Forordning (EU) 2020/1783 (omarbejdning), der vedrører samarbejdet mellem retterne i de forskellige EU-lande om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område, udgør en overordnet retlig ramme for bevisoptagelse i et andet land end det, hvor den relevante ret er beliggende. Denne forordning erstatter Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001 og træder i kraft den 1. juli 2022. I den nye forordning præciseres det, hvordan bevismateriale kan optages ved hjælp af videokonference eller anden fjernkommunikationsteknologi, og der oprettes en formular N i bilag I til udveksling af relevante tekniske oplysninger. Formular N anvendes både til anmodning om bevisoptagelse via videokonference og til positiv besvarelse af en sådan anmodning. Hvert EU-land har imidlertid sine egne processuelle regler på dette område, så den nærmere fremgangsmåde varierer afhængigt af lovgivningen i det land, der modtager en anmodning om samarbejde.

For at gøre det nemmere for de judicielle organer i forskellige EU-lande at arbejde sammen og fuldt ud gøre brug af videokonferencer ved bevisoptagelse i et andet EU-land har det europæiske retlige netværk på det civil- og handelsretlige område udfærdiget en række faktablade. Disse faktablade indeholder praktiske oplysninger om regler, procedurer og tekniske faciliteter i de forskellige EU-lande.

Vælg det relevante lands flag for at få detaljerede nationale oplysninger.

Relevant link

Bevisoptagelse - meddelelser fra medlemsstaterne og et søgeværktøj til at finde kompetente domstole/myndigheder

1 Er det muligt at foretage bevisoptagelsen ved hjælp af en videokonference, hvor denne enten foretages med deltagelse af en ret i den anmodende medlemsstat eller direkte af en ret i denne medlemsstat? Hvis ja, hvad er da de nationale procedurer eller den gældende nationale lovgivning?

Efter ændringen af lov nr. 99/1963 om civil retspleje som senest ændret, der har været i kraft siden september 2017, er anvendelsen af videokonferenceudstyr i civile sager direkte reguleret i loven. Det fastsættes udtrykkeligt i § 102a i lov om civil retspleje, at retten på anmodning af en af parterne, eller hvis det er hensigtsmæssigt, kan foretage afhøring ved hjælp af videokonference. Videokonferencer kan navnlig anvendes for at gøre det lettere for en part i sagen eller en tolk at være til stede under et retsmøde eller ved afhøring et vidne, en sagkyndig eller en part.

Dette spørgsmål er ligeledes reguleret i § 10a i justitsministeriets instruks nr. 505/2001 om udstedelse af interne bestemmelser og regler for distrikts- og regionalretter og de øverste domstole (herefter "justitsministeriets instruks nr. 505/2001").

2 Er der nogen begrænsninger med hensyn til, hvilke personer der må afhøres ved hjælp af videokonference – gælder dette f.eks. kun vidner, eller er det også tilladt at afhøre eksperter eller parter i sagen på denne måde?

Loven indeholder udtrykkelige bestemmelser om afhøring af vidner, sagkyndige eller parter. Kategorierne af berørte personer er imidlertid ikke begrænset på forhånd, og andre aktører, f.eks. tolke, kan ligeledes deltage i en afhøring via videokonference. Enhver begrænsning skal være begrundet i effektivitetshensyn eller i en anmodning fra en af parterne.

3 Hvilke typer begrænsninger er der i givet fald for de beviser, som kan fremskaffes via en videokonference?

Der er ingen generelle begrænsninger i lovteksten, men begrænsninger kan begrundes i sagens særlige omstændigheder (tekniske muligheder osv.).

4 Er der nogen restriktioner med hensyn til, hvor den pågældende person må afhøres via en videokonference – skal det f.eks. være i en ret?

Hvis afdelingsformanden (en enkelt dommer) agter at afhøre et vidne eller en sagkyndig via videokonference, vil tid og sted for videokonferencen fremgå af indkaldelsen. Man kan med andre ord også benytte andre steder, der egner sig til en afhøring, f.eks. det sted, hvor de sagkyndige eller vidnerne opholder sig, såsom et hospital eller et laboratorium.

Det er imidlertid vigtigt, at den retsmedarbejder, som afdelingsformanden (en enkelt dommer) har udpeget, bekræfter identiteten af den person, der skal afhøres. Det antages, at afhøringen generelt finder sted i retten, fængslet eller sundhedsinstitutionen, alt efter hvad der er relevant.

5 Er det tilladt at optage videokonferencer, og er denne tekniske mulighed i givet fald tilgængelig?

Loven foreskriver, at der i forbindelse med afhøring via en videokonference altid skal foretages lyd- og videooptagelse. Hvis afhøringen både føres til protokols og optages, skal den person, der afhøres, ikke underskrive protokollen.

6 På hvilket sprog skal afhøringen finde sted: a) når der fremsættes anmodninger i henhold til artikel 12-14 i forordningen om bevisoptagelse, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse?

Hvis et vidne ikke taler/forstår det sprog, som afhøringen gennemføres på, har den pågældende ret til en tolk efter § 37, stk. 4, i forfatningslov nr. 2/1993 (chartret om grundlæggende rettigheder). I henhold til § 18, stk. 2, i lov om civil retspleje udpeger retten en tolk til den part, hvis modersmål er et andet end tjekkisk, så snart behovet viser sig under sagen.

7 Hvis der er behov for tolke, hvem har så til opgave at stille dem til rådighed, og hvor skal de befinde sig, hvis a) anmodninger fremsættes i henhold til artikel 12-14 i forordningen om bevisoptagelse, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse?

Efter § 18, stk. 1 og 2, i lov om civil retspleje skal en ret give parterne samme mulighed for at udøve deres rettigheder og sikre en tolk til den part, hvis modersmål er et andet end tjekkisk, så snart behovet viser sig under sagen.

Videokonferenceudstyr kan anvendes til at sikre, at der er en tolk til stede. Tolken behøver således ikke nødvendigvis at være fysisk til stede ved siden af den person, der afhøres.

8 Hvilken procedure skal følges i forbindelse med vidneforklaringen og med hensyn til at underrette den person, der skal afgive forklaring, om tid og sted, hvis a) anmodningen fremsættes i henhold til artikel 12-14 i forordningen om bevisoptagelse, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse? Hvor lang tid bør der i begge tilfælde i forbindelse med fastlæggelsen af datoen for afhøringen afsættes for at kunne indkalde den pågældende person rettidigt?

Når en person får forkyndt en stævning, arbejder retten i henhold til § 51 i lov om civil retspleje. Medmindre loven eller en særlig retsforskrift fastsætter andre krav til en stævning, skal den indeholde følgende oplysninger: den sag, som den påkaldende indstævnes til at give møde i, sagens genstand, tid og sted for retssagen, årsagen til stævningen, status for den person, der indstævnes, en indstævnet persons forpligtelser under retssagen og eventuelt retssagens forventede varighed. I tilfælde af afvikling af et retsmøde ved brug af videokonferenceudstyr, underrettes den person, der er indkaldt som vidne, om tid og sted for fremmøde.

Indkaldelsen kan forkyndes i papirform eller elektronisk og i hastesager ligeledes telefonisk eller via fax.

Hvis et vidne eller en sagkyndig skal afhøres via videokonference, og den pågældende skal afhøres i en anden retskreds, forkynder den ret, i hvis retskreds afhøringen skal foretages, indkaldelsen, og den anmodende ret beder den anden ret om at samarbejde om afhøringen (stævning). I henhold til § 115, stk. 2, i lov om civil retspleje skal stævninger forkyndes for parterne på en sådan måde, at de har tid til at forberede sig (normalt mindst ti dage før retsmødet), medmindre der afholdes et indledende retsmøde.

9 Hvilke omkostninger er der i forbindelse med anvendelse af videokonferencer, og hvordan afholdes de?

Brug af videokonferencer medfører transmissionsomkostninger. Omkostningerne betales af den anmodende ret, der tager initiativ til videokonferencen.

10 Hvilke krav stilles der i givet fald for at sikre, at den person, der afhøres direkte af den anmodende ret, er blevet oplyst om, at afhøringen skal foregå på frivillig basis?

I medfør af § 126, stk. 1, i lov om civil retspleje skal enhver fysisk person, som ikke er part i sagen, give møde i retten, hvis den pågældende indkaldes som vidne. Et fremmødt vidne har ret til ikke at udtale sig, hvis det vil udsætte den pågældende eller personer, der er nært knyttet til den pågældende, for risikoen for strafferetlig forfølgelse. Før retsmødets informeres vidner altid om betydningen af deres vidneforklaring, om deres rettigheder og forpligtelser og om de strafferetlige følger af at aflægge falsk vidneforklaring.

11 Hvilken procedurer anvendes med henblik på at bekræfte identiteten på den person, der skal afhøres?

Ved retsmødets start skal dommeren i medfør af § 126, stk. 2, i lov om civil retspleje bekræfte vidnets identitet. Dette sker normalt ved, at vidnet bliver bedt om at fremlægge sit ID-kort eller pas.

I tilfælde af afhøring via videokonference skal den retsmedarbejder, som afdelingsformanden (en enkelt dommer) har udpeget, bekræfte identiteten af den person, der skal afhøres via videokonference. Efter aftale med afdelingsformanden (en enkelt dommer) kan den person, der skal bekræfte identiteten på det sted, hvor den person, der skal afhøres, befinder sig, ligeledes være en medarbejder ved en domstol eller i et fængsel eller en forvaringsanstalt, hvis medarbejderen er blevet udpeget til dette formål.

12 Hvilke krav gælder med hensyn til edsaflæggelse, og hvilke oplysninger behøves fra den anmodende ret, når der er behov for edsaflæggelse ved direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse?

Ifølge § 104, stk. 2, i lov nr. 91/2012 om international privatret kan vidner, sagkyndige og parter blive afhørt under ed, hvis en myndighed i et andet land anmoder om det. For vidner og parter i sagen lyder eden som følger: "Jeg erklærer på tro og love, at jeg vil besvare rettens spørgsmål fuldstændigt og sandfærdigt, og at jeg ikke vil tilbageholde oplysninger." For sagkyndige lyder eden: "Jeg erklærer på tro og love, at jeg vil udtale mig efter min bedste viden og overbevisning." Hvis der efterfølgende skal aflægges ed, vil dennes ordlyd blive ændret i overensstemmelse hermed.

13 Hvilke foranstaltninger er der truffet for at sørge for en kontaktperson til den anmodende ret på det sted, hvor videokonferencen afholdes, og en person til at betjene videokonferenceudstyret og håndtere tekniske problemer på afhøringsdagen?

Den konkrete afvikling aftales i forbindelse med forberedelsen af videokonferencen, alt efter den anmodende og den anmodede rets behov.

14 Hvilke yderligere krav er der i givet fald med hensyn til oplysninger fra den anmodende ret?

Den konkrete afvikling aftales i forbindelse med forberedelsen af videokonferencen, alt efter den anmodende og den anmodede rets behov.

1 Er det muligt at foretage bevisoptagelsen ved hjælp af en videokonference, hvor denne enten foretages med deltagelse af en ret i den anmodende medlemsstat eller direkte af en ret i denne medlemsstat? Hvis ja, hvad er da de nationale procedurer eller den gældende nationale lovgivning?

Ja, bevisoptagelse kan foregå ved videokonference. I henhold til artikel 20, stk. 1, i Rådets forordning (EU) 2020/1783 om samarbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område (omarbejdning) skal den anmodende ret optage bevis via videokonference eller andre kommunikationsteknologier, forudsat at retten råder over denne teknologi og finder, at anvendelsen af disse teknologier er hensigtsmæssig under hensyn til sagens særlige omstændigheder. Estiske retter har de nødvendige systemer til videokonferencer. I henhold til artikel 15, stk. 6, i den civile retsplejelov (Tsiviilkohtumenetluse seadustik, onlineadgang her) finder denne lovs bestemmelser anvendelse på bistand til bevisoptagelse i Estland på grundlag af anmodninger fra retter i EU's medlemsstater, i det omfang der ikke findes andre bestemmelser i Rådets forordning (EU) 2020/1783 om samarbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område (omarbejdning). Ifølge lovens artikel 15, stk. 5, vil en estisk ret, medmindre andet er bestemt ved lov eller i en international aftale, yde formel bistand til gennemførelsen af en processuel handling på anmodning af en udenlandsk ret, hvis denne formelle handling ikke i henhold til estisk lovgivning henhører under den estiske rets saglige kompetence og ikke er forbudt ved lov. En processuel handling kan også gennemføres i medfør af lovgivningen i en anden medlemsstat, hvis dette er nødvendigt for sagens gennemførelse i denne stat, og dette ikke er til skade for sagens parter. Retssager eller retsmøder via fjernforbindelse er omfattet af artikel 350 i den civile retsplejelov. Der findes ingen særlige bestemmelser eller begrænsninger for at gennemføre en videokonference under forordning (EU) 2020/1783 såsom i tilfælde af en retssag eller et retsmøde via fjernforbindelse, en videokonference, der gennemføres direkte af en anden medlemsstats anmodende ret, jf. forordningens artikel 20.

