LÆGMANDSBESKRIVELSE
Projektets titel
Funktion af exosomer i tumor mikromiljøet
LB identifikator
NTS-DK-404893 v.4, 01-02-2024
Nationale identifikator for LB
Feltet vil ikke blive offentliggjort.
Land
Danmark
Sprog
da
EU-indberetning
Feltet vil ikke blive offentliggjort.
ja
Projektets varighed i måneder.
60
Nøgleord
tumorimmunologi
Exosom
tumor-associerede makrofager
cancer
Formål med projektet
Grundforskning: Onkologi
Projektets formål og forventede fordele
Beskriv projektets formål (f.eks. undersøgelse af visse videnskabelige ubekendte eller videnskabelige eller kliniske behov).
Kræft er defineret ved at raske celler over tid akkumulerer genetiske mutationer som får dem til at vokse uhæmmet og derved danne en tumor. For at tumoren kan vokse sig større, har kræftcellerne brug for hjælp fra de raske celler, herunder immunceller. Der findes forskellige undertyper af immunceller som kan udnyttes af kræftceller, herunder makrofager, kaldet tumor-associerede makrofager (TAM). I normal tilstand sørger makrofager bl.a. for at nedbryde beskadigede celler og celle-affald, men i kræft har de vist sig at udgøre op til 50 % af tumor volumen og bidrage til at kræften kan vokse sig større samt sprede sig. Vi ønsker at afklare hvilken rolle exosomer spiller i kommunikationen mellem TAM og kræftceller. Det vil vi opnå ved præcist at hæmme secerneringen af exosomer fra CD163-positive TAM i kræftmodeller udviklet i mus med intakt immunforsvar. CD163 er et protein som sidder på overfladen af makrofager, dvs. at det er en markør som bruges til at identificere makrofager og TAM.
Hvad er de sandsynlige potentielle fordele ved projektet? Forklar, hvordan det kan fremme videnskaben, eller hvilke fordele projektet i sidste ende kan have for mennesker, dyr eller miljøet. Der skal eventuelt skelnes mellem fordele på kort sigt (under projektet) og på lang sigt (som kan opstå efter projektets afslutning).
For nyligt viste vi at subtyper af vævsspecifikke TAM har stor indflydelse på kræftcellers evne til at sprede sig i ovariecancer. Derfor vil vi uddybe og bygge videre på disse resultater med følgende potentielt gavnlige resultater: Vi får en viden om vævspecifikke TAM også har en signifikant effekt på kræftceller i hudkræft og kræft i bugspytkirtel. Vi opnår en forståelse af hvilken type cellekommunikation der ligger til grund for den kræftstimulerende effekt af TAM på kræftceller i tre typer af kræft. Ved målrettet at slå exosom-baseret kommunikation ud, finder vi ud af om det potentielt kan videreudvikles til behandling af aggressive kræftformer. Kortsigtet, vil vi få en bredere viden om samspillet mellem TAM og kræftceller. Langsigtet, vil vores forskning forhåbentlig bidrage til et gennembrud i forståelse og behandling af aggressiv kræft i mennesker ved at modulere vævspecifikke TAM.
Forventede skadevirkninger
I hvilke forsøg vil dyrene typisk blive anvendt (f.eks. injektioner, kirurgiske forsøg)? Angiv antallet og varigheden af disse forsøg.
Generel forsøgsgang i kronologisk punktform: Opsætning af kræftmodel 1, 2 eller 3 ved indsprøjtning af kræftceller. Varighed: 1 – 10 min. Kræftmodel 1: Subkutan melanoma tumor Kræftmodel 2: Ovarie cancer injiceret i bughulen Kræftmodel 3: Kræft i bugspytkirtel ved operation Monitorering af svulst indtil denne når inklusionskriteriet (ca. 1 - 4 uger efter opsætning, afhængigt af kræftmodel) Kræftmodel 1: Skydelære, 3 gange ugentligt. Kræftmodel 2 & 3: Bioluminescence skanninger, 2-3 gange ugentligt. Behandling vil gives via halevenen (i.v.), via bughulen (i.p.), direkte i svulsten (i.t.) eller *bag øjenæblet (r.o.). I.v., i.p., i.t. og r.o. injektion af targeterede lipid nanopartikler indeholdende exosom-inhibitor, cytotoxika eller RNA-baseret terapeutika (fx siRNA eller mRNA) I.v., i.p., i.t. og r.o. injektion af celle-depleterende antistoffer I.v., i.p., i.t. og r.o. injektion af exosomer Musene vil maximalt blive injiceret en gang hver 2 dage i maximalt 6 uger. Vi foreventer ingen bivirkninger fra behandlingen. Musene vil blive observeret i 1 time efter injektion. Monitorering af svulst indtil musene i