Good Practice Project
Gennem de seneste årtier har den hurtige vækst i sæl- og skarvbestandene betydet massive udfordringer for det ikkeindustrielle kystfiskeri i Østersøen. Sæler og skarver betragtes som en af de største trusler mod rentabiliteten i regionens fiskerierhverv sammen med andre faktorer som stigende driftsomkostninger, nedgang i bestandene og markedsforvridning forårsaget af øget import af fisk og skaldyr.
I 2017 søsatte den sydfinske FLAG et tværnationalt samarbejdsprojekt sammen med 13 andre af Østersøens FLAG'er i henholdsvis Finland, Sverige, Estland og Tyskland, som oplevede lignende udfordringer med at afhjælpe manglen på viden om dette problem, der er blevet betegnet som en gordisk knude. Formålet med projektet var at øge den eksisterende viden og information om sælernes og skarvernes socioøkonomiske indvirkning på det ikkeindustrielle kystfiskeri i Østersøen og at indsamle eksisterende nationale data fra hver af de deltagende medlemsstater. Endelig skulle projektet munde ud i forslag til bedre løsninger på forvaltningen af havets ressourcer på grundlag af undersøgelsesresultaterne og udbrede disse resultater blandt beslutningstagere og andre relevante interessenter såsom NGO'er, medierne og offentligheden.
Ud over FLAG'erne blev tre forskningsinstitutioner inddraget i projektet: det finske naturforskningsinstitut (LUKE), Sveriges landbrugsuniversitets institut for vandbaserede ressourcer (SLU Aqua) og Tartu Universitet i Estland. De tre institutioner har erfaring fra tidligere forskning i sæler og skarver og kunne forsyne projektpartnerne med viden om forskningsmetoder og de forskellige medlemsstaters perspektiver på problemet.
Projektet gav anledning til at oprette en platform, hvor Østersøens FLAG'er kan mødes og udveksle erfaringer, viden og god praksis. Projektet øger også FLAG'ernes synlighed og kapacitet til netværkssamarbejde med andre vigtige interessenter, herunder politikere, miljøorganisationer og lokale fiskere. Denne form for netværkssamarbejde højner bevidstheden hos politikerne og befolkningen generelt om krisen i fiskerisektoren. De primære resultater for projektet har været:
Projektet har også affødt en række åbne breve til beslutningstagere på nationalt plan og EU-plan med beskrivelser af det ikkeindustrielle kystfiskeris situation i Østersøregionen.
Selv om problemet med sæler og skarver primært mærkes i Østersøen, kan den samarbejdsbaserede tilgang blandt de involverede FLAG'er gennemføres i andre regioner, hvor en række nærtliggende lokaliteter står med en fælles udfordring. Indhentning af oplysninger direkte hos fiskerne i et forsøg på at finde fælles løsninger på overordnede problemer er desuden en overvejelse værd, når man ønsker en bottom-up-tilgang. Dette tværnationale samarbejdsprojekt er et værdifuldt eksempel på, hvordan FLAG'er kan samarbejde om tværregionale emner med henblik på at højne bevidstheden om de udfordringer, der optræder i det ikkeindustrielle fiskeri.
Erfaringer: Regionalt samarbejde mellem FLAG'er kan være udfordrende, bl.a. på grund af de lovgivningsmæssige forskelle med hensyn til gennemførelsen af EHFF. Engagementet og erfaringen med projektets emne hos projektpartnerne og FLAG'erne fra de forskellige lande var afgørende for det vellykkede samarbejde på vejen mod et fælles mål.
Bidrag til målet om lokaludvikling styret af lokalsamfundet: (e) Styrkelse af fiskerisamfundenes rolle i lokaludviklingen og forvaltningen af de lokale fiskeressourcer og maritime aktiviteter.
Total project cost | €223 300 |
---|---|
FLAG grant |
€221 705
|
Beneficiary contribution |
€1 595
|
Timeframe of implementation | From Dec 2017 to Dec 2021 |
---|---|
Sea Basins |
|
Type of area |
|
Theme |