2 Er der nogen begrænsninger med hensyn til, hvilke personer der må afhøres ved hjælp af videokonference – gælder dette f.eks. kun vidner, eller er det også tilladt at afhøre eksperter eller parter i sagen på denne måde?

Ifølge artikel 350, stk. 1, i den civile retsplejelov har en part i en retssag eller et retsmøde via fjernforbindelse mulighed for at gennemføre de processuelle handlinger i realtid, dvs. at den pågældende kan afgive en erklæring under ed eller udtale sig uden at aflægge ed i forbindelse med frivillig retspleje. I overensstemmelse med artikel 350, stk. 2, er det også muligt at afhøre et vidne eller en sagkyndig via en fjernforbindelse.

En part i sagen kan således i forbindelse med en retssag eller et retsmøde via fjernforbindelse afgive en erklæring under ed eller under den frivillige retspleje afgive en erklæring, der ikke er afgivet under ed. Det er ligeledes muligt at afhøre et vidne eller en sagkyndig i forbindelse med en retssag eller et retsmøde via fjernforbindelse.

3 Hvilke typer begrænsninger er der i givet fald for de beviser, som kan fremskaffes via en videokonference?

Se svaret på det foregående spørgsmål.

4 Er der nogen restriktioner med hensyn til, hvor den pågældende person må afhøres via en videokonference – skal det f.eks. være i en ret?

I henhold til artikel 350, stk. 1, i den civile retsplejelov kan en ret afholde en retssag eller et retsmøde via fjernforbindelse, således at en part i sagen eller dennes repræsentant eller rådgiver kan opholde sig et andet sted, når retsmødet afholdes, og gennemføre de relevante processuelle handlinger i realtid på det pågældende sted.

Det vil sige, at en ret kan gennemføre en retssag eller et retsmøde via fjernforbindelse på en sådan måde, at en person ikke behøver være til stede i retten, når den pågældende afhøres.

5 Er det tilladt at optage videokonferencer, og er denne tekniske mulighed i givet fald tilgængelig?

Ja, det er tilladt at optage retsmøder. Optagelsen skal ske i henhold til proceduren i § 52 eller § 42 i den civile retsplejelov. Fjernforhørsteknikker, der anvendes ved domstolene, giver mulighed for at registrere høringer i overensstemmelse med artikel 52 i TsMS.

6 på hvilket sprog skal afhøringen finde sted: a) når der fremsættes anmodninger i henhold til artikel 12-14 i forordningen om bevisoptagelse, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse?

Efter artikel 32, stk. 1, i den civile retsplejelov er sproget i de retslige procedurer og under retssagen estisk. Efter artikel 32, stk. 2, i den civile retsplejelov udarbejdes protokollen fra retsmøderne og andre processuelle handlinger på estisk. En ret kan også nedfælde vidneforklaringer og erklæringer, der er afgivet på udenlandsk under et retsmøde, i protokollen på det sprog, de blev afgivet på, sammen med en oversættelse til estisk, hvis det er nødvendigt for at sikre en nøjagtig gengivelse af forklaringen eller erklæringen. Estlands civile retsplejelov indeholder ingen specifikke bestemmelser om sprogordningen for optagelse af en vidneforklaring eller erklæring på anmodning af en ret i en anden medlemsstat i henhold til Rådets forordning (EU) 2020/1783 om samarbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område (omarbejdning).

7 Hvis der er behov for tolke, hvem har så til opgave at stille dem til rådighed, og hvor skal de befinde sig, hvis a) anmodninger fremsættes i henhold til artikel 12-14 i forordningen om bevisoptagelse, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse?

Ifølge artikel 34, stk. 1, i den civile retsplejelov inddrager retten, hvis det er muligt, en tolk eller oversætter i sagen, hvis en deltager i sagen ikke kan estisk eller ikke har en repræsentant i sagen. Dette sker efter anmodning fra deltageren eller på rettens initiativ. Der tilkaldes ikke en tolk eller oversætter, hvis erklæringerne fra deltageren i sagen kan forstås af retten og de øvrige deltagere i sagen. Hvis retten ikke umiddelbart kan indkalde en tolk eller oversætter, afsiger den en kendelse om, at den deltager i sagen, som har brug for bistand fra en tolk eller oversætter, selv skal finde en tolk, oversætter eller repræsentant, der taler estisk, inden for en af retten fastlagt frist (artikel 34, stk. 2, i den civile retsplejelov). Estlands civile retsplejelov indeholder ingen særlige bestemmelser om bopælen for den tolk eller oversætter, der bruges under bevisoptagelsen i henhold til forordningen.

8 Hvilken procedure skal følges i forbindelse med vidneforklaringen og med hensyn til at underrette den person, der skal afgive forklaring, om tid og sted, hvis a) anmodningen fremsættes i henhold til artikel 12-14 i forordningen om bevisoptagelse, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse? Hvor lang tid bør der i begge tilfælde i forbindelse med fastlæggelsen af datoen for afhøringen afsættes for at kunne indkalde den pågældende person rettidigt?

Ifølge artikel 343, stk. 1, i den civile retsplejelov sender retten en indkaldelse med oplysninger om tid og sted til sagens deltagere og andre, som skal deltage i retsmødet. Artikel 343, stk. 2, i den civile retsplejelov bestemmer, at intervallet mellem datoen for indkaldelsen og retsmødet skal være mindst 10 dage. Intervallet kan også være kortere, hvis sagens deltagere godtager dette.

9 Hvilke omkostninger er der i forbindelse med anvendelse af videokonferencer, og hvordan afholdes de?

Omkostningerne ved bevisoptagelse er præciseret i artikel 22 i forordning (EU) 2020/1783. I henhold til artikel 15, stk. 4, i den civile retsplejelov dækker den anmodende ret ikke omkostningerne vedrørende sagens formalitet. Den ret, der gennemfører den processuelle handling, informerer den anmodende ret om omkostningerne, og disse anses for at være udgifter i relation til den behandlede sag. Omkostningerne i forbindelse med bevisoptagelse som retsafgifter afholdes i overensstemmelse med artikel 148, stk. 1, i den civile retsplejelov. Lovens artikel 148, stk. 1, bestemmer, at medmindre retten fastlægger andet, skal omkostninger, der er nødvendige for sagens afvikling, betales forud i det af retten bestemte omfang af den deltager i sagen, som indgav begæringen, og som omkostningerne vedrører. Hvis begge parter indgiver begæring, eller hvis et vidne eller en sagkyndig indkaldes, eller der skal gennemføres en inspektion på rettens initiativ, deler parterne udgifterne ligeligt. Da retterne råder over videokonferencesystemer, er der ikke udgifter forbundet med at anvende dem.

10 Hvilke krav stilles der i givet fald for at sikre, at den person, der afhøres direkte af den anmodende ret, er blevet oplyst om, at afhøringen skal foregå på frivillig basis?

I henhold til forordningens artikel 19, stk. 2, skal personer, som afhøres direkte af den anmodende ret, informeres om, at dette sker på frivillig basis.

11 Hvilken procedurer anvendes med henblik på at bekræfte identiteten på den person, der skal afhøres?

Artikel 347, stk. 2, nr. 1, i den civile retsplejelov bestemmer, at retten ved hvert retsmødes begyndelse fastslår, hvilke af de indkaldte personer der er til stede ved mødet og deres identitet. Loven indeholder ingen særlig procedure for kontrol af identiteten af deltagerne i et retsmøde. Retten skal fastslå identiteten af de indkaldte personer. Det kan f.eks. gøres ved hjælp af et dokument med et foto af den indkaldte person. Identiteten på en person, der er til stede ved hjælp af en videokonference, kan f.eks. kontrolleres ved hjælp af en kopi af et dokument, der på forhånd er sendt til en domstol.

12 Hvilke krav gælder med hensyn til edsaflæggelse, og hvilke oplysninger behøves fra den anmodende ret, når der er behov for edsaflæggelse ved direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse?

Artikel 269, stk. 2, i den civile retsplejelov bestemmer, at en deltager i en retssag skal aflægge følgende ed før vidneforklaringen:

"Jeg (navn) erklærer på tro og love at sige den fulde sandhed om sagen uden at skjule, tilføje eller ændre noget." En deltager i en sag aflægger ed mundtligt og underskriver derefter eden.

I overensstemmelse med artikel 36, stk. 1, i den civile retsplejelov skal en person, som ikke behersker det estiske sprog, aflægge ed på et sprog, som han/hun behersker. Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at signaturen anbringes på den estiske tekst, som oversættes for den pågældende person ved samme lejlighed.

Artikel 262, stk. 1, andet punktum, bestemmer, at retten før en vidneforklaring skal gøre opmærksom på vidnets pligt til at tale sandt og på indholdet af lovens artikel 256-259. Bestemmelserne vedrørende afhøring af vidner gælder også for afhøring af sagkyndige, jf. lovens artikel 303, stk. 5. En sagkyndig, der ikke er autoriseret af retten eller er en autoriseret privat sagkyndig, oplyses om sine rettigheder, før den pågældende afgiver sin erklæring, og advares mod at afgive forkerte oplysninger. Dette bekræfter den sagkyndige ved at underskrive advarslen. Den underskrevne advarsel fremsendes til retten sammen med den sagkyndiges udtalelse.

13 Hvilke foranstaltninger er der truffet for at sørge for en kontaktperson til den anmodende ret på det sted, hvor videokonferencen afholdes, og en person til at betjene videokonferenceudstyret og håndtere tekniske problemer på afhøringsdagen?

På et retsmøde, der afholdes som en retssag eller et retsmøde via fjernforbindelse, skal det garanteres, at hver part i sagen kan indgive begæringer og anmodninger og formulere holdninger til andre sagsparters begæringer og anmodninger, og andre betingelser for retsmødet med hensyn til realtidsoverførsel til retten af billeder og lyd fra den deltager i sagen, der ikke er til stede i retslokalet, og omvendt, skal ske på en teknisk sikker måde, jf. artikel 350, stk. 3, i den civile retsplejelov.

Alle retter har en medarbejder, der er ansvarlig for informationssystemer og registre, f.eks. en intern IT-specialist, som sikrer, at videokonferencesystemet fungerer, og løser eventuelle tekniske problemer.

14 Hvilke yderligere krav er der i givet fald med hensyn til oplysninger fra den anmodende ret?

De krævede oplysninger fremgår af anmodningsformularen. Hvilke andre oplysninger der kræves, afhænger af hver enkelt retssags specifikke omstændigheder.

Efter artikel 32, stk. 1, i den civile retsplejelov er sproget i de retslige procedurer og under retssagen estisk. Efter artikel 32, stk. 2, i den civile retsplejelov udarbejdes protokollen fra retsmøderne og andre processuelle handlinger på estisk. En ret kan også nedfælde vidneforklaringer og erklæringer, der er afgivet på udenlandsk under et retsmøde, i protokollen på det sprog, de blev afgivet på, sammen med en oversættelse til estisk, hvis det er nødvendigt for at sikre en nøjagtig gengivelse af forklaringen eller erklæringen. Den civile retsplejelov indeholder ingen specifikke bestemmelser i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1783 om samarbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område (omarbejdning) vedrørende den sprogordning, der finder anvendelse på bevisoptagelse eller vidneforklaringer.

1 Er det muligt at foretage bevisoptagelsen ved hjælp af en videokonference, hvor denne enten foretages med deltagelse af en ret i den anmodende medlemsstat eller direkte af en ret i denne medlemsstat? Hvis ja, hvad er da de nationale procedurer eller den gældende nationale lovgivning?

Ja, det er muligt i begge tilfælde. Denne bevisoptagelse via videokonference finder i henhold til artikel 12, stk. 2, i forordning 1783/2020 sted i overensstemmelse med den nationale lovgivning, som den anmodede ret er underlagt (i Grækenland præsidentielt dekret 142/2013 og artikel 393, stk. 3, i CPC), mens den anmodende ret i henhold til stk. 3 i samme artikel, kan den anmodende ret anmode om, at anmodningen udføres i overensstemmelse med en særlig procedure, der er fastsat i dens nationale lovgivning, og den anmodede ret skal udføre anmodningen i overensstemmelse med den særlige procedure, medmindre dette er uforeneligt med dens nationale lovgivning, eller den ikke er i stand til at gøre det på grund af større praktiske vanskeligheder.

2 Er der nogen begrænsninger med hensyn til, hvilke personer der må afhøres ved hjælp af videokonference – gælder dette f.eks. kun vidner, eller er det også tilladt at afhøre eksperter eller parter i sagen på denne måde?

Der er ingen restriktioner på dette område. Alle deltagere i retssagen kan høres via videokonference.

3 Hvilke typer begrænsninger er der i givet fald for de beviser, som kan fremskaffes via en videokonference?

Der er ingen restriktioner på dette område, med undtagelse af optagelse af videokonferencer med billeder (artikel 2, stk. 3, i præsidentdekret 142/2013).

4 Er der nogen restriktioner med hensyn til, hvor den pågældende person må afhøres via en videokonference – skal det f.eks. være i en ret?

