Good Practice Project
Fiskerilåneprojektet, eller andelslånekasseordningen, udspringer af de hindringer, der skyldes, at alle EHFF-/FLAG-støttemodtagere har brug for finansiering til overhovedet at starte deres projekter, idet alle tilskud udbetales bagud. Mange små, ikke-industrielle fiskerivirksomheder og virksomheder i landdistrikter har ikke kapital til at klare cashflowet i projekterne, før de kan få udbetalt deres tilskud, hvilket kan vare op til 12 uger. Dette hindrer mange projekter i at komme videre og kan udelukke mange små virksomheder.
Den lokale ”projektfødselshjælper” The Fisheries Animateur (under velgørenhedsorganisationen Cornwall Rural Community Charity) forelagde denne problemstilling for Seafarers UK, som gik ind og tilbød at finansiere en fond på 20.000 GBP. Fonden bruges til at yde små fiskerilån til støttemodtagere, så de kan få gang i projekter, som ellers ikke ville kunne startes. Fiskerilåneordningen skulle oprettes hos en officiel institution i banksektoren, hvorfor der blev rettet henvendelse til Kernow Credit Union, som indvilligede i at udbyde og levere denne serviceydelse. Andelslånekassen ejes af sine støttemodtagere og ikke af eksterne aktionærer eller investorer, idet der lægges vægt på at levere den bedst mulige service til medlemmerne, ikke på at maksimere fortjenesten.
Det første fiskerilån blev godkendt i foråret 2018, og ordningen varetages nu hver fredag fra sømandsmissionens lokaler på havnen i Newlyn, Cornwall.
Fiskerilåneordningen har indtil nu støttet 11 projekter oprettet af ikke-industrielle fiskerivirksomheder i form af et fiskerilån til at kickstarte projekterne. Dette har udløst yderligere 100.000 GBP (ca. 113.000 EUR) i EHFF-midler til fordel for udviklingen af flere projekter inden for arbejdsmiljø og fangstkvalitet, som ikke var blevet til noget uden lånet og andelslånekasseordningen.
Ikke-industrielle fiskere og deres virksomheder kæmper ofte med at skaffe de første midler til at igangsætte deres projekter. Andelslånekasser vil kunne anvendes i mange andre fiskerisamfund af ikke-industriel karakter og udbredes til ikke kun andre dele af Storbritannien (UK), men også hele EU. FLAG Dorset & East Devon har nu sit eget fiskerilåneprojekt i sin lokale andelslånekasse.
Total project cost | €23 000 |
---|---|
FLAG grant |
€23 000
|
Timeframe of implementation | From Jan 2018 to Jun 2018 |
---|---|
Sea Basins |
|
Type of area |
|
Theme |