eller ansøgningen om retshjælp er blevet afvist i henhold til lov nr. 327/2005 Saml. med senere ændringer (f.eks. fordi klagen var åbenbart forgæves, eller fordi ansøgeren ikke opfyldte indkomstkravet), er det muligt at anfægte afgørelsen ved en forvaltningsdomstol ved at indgive en administrativ klage inden for 15 dage efter modtagelsen af afgørelsen.

En afgørelse om afslag på retshjælp skal indeholde de oplysninger, der er fastsat i den særlige forordning om retshjælp (dvs. den ændrede lov om administrativ procedure 71/1967 (lov om administrativ procedure)), og oplyse ansøgeren om, at hvis hans eller hendes indkomst eller økonomiske situation ændrer sig, kan han eller hun indgive en ny ansøgning i samme sag seks måneder efter datoen for afgørelsens udstedelse.

17 Har ansøgningen om retshjælp den virkning, at forældelsesfristen suspenderes?

Indgivelse af en ansøgning om retshjælp bevirker som hovedregel ikke, at forældelsesfristen suspenderes. Den eneste undtagelse er fristen for at anlægge en appelsag ved en forvaltningsdomstol. Hvis ansøgeren inden indgivelsen af sin ansøgning anmoder retshjælpscentret om udpegelse af en advokat i henhold til de særlige regler, suspenderes fristen for indgivelse af ansøgningen til forvaltningsdomstolen fra indgivelsen af en sådan ansøgning, og indtil der er truffet endelig afgørelse om ansøgningen.

Hvis der er risiko for, at fristen ikke vil blive overholdt, og at ansøgningen dermed tydeligvis ikke er blevet indgivet hurtigst muligt (inden fristens sidste dag), har retshjælpscentret mulighed for at træffe afgørelse om foreløbig bevilling af retshjælp i forbindelse med en bestemt retslig handling (f.eks. indgivelse af en påstand, deltagelse i et retsmøde osv.) inden behandlingen af selve ansøgningen om retshjælp. Bevilling kan ske flere gange i forbindelse med forskellige retslige handlinger, forudsat at det er muligt præcist at identificere handlingen og den afgift, der sandsynligvis vil blive fastsat, og at de dokumenter og beviser, der er fremlagt eller angivet i ansøgningen, muliggør en sådan retslig handling.

Samtidig giver loven retshjælpscentret mulighed for at opkræve yderligere omkostninger pålydende et beløb, der fastsættes i henhold til de særlige regler, hvis det efter en vurdering af betingelserne for bevilling af retshjælp viser sig, at ansøgeren ikke opfylder disse betingelser.

1 Hvilke omkostninger er der forbundet med retssager, og hvem skal normalt afholde dem?

Omkostningerne ved en retssag varierer alt efter sagens art og kompleksitet. Retsafgifterne omfatter bl.a. advokatens salær og omkostninger, honorarer til vidner, tolke- og oversættelsesomkostninger, administrative omkostninger til sagens behandling og rettergangen samt tvangsfuldbyrdelsesomkostninger til staten. Størstedelen af retsafgifterne udgøres af advokatsalæret. I princippet afholder hver part sine egne retsafgifter. Retten kan dømme den tabende part til at betale modpartens omkostninger.

2 Hvad er retshjælp helt præcist?

Retshjælp tildeles for statsmidler til en person, som har brug for specialiseret retshjælp, og som på grund af sin økonomiske situation ikke er i stand til selv at dække de nødvendige omkostninger ved sin retssag. Retshjælp omfatter juridisk rådgivning, de nødvendige foranstaltninger og bistand ved retten og andre myndigheder samt fritagelse for omkostningerne ved sagsbehandlingen. Ansøgerens økonomiske situation behøver ikke blive klarlagt, når den pågældende modtager begrænset juridisk rådgivning pr. telefon eller andre elektroniske kommunikationstjenester.

3 Hvilke betingelser er der for bevilling af retshjælp?

I sager, som behandles i Finland, tildeles retshjælp til personer, som har en bopælskommune i Finland eller bopæl eller opholdssted i en anden medlemsstat i Den Europæiske Union eller i en medlemsstat i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Der tildeles endvidere retshjælp, hvis den pågældendes sag verserer for en finsk domstol, eller hvis der er en særlig begrundelse for at tildele den. I sager, der verserer i udlandet, dækker retshjælpen udgifter til juridisk rådgivning.

Der ydes ikke retshjælp til selskaber eller fællesskaber. Kun hvis der foreligger en særlig grund hertil, kan der ydes retshjælp i forbindelse med en ikkeretlig sag vedrørende en erhvervsdrivendes økonomiske virksomhed.

Retshjælp ydes efter ansøgning gratis eller mod betaling alt efter ansøgerens økonomiske situation. Ansøgerens økonomiske situation vurderes på grundlag af de midler, som den pågældende råder over hver måned (disponible midler), og vedkommendes aktiver. Generelt beregnes disponible midler på grundlag af månedlig indtægt, nødvendige udgifter og ansøgerens og dennes samlevers forsørgerpligt. Der ydes retshjælp til personer, hvis disponible midler og aktiver ikke overstiger et beløb, som skal fastsættes præcist ved regeringsdekret. De indtægter og udgifter, som skal medregnes, og forsørgerpligtens indflydelse på beregningen af de disponible midler, indregningen af aktiverne og kriterierne for fastlæggelse af den selvrisiko, som modtageren af retshjælpen skal betale, fastsættes ved regeringsdekret.

Retshjælp tildeles ikke, hvis ansøgeren har en retshjælpsforsikring. I en sag, der verserer for en domstol, kan retten tildele retshjælp, i det omfang sagsomkostningerne overstiger det maksimale beløb, der dækkes ifølge forsikringspolicen. Hvis ansøgeren har ret til gratis retshjælp i kraft af sin økonomiske situation, kan retshjælpen ydes til at dække selvrisikoen på forsikringen.

4 Ydes der retshjælp i alle typer sager?

Der kan ydes retshjælp til både retssager og udenretslige sager.

Der ydes ikke retshjælp:

1. hvis spørgsmålet har beskeden betydning for ansøgeren
2. hvis retshjælpen tydeligvis ikke er relevant henset til den fordel, som ansøgeren får derved
3. hvis forsvaret ville udgøre misbrug af rettigheder eller
4. hvis sagen bygger på en overdraget ret, og der er grund til at antage, at overdragelsen er sket med det formål at opnå retshjælpen.

Generelt omfatter retshjælp ikke bistand:

1. i forbindelse med en begæring indgivet til en almindelig domstol
2. i forbindelse med en simpel straffesag
3. i skatteanliggender og i forbindelse med offentlige udgifter eller
4. når retten til at anke eller appellere bygger på et tilhørsforhold til en kommune eller et andet offentligt organ.