Retsmødet kan finde sted i en passende udstyret retssal eller et retskontor, som er certificeret ved en afgørelse truffet af retspræsidenten, der er meddelt justitsministeren, eller i et lokale hos den græske konsulære myndighed i udlandet.

5 Er det tilladt at optage videokonferencer, og er denne tekniske mulighed i givet fald tilgængelig?

Optagelse af retsmøder via videokonference er tilladt og tilgængelig, med lyd og uden billede, og referaterne af videokonferencerne opbevares på domstolens kontor eller hos den græske konsulære myndighed i udlandet.

6 På hvilket sprog skal afhøringen finde sted: a) når der fremsættes anmodninger i henhold til artikel 12-14 i forordningen om bevisoptagelse, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse?

a) sagen skal føres på græsk og om nødvendigt under tilstedeværelse af en tolk, b) sagen skal føres på den anmodende domstols sprog med simultanoversættelse til græsk af en tolk.

7 Hvis der er behov for tolke, hvem har så til opgave at stille dem til rådighed, og hvor skal de befinde sig, hvis a) anmodninger fremsættes i henhold til artikel 12-14 i forordningen om bevisoptagelse, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse?

Hver part er ansvarlig for at finde og betale for en tolk, hvis vidnet, parten eller eksperten, der præsenteres til en høring via videokonference, ikke taler græsk. Tolkene skal være i samme lokale som den dommer, der er ansvarlig for proceduren med videokonference, eller med lederen af den græske konsulære myndighed i udlandet.

8 Hvilken procedure skal følges i forbindelse med vidneforklaringen og med hensyn til at underrette den person, der skal afgive forklaring, om tid og sted, hvis a) anmodningen fremsættes i henhold til artikel 12-14 i forordningen om bevisoptagelse, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse? Hvor lang tid bør der i begge tilfælde i forbindelse med fastlæggelsen af datoen for afhøringen afsættes for at kunne indkalde den pågældende person rettidigt?

I begge tilfælde fastlægges de nærmere bestemmelser for afhøringen efter samråd med de ansvarlige dommere ved den anmodende ret og den anmodede ret ved hjælp af ethvert egnet kommunikationsmiddel, såsom telefon, e-mail og fax.

Kontakter vedrørende praktiske spørgsmål i forbindelse med planlægningen og afviklingen af videokonferencen foretages efter de relevante retsembedsmænds skøn og på passende måde under tilsyn af de ansvarlige dommere, der er nævnt ovenfor.

Som led i ovennævnte høring af de ansvarlige dommere skal dommeren ved den anmodede ret underrette den person, der skal afhøres, om dato og sted for afhøringen i overensstemmelse med bestemmelserne i loven på fuldbyrdelsesstedet i god tid, så afhøringen kan finde sted.

9 Hvilke omkostninger er der i forbindelse med anvendelse af videokonferencer, og hvordan afholdes de?

Hver part er ansvarlig for at finde og betale for en tolk, hvis vidnet, parten eller eksperten, der præsenteres til en høring via videokonference, ikke taler græsk. Honoraret betales direkte af parten til tolken.

10 Hvilke krav stilles der i givet fald for at sikre, at den person, der afhøres direkte af den anmodende ret, er blevet oplyst om, at afhøringen skal foregå på frivillig basis?

Den informeres om dette af den ansvarlige dommer ved den anmodede domstol.

11 Hvilken procedurer anvendes med henblik på at bekræfte identiteten på den person, der skal afhøres?

Dommeren, der foretager afhøringen, kontrollerer identiteten på den person, der skal afhøres. For at identificere en person, der ikke er til stede, assisteres dommeren af retssekretæren eller den person, som konsulatet har bemyndiget.

12 Hvilke krav gælder med hensyn til edsaflæggelse, og hvilke oplysninger behøves fra den anmodende ret, når der er behov for edsaflæggelse ved direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse?

Dommeren, der leder retsmødet, spørger vidnet, eksperten osv., der skal afhøres, om han eller hun ønsker at aflægge en civil eller religionsbaseret ed. Det samme gælder for tolke, før de påbegynder deres arbejde.

13 Hvilke foranstaltninger er der truffet for at sørge for en kontaktperson til den anmodende ret på det sted, hvor videokonferencen afholdes, og en person til at betjene videokonferenceudstyret og håndtere tekniske problemer på afhøringsdagen?

Retsembedsmænd vil være til stede før og under videokonferencen.

14 Hvilke yderligere krav er der i givet fald med hensyn til oplysninger fra den anmodende ret?

Ingen.

Som hovedregel gælder det, at hvis den nationale lovgivning i den medlemsstat, hvor retssagen finder sted, indeholder bestemmelser om optagelse af retsmøder på det civil- og handelsretlige område, finder de samme regler anvendelse på retsmøder, der afholdes via videokonference eller anden fjernkommunikationsteknologi. I så fald bør parterne underrettes om disse bestemmelser og i givet fald om muligheden for at gøre indsigelse mod optagelsen. Optagelser bør foretages og lagres på en sikker måde og sikre, at de ikke udbredes offentligt.

1 Er det muligt at foretage bevisoptagelsen ved hjælp af en videokonference, hvor denne enten foretages med deltagelse af en ret i den anmodende medlemsstat eller direkte af en ret i denne medlemsstat? Hvis ja, hvad er da de nationale procedurer eller den gældende nationale lovgivning?

Brugen af videokonference- eller fjernkommunikationsteknologi er valgfri. Videokonferencer har til formål at lette mundtlige retsmøder i civil-, handels- og straffesager (disse retsmøder er reguleret i digitaliseringsforordningens artikel 6) med grænseoverskridende deltagelse.

Beviser kan optages på to måder.

Lovgivning:

• Artikel 177 i den civile retsplejelov (Ley de Enjuiciamiento Civil, LEC), af henvisningen til denne artikel i lov 29/2015 af 30. juli 2015 om internationalt retligt samarbejde i civile sager
• Artikel 229 i lov om retsvæsenet (Ley Orgánica del Poder Judicial, LOPJ) for så vidt angår videokonferencer. I artikel 229, stk. 3, er det fastsat, at forklaringer kan afgives, afhøringer kan foretages, vidnesbyrd kan gives og syn- og skønserklæringer afhjemles ved hjælp af videokonferencer under dommernes nærværelse, idet sagens parter har mulighed for at være til stede, og de under alle omstændigheder har adgang til kontradiktion. Dette sker sædvanligvis i et offentligt retsmøde.
• Forordning 1/2018 om international retshjælp og internationalt retligt samarbejde.

Sager, hvor Spanien anmoder om samarbejde med en udenlandsk myndighed:

Lov nr. 29/2015, der er af subsidiær karakter, jf. princippet om EU-rettens forrang, hvilket på dette område betyder, at det er bestemmelserne i EU-retten og internationale traktater, som Spanien har tiltrådt, der finder anvendelse. Med hensyn til internationalt retligt samarbejde om civile søgsmål kan de spanske myndigheder samarbejde med udenlandske myndigheder. Der er ikke krav om gensidighed, men kan regeringen ved kongeligt dekret bestemme, at myndighederne ikke skal samarbejde med myndighederne i en fremmed stat, hvis en anmodning om samarbejde gentagne gange er blevet afvist, eller der gælder et retligt forbud mod at samarbejde med myndighederne i den pågældende stat.

Tilfælde, hvor de spanske domstole har kompetence til at kommunikere direkte med judicielle myndigheder

Under alle omstændigheder skal den gældende lovgivning i hver enkelt stat overholdes. Ved direkte kommunikation med judicielle myndigheder forstås kommunikation mellem nationale og udenlandske retsinstanser uden mellemled. En sådan kommunikation påvirker eller skader ikke de involverede retters uvildighed eller parternes ret til forsvar.

De spanske retter afviser anmodninger om internationalt retligt samarbejde i civile sager, hvis:

1. genstanden for eller formålet med det ønskede samarbejde strider mod grundlæggende samfundshensyn (el orden público).
2. den sag, der har givet anledning til samarbejdsanmodningen, henhører under de spanske domstoles enekompetence
3. indholdet af den påtænkte retshandling ikke er omfattet af den anmodede spanske rets kompetence. Hvor det er relevant, kan retten sende anmodningen til den kompetente myndighed og informere den herom
4. anmodningen om internationalt samarbejde opfylder ikke indholdet af og mindstekravene i lov 29/2015 og kan derfor ikke imødekommes
5. regeringen ved kongeligt dekret bestemmer, at de spanske myndigheder ikke skal samarbejde med myndighederne i en fremmed stat, der gentagne gange har afvist samarbejdsanmodninger eller ved lov forbyder denne stats myndigheder at samarbejde.

I sager på det civil- og handelsretlige område, hvor en af parterne eller deres repræsentant er til stede i en anden medlemsstat, træffer den kompetente myndighed afgørelse om parternes og deres repræsentanters deltagelse i et retsmøde via videokonference eller ved hjælp af anden fjernkommunikationsteknologi under hensyntagen til:

1. tilgængeligheden af sådanne teknologier
2. parternes synspunkter vedrørende anvendelsen af sådanne teknologier, og
3. hensigtsmæssigheden af at anvende en sådan teknologi under de særlige omstændigheder i sagen.

2 Er der nogen begrænsninger med hensyn til, hvilke personer der må afhøres ved hjælp af videokonference – gælder dette f.eks. kun vidner, eller er det også tilladt at afhøre eksperter eller parter i sagen på denne måde?

Der er ingen begrænsninger for, hvem der kan blive afhørt under en retssag, uanset om det er parterne, vidner eller sagkyndige, der afgiver forklaring. Retten skønner, om de fremkomne oplysninger kan lægges til grund for sagens behandling.

Den kompetente myndighed, der afholder høringen, sikrer tilgængelighed for alle parter og deres repræsentanter, herunder personer med handicap.

Hvis et barn deltager i civil- eller handelsretlige sager, navnlig som part, i overensstemmelse med national ret, bør barnet kunne deltage i retsmødet via videokonference eller anden fjernkommunikationsteknologi under hensyntagen til dets proceduremæssige rettigheder. Hvis barnet er involveret i sagen med henblik på bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område, f.eks. når barnet skal afhøres som vidne, kan barnet også afhøres via videokonference eller anden fjernkommunikationsteknologi i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1783 af 25. november 2020 om samarbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område (bevisoptagelse).

3 Hvilke typer begrænsninger er der i givet fald for de beviser, som kan fremskaffes via en videokonference?

Sådanne begrænsninger – som altid vil være undtagelsesvise og kun kan iværksættes ved en begrundet kendelse under hensyn til begrænsningens rimelighed – vedrører de tilfælde, hvor direkte bevisoptagelse ville være i strid med de grundlæggende principper i medlemsstatens lovgivning, jf. artikel 19.6 i forordning 2020/1783.

Proceduren for indledning og afholdelse af et retsmøde via videokonference eller anden fjernkommunikationsteknologi reguleres på det civil- og handelsretlige område af den nationale lovgivning i den medlemsstat, hvor retssagen finder sted. For at afgøre, om parternes og deres repræsentanters deltagelse i et retsmøde via videokonference er tilladt, bør den kompetente myndighed vælge en passende metode til at undersøge parternes synspunkter i overensstemmelse med national procesret.

4 Er der nogen restriktioner med hensyn til, hvor den pågældende person må afhøres via en videokonference – skal det f.eks. være i en ret?

Det skal ske ved den ret, der behandler sagen, og hvor der optages beviser på et offentligt retsmøde eller undtagelsesvist i et lukket retsmøde. Der er ingen begrænsninger med hensyn til, hvor den person, som deltager i retssagen, der gennemføres ved videokonference "eller anden telekommunikationsteknologi, skal opholde sig, så længe retten har adgang til den pågældende teknologi, og at retten under hensyn til sagens specifikke omstændigheder anser det for passende at anvende den pågældende teknologi" (artikel 20.1, sidste led, i forordning 2020/1783). Forsvaret ved den ret, der behandler sagen, skal i selve retten fastslå identiteten af de personer, der deltager i videokonferencen, idet forsvaret før eller under konferencen skal fremlægge dokumenter herom eller gøre rede for, at det kender den/de pågældende personligt.

5 Er det tilladt at optage videokonferencer, og er denne tekniske mulighed i givet fald tilgængelig?

Ja. Det er tilmed et krav, at det sker af bevismæssige årsager, dog med forbehold af ovenstående.

I overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 147 i LEC skal mundtlig sagsbehandling, retsmøder og afhøringer optages på et medie, der er egnet til at registrere og gengive lyd og billeder. Alle retter i Spanien er udstyret med audiovisuelt optageudstyr til retssager og retsmøder. Den fysiske medium arkiveres i dvd-format i domstolsstyrelsen (Letrado de la administración de justicia). Parterne kan få tilsendt en kopi for egen regning.

Med forbehold af de særlige bestemmelser om anvendelse af videokonference i forordning (EF) nr. 861/2007, (EF) nr. 655/2014 og (EF) nr. 2020/1783 er proceduren for afholdelse af et retsmøde ved hjælp af videokonference underlagt den nationale lovgivning i den medlemsstat, hvor afhøringen finder sted.