kontrolgruppe når humane end point. Kræftmodel 1: Skydelære, 3 x ugentligt Kræftmodel 2 & 3: Bioluminescence skanninger, 2-3 x ugentligt Tæt på endepunkts-størrelse, vil tumorerne monitoreres dagligt. Aflivning af mus ved endepunkt. *RETRO-ORBITALE INJEKTIONER Mhp. at kunne udføre gentagne injektioner i.v. så skånsomt som muligt, ønsker vi i det aktuelle forsøg at bruge retro-orbital injektion. Da dyrene er bedøvede ifm. proceduren, anses dette for at være den mest skånsomme og effektive metode til gentagen i.v. injektion – for litteratur som støtter dette, se Steel CD & Ciavarra RP et al. Lab Animal 37, 26-32 (2008), Yardeni T & Hoogstraten-Miller S et al. Lab Animal 40, 155-160 (2011), og Schoch A & Emrich T et al. Lab Animal 43, 95-99 (2014). Ved disse forsøg bistår personer med flere års erfaring i retro-orbital injektion, anvendt i Etzerodt et al. 2019 J Exp Med (2019) 216 (10): 2394–2411 & Etzerodt et al. 2020 J Exp Med (2020) 217 (4): e20191869. Intravital multifoton mikroskopi Musen bedøves og klargøres. Et snit på 1 cm lægges i øvre venstre kvadrant og pancreas eller omentum vippes ud på en glasplade. Mus holdes varm og organer holdes vædet under proceduren. Mikroskopi foretages i ca. 1 – 4 timer. Musen aflives straks herefter ved cervikal dislokation eller CO2 gas.
Hvad er de forventede virkninger/skadelige virkninger for dyrene, f.eks. smerte, vægttab, inaktivitet/reduceret mobilitet, stress, unormal adfærd, samt varigheden af disse virkninger?
Kræftmodeller: Anestæsi: Let belastning, varighed ca. 30 - 120 min Smerte forbundet med svulst: Moderat, varighed 3 – 12 uger Kan klassificeres som varigt mén eftersom musen bliver slået ned ved endpoint Smerte forbundet med operation (kræftmodel 3): Let, varighed 10 - 15 min.  Smertelindrende gives før og efter operation. Samlet belastning for kræftmodeller: Moderat (varigt mén) Behandling og Monitorering (anæstesi): Moderat, 1 - 10 min Moderat grundet gentagne bedøvelser ved skanninger og behandlinger. Behandling vil maximalt gives en gang hver 2 dage i maximalt 6 uger. Intravital multifoton mikroskopi: Let, 1 – 4 timer Terminal procedure, musen er under fuld bedøvelse under hele proceduren. Intravital mikroskopi foretages kun i genmodificerede mus til kvalitativ brug, dvs. at antallet som bliver brugt ved denne belastningsgrad, er minimal.
Hvilke arter og hvor mange dyr forventes det vil blive anvendt? Hvad er de forventede belastningsgrader og antallet af dyr i hver belastningskategori (pr. art)?
Art
Samlet antal
Anslået antal pr. belastning
Terminal
Let belastende
Moderat
Betydeligt belastende
Mus (Mus musculus)
1750
0
450
1300
0
Hvad vil der ske med de dyr, der er holdt i live ved forsøgets afslutning?
Art
Anslået antal dyr, der skal genanvendes, skal sættes tilbage i et habitat/produktionssystem eller skal genhuses
Genanvendes
Sættes tilbage
Genhuses
Angiv begrundelser for planerne for dyrene efter forsøget.
Mice (Mus musculus) Ingen planer for dyrene efter forsøget.
Anvendelse af princippet om udskiftning, reduktion og forfinelse
1. Udskiftning
Angiv, hvilke alternativer der er i form af forsøg uden dyr på dette område, og hvorfor de ikke kan anvendes til dette projekt.
Der findes måder at ”opfostre” organer og kræftsvulste i laboratoriet (kaldet organoider), men de har stadig store mangler ifht. in vivo modeller. Organoider dyrkes i defineret ekstracellulært matrix og kulturmedie som fremmer deres vækst. Men der vil altid være nogle signifikante mangler, som desværre umuliggør en klinisk relevant undersøgelse, såsom: Modellen mangler en relevant blodforsyning som ellers altid er at finde i en svulst in vivo. Organoider og andre komplekse cellekulturer genskaber ikke tumor mikromiljøet hvor både vævsspecifikke samt infiltrative ”raske” celler spiller en stor rolle i tumor progression. Det er derfor enormt vigtigt for studiets validitet og relevans til et fremtidigt klinisk brug at kræftmodellerne er i mus. For at undersøge og udvælge en inhibitor til exosom-secerneringen bruger vi cellekulturer i stedet for mus, da det er en grundlæggende mekanisme for alle celler.