Selv i sådanne tilfælde kan den juridiske rådgiver om nødvendigt yde juridisk rådgivning og udarbejde de nødvendige dokumenter.

5 Skal man følge en særlig procedure, hvis man ikke selv kan afholde omkostningerne?

En person, som ansøger om retshjælp, skal i givet fald informere retshjælpskontoret om sagens hastende karakter.

6 Hvor kan jeg få et skema til brug for en ansøgning om retshjælp?

Man finder ansøgningsblanketten til retshjælp på følgende webadresse: https://oikeus.fi/oikeusapu/fi/index/asiointi/lomakkeet.html

Ansøgningsblanketten til retshjælp kan også fås på et retshjælpskontor. Disse kontorers kontaktoplysninger findes her: https://oikeus.fi/oikeusapu/fi/index/yhteystiedot.html

Man kan anmode om retshjælp via onlinehjælpetjenesten på følgende webadresse:

https://oikeus.fi/oikeusapu/fi/index/asiointi/oikeusavunsahkoinenasiointi.html

7 Hvilke dokumenter skal indsendes sammen med ansøgningen om retshjælp?

Ansøgeren skal sammen med sin ansøgning om retshjælp indsende en rapport om sin økonomiske situation, om den sag, som vedkommende ønsker retshjælp til, og om sin retshjælpsforsikring (se spørgsmål 6 om ansøgningsblanketterne til retshjælp). På retshjælpskontorets anmodning skal ansøgeren fremlægge bevis for sine indtægter og udgifter samt en status over sine aktiver og gæld. Uanset bestemmelserne om fortrolighed kan retshjælpskontoret indhente oplysninger, som er nødvendige for at fastslå, om ansøgeren har ret til retshjælp på grund af sin økonomiske situation, og om vedkommende råder over en retshjælpsforsikring, som dækker i det pågældende tilfælde.

8 Hvor skal jeg indgive min ansøgning om retshjælp?

Man kan ansøge om retshjælp på et hvilket som helst retshjælpskontor. Disse kontorers kontaktoplysninger findes her: https://oikeus.fi/oikeusapu/fi/index/yhteystiedot.html

Man kan ligeledes anmode om retshjælp via onlinehjælpetjenesten på følgende webadresse:

https://oikeus.fi/oikeusapu/fi/index/asiointi/oikeusavunsahkoinenasiointi.html

9 Hvordan finder jeg ud af, om jeg har ret til retshjælp?

Retshjælpskontoret afgør, om der kan ydes retshjælp. Afgørelsen herom sendes til den kontaktadresse, som ansøgeren har oplyst.

10 Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har ret til retshjælp?

Ansøgeren eller dennes advokat skal kontakte retshjælpskontoret for at få fastslået retten til retshjælp.

11 Hvem vælger en advokat til mig, hvis jeg har ret til retshjælp?

Retshjælpen leveres af en offentlig juridisk rådgiver. I sager, der anlægges for domstolene, kan en privat rådgiver også udpeges, hvis vedkommende indvilliger. Til privat rådgiver skal der udpeges en advokat eller juridisk rådgiver med beskikkelse. Når modtageren af retshjælp selv har foreslået at blive bistået af en kvalificeret person, udpeges denne person, medmindre der er særlige grunde, der taler imod dette. Rådgiveren har pligt til at efterleve princippet om god juridisk praksis.

12 Dækker retshjælpen alle sagens omkostninger?

Afhængigt af retshjælpsmodtagerens disponible midler og opsparing dækker retshjælpen helt eller delvis advokatens vederlag og salærer. Retshjælpen dækker højst 80 timers advokatbistand, medmindre retten af særlige grunde beslutter at opretholde retshjælpen. I udenretslige sager ydes der højst 80 timers bistand i alt. Desuden dækker retshjælpen udgifter til tolkning og oversættelse, vidnegodtgørelser og udgifter i forbindelse med fremlæggelse af de nødvendige beviser, herunder lægelige udtalelser.

Råder ansøgeren over en retshjælpsforsikring, og vedkommende får tildelt gratis retshjælp, kan staten dække den selvrisiko, som den forsikrede skal betale. Under særlige omstændigheder kan udgifter, der overstiger loftet for forsikringsrefusion, også dækkes. Det dækkede beløb er angivet i afgørelsen om retshjælp.

Dokumenter fra domstole og andre myndigheder, der er nødvendige med henblik på sagen, kopier af officielle dokumenter, forkyndelse af dokumenter osv. samt meddelelser offentliggjort i lovtidende og håndhævelsesforanstaltninger er gratis for retshjælpsmodtageren.

En ansøger, der har ret til gratis retshjælp på grundlag af sine disponible midler, og som ikke anses for at have behov for en advokat, kan fritages for betaling af ovennævnte sagsomkostninger.

Staten dækker ikke den anden parts sagsomkostninger, hvis retshjælpsmodtageren er den tabende part.

13 Hvem afholder de øvrige omkostninger, hvis jeg kun har ret til begrænset retshjælp?

Den selvrisiko, som modtageren af retshjælpen selv skal bære af retsafgifterne, fastsættes på grundlag af den pågældendes økonomiske situation. Når retshjælpen leveres af en offentlig juridisk rådgiver, betaler modtageren af retshjælpen selvrisikoen til retshjælpskontoret. Når retshjælpen leveres af en privat rådgiver, betaler modtageren af retshjælpen selvrisikoen til denne rådgiver.

14 Kan der også ydes retshjælp i appelsager?

Ja. Retshjælpen dækker alle ansøgerens retsafgifter i forbindelse med sagen. Den selvrisiko, som modtageren af retshjælpen selv skal bære af retsafgifterne, fastsættes på grundlag af den pågældendes økonomiske situation.

15 Kan et tilsagn om retshjælp tilbagekaldes, før sagen er afsluttet (eller endog efter, at der er truffet en endelig afgørelse i sagen)?

Hvis det konstateres, at betingelserne for at yde retshjælp ikke var opfyldt, eller hvis de har ændret sig eller er ophørt med at eksistere, kan retshjælpskontoret eller domstolen ændre afgørelsen om retshjælp eller beslutte at indstille den nævnte retshjælp. Når retshjælpsmodtagerens selvrisiko ændres, skal det fastslås, om den nye beslutning gælder med tilbagevirkende kraft. Når der træffes en afgørelse om at indstille retshjælpen, skal det fastslås, om modtageren af retshjælpen har pligt til at betale en erstatning til staten for den retshjælp, som vedkommende har modtaget, hvorefter erstatningens størrelse i givet fald skal fastsættes.