6 på hvilket sprog skal afhøringen finde sted: a) når der fremsættes anmodninger i henhold til artikel 12-14 i forordningen om bevisoptagelse, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse?

Hvis en spansk ret har kompetence til at behandle sagen, er det nødvendigt, at retsforhandlingerne foregår på spansk (castellano), og at sagsakterne foreligger på spansk, selv om de sprog, der ligeledes har status som officielle sprog i visse regioner (Galicien, Catalonien, Valencia og Baskerlandet) også accepteres, såfremt de personer, der skal afgive forklaring under en videokonference, har kendskab til og ønsker at benytte disse sprog.

7 Hvis der er behov for tolke, hvem har så til opgave at stille dem til rådighed, og hvor skal de befinde sig, hvis a) anmodninger fremsættes i henhold til artikel 12-14 i forordningen om bevisoptagelse, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse?

I civile søgsmål stilles tolke til rådighed af rettens kontor, både under sagen og bagefter med henblik på oversættelse af relevante dokumenter. Tolkene er enten tilknyttet en selvstyrende region eller ansat i justitsministeriet. Udgifterne til tolkning kan lægges den part til last, som retten har pålagt at betale sagens omkostninger, under behørig hensyntagen til sager, hvor parterne er berettiget til gratis retshjælp.

For effektivt at sikre sagens kontradiktoriske karakter kan tolken enten møde op i retten eller være sammen med den person, der skal afhøres ved brug af videokonference.

Tolken skal i alle sager aflægge ed eller løfte om at ville tale sandt og handle med størst mulig objektivitet under udøvelsen af sin funktion.

Artikel 22 i forordning 2020/1783 giver den anmodede ret mulighed for at anmode om godtgørelse af gebyrer eller omkostninger, herunder tolkeomkostninger.

8 Hvilken procedure skal følges i forbindelse med vidneforklaringen og med hensyn til at underrette den person, der skal afgive forklaring, om tid og sted, hvis a) anmodningen fremsættes i henhold til artikel 12-14 i forordningen om bevisoptagelse, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse? Hvor lang tid bør der i begge tilfælde i forbindelse med fastlæggelsen af datoen for afhøringen afsættes for at kunne indkalde den pågældende person rettidigt?

Den interne procedure for afhøringer omfattet af forordningens artikel 10 er fastsat i artikel 301 ff i LEC med hensyn til afhøring af parterne, i artikel 360 med hensyn til vidneforklaringer og i artikel 335 ff med hensyn til udarbejdelse af retsmøderapporter og fremsendelse heraf med henblik på forhør og krydsforhør af sagkyndige på offentlige retsmøder.

Med forbehold af de særlige bestemmelser om anvendelse af videokonference i forordning (EF) nr. 861/2007, (EF) nr. 655/2014 og (EF) nr. 2020/1783 er proceduren for afholdelse af et retsmøde ved hjælp af videokonference underlagt den nationale lovgivning i den medlemsstat, hvor afhøringen finder sted.

Hvis en myndighed anmoder om en persons deltagelse med henblik på bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område, bør denne persons deltagelse i afhøringen via videokonference eller anden fjernkommunikationsteknologi være omfattet af forordningen om bevisoptagelse.

Videokonferencer eller anden fjernkommunikationsteknologi, der anvendes i civil-, handels- eller strafferetlige sager, bør gøre det muligt at anvende tolkning.

9 Hvilke omkostninger er der i forbindelse med anvendelse af videokonferencer, og hvordan afholdes de?

I princippet er videokonferencer gratis, men hvis en part ønsker at få en kopi af optagelsen, skal den pågældende tilvejebringe et passende medie eller betale omkostningerne hertil.

Artikel 22 i forordning 2020/1783 giver den anmodede ret mulighed for at anmode om godtgørelse af gebyrer eller omkostninger, herunder tolkeomkostninger.

10 Hvilke krav stilles der i givet fald for at sikre, at den person, der afhøres direkte af den anmodende ret, er blevet oplyst om, at afhøringen skal foregå på frivillig basis?

Fordi dette sker under den spanske rets ledelse.

11 Hvilken procedurer anvendes med henblik på at bekræfte identiteten på den person, der skal afhøres?

Videokonference- eller fjernkommunikationsteknologi bør gøre det muligt for den kompetente myndighed at autentificere identiteten af de personer, der skal afhøres, og lette visuel, lyd- og mundtlig kommunikation under høringen. Den anvendte teknologi skal være i overensstemmelse med de gældende regler om beskyttelse af personoplysninger, kommunikationshemmelighed og datasikkerhed, uanset hvilken form for visning de anvendes til.

Et rent telefonopkald bør ikke betragtes som en egnet telekommunikationsteknologi til mundtlige retsmøder.

Justitssekretæren (Letrado de la Administración de Justicia del Órgano Jurisdiccional) ved den ret, hvor sagen behandles, skal på et retsmøde fastslå identiteten af de personer, der deltager i videokonferencen, ved hjælp af relevant dokumentation eller personligt kendskab til den pågældende.

12 Hvilke krav gælder med hensyn til edsaflæggelse, og hvilke oplysninger behøves fra den anmodende ret, når der er behov for edsaflæggelse ved direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse?

Det er nødvendigt at sondre mellem følgende tilfælde:

1. Parterne skal ikke aflægge ed eller løfte, før de afgiver forklaring, men retten oplyser dem om, at den, hvis de ikke møder op uden skellig grund, kan anse de forhold, som den pågældende personligt skulle have afgivet forklaring om, for bevist, hvilket kan få processuel skadevirkning for den pågældende.
2. Vidner: Før et vidne afgiver forklaring, skal det aflægge ed eller løfte om at tale sandt, idet det ellers risikerer en af sanktionerne for at afgive falsk forklaring i civile søgsmål. Retten informerer vidnet om disse sanktioner, hvis det ikke allerede kender dem. Er vidnet under den kriminelle lavalder, skal det ikke aflægge ed eller løfte om at tale sandt.
3. Sagkyndige: Når sagkyndige afgiver forklaring, skal de aflægge ed eller løfte om at ville tale sandt og erklære, at de har handlet og, hvis relevant, vil handle så objektivt som muligt under hensyntagen til både de faktorer, som kan være henholdsvis til fordel eller skade for hver part, og at de er bekendt med de strafferetlige sanktioner, de kan pålægges, hvis de ikke opfylder deres pligt som sagkyndige. Denne ed eller dette løfte gentages under afhøringen, når forklaringen afgives under den kontradiktoriske sagsbehandling mellem parterne og retten.

13 Hvilke foranstaltninger er der truffet for at sørge for en kontaktperson til den anmodende ret på det sted, hvor videokonferencen afholdes, og en person til at betjene videokonferenceudstyret og håndtere tekniske problemer på afhøringsdagen?

Der træffes de nødvendige foranstaltninger med hensyn til de audiovisuelle medier. Den øverste dommers kontor (Secretaría del Decanato) eller rettens justitskontor fastsætter dato, tid og sted for videokonferencen og sikrer, at der er tilstrækkeligt mange medarbejdere til stede til at gennemføre den. Systemet testes normalt forud for at sikre, at forbindelser og udstyr fungerer korrekt.

14 Hvilke yderligere krav er der i givet fald med hensyn til oplysninger fra den anmodende ret?

Den anmodende ret skal give alle de oplysninger, der er relevante og kan fremme bevisoptagelsen, under anvendelse af de formularer, der findes i bilaget.

1 Er det muligt at foretage bevisoptagelsen ved hjælp af en videokonference, hvor denne enten foretages med deltagelse af en ret i den anmodende medlemsstat eller direkte af en ret i denne medlemsstat? Hvis ja, hvad er da de nationale procedurer eller den gældende nationale lovgivning?

Den civile retsplejelov (Zakon o parničnom postupku) [Narodne Novine (NN; Republikken Kroatiens officielle tidende nr. 53/91, 91/92, 58/93, 112/99, 88/01, 117/03, 88/05, 02/07, 84/08, 123/08, 57/11, 148/11, 25/13, 89/14, 70/19, 80/22 og 155/23; herefter "ZPP") fastlægger metoden til optagelse af beviser på afstand i civile sager. I henhold til artikel 115(3) i ZPP kan retten bestemme, at visse beviser skal optages på afstand ved hjælp af passende audiovisuelt udstyr og en teknologisk platform til fjernkommunikation. Artikel 115(5) i ZPP præciserer, at retten beslutter, om der skal fjernoptages bevismateriale, efter at have indhentet bemærkninger om sagen fra parterne og andre deltagere, der skal deltage i et fjernretsmøde.

Den kroatiske forordning om fjernretsmøder (Pravilnik o održavanju ročišta na daljinu) (NN nr. 154/22; herefter "den kroatiske forordning") fastsætter de nærmere bestemmelser for fjernretsmøder og den måde, hvorpå visse beviser kan fremskaffes ved hjælp af passende audiovisuelt udstyr og en teknologisk platform til fjernkommunikation. Bevisoptagelse via videokonference med rettens deltagelse er imidlertid betinget af, at ministeren med ansvar for retlige anliggender i henhold til artikel 17, stk. 3, i lov om ændring af den civile retsplejelov (Zakon o izmjenama i dopunama Zakona o parničnom postupku) (NN nr. 80/22) træffer en afgørelse, der fastslår, om de tekniske krav til stemmeoptagelse af et retsmøde opfyldes af de forskellige berørte retter.

2 Er der nogen begrænsninger med hensyn til, hvilke personer der må afhøres ved hjælp af videokonference – gælder dette f.eks. kun vidner, eller er det også tilladt at afhøre eksperter eller parter i sagen på denne måde?

I henhold til den kroatiske forordnings artikel 5, stk. 1, forstås ved "fjernretsmøde" (ročište na daljinu) et retsmøde, hvor deltagerne i sagen anvender en audiovisuel anordning og en teknologisk platform til fjernkommunikation. I henhold til artikel 5, stk. 6, forstås ved "deltagere i sagen" (sudionici postupka) parter, intervenienter, advokater, juridiske repræsentanter, vidner, sagkyndige og andre personer, der er involveret i sagen.

3 Hvilke typer begrænsninger er der i givet fald for de beviser, som kan fremskaffes via en videokonference?

I henhold til artikel 12 i den kroatiske forordning kan retten ud over at afhøre vidner og sagkyndige indhente andre beviser i forbindelse med et fjernretsmøde, hvis bevisets art tillader det, i hvilket tilfælde parterne kan høres før eller under retsmødet.

4 Er der nogen restriktioner med hensyn til, hvor den pågældende person må afhøres via en videokonference – skal det f.eks. være i en ret?

I henhold til artikel 7, stk. 1, i den kroatiske forordning skal deltagerne i sagen kommunikere med retten fra et lokale, der er udstyret med en teknologisk platform til fjernkommunikation, hvorfra de uhindret kan kommunikere med de øvrige deltagere i sagen. Artikel 7, stk. 2, bestemmer, at en part i sagen, som efter at være blevet indkaldt til retsmødet ikke kan deltage i fjernretsmødet, kan deltage i retsmødet i retsbygningen, idet vedkommende i så fald skal underrette retten herom inden retsmødet.

5 Er det tilladt at optage videokonferencer, og er denne tekniske mulighed i givet fald tilgængelig?

I henhold til artikel 17, stk. 3, i lov om ændring af den civile retsplejelov (NN nr. 80/22) træffer justitsministeren afgørelse om, hvorvidt de tekniske krav til stemmeoptagelse af et retsmøde opfyldes af de forskellige berørte domstole.

6 på hvilket sprog skal afhøringen finde sted: a) når der fremsættes anmodninger i henhold til artikel 12-14 i forordningen om bevisoptagelse, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse?

Parterne og andre deltagere i sagen har ret til at bruge deres eget sprog, når de deltager i retsmøder, og når de mundtligt udfører andre proceduremæssige handlinger for retten. Hvis sagen ikke føres på det sprog, der tales af parten eller andre deltagere i sagen, foretages en mundtlig oversættelse af det, der fremføres under retsmødet, samt af de dokumenter, der fremlægges som bevis under retsmødet, til deres sprog.

7 Hvis der er behov for tolke, hvem har så til opgave at stille dem til rådighed, og hvor skal de befinde sig, hvis a) anmodninger fremsættes i henhold til artikel 12-14 i forordningen om bevisoptagelse, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse?

Parterne og andre deltagere i sagen vil blive informeret om retten til at følge den mundtlige forhandling i retten på deres eget sprog med hjælp fra en tolk. De kan give afkald på retten til tolkning, hvis de erklærer, at de er fortrolige med det sprog, som sagen føres på. Det skal fremgå af referatet, at parterne eller deltagerne er blevet informeret om denne ret, og hvilke erklæringer de har afgivet. Tolkning varetages af tolke. Udgifterne til tolkning afholdes af den pågældende part eller deltager.

8 Hvilken procedure skal følges i forbindelse med vidneforklaringen og med hensyn til at underrette den person, der skal afgive forklaring, om tid og sted, hvis a) anmodningen fremsættes i henhold til artikel 12-14 i forordningen om bevisoptagelse, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse? Hvor lang tid bør der i begge tilfælde i forbindelse med fastlæggelsen af datoen for afhøringen afsættes for at kunne indkalde den pågældende person rettidigt?

