FARNET
Fisheries Areas Network

Good Practice Project

Fra Danmark til Rhodope: fiskeriet tættere på borgerne

Country:
Region: 
På en studietur til Fyn FLAG i Danmark blev et medlem af en fiskeriforening inspireret til at tilpasse et af de danske projekter til forholdene i sit eget område. Projektet skal sætte skub i turismen og forbedre det lokale kendskab til fiskeriarven.

Description

Den vestlige del af Rhodope-bjergene i Bulgarien er kendetegnet ved floder og opdæmmede vandområder, som i vid udstrækning benyttes til fiskeopdræt og lystfiskeri. En betydelig del af området er på grund af sine værdifulde naturressourcer udlagt som beskyttet Natura 2000-område. Dette gør det vanskeligt af skabe nye turistattraktioner, idet denne beskyttelsesstatus kun muliggør meget forsigtig udnyttelse, som skal ledsages af en række særlige foranstaltninger, der afskrækker iværksætterne.

I den bulgarske FLAG's lokale udviklingsstrategi var det blevet prioriteret at styrke turisme og lystfiskeri. Styrkelsen af begge disse områder skulle ske under hensyntagen til de beskyttede naturområder. I forbindelse med dette FLAG-projekt indrettede den lokale jagt- og fiskeriforening et fiskeriudstillingscenter i en gammel bygning, som den ejede, og udformede selv udstillingsmaterialerne (f.eks. gengivelser af lokale fiskearter i naturlig størrelse og modeller af områdets forskellige vandområder). Foreningen oprettede også en webplatform med turist- og fiskeriinformation, bl.a. om overnatningsmuligheder, informationssteder, forretninger med fiskegrej og butikker og restauranter, hvor besøgende vil kunne smage lokalt fangede fisk.

Idéen til projektet opstod i 2011, da en række medlemmer af FLAG'en og dens bestyrelse deltog i en studietur til Danmark for at få idéer til at løse de udfordringer, der lå i deres strategi. Undervejs på turen besøgte Vladimir Peykov, medlem af bestyrelsen for Devin jagt- og fiskeriforening, projektet Havørred Fyn, som promoverer lystfiskeri efter havørreder som et af områdets turistattraktioner og en bæredygtig og rentabel forretning. Da den bulgarske jagt- og fiskeriforening atter var hjemme, gik den i gang med at undersøge mulighederne for at kopiere idéen og konsolidere området som en lystfiskerdestination med fokus på balkanørreden.

Results: 

Projektet iværksatte to store tiltag: dels indretningen af et fiskeriudstillingscenter med et udstillingslokale og en konferencesal i en uudnyttet del af foreningens hovedkvarter, herunder udstyr og udstillingsmaterialer, dels oprettelsen af en webplatform med nyttig information til fiskeribyer og turister i FLAG'ens område.

Webplatformen blev søsat i 2020 og havde over 1.700 besøg i løbet af det første par måneder. Udstillingscentret besøges af skoleklasser, bruges til oplysning om og undervisning i miljørelaterede emner og lejes ud til fiskere og jægere, der holder konferencer og pressemøder. FLAG'en bruger også selv lokalerne til at oplyse områdets borgere og aktører om, hvordan lokaludvikling styret af lokalsamfundet gennemføres, og til at uddele oplysnings- og uddannelsesmateriale om fiskerirelaterede emner.

Transferability: 

Dette projekt har allerede bevist, at idéen kan kopieres: fra det fynske kystfarvand på kanten til Østersøen til Bulgariens indre vandveje. Det kan vise sig nyttigt for alle fiskeriområder med potentiale til at udvikle fiskeribaseret turisme, især når et områdes beskyttelsesstatus gør det svært at starte nye virksomheder. Fiskeriudstillingscentret har øget både lokalbefolkningens og turisternes bevidsthed om og kendskab til områdets naturarv og fiskeressourcer. De digitale formidlingsværktøjer såsom webplatformen giver yderligere mulighed for at lave salgsfremme og informere og tiltrække turister.

Lessons & contribution to CLLD objectives: 

Erfaringer: Projektet ville ikke være kommet i gang uden inspiration fra studieturen til Danmark. Sådanne ture har vist sig at være et effektivt redskab til udveksling af idéer og til at indgyde nye projektmagere større tillid til, at de kan gennemføre processen og opnå resultater. Det kræver naturligvis en velplanlagt tur, så de projekter, man besøger, er de mest relevante for turens deltagere. Det afhænger også af, om der er kapacitet til at tilpasse disse projekter til det hjemlige områdes behov og aktiver.

Bidrag til målet om lokaludvikling styret af lokalsamfundet: d) fremme af det sociale velbefindende og kulturarven i områder med fiskeri og akvakultur, herunder den fiskeri- og akvakulturrelaterede og maritime kulturarv.

Funding

Total project cost €43 271
FLAG grant €43 271
  • EU contribution (EMFF): €36 780
  • Public contribution (regional): €6 491

Project information

Timeframe of implementation From Apr 2020 to Dec 2021
Sea Basins
Type of area
Theme

Beneficiary

Devin Hunting and Fishing Society

Contact details

FLAG Contacts

Mr. Antim Parzhanov
+359 89 443 8144
Bulgaria
Publication date: 
16/04/2021
PDF Version