16 Kan jeg anfægte et afslag på retshjælp?

Hvis retshjælpen ikke ydes i overensstemmelse med ansøgningen, kan ansøgeren indbringe sagen for retten. Retshjælpskontorets afgørelse ledsages af instruktioner til ansøgeren i, hvordan der kan anmodes om henvisning. Anmodningen om henvisning fremsættes skriftligt til det retshjælpskontor, som har truffet afgørelsen. Retshjælpskontoret kan også selv berigtige i sin afgørelse. Hvis retshjælpskontoret mener, at der ikke er behov for berigtigelse, videresender retshjælpskontoret anmodningen om henvisning til retten. Retten kan også ændre retshjælpskontorets afgørelse til skade for ansøgeren.

17 Har ansøgningen om retshjælp den virkning, at forældelsesfristen suspenderes?

Formålet med ansøgningen om retshjælp er at opnå retshjælp i en konkret sag. En ansøgning om retshjælp er ikke et indledende processkrift, og ansøgningen suspenderer heller ikke forældelsesfristen.

Yderligere oplysninger

Retten kan tildele en mistænkt en forsvarer og de civile parter en juridisk rådgiver og en assistent til at forberede og føre sagen. Som forsvarer og juridisk rådgiver for den civile part kan der udpeges en offentlig juridisk rådgiver, en advokat eller en beskikket juridisk rådgiver, hvis der foreligger en særlig grund. Den juridiske assistent skal være behørigt kvalificeret. Hvis retten konstaterer, at den mistænkte har begået en strafbar handling, i forbindelse med hvilken han/hun har fået tildelt en forsvarer til at forberede og føre sagen, skal den mistænkte dømmes til at godtgøre staten det salær, som denne har betalt til forsvareren. Hvis den mistænkte opfylder de økonomiske betingelser, som stilles for at opnå retshjælp, må godtgørelsen ikke overstige det salær, som svarer til retshjælpen.

Der findes flere oplysninger om retshjælp på webstedet: https://oikeus.fi/oikeusapu/fi/index.html

O texto desta página na língua original foi recentemente alterado. A tradução deste texto para português está em curso.
Traduções já disponíveis nas seguintes línguas: .

Retshjælp - Sverige

1 Hvilke omkostninger er der forbundet med retssager, og hvem skal normalt afholde dem?

I Sverige er selve retssagen gratis. Der skal dog betales et stævningsgebyr, der for tiden beløber sig til 2 800 SEK (ca. 265 EUR). For sager, hvor sagsværdien ikke overstiger 24 150 SEK (2 270 EUR), er stævningsgebyret på 900 SEK (85 EUR).

Hvis du har fået bevilget retshjælp, betaler det offentlige stævningsgebyret.

2 Hvad er retshjælp helt præcist?

I tvister (i civile sager) ydes der følgende former for juridisk bistand:

• Rådgivning
• Retshjælp.

Disse to former for bistand er reguleret i retshjælpsloven (1996:1619).

3 Har jeg ret til retshjælp?

Rådgivning

Alle, dvs. fysiske personer, foreninger, virksomheder osv., kan få rådgivning i retslige anliggender.

Rådgivningen kan ydes af en advokat eller en advokatfuldmægtig (biträdande jurist) i et advokatfirma. Rådgivningen kan strække sig over maksimalt to timer og kan finde sted ad flere omgange. Der betales et gebyr for denne rådgivning. Gebyret ligger for tiden på 1 802,50 SEK (ca. 170 EUR) pr. time. Gebyret kan nedsættes til det halve for personer uden tilstrækkelige økonomiske midler. Børn, der modtager juridisk rådgivning, skal generelt ikke betale gebyr. Den advokat eller advokatfuldmægtig, der yder rådgivningen, vil i tilfælde af nedsat gebyr få det resterende beløb dækket af det offentlige.

Retshjælp

Der ydes kun retshjælp til fysiske personer. Selskaber og foreninger osv. har således ikke adgang til retshjælp. I visse situationer kan et dødsbo også have ret til retshjælp. Statsborgere fra alle EU-medlemsstater sidestilles i den forbindelse med svenske statsborgere.

Der kan bevilges retshjælp i forbindelse med de fleste retssager (se spørgsmål 4 nedenfor).

Visse betingelser skal være opfyldt for, at der kan bevilges retshjælp.

1. Du skal have modtaget rådgivning af mindst én times varighed.
2. Din årsindkomst må for tiden ikke overstige 260 000 SEK
   (ca. 24 500 EUR). Ansøgerens indkomst beregnes på grundlag af dennes samlede økonomiske situation,
   der tages f.eks. hensyn til udgifter til børnepasning, til aktiver og passiver.
3. Du skal have behov for anden juridisk bistand end blot rådgivning, og dette behov skal ikke kunne opfyldes på anden vis.
4. I betragtning af sagens art og omfang, sagsværdien og de øvrige omstændigheder skal det anses for rimeligt, at det offentlige bidrager til at afholde sagens omkostninger.
5. Hvis du har - eller burde have haft - en retshjælpsforsikring, skal den anvendes først.

Se den digitale vejledning på https://www.domstol.se/amnen/rattshjalp/behover-du-rattshjalp/har-du-ratt-till-rattshjalp/

Der findes også en vejledning, som kan hjælpe dig med selv at beregne, om du har ret til retshjælp på grundlag af din økonomiske situation, se https://www.domstol.se/amnen/rattshjalp/behover-du-rattshjalp/rakna-ut-ditt-ekonomiska-underlag/

4 Ydes der retshjælp i alle typer sager?

Rådgivning

Som det allerede er anført som svar på spørgsmål 3 ovenfor, kan der ydes rådgivning i forbindelse med alle retssager.

Der kan eksempelvis gives oplysninger og ydes rådgivning om:

• Regler om ægteskab og andre samlivsformer
• Skilsmisseregler
• Underholdsbidrag
• Testamenter og arv
• Køb og aftaler.

Retshjælp

Som det allerede er anført som svar på spørgsmål 3 ovenfor, kan der bevilges retshjælp i forbindelse med de fleste retssager, men ikke alle. Der kan eksempelvis ikke bevilges retshjælp i forbindelse med sager, hvor der sandsynligvis vil blive ydet bistand af en beskikket advokat eller anden rådgiver. Hvis du har været offer for en forbrydelse, kan du i nogle tilfælde få bevilget bistand (målsägandebiträde) (se lov 1988:609 om bistand til forurettede). Denne bistand er gratis for ofre for forbrydelser. Et af formålene med denne form for bistand er at hjælpe ofret med at fremsætte civile krav i forbindelse med straffesagen, f.eks. et erstatningskrav. Har du fået bevilget bistand i din egenskab af offer for en forbrydelse, kan du ikke samtidig modtage retshjælp.