I henhold til artikel 114, stk. 2, i ZPP indkalder retten rettidigt parterne og andre personer, hvis tilstedeværelse skønnes nødvendig, til at give møde i retsmødet. Stævningen forkyndes for parten sammen med de krav, der har givet anledning til retsmødet, og angiver sted, lokale og tidspunkt for retsmødet. Hvis stævningen ikke ledsages af disse krav, angiver den parterne, sagens genstand og den fremgangsmåde, der skal følges under retsmødet (artikel 114, stk. 2, i ZPP).

Såfremt der afholdes et fjernretsmøde, præciserer retten i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, i den kroatiske forordning følgende i indkaldelsen til at give møde i det pågældende retsmøde:

• hvilken teknologisk platform for fjernkommunikation der vil blive anvendt
• et link, der giver adgang til den teknologiske platform til fjernkommunikation, eller angivelse af, hvornår dette link vil blive sendt, og hvordan det vil blive sendt
• om nødvendigt eventuelle underretninger vedrørende den teknologiske platform til fjernkommunikation, som deltagerne i sagen specifikt bør have kendskab til
• en meddelelse til parterne om, at indlæg eller dokumenter kan fremlægges i pdf-format under retsmødet
• det telefonnummer eller den e-mailadresse, hvor deltagerne i sagen kan meddele retten, at de oplever tekniske vanskeligheder, som forhindrer dem i at deltage i fjernretsmødet.

9 Hvilke omkostninger er der i forbindelse med anvendelse af videokonferencer, og hvordan afholdes de?

Når retten træffer afgørelse om sagens omkostninger, vil den kun pålægge parten at godtgøre de omkostninger, der var nødvendige for sagens gennemførelse. Retten træffer afgørelse om de nødvendige omkostninger og deres størrelse efter en omhyggelig vurdering af alle omstændigheder, navnlig under hensyntagen til reglerne om forberedelse af hovedforhandlingen, som omfatter indgivelse af processkrifter, et forberedende retsmøde og en hovedforhandling.

Når en part anmoder om optagelse af beviser, skal den på forhånd deponere det beløb, der er nødvendigt for at dække omkostningerne ved bevisoptagelsen, efter rettens afgørelse. Hvis begge parter anmoder om bevisoptagelse, eller hvis retten af egen drift beslutter det, bestemmer retten, at det beløb, der er nødvendigt for at dække omkostningerne, deles ligeligt mellem de to parter. Hvis retten af egen drift har truffet afgørelse om bevisoptagelse, kan den bestemme, at kun den ene part skal deponere beløbet.

Den part, der taber sagen i sin helhed, er forpligtet til at betale de omkostninger, som modparten og dennes intervenient har haft i sagen. Intervenienten, der er indtrådt i sagen til støtte for den tabende part, er forpligtet til at godtgøre de omkostninger, der er afholdt i forbindelse med pågældendes mellemkomst.

Hvis parterne hver især har fået delvist medhold, bestemmer retten først den procentdel, hvormed hver af dem har fået medhold, og trækker derefter den "mindre succesfulde" parts procentdel fra den "mere succesfulde" parts procentdel, Herefter fastsætter den størrelsen af de forskellige omkostninger og de samlede omkostninger for den "mere succesrige" part i tvisten, som var nødvendige for en korrekt gennemførelse af sagen, og refunderer denne part den del af de samlede omkostninger, der svarer til den procentdel, der er tilbage, når der tages højde for de procentsatser, hvormed parterne fik medhold. Procentdelen af "medhold" vurderes på baggrund af de krav, der er givet medhold i, under hensyntagen til de afgørende beviser, der er blevet fremlagt til støtte for disse krav.

10 Hvilke krav stilles der i givet fald for at sikre, at den person, der afhøres direkte af den anmodende ret, er blevet oplyst om, at afhøringen skal foregå på frivillig basis?

Vidner indkaldes skriftligt med angivelse af deres fulde navn, tid og sted, den sag, de indkaldes i, og deres status som vidne. I indkaldelsen gøres vidnerne opmærksomme på konsekvenserne af uberettiget fravær og på deres ret til at få refunderet afholdte udgifter. Dommeren oplyser vidner om, at de kan nægte at vidne om, hvad en part har betroet dem i deres egenskab af befuldmægtigede, om hvad en part eller en anden person har tilstået over for dem i deres egenskab af sjælesørgere, og om forhold, som vidnet har fået kendskab til som advokat, læge eller i udøvelsen af et andet embede eller erhverv, når han eller hun er bundet af en tavshedspligt med hensyn til, hvad han eller hun har fået kendskab til i udøvelsen af dette embede eller erhverv. Derudover kan et vidne nægte at besvare visse spørgsmål, hvis han har en tvingende grund til at gøre det, især hvis hans svar på et sådant spørgsmål ville udsætte ham - eller en af hans blodsbeslægtede i direkte linje af en hvilken som helst grad, en af hans slægtninge i sidelinjen op til tredje grad, hans ægtefælle, en af hans slægtninge i ægteskabet op til anden grad - selv om ægteskabet er ophørt, hans værge eller myndling eller en af hans adoptivforældre eller adoptivbørn - for vanære, alvorlig materiel skade eller strafferetlig forfølgelse. Den enkelte dommer eller retsformanden informerer vidnet om, at han eller hun kan nægte at svare på de stillede spørgsmål.

11 Hvilken procedurer anvendes med henblik på at bekræfte identiteten på den person, der skal afhøres?

Retten anmoder et vidne, hvis afhøring er blevet foreslået i forbindelse med bevisførelsen, om forud for fjernretsmødet at forelægge retten en papirkopi eller en scannet kopi af sit identitetskort eller et andet dokument, der beviser identiteten på den person, der skal afhøres, eller den fastslår så vidt muligt vidnets identitet på anden vis (artikel 8, stk. 1, i den kroatiske forordning). Under fjernretsmødet anmoder retten de andre deltagere i sagen om at fremlægge de oplysninger, der er nødvendige for at identificere dem, og om nødvendigt fastslå deres identitet i overensstemmelse med det relevante stykke i denne artikel (artikel 8, stk. 2, i den kroatiske forordning). Retten afgør, ved hjælp af hvilke kommunikationsmidler de i denne artikel omhandlede oplysninger skal meddeles den (artikel 8, stk. 3, i den kroatiske forordning).

12 Hvilke krav gælder med hensyn til edsaflæggelse, og hvilke oplysninger behøves fra den anmodende ret, når der er behov for edsaflæggelse ved direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse?

Retten kan beslutte at lade vidnet aflægge ed på de forklaringer, han eller hun har afgivet, eller at lade vidnet aflægge ed, før han eller hun afhøres. Eden aflægges mundtligt med følgende ordlyd: "Jeg sværger på min ære, at jeg har talt sandt i alle mine svar på rettens/domstolens spørgsmål, og at jeg ikke har udeladt nogen oplysninger, som jeg havde kendskab til." Døve/Stumme vidner, der kan læse og skrive, aflægger eden ved at underskrive teksten, mens døve vidner aflægger eden ved at læse den. Hvis døve eller stumme vidner ikke kan læse eller skrive, aflægger de ed med hjælp fra en tolk. Hvis et vidne bliver afhørt igen, aflægger det ikke ed en gang til, men bliver kun mindet om den ed, de allerede har aflagt. Vidner, der er mindreårige på datoen for høringen, eller som ikke kan forstå betydningen af vidneudsagnet, behøver ikke at aflægge ed.

13 Hvilke foranstaltninger er der truffet for at sørge for en kontaktperson til den anmodende ret på det sted, hvor videokonferencen afholdes, og en person til at betjene videokonferenceudstyret og håndtere tekniske problemer på afhøringsdagen?

Inden der planlægges et fjernretsmøde, undersøger retten, om de tekniske betingelser og andre betingelser for retsmødet er opfyldt (artikel 11, stk. 1, i den kroatiske forordning). Hvis det, efter at fjernretsmødet er planlagt, men inden det afholdes, viser sig, at retsmødet ikke kan finde sted på den fastsatte dato (eller det fastsatte klokkeslæt), udsætter retten retsmødet og planlægger et nyt retsmøde, enten et fjernretsmøde eller et retsmøde i retsbygningen, afhængigt af årsagerne til, at det tidligere retsmøde ikke kunne finde sted (artikel 11, stk. 2, i den kroatiske forordning). I så fald kan retsmødet finde sted på den planlagte dato i retsbygningen og som fjernretsmøde, hvis sagens omstændigheder tillader det (artikel 11, stk. 3, i den kroatiske forordning). Hvis der opstår tekniske vanskeligheder under fjernretsmødet, forsøger retten at løse dem og fortsætte retsmødet. Hvis det ikke er muligt at fortsætte retsmødet med alle deltagerne i sagen, men kun nogle af dem, og hvis dette ikke forhindrer en af parterne i at deltage i forhandlingerne, fortsætter retten retsmødet. I modsat fald handler retten i overensstemmelse med denne artikels stk. 2 (artikel 11, stk. 4, i den kroatiske forordning).

14 Hvilke yderligere krav er der i givet fald med hensyn til oplysninger fra den anmodende ret?

Den anmodende ret anmodes ikke om yderligere oplysninger.

1 Er det muligt at foretage bevisoptagelsen ved hjælp af en videokonference, hvor denne enten foretages med deltagelse af en ret i den anmodende medlemsstat eller direkte af en ret i denne medlemsstat? Hvis ja, hvad er da de nationale procedurer eller den gældende nationale lovgivning?

Ved lovdekret nr. 149 af 10. oktober 2022 blev der i den italienske retsorden indført mulighed for på visse betingelser at foretage afhøring ved hjælp af audiovisuelle fjernforbindelser (artikel 127a i den civile retsplejelov). I en italiensk civil retssag kan retten træffe afgørelse om afhøring via videokonference, hvor kun advokaterne, parterne, anklagemyndigheden og rettens medhjælpere er til stede, hvilket udelukker afhøring af vidner, idet afhøring skal foregå personligt for retten. For så vidt angår den italienske rets vidneafhøring er videokonferencer således ikke tilladt.

Det følger heraf, at når den italienske ret anmodes om vidneafhøring i henhold til artikel 12 ff. i forordningen om bevisoptagelse, skal vidnet altid give møde for den italienske ret.

Hvis den italienske ret imidlertid afhører et vidne i forbindelse med fuldbyrdelsen af en anmodning i henhold til artikel 12 ff. i forordningen om bevisoptagelse, kan den anmodende ret overvære vidneafhøringen via videokonference, selv om dette ikke er fastsat for nationale civile retssager, da dette ikke er i strid med de grundlæggende principper i den italienske retsorden, idet borgeren fortsat frit kan vælge at lade sig afhøre på en sådan måde (der er ingen mulighed for begrænsninger på italiensk område).

For så vidt angår den anden mulighed for direkte bevisoptagelse ved retten i en anden medlemsstat kan videokonference anvendes i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 19 og 20 i forordningen om bevisoptagelse, eftersom forbuddet mod at afhøre vidner via videokonference ikke er en ufravigelig procesregel.

I denne henseende er den procedure, der normalt finder anvendelse, den udenlandske rets afhøring af vidnet via videokonference, efter at den centrale myndighed under generaldirektoratet for internationale anliggender og retligt samarbejde under justitsministeriet i Italien (Direzione Generale Affari Internazionali e Cooperazione Giudiziaria del Ministero della Giustizia) har imødekommet anmodningen om proceduren.

Når anmodningen er blevet imødekommet, kan den udenlandske ret foretage afhøring af vidnet ved hjælp af rettens foretrukne audiovisuelle medie uden intervention fra den italienske rets side. Under alle omstændigheder skal den anmodende ret underrette den person, der skal afgive vidneforklaring, om, at bevisoptagelsen sker på frivillig basis og uden brug af tvangsmidler i overensstemmelse med artikel 19, stk. 2 og 3, i forordningen om bevisoptagelse.

Efter udtrykkelig anmodning fra den anmodende myndighed eller den person, der skal afgive vidneforklaring, finder videokonferencen sted i rettens lokaler med brug af det udstyr, som afsoningsmyndigheden DAP (Dipartimento dell’Amministrazione Penitenziaria) stiller til rådighed.

2 Er der nogen begrænsninger med hensyn til, hvilke personer der må afhøres ved hjælp af videokonference – gælder dette f.eks. kun vidner, eller er det også tilladt at afhøre eksperter eller parter i sagen på denne måde?

Se svaret på spørgsmål 1: Den italienske ret kan ikke afhøre vidner via videokonference, mens den udenlandske ret, der har anmodet om direkte bevisoptagelse, kan afhøre dem via videokonference.

Parterne og de sagkyndige kan afhøres via videokonference i overensstemmelse med procedurerne i artikel 127a i den civile retsplejelov og artikel 196k i gennemførelsesbestemmelserne til den civile retsplejelov, herunder af den italienske ret.

3 Hvilke typer begrænsninger er der i givet fald for de beviser, som kan fremskaffes via en videokonference?

Der gælder ingen begrænsninger med hensyn til genstanden for det vidneudsagn, der indhentes via videokonference.