2. Reduktion
Forklar, hvordan antallet af dyr i dette projekt blev fastlagt. Beskriv, de skridt der er taget for at reducere antallet af dyr, der skal anvendes, og de principper, der ligger til grund for undersøgelsesdesignet. Beskriv, hvis det er relevant, de metoder, der i løbet af projektet vil blive anvendt til at minimere antallet af anvendte dyr i overensstemmelse med de videnskabelige mål. Disse metoder kan f.eks. omfatte pilotundersøgelser, computermodeller, deling af væv og genanvendelse.
Der vil kun blive anvendt det antal dyr, der er nødvendigt for at få pålidelige data. Det er nødvendigt at inkludere kontrolgrupper uden behandling for at dokumentere den terapeutiske effekt af behandlingen, og det er også vigtigt at gennemføre undersøgelser med forskellige doser, for at definere det terapeutiske vindue. Erfaringer viser at kræftcellerne kan vokse uensartet i dyrene, hvilket vil sige at nogle dyr vil tages ud af forsøget. Der er således en vis fejlprocent på dyrene hvilket betinger at gruppestørrelsen i første omgang må være lidt større. De dyr vil aflives og væv vil anvendes til andre undersøgelser, men dyrene vil ikke udsættes for eksperimentelle procedurer. Der vil typisk anvendes 5-6 mus pr. behandlingsgruppe for at sikre et statistisk solidt resultat. Når vi har opnået erfaring mht. effekten af vores behandling, kan reelle power-beregninger udføres mhp. at minimere antallet af mus i hver gruppe, som er nødvendig for valide resultater (Power = 0.8).
3. Forfinelse
Giv eksempler på de specifikke foranstaltninger (f.eks. øget overvågning, postoperativ pleje, smertebehandling, træning af dyr), der skal træffes i forbindelse med forsøgene for at minimere velfærdsomkostninger (skader) for dyrene. Beskriv de mekanismer, der vil blive anvendt til at udnytte nye forfinelsesteknikker, der bliver udviklet i løbet af projektet.
Inden musene inkluderes i forsøg vil de blive håndteret regelmæssigt under akklimatisering, samt vil der være berigelse i burene som stimulerer musens velbefindende. I så vidt muligt omfang vil musene cup- og tunnel-håndteres. Belastningsgraden i modellen er allerede reduceret til det minimale da dyrene aflives før kræften har bredt sig til andre organer. For hudkræftmodellen måles størrelsen af tumoren måles udelukkende ved non-invasive metoder, hvormed ved ovarie og pancreas cancer foretages skanninger for at undgå at svulsten vokser sig for stor. Ved mikroskopi skal der normalt indopereres et optisk vindue af glas ved tumor da mikroskopet ikke kan se igennem huden. For at undgå længere ubehag hos dyrene, vil vi kun inkludere kræftmodellerne for ovarie og pancreas, hvor vi kan nøjes med at udsætte dyrene for kortvarigt indgreb mens der mirkoskoperes (1 – 4 timer alt i alt). Musen vil være temperatur-reguleret og organet vil holdes fugtigt under proceduren, hvorefter musen aflives.
Forklar valget af art og de relaterede livsstadier.
Mice (Mus musculus) Der anv. mus på 6-8 uger, da disse har en passende størrelse. Genmodificerede mus: 1 Cre-lox reporter eller lignende - ingen øget belastning 2 Knock-in - ingen øget belastning 3 Knock out - ingen kendt øget belastning ifht experimentielle forsøg
Projekt udvalgt til retrospektiv evaluering
Projekt udvalgt til RE?
nej
Frist for RE
Begrundelser for retrospektiv evaluering
Indeholder betydeligt belastende forsøg
Anvender ikkemenneskelige primater
Anden grund
Uddybning af anden grund til retrospektiv evaluering
Supplerende felter
Nationalt felt 1
Feltet vil ikke blive offentliggjort.
Nationalt felt 2
Feltet vil ikke blive offentliggjort.
Nationalt felt 3
Feltet vil ikke blive offentliggjort.
Nationalt felt 4
Feltet vil ikke blive offentliggjort.
Nationalt felt 5
Feltet vil ikke blive offentliggjort.
Projektets startdato
Feltet vil ikke blive offentliggjort.
Projektets slutdato
Feltet vil ikke blive offentliggjort.
Projektets godkendelsesdato
Feltet vil ikke blive offentliggjort.
ICD-kode 1
Feltet vil ikke blive offentliggjort.
ICD-kode 2
Feltet vil ikke blive offentliggjort.
ICD-kode 3
Feltet vil ikke blive offentliggjort.
Link til tidligere LB, der ikke er i Europa-Kommissionens system