I nogle tilfælde er det nødvendigt med en særlig begrundelse for at få bevilget retshjælp. Som eksempel kan nævnes sager, der skal behandles i udlandet, eller hvor kravets størrelse ikke åbenbart overstiger 24 150 SEK (ca. 2 270 EUR).

5 Skal man følge en særlig procedure, hvis man ikke selv kan afholde omkostningerne?

Der findes ingen særlig procedure for situationer, der kræver hastebehandling af en ansøgning om retshjælp. Det fremgår imidlertid af almindelige procesretlige principper, at afgørelserne skal træffes hurtigst muligt.

6 Hvor kan jeg få et skema til brug for en ansøgning om retshjælp?

Domstolsstyrelsen (Domstolsverket) har udarbejdet en enkel ansøgningsblanket med en vejledning om, hvordan den skal udfyldes. Blanketten fås hos den svenske retshjælpsmyndighed (Rättshjälpsmyndigheten) og domstolene.

7 Hvilke dokumenter skal indsendes sammen med ansøgningen om retshjælp?

Som nævnt i besvarelsen af spørgsmål 6 har bl.a. domstolsstyrelsen på deres hjemmeside en enkel ansøgningsblanket , der også indeholder vejledning om, hvordan den skal udfyldes. Kontakt Domstolsstyrelsen for yderligere oplysninger.

En ansøgning om retshjælp skal bl.a. indeholde oplysninger om den pågældende tvist, hvorvidt sagen kan forventes at blive behandlet i et andet land, hvorvidt der er blevet ydet rådgivning i forbindelse med sagen, hvorvidt du har eller har haft en retshjælpsforsikring, der dækker omkostningerne, samt oplysninger om din økonomiske situation og andre aspekter.

Der er ikke krav om at vedlægge andre dokumenter. Det vil dog være hensigtsmæssigt at vedlægge relevant dokumentation til støtte for de afgivne oplysninger.

8 Hvor skal jeg indgive min ansøgning om retshjælp?

Ansøgningen om retshjælp indgives til den domstol eller myndighed, der har kompetence til at behandle din ansøgning om retshjælp.

Såfremt tvisten verserer ved en domstol, er det denne domstol, der skal behandle din ansøgning om retshjælp. I modsat fald træffes afgørelsen om, hvorvidt der kan bevilges retshjælp eller ej, af Retshjælpsmyndigheden.

9 Hvordan finder jeg ud af, om jeg har ret til retshjælp?

Retshjælpsmyndigheden eller den ret, der behandler din ansøgning om retshjælp, oplyser dig skriftligt om den afgørelse, som myndigheden eller retten har truffet.

10 Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har ret til retshjælp?

Hvis du har fået bevilget retshjælp, udpeges der samtidig en juridisk rådgiver (rättshjälpsbiträde). Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til denne.

11 Hvem vælger en advokat til mig, hvis jeg har ret til retshjælp?

En advokat, en advokatfuldmægtig eller en anden kvalificeret person kan udpeges som juridisk rådgiver. Hvis du selv foreslår en kvalificeret person, vil denne blive udpeget, medmindre dette er forbundet med væsentligt højere omkostninger, eller der foreligger andre særlige grunde til ikke at gøre det.

12 Dækker retshjælpen alle sagens omkostninger?

Det offentlige afholder følgende omkostninger, når der er bevilget retshjælp:

1. Vederlag til den juridiske rådgiver for arbejde, der ikke overstiger 100 timer, medmindre retten beslutter andet.
2. Rimelige omkostninger forbundet med bevisførelse ved en almindelig domstol eller ved arbejdsretten (Arbetsdomstolen).
3. Omkostninger med henblik på oplysning af sagen, som med rimelighed må anses for at være nødvendige for at udøve dine rettigheder, op til et beløb på 10 000 SEK (ca. 942 EUR).
4. Mæglingsomkostningerne som omhandlet i § 17, kapitel 42, i retsplejeloven.
5. Gebyrer for sagsanlæg og tillægs- og forsendelsesgebyrer samt fyldbyrdelsesomkostninger.

Omkostninger, der ikke dækkes af retshjælpen, skal du selv afholde. Der er imidlertid mulighed for at få sådanne omkostninger godtgjort af den anden part, hvis du vinder sagen.

Hvis du har fået bevilget retshjælp, skal du bidrage til omkostningerne ved at betale et retshjælpsgebyr. Dette gebyr udgør en procentdel af udgifterne til din juridiske rådgiver. Gebyrsystemet er inddelt i seks niveauer, der afhænger af din indkomst, og disse angives i faste kronebeløb. Satserne for de forskellige grupper varierer fra 2 % til 40 %. Din økonomiske situation afgør, hvilken gruppe du placeres i, og dermed den procentdel, du skal betale. Vurderingen af denne situation er baseret på din årsindkomst, dine underholdsudgifter og formueforholdet mellem dig og din ægtefælle. Du skal betale retshjælpsgebyret til din juridiske rådgiver, i takt med at omkostningerne opstår.

13 Hvem afholder de øvrige omkostninger, hvis jeg kun har ret til begrænset retshjælp?

Hvis du har fået bevilget retshjælp, har du adgang til alle de ydelser, der indgår i det svenske retshjælpssystem (se spørgsmål 12 ovenfor). Det er derfor ikke muligt kun at få bevilget retshjælp til en del af ydelserne.

På den anden side er der ud over retshjælpssystemet mulighed for at få økonomisk støtte til dækning af visse udgifter i forbindelse med en retssag, navnlig godtgørelser for transport til retten og udgifter forbundet med et vidnes fremmøde, hvis det er nødvendigt at indkalde dette vidne. Det offentlige kan således dække dine rejse- og opholdsudgifter, hvis du er part i en tvist, eller du er blevet indkaldt til et retsmøde, og det anses for rimeligt, jf. § 6 i kapitel 11 i retsplejeloven. Derudover kan det offentlige, hvis det anses for rimeligt i betragtning af din økonomiske situation, betale godtgørelse til et vidne for nødvendige rejse- og opholdsudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, jf. § 24 i kapitel 36 i retsplejeloven). Muligheden for at kompensere for rejse- og opholdsudgifter i forbindelse med deltagelse i retsmøder finder ikke anvendelse på juridiske personer.

14 Kan der også ydes retshjælp i appelsager?

Ja, men det er kun vederlag til den juridiske rådgiver for op til 100 timers arbejde, der dækkes. Hvis de 100 timer allerede er blevet brugt i første instans, dækkes omkostningerne i appelsagen altså ikke.

15 Kan et tilsagn om retshjælp tilbagekaldes, før sagen er afsluttet (eller endog efter, at der er truffet en endelig afgørelse i sagen)?

Når retssagen anses for afsluttet, ophører ydelsen af retshjælp naturligvis. Retshjælpen ophører generelt også, hvis din juridiske rådgiver har arbejdet i mere end 100 timer. Retten kan dog beslutte, at der fortsat skal ydes retshjælp.