4 Er der nogen restriktioner med hensyn til, hvor den pågældende person må afhøres via en videokonference – skal det f.eks. være i en ret?

Se svaret på spørgsmål 1. Eftersom brugen af videokonferencer som nævnt ovenfor kun er tilladt i tilfælde af direkte bevismateriale, overlades valget af de konkrete fuldbyrdelsesprocedurer til den anmodende ret. Der gælder ingen begrænsninger, og afhøringen af personen kan også foretages fra vedkommendes hjem. Den italienske stat stiller imidlertid retslokaler og udstyr fra Dipartimento dell'Amministrazione Penitenziaria (DAP) til rådighed, når der udtrykkeligt anmodes herom.

5 Er det tilladt at optage videokonferencer, og er denne tekniske mulighed i givet fald tilgængelig?

Optagelse af afhøringer via videokonference er generelt ikke tilladt (artikel 196k i gennemførelsesbestemmelserne til den civile retsplejelov). Hvis optagelse imidlertid er nødvendig i henhold til lovgivningen i den stat, hvor retssagen finder sted, kan den anmodende ret få tilladelse til at optage afhøringen med de midler, den har til rådighed. Lydoptagelser af afhøringer i arbejds- og velfærdssager er altid tilladt (artikel 422 i den civile retsplejelov). I tilfælde, hvor den udenlandske ret foretager direkte bevisoptagelse, er optagelse tilladt, hvis retsordenen i den anmodende myndighed tillader det.

6 på hvilket sprog skal afhøringen finde sted: a) når der fremsættes anmodninger i henhold til artikel 12-14 i forordningen om bevisoptagelse, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse?

a) Den italienske ret foretager afhøringen på italiensk og indsamler beviser på dette sprog. Det er om nødvendigt muligt at få stillet en tolk til rådighed. Omkostningerne afholdes dog af parterne i den anmodende stat.

b) Retten i den anmodende stat anvender det sprog, der er fastsat i statens egen retsorden, og afholder omkostningerne for en tolks eventuelle medvirken.

7 Hvis der er behov for tolke, hvem har så til opgave at stille dem til rådighed, og hvor skal de befinde sig, hvis a) anmodninger fremsættes i henhold til artikel 12-14 i forordningen om bevisoptagelse, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse?

Se punkt 6.

8 Hvilken procedure skal følges i forbindelse med vidneforklaringen og med hensyn til at underrette den person, der skal afgive forklaring, om tid og sted, hvis a) anmodningen fremsættes i henhold til artikel 12-14 i forordningen om bevisoptagelse, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse? Hvor lang tid bør der i begge tilfælde i forbindelse med fastlæggelsen af datoen for afhøringen afsættes for at kunne indkalde den pågældende person rettidigt?

a) I de tilfælde, der er omhandlet i artikel 12 ff. i forordningen om bevisoptagelse, tilrettelægger retten afhøringen, men advokaten for den part, der har anmodet om bevisoptagelsen, skal sørge for indkaldelse af vidnet.

b) I de tilfælde, der er omhandlet i artikel 19 ff. i forordningen om bevisoptagelse, skal parterne indkalde den person, der skal afhøres via videokonference, med angivelse af sted, dato og klokkeslæt som er fastsat af retten samt tilslutningsmetoder og anvendt platform. I tilfælde, hvor vidnet afhøres ved hjælp af udstyr stillet til rådighed af DAP i rettens lokaler, tager arbejdet med at organisere forbindelsen ca. 30 dage. Datoen bør aftales med den italienske centralmyndigheds kontor, da den afhænger af adgangen til de lokaler, der stilles til rådighed til dette formål.

9 Hvilke omkostninger er der i forbindelse med anvendelse af videokonferencer, og hvordan afholdes de?

Italien anmoder ikke om godtgørelse af udgifterne til gennemførelse af videokonferencer, som afholdes af justitsministeriet.

10 Hvilke krav stilles der i givet fald for at sikre, at den person, der afhøres direkte af den anmodende ret, er blevet oplyst om, at afhøringen skal foregå på frivillig basis?

Den anmodende stat skal påtage sig ansvaret for oplysningsforpligtelserne.

11 Hvilken procedurer anvendes med henblik på at bekræfte identiteten på den person, der skal afhøres?

Hvis videokonferencen finder sted i en retslig tjeneste, kontrollerer justitssekretæren personens identitet.

12 Hvilke krav gælder med hensyn til edsaflæggelse, og hvilke oplysninger behøves fra den anmodende ret, når der er behov for edsaflæggelse ved direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse?

Retten i den anmodende stat og dens lovgivning regulerer også edsaflæggelsens form. Den italienske form er ikke obligatorisk. Ifølge den italienske forfatningsdomstol (Corte costituzionale) kan et vidne nægte at aflægge ed af religiøse grunde, men ikke at afgive et højtideligt løfte om at sige sandheden.

13 Hvilke foranstaltninger er der truffet for at sørge for en kontaktperson til den anmodende ret på det sted, hvor videokonferencen afholdes, og en person til at betjene videokonferenceudstyret og håndtere tekniske problemer på afhøringsdagen?

Hvis personen afhøres med brug af udstyret fra DAP, skal DAP stille anlæggene til rådighed og foretage test for at kontrollere softwarens og udstyrets kompatibilitet og kontakte den anmodende rets kontor for at kontrollere forbindelsen.

14 Hvilke yderligere krav er der i givet fald med hensyn til oplysninger fra den anmodende ret?

Hvis formularerne er korrekt udfyldt, er der generelt ikke behov for yderligere oplysninger (herunder N-formularen og alle tekniske detaljer). Er dette ikke tilfældet, vil tjenestegrenene tage kontakt for at løse problemerne eller indhente yderligere oplysninger.

1 Er det muligt at foretage bevisoptagelsen ved hjælp af en videokonference, hvor denne enten foretages med deltagelse af en ret i den anmodende medlemsstat eller direkte af en ret i denne medlemsstat? Hvis ja, hvad er da de nationale procedurer eller den gældende nationale lovgivning?

Bevisoptagelse kan ske via videokonference enten med deltagelse af retten i den anmodende medlemsstat eller direkte af retten i den pågældende medlemsstat. Ved bevisoptagelse med deltagelse af retten i den anmodende medlemsstat finder de civile retsplejeregler anvendelse. Når justitskontoret har registreret en sådan anmodning, overdrages anmodningen til en undersøgelsesdommer, som kontrollerer, at proceduren for bevisoptagelse følger de nationale regler. Retten bestemmer, at indkaldelsen skal forkyndes personligt for vidnet, og at personen/vidnet skal give møde for retten på en bestemt dato.

2 Er der nogen begrænsninger med hensyn til, hvilke personer der må afhøres ved hjælp af videokonference – gælder dette f.eks. kun vidner, eller er det også tilladt at afhøre eksperter eller parter i sagen på denne måde?

Der er ingen begrænsninger, da ethvert vidne kan afhøres via videokonference. De civile retsplejeregler finder anvendelse.

3 Hvilke typer begrænsninger er der i givet fald for de beviser, som kan fremskaffes via en videokonference?

Der er ingen begrænsninger, med hensyn til hvilken type bevis der kan optages via videokonference. De civile retsplejeregler finder anvendelse.

Hvis anmodningen vedrører den anmodede rets bevisoptagelse (forordningens artikel 12-14), skal personen/vidnet møde i retten for at blive afhørt via videokonference. Afhøringen finder sted i en retssal med passende videokonferenceudstyr og under tilstedeværelse af IT-eksperter, der skal sikre en gnidningsløs afvikling af videokonferencen.

4 Er der nogen restriktioner med hensyn til, hvor den pågældende person må afhøres via en videokonference – skal det f.eks. være i en ret?

De nuværende proceduremæssige rammer betyder, at det ikke er muligt at optage videokonferencer med billeder. Der vil dog blive udarbejdet en detaljeret protokol over sagen.

Den anmodede rets afhøring af et vidne finder sted på græsk under tilstedeværelse af en tolk, der tolker til et sprog, som vidnet forstår.

5 Er det tilladt at optage videokonferencer, og er denne tekniske mulighed i givet fald tilgængelig?

De nuværende proceduremæssige rammer betyder, at det ikke er muligt at optage videokonferencer med billeder. Der vil dog blive udarbejdet en detaljeret protokol over sagen.

6 på hvilket sprog skal afhøringen finde sted: a) når der fremsættes anmodninger i henhold til artikel 12-14 i forordningen om bevisoptagelse, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse?

a) Den anmodende rets afhøring af et vidne finder sted på græsk under tilstedeværelse af en tolk, der tolker til et sprog, som vidnet forstår.

b) Den anmodende rets direkte afhøring af vidnet finder sted på den anmodende rets sprog.

7 Hvis der er behov for tolke, hvem har så til opgave at stille dem til rådighed, og hvor skal de befinde sig, hvis a) anmodninger fremsættes i henhold til artikel 12-14 i forordningen om bevisoptagelse, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse?

a) I civilretlige sager vil den part, der anmoder om en tolk, generelt træffe alle foranstaltninger med hensyn til tolkens fremmøde og vederlag. Der findes ingen bestemmelser om, hvor tolken skal befinde sig under afhøringen. I praksis befinder tolken sig imidlertid i afhøringslokalet sammen med alle de øvrige procesdeltagere.

b) I tilfælde af direkte bevisoptagelse er den anmodende ret ansvarlig for at finde en tolk.

8 Hvilken procedure skal følges i forbindelse med vidneforklaringen og med hensyn til at underrette den person, der skal afgive forklaring, om tid og sted, hvis a) anmodningen fremsættes i henhold til artikel 12-14 i forordningen om bevisoptagelse, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse? Hvor lang tid bør der i begge tilfælde i forbindelse med fastlæggelsen af datoen for afhøringen afsættes for at kunne indkalde den pågældende person rettidigt?

Hvis sagen føres i overensstemmelse med artikel 12-14 i forordning (EU) 2020/1783, fastsættes ordningerne for tilrettelæggelse af videokonferencer og de øvrige bestemmelser af dommerne ved den anmodende ret og ved den anmodede ret forud for videokonferencen. De civile retsplejeregler finder anvendelse på personens/vidnets indkaldelse. En foged sender således indkaldelsen til den person, der skal give møde for retten, senest syv dage før datoen for afhøringen. På den fastsatte dato giver undersøgelsesdommeren en person/et vidne yderligere oplysninger om grundene til indkaldelsen og fastsætter en ny dato for afhøringen/videokonferencen med tilstrækkelig varsel til personen/vidnet.

9 Hvilke omkostninger er der i forbindelse med anvendelse af videokonferencer, og hvordan afholdes de?

Brugen af videokonferencer medfører ingen omkostninger.

10 Hvilke krav stilles der i givet fald for at sikre, at den person, der afhøres direkte af den anmodende ret, er blevet oplyst om, at afhøringen skal foregå på frivillig basis?

Den anmodende ret sikrer dette.

11 Hvilken procedurer anvendes med henblik på at bekræfte identiteten på den person, der skal afhøres?

Den indkaldte person skal fremlægge de forkyndte dokumenter, dvs. indkaldelsen som vidne, der er forkyndt af en foged i overensstemmelse med procedurereglerne. I tilfælde af tvivl om identiteten af den person/det vidne, der er til stede, kan undersøgelsesdommeren anmode om forevisning af et identitetskort, et pas, et kørekort eller et andet tilsvarende officielt dokument, der gør det muligt at kontrollere personens identitet.

12 Hvilke krav gælder med hensyn til edsaflæggelse, og hvilke oplysninger behøves fra den anmodende ret, når der er behov for edsaflæggelse ved direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse?

Inden vidnet afhøres, skal den dommer, der er ansvarlig for sagen, spørge vidnet, om han/hun ønsker at aflægge en civil eller religionsbaseret ed.

13 Hvilke foranstaltninger er der truffet for at sørge for en kontaktperson til den anmodende ret på det sted, hvor videokonferencen afholdes, og en person til at betjene videokonferenceudstyret og håndtere tekniske problemer på afhøringsdagen?

Justitskontoret træffer alle foranstaltninger for at sikre tilstrækkelig teknisk bistand før og under videokonferencen. Der er IT-eksperter til stede under hele videokonferencen for at sikre, at den fungerer gnidningsløst.

14 Hvilke yderligere krav er der i givet fald med hensyn til oplysninger fra den anmodende ret?

Den anmodende ret giver alle de oplysninger, der er nødvendige for at fremskynde sagen. Eventuelle yderligere oplysninger kan gives på et hvilket som helst tidspunkt forud for videokonferencen.

1 Er det muligt at foretage bevisoptagelsen ved hjælp af en videokonference, hvor denne enten foretages med deltagelse af en ret i den anmodende medlemsstat eller direkte af en ret i denne medlemsstat? Hvis ja, hvad er da de nationale procedurer eller den gældende nationale lovgivning?

Dommeren træffer afgørelse om det andet lands repræsentanters brug af videokonferencer inden for rimelig tid ved at kontakte sagsøgeren separat, før videokonferencen begynder.

Dommeren træffer afgørelse i alle sager i lyset af den civile retsplejelov (Civilprocesa likmus)

2 Er der nogen begrænsninger med hensyn til, hvilke personer der må afhøres ved hjælp af videokonference – gælder dette f.eks. kun vidner, eller er det også tilladt at afhøre eksperter eller parter i sagen på denne måde?

Både vidner og eksperter kan afhøres.

Artikel 108(1) i den civile retsplejelov bestemmer, at et vidne også kan afhøres via videokonference, via en forbindelse, der er tilgængelig fra det sted, hvor vidnet befinder sig, eller fra et sted, der er specielt udstyret til dette formål.

På samme måde bestemmer artikel 122 i den civile retsplejelov, at en sagkyndig også kan afhøres via videokonference, via en forbindelse, der er tilgængelig fra det sted, hvor den sagkyndige befinder sig, eller fra et sted, der er specielt udstyret til dette formål.

3 Hvilke typer begrænsninger er der i givet fald for de beviser, som kan fremskaffes via en videokonference?

Efter domstolens skøn.

4 Er der nogen restriktioner med hensyn til, hvor den pågældende person må afhøres via en videokonference – skal det f.eks. være i en ret?

Den civile retsplejelov giver mulighed for at bruge videokonferencer fra det sted, hvor den pågældende person befinder sig, eller fra et særligt udstyret sted.

5 Er det tilladt at optage videokonferencer, og er denne tekniske mulighed i givet fald tilgængelig?

I overensstemmelse med artikel 61 i den civile retsplejelov optages hele retsmødet ved hjælp af tekniske midler. Materiale, der er indhentet ved lydoptagelse eller andre tekniske midler, indgår i retsbogen og arkiveres sammen med den eller placeres og opbevares i rettens informationssystem.

Med hensyn til parternes ret til at optage retsmøder bestemmer § 152, stk. 3, i den civile retsplejelov, at retsmøder kan optages skriftligt eller på anden måde, forudsat at afviklingen af retsmødet ikke forstyrres af dette. Fotografier og videooptagelser må kun bruges med dommerens tilladelse. Før dommeren tager stilling til dette punkt, hører han, hvad parterne i sagen mener.

6 På hvilket sprog skal afhøringen finde sted: a) når der fremsættes anmodninger i henhold til artikel 12-14 i forordningen om bevisoptagelse, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse?

a) I overensstemmelse med artikel 12, stk. 2, i forordningen om bevisoptagelse skal den anmodede ret fuldbyrde anmodningen i overensstemmelse med sin nationale lovgivning. I overensstemmelse med artikel 13(1) i den civile retsplejelov føres lettiske retssager på det officielle sprog.

b) I tilfælde af direkte fuldbyrdelse i overensstemmelse med artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse vil retsmødet også finde sted på det officielle sprog, fordi den ret, der deltager i fuldbyrdelsen af et bevisdokument, der er anmodet om af et fremmed land, i henhold til artikel 689, stk. 4, i den civile retsplejelov er den ret, inden for hvis jurisdiktion kilden til bevismaterialet befinder sig.

7 Hvis der er behov for tolke, hvem har så til opgave at stille dem til rådighed, og hvor skal de befinde sig, hvis a) anmodninger fremsættes i henhold til artikel 12-14 i forordningen om bevisoptagelse, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse?

Artikel 691 i den civile retsplejelov. Udførelse af en undersøgende handling anmodet af et fremmed land i nærværelse og med deltagelse af parterne eller repræsentanter for den ansvarlige udenlandske domstol.

(1. Den ret, der gennemfører en bevisoptagelse efter anmodning fra et andet land i overensstemmelse med artikel 13 eller artikel 14 i Europa Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1783, skal underrette repræsentanterne for den ansvarlige udenlandske ret eller parterne og deres repræsentanter om tid og sted, hvor bevisoptagelsen vil finde sted, og om betingelserne for deres deltagelse.

2) Retten skal undersøge, om repræsentanterne for den ansvarlige udenlandske domstol eller parterne eller deres repræsentanter har brug for en tolk.

(3) Hvis de personer, der er nævnt i stk. 1 i denne artikel, ikke forstår det officielle sprog, og der ikke er konstateret større praktiske vanskeligheder, skal en tolk efter anmodning fra repræsentanterne for den ansvarlige udenlandske domstol eller fra parterne eller deres repræsentanter deltage i bevisoptagelsen.

8 Hvilken procedure skal følges i forbindelse med vidneforklaringen og med hensyn til at underrette den person, der skal afgive forklaring, om tid og sted, hvis a) anmodningen fremsættes i henhold til artikel 12-14 i forordningen om bevisoptagelse, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse? Hvor lang tid bør der i begge tilfælde i forbindelse med fastlæggelsen af datoen for afhøringen afsættes for at kunne indkalde den pågældende person rettidigt?

I begge tilfælde skal ansøgningen om retshjælp indgives i rimelig tid, helst mindst 60 dage før den planlagte videokonference.

Før den planlagte videokonference skal der afsættes tid til at teste forbindelsen.

En anmodning om videokonference skal angive de nødvendige tekniske parametre.

9 Hvilke omkostninger er der i forbindelse med anvendelse af videokonferencer, og hvordan afholdes de?

Artikel 694 i den civile retsplejelov. Omkostninger til bevisoptagelse efter anmodning fra et andet land

1. I de tilfælde, der er omhandlet i artikel 22, stk. 3, i Europa Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1783, kan en domstol anmode den ansvarlige domstol i et andet land om at udbetale et forskud på udgifterne til den sagkyndige indtil den bevisoptagelse, som det pågældende andet land har anmodet om.

2. I de tilfælde, der er omhandlet i artikel 22, stk. 2, i Europa Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1783, kan en domstol anmode den ansvarlige domstol i et andet land om at refundere følgende omkostninger efter den bevisoptagelse, som det pågældende andet land har anmodet om:

1) honorarer til eksperter og tolke;

2) omkostninger i forbindelse med gennemførelse af bevisoptagelsen, hvis denne gennemførelse efter anmodning fra den ansvarlige udenlandske myndighed har fundet sted i overensstemmelse med procedurerne i det fremmede land;

3) omkostninger i forbindelse med gennemførelsen af bevisoptagelsen, hvis gennemførelsen efter anmodning fra den kompetente udenlandske myndighed har fundet sted ved hjælp af tekniske midler.

10 Hvilke krav stilles der i givet fald for at sikre, at den person, der afhøres direkte af den anmodende ret, er blevet oplyst om, at afhøringen skal foregå på frivillig basis?

Det fremmede land udarbejder de relevante oplysninger til den pågældende person.

11 Hvilken procedurer anvendes med henblik på at bekræfte identiteten på den person, der skal afhøres?

Retten verificerer personens identitet i overensstemmelse med bestemmelserne i den civile retsplejelov.

12 Hvilke krav gælder med hensyn til edsaflæggelse, og hvilke oplysninger behøves fra den anmodende ret, når der er behov for edsaflæggelse ved direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse?

En sådan procedure er ikke fastlagt i loven om civil retspleje, men den ansvarlige udenlandske myndighed kan bede retten om at tage stilling til spørgsmålet om aflæggelse af ed.

13 Hvilke foranstaltninger er der truffet for at sørge for en kontaktperson til den anmodende ret på det sted, hvor videokonferencen afholdes, og en person til at betjene videokonferenceudstyret og håndtere tekniske problemer på afhøringsdagen?

Før datoen for videokonferencen, og før den testes, udveksler parterne oplysninger om deres tekniske parametre og kontaktoplysninger på de involverede personer (personerne i retten og personen i den institution, der yder den tekniske bistand).

14 Hvilke yderligere krav er der i givet fald med hensyn til oplysninger fra den anmodende ret?

Tekniske oplysninger og specifikationer er påkrævet.

1 Er det muligt at foretage bevisoptagelsen ved hjælp af en videokonference, hvor denne enten foretages med deltagelse af en ret i den anmodende medlemsstat eller direkte af en ret i denne medlemsstat? Hvis ja, hvad er da de nationale procedurer eller den gældende nationale lovgivning?

Ja, begge processer er mulige. Størstedelen af de anmodninger, der sendes til Luxembourg, drejer sig om, at et vidne skal afhøres af en domstol i den anmodende medlemsstat ved hjælp af videokonference.

Der er ingen specifikke bestemmelser om videokonferencer, så artiklerne i den nye civile retsplejelov om vidneafhøringer, dommerens personlige verificering og parternes personlige fremmøde finder anvendelse. Der er i øjeblikket ingen retspraksis om videokonferencer.

2 Er der nogen begrænsninger med hensyn til, hvilke personer der må afhøres ved hjælp af videokonference – gælder dette f.eks. kun vidner, eller er det også tilladt at afhøre eksperter eller parter i sagen på denne måde?

Vidner, og i nogle tilfælde parterne og juridiske eksperter, kan afhøres via videokonference. Indtil videre er der dog kun blevet anmodet om at høre vidner.

3 Hvilke typer begrænsninger er der i givet fald for de beviser, som kan fremskaffes via en videokonference?

Den eneste begrænsning er, at afhøringen af vidner er frivillig. Hvis et vidne nægter at lade sig interviewe, har de luxembourgske myndigheder ingen mulighed for at tvinge ham eller hende til det.

4 Er der nogen restriktioner med hensyn til, hvor den pågældende person må afhøres via en videokonference – skal det f.eks. være i en ret?

Det skal være beviser, der kan fremskaffes i rettens lokaler, som er udstyret med det nødvendige tekniske udstyr.

5 Er det tilladt at optage videokonferencer, og er denne tekniske mulighed i givet fald tilgængelig?

Hvis den anmodende stat ønsker at optage videokonferencen, skal den have udtrykkeligt samtykke fra det vidne, der afhøres i Luxembourg. Luxembourg, som er den anmodede stat, optager ikke videokonferencen.

6 På hvilket sprog skal afhøringen finde sted: a) når der fremsættes anmodninger i henhold til artikel 12-14 i forordningen om bevisoptagelse, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse?

a) Fransk, tysk

b) alle sprog

7 Hvis der er behov for tolke, hvem har så til opgave at stille dem til rådighed, og hvor skal de befinde sig, hvis a) anmodninger fremsættes i henhold til artikel 12-14 i forordningen om bevisoptagelse, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse?

Den luxembourgske domstol, som er den anmodede stat, er ansvarlig for at organisere en tolk, når det er nødvendigt for at kommunikere effektivt enten med myndighederne i den anmodende stat eller med den person, der skal afhøres. Han skal være til stede ved bevisoptagelsen i retten.

8 Hvilken procedure skal følges i forbindelse med vidneforklaringen og med hensyn til at underrette den person, der skal afgive forklaring, om tid og sted, hvis a) anmodningen fremsættes i henhold til artikel 12-14 i forordningen om bevisoptagelse, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse? Hvor lang tid bør der i begge tilfælde i forbindelse med fastlæggelsen af datoen for afhøringen afsættes for at kunne indkalde den pågældende person rettidigt?

De luxembourgske myndigheder, og mere specifikt den domstol, der er ansvarlig for efterforskningsforanstaltningen, kontakter myndighederne i den anmodende stat for at aftale dato og tidspunkt for videokonferencen. Opsigelsesperioden er mindst 15 dage. De luxembourgske myndigheder er ansvarlige for at indkalde de pågældende personer.

9 Hvilke omkostninger er der i forbindelse med anvendelse af videokonferencer, og hvordan afholdes de?

Brugen af videokonferencer og vidnehonorarer betales af den luxembourgske regering. Udgifterne til tolken afholdes af den anmodende stat.

10 Hvilke krav stilles der i givet fald for at sikre, at den person, der afhøres direkte af den anmodende ret, er blevet oplyst om, at afhøringen skal foregå på frivillig basis?

Personen informeres om dette i indkaldelsesbrevet og af dommeren, hvis ikke retssekretæren, før videokonferencen finder sted.

11 Hvilken procedurer anvendes med henblik på at bekræfte identiteten på den person, der skal afhøres?

Den luxembourgske domstol, som er den anmodede stat, foretager en identitetskontrol ved at verificere identitetspapirerne ved begyndelsen af retsmødet.

12 Hvilke krav gælder med hensyn til edsaflæggelse, og hvilke oplysninger behøves fra den anmodende ret, når der er behov for edsaflæggelse ved direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse?

Vidner skal aflægge ed på at tale sandt. De informeres om, at de risikerer bøder og fængselsstraf i tilfælde af falsk vidneudsagn.

Edsaflæggelsen sker ved den anmodende domstol.

I tilfælde af artikel 19 anvender den anmodende stat sine betingelser. Den luxembourgske dommer, der er til stede under videokonferencen som den anmodede stat, griber kun ind, hvis der opstår et problem.

13 Hvilke foranstaltninger er der truffet for at sørge for en kontaktperson til den anmodende ret på det sted, hvor videokonferencen afholdes, og en person til at betjene videokonferenceudstyret og håndtere tekniske problemer på afhøringsdagen?

En dommer, en retssekretær, en tekniker og om nødvendigt en tolk er til stede på den dag og det tidspunkt, der er fastsat for videokonferencen.