I nogle tilfælde skal retshjælpen også bringes til ophør tidligere. Dette gælder f.eks. hvis du ikke betaler det retshjælpsgebyr, som du selv skal afholde, hvis du har afgivet urigtige oplysninger, og retshjælp ikke ville være blevet ydet, såfremt de korrekte oplysninger var blevet afgivet. Et andet eksempel på tidligere ophør af retshjælpen er, hvis din juridiske rådgiver har arbejdet i 100 timer, og retten ikke har besluttet, at der fortsat skal ydes retshjælp.

16 Kan jeg anfægte et afslag på retshjælp?

Ja. Du kan appellere et afslag på retshjælp. Hvis afgørelsen er truffet af en domstol, anfægtes den på samme måde som enhver anden retsafgørelse. Retten vedlægger i forbindelse med sin skriftlige meddelelse om afgørelsen også oplysninger om muligheden for at indbringe afgørelsen for en højere instans. Hvis afgørelsen derimod er truffet af retshjælpsmyndigheden, kan denne afgørelse påklages til Retshjælpsnævnet.

Yderligere oplysninger

Kontakt domstolsstyrelsen på følgende adresse for at få yderligere oplysninger om det svenske retshjælpssystem og anmode om ansøgningsblanketter:

Domstolsverket

SE-551 81 JÖNKÖPING

https://www.domstol.se/amnen/rattshjalp/

Τlf. +46 36 15 53 00

1 Hvilke omkostninger er der forbundet med retssager, og hvem skal normalt afholde dem?

Omkostningerne afhænger af sagens art. Solicitors (rådgivende advokater) afholder omkostninger efter deres klienters udtrykkelige tilladelse. Disse omkostninger kan omfatte advokatsalærer og udlæg for udgifter til retsafgifter og erklæringer fra sagkyndige. Hvis klienter får medhold, kan de få dækket nogle af eller alle disse omkostninger af den tabende part, men hvis de taber sagen, eller den tabende part ikke kan betale, er de i sidste ende ansvarlige for betalingen af deres egne advokatomkostninger. Efter sagens afslutning afgør retten under hensyntagen til alle sagens omstændigheder, hvem der skal betale sagens omkostninger. Selv om den tabende part normalt pålægges at betale den vindende parts omkostninger, er der mange undtagelser fra dette princip.

2 Hvad er retshjælp helt præcist?

Der findes forskellige former for bistand i civile sager:

• juridisk bistand, som omfatter rådgivning og bistand med ethvert juridisk problem
• bistand ved retten, der omfatter bistand ved retten, hvor der ikke kræves fuld repræsentation
• mægling på det familieretlige område, hvor en uafhængig, professionelt uddannet mægler hjælper med at nå frem til en aftale om spørgsmål som f.eks.:
  • ordninger vedrørende børn efter brud (undertiden kaldet forældremyndighed, bopæl eller kontakt)
  • børnebidrag
  • økonomi (f.eks. hvad der skal ske med din bolig, din opsparing, din pension, gældsposter)
• repræsentation ved en retsinstans.

Repræsentation ved retten omfatter repræsentation af en part i en retssag eller repræsentation af en person, der påtænker at anlægge sag. Det er med denne form for bistand, der er størst sandsynlighed for, at hastende familieretlige sager og andre sager, hvortil det offentlige yder støtte, behandles. Den findes i to former: Bistand til undersøgelser og fuld repræsentation.

3 Har jeg ret til retshjælp?

Finansiering fra Legal Aid Agency (agenturet for retshjælp –– LAA) er kun tilgængelig for private med et retligt problem, der er omfattet af retshjælp. Der foretages ingen undersøgelser af nationalitet eller opholdsret.

Ansøgerne skal generelt også:

• have en lav indkomst eller modtage visse ydelser og kun have begrænset opsparing eller formue (trangsvurdering)
• godtgøre, at det på baggrund af omstændighederne i sagen, er rimeligt, at de kan få retshjælp (sagsvurdering).

Trangsvurdering

Ved vurderingen af retten til retshjælp undersøger LAA en persons økonomiske forhold. For både juridisk bistand og juridisk repræsentation omfatter denne undersøgelse en vurdering af deres månedlige bruttoindkomst, deres månedlige disponible indkomst og deres disponible formue.

Hvis de modtager visse indtægtsafhængige sociale sikringsydelser, vil de automatisk opfylde kravene vedrørende indkomst, men der vil stadig skulle foretages en vurdering af deres formue.

Indtægtsafhængige ydelser omfatter:

• indkomststøtte
• indtægtsbaserede ydelser til jobsøgende
• Universal Credit (generel ydelse)
• kreditgaranti-elementet af pensionskredit
• indtægtsbaseret arbejdsløsheds- og understøttelsesydelse.

Hvis personer får økonomisk støtte i henhold til section 4 eller section 95 i Immigration and Asylum Act 1999 fra den nationale asylstøttetjeneste (NASS), vil de automatisk opfylde kriterierne vedrørende indkomst og formue, men kun med hensyn til spørgsmål om kontrolleret arbejde, immigration og asyl samt appeller til højere retsinstanser.

Trangsvurderingen finder ikke anvendelse i visse typer af sager, herunder:

• appelsager i forbindelse med mental sundhed
• anbringelse af børn
• sager om internationale børnebortførelser.

Vurdering af sagens indhold

Ansøgninger om retshjælp gøres også genstand for en undersøgelse af sagens realitet for at vurdere, om det under de foreliggende omstændigheder er rimeligt, at en person får bevilget retshjælp.

Direktøren for Legal Aid Casework vil f.eks. overveje følgende:

• hvorvidt det sandsynlige resultat står i et rimeligt forhold til omkostningerne ved at gennemføre sagen
• hvorvidt sagen har bredere offentlig interesse
• hvorvidt en privat betalende klient med moderate midler ville være parat til at bruge sine egne midler til at føre sagen
• hvorvidt der ville være tale om en krænkelse af en persons rettigheder, hvis vedkommende ikke fik bevilget retshjælp.

4 Ydes der retshjælp i alle typer sager?

Der er adgang til retshjælp for de retsområder, der opregnes i Part 1 af Schedule 1 i Legal Aid, Sentencing and Punishment of Offenders Act 2012.

De omfatter

• offentlig familieret vedrørende beskyttelse af børn
• privat familieret, hvor der er beviser for vold i hjemmet eller misbrug af børn, børnebortførelsessager, sager om tvangsægteskab og sager, hvor et barn er part i sagen
• gæld, hvor personens hjem er i fare. Dette omfatter realkreditinstituttets overtagelse af boligen, kendelser om tvangsauktion over boligen og ufrivillig konkurs, hvor den pågældende persons bo omfatter deres bolig
• boligsager, hvor personens hjem er i fare, eller personen er hjemløs. Dette omfatter overtagelse af boligen, udsættelse, dårlig vedligeholdelse af lejeboliger, hvor den dårlige vedligeholdelse udgør en sundheds- eller sikkerhedsrisiko, bistand til hjemløse og sager om asocial adfærd
• kommunal pleje
• sager mod offentlige myndigheder
• mental sundhed og tilregnelighed
• domstolsprøvelse
• behov for specialundervisning
• asylansøgninger og appeller
• tilbageholdelse i forbindelse med indvandring
• forskelsbehandling
• klinisk uagtsomhed, hvor et barn får en neurologisk skade, der resulterer i, at barnet er alvorligt handicappet, i forbindelse med graviditet, fødsel eller den postnatale periode
• indvandring, hvor der er problemer med vold i hjemmet, sager ved Special Immigration Appeals Commission eller spørgsmål om menneskehandel eller slaveri, trældom eller tvangsarbejde
• velfærdsydelser, men kun for så vidt angår appel vedrørende et retligt spørgsmål til Upper Tribunal, Court of Appeal eller Supreme Court.

For andre områder kan der være adgang til retshjælp, hvis kriterierne for "Exceptional Case Funding" er opfyldt, jf. section 10 i Legal Aid, Sentencing and Punishment of Offenders Act 2012.

5 Skal man følge en særlig procedure, hvis man ikke selv kan afholde omkostningerne?

Der er adgang til hastebistand til hurtig repræsentation i retten, f.eks. for at sikre personer og/eller deres børn mod vold i hjemmet.

For private familieretlige sager, hvor der er tale om vold i hjemmet, skal man normalt dokumentere, at man selv eller ens børn er i fare for voldshandlinger begået af en tidligere partner.

Man kan anmode om dokumentation fra:

• domstole
• politiet
• konference om risikovurdering for flere instanser (MARAC)
• sociale tjenester
• sundhedspersonale, f.eks. en læge, sygeplejerske, jordemoder, psykolog eller visitator
• flygtningeadministrator
• støttetjeneste vedrørende vold i hjemmet
• din bank, f.eks. kreditkortkonti, lånedokumenter og erklæringer
• din arbejdsgiver eller uddannelsesinstitution
• udbetaleren af ydelser, som du har modtaget.

Juridiske rådgivere med en kontrakt om retshjælp kan ansøge om advokatbistand i hastesituationer for at dække eventuelle umiddelbare foranstaltninger. Det er stadig nødvendigt at ansøge om retshjælp på normal vis til løbende arbejde.

6 Hvor kan jeg få et skema til brug for en ansøgning om retshjælp?

Alle juridiske rådgivere med eller uden kontrakt om retshjælp har pligt til at informere deres klienter om muligheden for at få retshjælp og give dem mulighed for at henvende sig til en udbyder af retshjælp.

Retshjælp i civilsager kan ydes af Civil Legal Advice (CLA), som er en telefonrådgivningstjeneste, solicitors (rådgivende advokater) og barristers (procederende advokater) eller ikke-udbyttegivende organisationer med en kontrakt om retshjælp på det relevante retsområde. Rådgivere om retshjælp kan findes ved søgning på internettet gennem Find a Solicitor — The Law Society.

Klienter kan også henvises til CLA's telefonrådgivningstjeneste med henblik på indledende fastlæggelse af omfanget og den økonomiske støtteberettigelse.

7 Hvilke dokumenter skal indsendes sammen med ansøgningen om retshjælp?

Du skal angive oplysninger om følgende for både dig og din partner (hvis det er relevant):

• ydelser — herunder opgørelser over ydelser
• indtægter, opsparing og udgifter — herunder lønsedler og kontoudtog
• nationalt forsikringsnummer.

Du får også brug for kopier af dokumentation vedrørende din sag, f.eks.:

• retsdokumenter
• vielsesattester og fødselsattester (i familiesager)
• relevante skrivelser.

8 Hvor skal jeg indgive min ansøgning om retshjælp?

Ansøgninger indgives til Legal Aid Agency på den pågældendes vegne af en solicitor, der har en kontrakt om retshjælp. Se ovenfor, hvordan man finder en solicitor.

9 Hvordan finder jeg ud af, om jeg har ret til retshjælp?

Din solicitor informerer dig om, hvorvidt din ansøgning om retshjælp er blevet imødekommet, og om du skal betale et bidrag.

10 Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har ret til retshjælp?

Din solicitor vil rådgive dig.

11 Hvem vælger en advokat til mig, hvis jeg har ret til retshjælp?

Det gør du selv (se ovenfor), men du skal vælge en solicitor, der har en kontrakt med Legal Aid Agency.

12 Dækker retshjælpen alle sagens omkostninger?

Hvis du får tildelt retshjælp, vil den dække hele din solicitors salær samt udlæg for f.eks. retsgebyrer, selv om du kan blive bedt om at betale et fast månedligt bidrag afhængigt af din økonomiske situation.

13 Hvem afholder de øvrige omkostninger, hvis jeg kun har ret til begrænset retshjælp?

Jf. ovenfor.

14 Kan der også ydes retshjælp i appelsager?

Hvis du taber en sag, der ikke er blevet finansieret af LAA, kan du stadig søge om retshjælp til at appellere til en højere retsinstans. Du skal både opfylde kriterierne vedrørende trang og sagens realitet.

Hvis din sag blev finansieret af LAA, kan du ansøge om en ændring af din retshjælpsattest, så den også omfatter appellen. På dette tidspunkt vil LAA sikre sig, at din sag stadig opfylder trangskriteriet og kriteriet om sagens realitet.

15 Kan et tilsagn om retshjælp tilbagekaldes, før sagen er afsluttet (eller endog efter, at der er truffet en endelig afgørelse i sagen)?

Hvis din indtægt og/eller formue stiger, mens du modtager retshjælp, skal du straks underrette LAA, og dine midler kan så blive vurderet igen. Hvis din indtægt falder, kan du ansøge om at få revurderet din økonomiske situation, og dit bidrag til sagsomkostningerne kan blive reduceret. Hvis du kommer til penge, hvis du f.eks. arver penge, sælger dit hus eller vinder i lotto, mens din sag finansieres af LAA, kan du blive bedt om at betale nogle af eller alle dine sagsomkostninger med disse midler.

Hvis du får tildelt retshjælp, kan den være begrænset til kun at dække bestemte opgaver, f.eks. at få en barristers udtalelse om din sag, og der kan være loft over støttebeløbet. Hvis du har behov for bistand til flere opgaver eller for at hæve de maksimale udgifter til de opgaver, din solicitor skal udføre, skal du ansøge om det via din solicitor.

LAA kan indstille retshjælpen, hvis det ikke længere er rimeligt, at du modtager den, f.eks. hvis du afviser et rimeligt tilbud om forlig, eller hvis det bliver klart, at du har ringere udsigter til at vinde sagen end forventet. Det sker for at sikre, at offentlige midler ikke går til spilde i en situation, hvor en klient, der selv skulle betale, sandsynligvis ikke ville gå videre med sagen. Hvis LAA overvejer at indstille retshjælpen, vil du først få mulighed for at dokumentere, hvorfor det ikke burde ske, og hvis LAA beslutter at indstille retshjælpen, har du ret til at klage til et uafhængigt udvalg af advokater. Hvis retshjælpen indstilles, dækker den de omkostninger, som dine solicitors allerede har afholdt.

Lovpligtig afgift

Hvis din økonomiske situation forbedres som følge af retssagen, kan du også blive bedt om at tilbagebetale en del af eller alle sagsomkostningerne. Ved sagens afslutning er LAA forpligtet til så vidt muligt at forsøge at få dækket sine omkostninger. Først vil man se på de bidrag til sagsomkostningerne, du eventuelt har betalt, samt de omkostninger, du har fået dækket af modparten. Derefter vil LAA tilbagesøge et eventuelt resterende underskud via aktiver eller penge, der inddrives eller sikres via retssagen. En klient, der selv betaler, ville skulle tilbagebetale eventuelle resterende omkostninger på denne måde, så det er kun rimeligt, at en klient, der modtager retshjælp, også gør det, hvis han eller hun har råd til det. Hvis de pågældende aktiver er din bolig (eller penge, du har sparet op for at købe en bolig), kan du udskyde betalingen til næste gang, du sælger boligen, forudsat at du accepterer at betale renter i det mellemliggende tidsrum.

16 Kan jeg anfægte et afslag på retshjælp?

En solicitor/rådgiver med en kontrakt om retshjælp kan afvise at handle på dine vegne. I deres kontrakt angives de omstændigheder, hvor de kan afslå at hjælpe, f.eks. hvis der foreligger en interessekonflikt, eller de ikke har kapacitet. De skal fortælle dig, hvorfor de ikke tager sagen, men det er ikke muligt at klage over afgørelsen.

Hvis din ansøgning afslås med henvisning til sagens realitet, vil LAA oplyse dig om sin afgørelse og give dig en forklaring. Herefter har du to uger til at klage. Klagen vil først blive behandlet internt. Hvis LAA efter at have behandlet klagen finder, at kriterierne for retshjælp er opfyldt og omgør afgørelsen, vil ansøgningen/ændringen blive imødekommet, og der vil blive udstedt en retshjælpsattest/ændret attest.

Hvis LAA mener, at kriterierne for retshjælp ikke er opfyldt, og fastholder afgørelsen, vil du og din solicitor blive underrettet om årsagen hertil, og du vil samtidig vil blive informeret om, hvorvidt der er adgang til yderligere klagemuligheder ved en Independent Funding Adjudicator.

Hvis klagen henvises til en Independent Funding Adjudicator, træffer denne en afgørelse/fremsætter en anbefaling på grundlag af de oplysninger, der er fremlagt til støtte for klagen, og de eksisterende regler om retshjælp. Independent Funding Adjudicator vil eventuelt kontakte dig.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om retshjælp fås hos Gov.UK.

1 Hvilke omkostninger er der forbundet med retssager, og hvem skal normalt afholde dem?

Omkostningerne afhænger af sagens art. Omkostningerne kan omfatte salærer til den solicitor (rådgivende advokat), der repræsenterer den person, som modtager retshjælp, samt udlæg til retsafgifter og ekspertudtalelser.

Efter sagens afslutning træffer retten afgørelse om, hvilken part der skal betale sagens omkostninger. Normalt pålægges den vindende part at betale den tabende parts omkostninger, selv om der er mange undtagelser fra dette princip. Hvis personen, der modtager retshjælp, ikke får medhold, eller hvis den anden part pålægges at betale sagens omkostninger, men undlader at gøre det, vil den pågældende blive pålagt at betale sine egne omkostninger.

2 Hvad er retshjælp helt præcist?

Offentlig retshjælp giver folk mulighed for at udøve eller forsvare deres rettigheder eller betale for deres forsvar, når de ellers ikke ville have råd til det. Retshjælpen i Skotland administreres af Scottish Legal Aid Board (SLAB), som er et uafhængigt offentligt organ, der finansieres af den skotske regering.

Der findes tre former for retshjælp.

• Civil rådgivning og bistand: mundtlig eller skriftlig rådgivning om anvendelse af skotsk ret på særlige omstændigheder, der er opstået i forbindelse med den person, som anmoder om rådgivning. Den leveres af en solicitor (rådgivende advokat) og i givet fald af en counsel (procederende advokat).
• Rådgivning i form af repræsentation (ABWOR): en kategori af rådgivning og bistand, hvor man kan blive repræsenteret ved en solicitor, eller, hvor det er relevant, af en counsel i civile sager ved bestemte domstole og retter i Skotland.
• Civil retshjælp: en særlig ordning, der gør det muligt at blive repræsenteret ved en solicitor eller en counsel i civile sager ved andre nærmere bestemte domstole og retter i Skotland.

3 Har jeg ret til retshjælp?

Kriterierne for berettigelse til retshjælp i civile sager er sammenhængende og gennemsigtige, og ansøgningerne er underlagt lovbestemte undersøgelser. De to første undersøgelser vedrører ansøgningens retlige indhold. Det skal dokumenteres, at der er hjemmel for den sag, for hvilken der søges om retshjælp ("rimelig grund"), og at det er rimeligt at anvende offentlige midler til at støtte sagen. Den tredje undersøgelse vedrører ansøgerens økonomiske situation.

Der kan ydes rådgivning og bistand af en solicitor, hvis han finder det godtgjort, at ansøgeren er økonomisk støtteberettiget, og det spørgsmål, han søger rådgivning om, hører under skotsk ret. En solicitor kan yde rådgivning og bistand op til et vist udgiftsniveau. Enhver opgave, der overstiger det oprindelige udgiftsniveau, skal godkendes på forhånd af SLAB, og det samme gælder enhver opgave, der kræver repræsentation.

Der stilles ikke krav om bopæl i Skotland, når der ansøges om retshjælp i medfør af Legal Aid (Scotland) Act 1986. Rådgivning og bistand er tilgængelig i anliggender, der hører under skotsk ret (herunder Det Forenede Kongeriges lovgivning, som finder anvendelse i Skotland). Der er mulighed for at få retshjælp i sager ved de skotske domstole.

4 Ydes der retshjælp i alle typer sager?

Se spørgsmål 2 ovenfor.

Der er adgang til civilretlig rådgivning og bistand i forbindelse med spørgsmål, der indebærer anvendelse af skotsk ret.

Der er mulighed for rådgivning i form at repræsentation i civile retssager ved en række domstole, der er udpeget i lovgivningen. Det drejer sig bl.a. om Immigration Appeal Tribunals og Employment Tribunals.

Der er adgang til civilretlig retshjælp i civile sager ved en række andre domstole, der er udpeget i lovgivningen. Disse omfatter Sheriff Court og Court of Session, som er de vigtigste domstole i Skotland i civilretlige spørgsmål. Der er også adgang til retshjælp ved en række retter såsom Social Security Commissioners og Employment Appeal Tribunals.

Der kan ikke ydes civilretlig retshjælp i retssager, der helt eller delvis vedrører injurier, andragender vedrørende valg, simple skilsmissesager ved Court of Session eller Sheriff Court og anmodninger fra en skyldner om indefrysning af vedkommendes formue. Der kan ikke ydes civilretlig retshjælp i sager ved retten for mindre krav (dvs. hvor værdien af et krav er på under 3 000 GBP, medmindre kravet vedrører personskade).

Det er dog muligt, at din solicitor kan rådgive dig om sådanne sager i forbindelse med rådgivning og bistand.

5 Skal man følge en særlig procedure, hvis man ikke selv kan afholde omkostningerne?

En solicitor kan tage visse skridt i sagen, når der er tale om særligt presserende spørgsmål, for at beskytte en ansøgers stilling, inden en ansøgning om civilretlig retshjælp afgøres af SLAB.

6 Hvor kan jeg få et skema til brug for en ansøgning om retshjælp?

SLAB vil kun acceptere ansøgninger, der indgives af en solicitor på vegne af ansøgeren.

7 Hvilke dokumenter skal indsendes sammen med ansøgningen om retshjælp?

Din solicitor vil rådgive dig om de dokumenter, der er nødvendige i forbindelse med vurderingen af den økonomiske støtteberettigelse og sagens realiteter.

8 Hvor skal jeg indgive min ansøgning om retshjælp?

SLAB vil kun acceptere ansøgninger, som indgives af en solicitor, der handler på vegne af en ansøger, ikke direkte af ansøgerne.

Hvis du ikke er i stand til at finde en solicitor til at repræsentere dig, stiller Law Society of Scotland en "solicitor-lokalisator" til rådighed på deres websted. Den giver mulighed for at søge efter en solicitor, der er registreret med henblik på at yde retshjælp. Du kan også ringe til Law Society på 0131 226 7411.

9 Hvordan finder jeg ud af, om jeg har ret til retshjælp?

Din solicitor vil fortælle dig, om du er berettiget til at modtage retshjælp i form af rådgivning og bistand.

Din solicitor ansøger om retshjælp på dine vegne, og SLAB skriver til jer begge, når din ansøgning om retshjælp er blevet vurderet. SLAB har også et antal værktøjer til vurdering af støtteberettigelse på deres websted, som kan hjælpe dig med at forstå, hvad du eventuelt har ret til.

10 Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har ret til retshjælp?

Din solicitor vil rådgive dig om den rette fremgangsmåde.

11 Hvem vælger en advokat til mig, hvis jeg har ret til retshjælp?

Du skal rådføre dig med en solicitor, inden du kan ansøge om rådgivning og bistand eller retshjælp.

Hvis du ikke er i stand til at finde en solicitor til at repræsentere dig, stiller Law Society of Scotland en solicitor-lokalisator til rådighed på deres websted. Den giver mulighed for at søge efter en solicitor, der er registreret med henblik på at yde retshjælp. Du kan også ringe til Law Society på 0131 226 7411.

Ellers kan SLAB levere oplysninger om de nærmeste solicitors, der yder bistand i form af retshjælp, eller andre udbydere af rådgivning, der finansieres af SLAB. I civile sager er det muligt at søge på sagstype. Selv om et firma er registreret til at yde retshjælp, er det ikke forpligtet til at yde tjenester til alle klienter eller til at påtage sig en sag om retshjælp.

12 Dækker retshjælpen alle sagens omkostninger?

Se spørgsmål 1 ovenfor.

Retshjælp dækker kun omkostningerne til din egen solicitor og andre udgifter i forbindelse med din sag, f.eks. retsafgifter og erklæringer fra sagkyndige. Retshjælp dækker ikke modpartens omkostninger.

Hvis du er berettiget til retshjælp, kan du blive bedt om at betale et bidrag til sagens omkostninger. Størrelsen af det bidrag, der skal betales, afhænger af din økonomiske situation.

13 Hvem afholder de øvrige omkostninger, hvis jeg kun har ret til begrænset retshjælp?

Hvis du har ret til en begrænset retshjælp, skal du selv betale resten af sagens omkostninger. Hvis du skal betale et bidrag, vil beløbet afhænge af din disponible indkomst, opsparing og formue. SLAB vurderer indkomsten fra ansøgningsdatoen og formuen (opsparing og værdigenstande, som du ejer), så længe din sag varer.

14 Kan der også ydes retshjælp i appelsager?

Den oprindelige tildeling af retshjælp omfatter ikke appel af rettens afgørelse. Der kræves en ny ansøgning om retshjælp, og SLAB skal forvisse sig om, at resultatet af de foreskrevne kriterier er overholdt i forbindelse med appellen.

15 Kan et tilsagn om retshjælp tilbagekaldes, før sagen er afsluttet (eller endog efter, at der er truffet en endelig afgørelse i sagen)?

SLAB kan suspendere retshjælpen af forskellige årsager og gør det undertiden, f.eks. når en solicitor ikke reagerer på en anmodning om yderligere oplysninger. I overensstemmelse med de kriterier for støtteberettigelse, der er fastsat ved lov, er SLAB forpligtet til at tage hensyn til den løbende vurdering af en persons økonomi og til at overveje, om det fortsat er rimeligt at yde retshjælp. En del af rimelighedsprøvningen er, at en person, der modtager retshjælp, forventes at efterkomme retsafgørelser.

Retshjælpen kan også indstilles, hvis den person, der modtager retshjælp, har afgivet urigtige oplysninger eller har undladt at videregive væsentlige oplysninger, og i disse tilfælde kan SLAB også søge at inddrive de beløb, der er udbetalt.

16 Kan jeg anfægte et afslag på retshjælp?

Hvis en person nægtes retshjælp, giver SLAB en begrundelse for afslaget. En person kan anmode om en fornyet behandling af sagen, navnlig hvis omstændighederne har ændret sig. En individuel sag kan drøftes med SLAB via e-mail (general@slab.org.uk) eller telefonisk. Omstillingen (0131 226 7061) er åben fra mandag til fredag kl. 08.30-17.00.