14 Hvilke yderligere krav er der i givet fald med hensyn til oplysninger fra den anmodende ret?

En række tekniske spørgsmål skal afklares, før videokonferencer kan bruges. En vellykket videokonferencehøring afhænger af god forberedelse og effektivt samarbejde mellem kontaktpunkterne.

1 Er det muligt at foretage bevisoptagelsen ved hjælp af en videokonference, hvor denne enten foretages med deltagelse af en ret i den anmodende medlemsstat eller direkte af en ret i denne medlemsstat? Hvis ja, hvad er da de nationale procedurer eller den gældende nationale lovgivning?

Lov nr. CXXX af 2016 om den civile retsplejelov (a polgári perrendtartásról szóló 2016. évi CXXX. törvény, på ungarsk) (herefter ”den civile retsplejelov”) tillader en domstol at bestemme, enten på anmodning fra en part eller ex officio, at afhøringen af en part, enhver anden intervenient i sagen, et vidne eller en ekspert eller, hvis ejeren af den besigtigede genstand ikke modsætter sig det, udførelsen af en besigtigelse skal ske ved hjælp af et elektronisk kommunikationsnetværk. Afhøring via et elektronisk kommunikationsnetværk kan besluttes, hvis det forekommer hensigtsmæssigt, f.eks. for at fremskynde sagen, hvis afhøring på det sted, hvor sagen behandles, er vanskelig at organisere eller uforholdsmæssigt dyr, eller hvis beskyttelsen af et vidne berettiger til det.

Reglerne om afhøringer via et elektronisk kommunikationsnetværk findes i kapitel XLVII i den civile retsplejelov og i justitsministerens bekendtgørelse nr. 19/2017 af 21. december 2017 om brug af elektroniske kommunikationsnetværk til afhøringer og retsmøder i civile sager (19/2017 om gennemførelse af retsmøder og retsmøder i civile retssager via et elektronisk kommunikationsnet. (XII. 21.) IM rendelet, på ungarsk) (herefter: kendelse nr. 19/2017)

2 Er der nogen begrænsninger med hensyn til, hvilke personer der må afhøres ved hjælp af videokonference – gælder dette f.eks. kun vidner, eller er det også tilladt at afhøre eksperter eller parter i sagen på denne måde?

Der er ingen begrænsninger på, hvem der kan høres via videokonference; Parterne, andre deltagere i sagen, vidner, eksperter og ejere af den besigtigede genstand kan derfor afhøres på denne måde.

3 Hvilke typer begrænsninger er der i givet fald for de beviser, som kan fremskaffes via en videokonference?

I forbindelse med en høring, personlig høring eller inspektion, der finder sted via et elektronisk kommunikationsnetværk, er det muligt at høre parterne og andre deltagere i sagen, såvel som vidner og eksperter, eller at foretage en inspektion.

4 Er der nogen restriktioner med hensyn til, hvor den pågældende person må afhøres via en videokonference – skal det f.eks. være i en ret?

Afhøringen via et elektronisk kommunikationsnetværk kan finde sted i rettens eller en anden institutions lokaler i et lokale, der er specielt udstyret til formålet, forudsat at de nødvendige betingelser for driften af det elektroniske kommunikationsnetværk er opfyldt.

5 Er det tilladt at optage videokonferencer, og er denne tekniske mulighed i givet fald tilgængelig?

I overensstemmelse med bestemmelserne i den civile retsplejelov kan retten i forbindelse med realitetsbehandlingen og efter anmodning fra en af parterne eller af egen drift bestemme, at referater af retsmøder, individuelle retsmøder eller inspektioner, der gennemføres via et elektronisk kommunikationsnetværk, skal udarbejdes ved hjælp af kontinuerlige og samtidige lyd- og videooptagelser, hvis de nødvendige tekniske betingelser er opfyldt.

6 På hvilket sprog skal afhøringen finde sted: a) når der fremsættes anmodninger i henhold til artikel 12-14 i forordningen om bevisoptagelse, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse?

For krav i henhold til artikel 12-14 i Rådets forordning (EF) nr. 2020/1783 er de gældende regler som hovedregel reglerne i den civile retsplejelov i overensstemmelse med artikel 12, stk. 2, i forordningen. I henhold til den civile retsplejelov er sproget i retssager ungarsk, men ingen må lide skade på grund af manglende kendskab til ungarsk. I retssager har alle ret til at udtrykke sig på deres modersmål eller på et regionalt sprog eller mindretalssprog inden for de grænser, der er fastsat i internationale konventioner. Retten skal gøre brug af en tolk, såfremt at det er nødvendigt. I henhold til artikel 12, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2020/1783 kan den anmodende ret desuden anmode om, at anmodningen fuldbyrdes i overensstemmelse med en særlig procedure, der er fastsat i dens nationale lovgivning. Den anmodede ret udfører anmodningen i overensstemmelse med den særlige procedure, der henvises til, medmindre dette er uforeneligt med dens nationale lovgivning, eller den ikke er i stand til at gøre det på grund af større praktiske vanskeligheder. Hvis den anmodede ret af en af disse grunde ikke efterkommer anmodningen om, at anmodningen udføres i overensstemmelse med en særlig procedure, skal den underrette den anmodende ret herom.

I forbindelse med anmodninger i henhold til artikel 19-21 finder den direkte bevisoptagelse sted i overensstemmelse med lovgivningen i den anmodende rets medlemsstat, jf. artikel 19, stk. 8, i forordning (EU) 2020/1783.

7 Hvis der er behov for tolke, hvem har så til opgave at stille dem til rådighed, og hvor skal de befinde sig, hvis a) anmodninger fremsættes i henhold til artikel 12-14 i forordningen om bevisoptagelse, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse?

For anmodninger indgivet i henhold til artikel 12 til 14 er den anmodede ret forpligtet til at anvende en tolk, hvis det er nødvendigt for at sikre anvendelsen af en parts modersmål, regionale sprog eller mindretalssprog.

Den civile retsplejelov indeholder ingen specifikke bestemmelser om tolkens præcise placering i tilfælde af en høring via et elektronisk kommunikationsnetværk; Men den foreskriver, at tolken skal være til stede i et rum, der er udstyret til at høre via et elektronisk kommunikationsnetværk. Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 19/2017 specificerer, at tolken også skal være synlig på den transmitterede optagelse.

For anmodninger indgivet i henhold til artikel 19-21 skal den anmodende ret efter anmodning modtage bistand til at finde en tolk i overensstemmelse med artikel 20, stk. 2.

8 Hvilken procedure skal følges i forbindelse med vidneforklaringen og med hensyn til at underrette den person, der skal afgive forklaring, om tid og sted, hvis a) anmodningen fremsættes i henhold til artikel 12-14 i forordningen om bevisoptagelse, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse? Hvor lang tid bør der i begge tilfælde i forbindelse med fastlæggelsen af datoen for afhøringen afsættes for at kunne indkalde den pågældende person rettidigt?

Beslutningen om, at et retsmøde skal afholdes via et elektronisk kommunikationsnetværk, skal meddeles samtidig med indkaldelsen, indkaldelsen til et personligt retsmøde eller beslutningen om inspektionen. Afgørelsen om, at et retsmøde skal afholdes via et elektronisk kommunikationsnetværk, skal straks sendes til domstolen eller det organ, der stiller de lokaler til rådighed, der er specielt udpeget til retsmødet via et elektronisk kommunikationsnetværk.

Den civile retsplejelov indeholder ingen særlige bestemmelser om indkaldelse af parter til et retsmøde via et elektronisk kommunikationsnetværk. En stævning skal udstedes i så god tid, at modtagelsesbeviset, der bekræfter, at stævningen er blevet forkyndt korrekt, kan nå frem til retten inden retsmødet.

Som hovedregel bør det første retsmøde planlægges, så parterne får besked om indkaldelsen mindst 15 dage før datoen for retsmødet. Retten kan forkorte denne periode i hastesager.

I forbindelse med ansøgninger, der indgives i henhold til artikel 19-21, skal bestemmelserne i artikel 19, stk. 4 og 8, anvendes.

9 Hvilke omkostninger er der i forbindelse med anvendelse af videokonferencer, og hvordan afholdes de?

Omkostningerne er variable og skal dækkes (ved hjælp af et depositum eller et forskud) af den anmodende ret, hvis den anmodede ret anmoder om det. Parternes forpligtelse til at betale sådanne gebyrer eller omkostninger reguleres af lovgivningen i den medlemsstat, hvor den anmodende ret er beliggende.Parternes pligt til at bære sådanne godtgørelser eller omkostninger afgøres efter lovgivningen i den medlemsstat, hvor den anmodende ret er beliggende.

10 Hvilke krav stilles der i givet fald for at sikre, at den person, der afhøres direkte af den anmodende ret, er blevet oplyst om, at afhøringen skal foregå på frivillig basis?

I overensstemmelse med artikel 19, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2020/1783 skal den anmodende ret underrette den pågældende person om, at afhøringen er frivillig. I henhold til artikel 80(6)(a)(aa) i lov XXVIII af 2017 om international privatret (a nemzetközi magánjogról szóló 2017. évi XXVIII. yörvény, på ungarsk) skal den ungarske domstol, der er involveret i tilrettelæggelsen af videokonferencen, også informere det vidne, der skal afhøres, om, at hans eller hendes deltagelse er frivillig.

11 Hvilken procedurer anvendes med henblik på at bekræfte identiteten på den person, der skal afhøres?

Verifikation af identiteten af den person, der skal høres via et elektronisk kommunikationsnetværk, skal finde sted

• på grundlag af de oplysninger om den, der er blevet givet for at bekræfte dens identitet og adresse, og
• ved at fremvise deres officielle identitetsdokument eller opholdstilladelse ved hjælp af de tekniske midler, der er fastsat i loven.

Hvis retten har beordret fortrolig behandling af oplysninger om et vidne, skal den, når vidnets officielle identitetsdokument eller opholdstilladelse fremvises ved hjælp af de tekniske midler, der er fastsat i loven, sikre, at kun rettens formand eller, hvis afhøringen eller inspektionen udføres af en retssekretær, kun retssekretæren kan konsultere sådanne oplysninger.

Retten sikrer elektronisk eller ved direkte søgning i databaser,

• overensstemmelsen mellem de registrerede data og de meddelte data, der bekræfter identiteten og adressen på den person, der skal interviewes;
• gyldigheden af det officielle identitetsdokument og opholdstilladelsen, som den person, der høres via et elektronisk kommunikationsnetværk, fremviser, og disse dokumenters overensstemmelse med de registrerede data.

12 Hvilke krav gælder med hensyn til edsaflæggelse, og hvilke oplysninger behøves fra den anmodende ret, når der er behov for edsaflæggelse ved direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse?

Den civile retsplejelov indeholder ikke bestemmelser om edsaflæggelse under retssager.

13 Hvilke foranstaltninger er der truffet for at sørge for en kontaktperson til den anmodende ret på det sted, hvor videokonferencen afholdes, og en person til at betjene videokonferenceudstyret og håndtere tekniske problemer på afhøringsdagen?

Den civile retsplejelov foreskriver, at der skal være en tekniker til stede på det sted, hvor afhøringen skal finde sted via et elektronisk kommunikationsnetværk, for at sikre, at det tekniske udstyr, der kræves til afhøringen via et elektronisk kommunikationsnetværk, fungerer korrekt.

Før prøven begynder, skal teknikeren sikre sig, at udstyret er fuldt funktionsdygtigt. I tilfælde af en hindring for korrekt drift af udstyret, vil teknikeren straks rapportere fejlen til dommeren, der er til stede på det sted, hvor sagen behandles, og vil straks tage skridt til at løse den; Derefter rapporterer han fejlen og de trufne foranstaltninger skriftligt til sin overordnede. Så længe udfaldet varer ved, kan høringen via et elektronisk kommunikationsnetværk ikke startes eller fortsættes. Hvis det er relevant, skal de proceduremæssige trin, der var i gang på tidspunktet for nedbruddet eller fejlfunktionen i det udstyr, der bruges til at sikre høringen via et elektronisk kommunikationsnetværk, gentages.

14 Hvilke yderligere krav er der i givet fald med hensyn til oplysninger fra den anmodende ret?

Generelt er der ikke behov for yderligere oplysninger.

1 Er det muligt at foretage bevisoptagelsen ved hjælp af en videokonference, hvor denne enten foretages med deltagelse af en ret i den anmodende medlemsstat eller direkte af en ret i denne medlemsstat? Hvis ja, hvad er da de nationale procedurer eller den gældende nationale lovgivning?

Bevisoptagelse ved brug af videokonference kan ske direkte ved retten i den anmodende medlemsstat efter anmodninger fremsat i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse. Den kompetente myndighed kan udpege en maltesisk ret til at deltage i bevisoptagelsen i henhold til artikel 19, stk. 4, i forordningen om bevisoptagelse. I sådanne tilfælde kan den maltesiske ret udpege en dommerassistent til dette formål i henhold til artikel 97A, stk. 3, i loven om organisation og civil retspleje (kapitel 12 i Maltas lovbog).

I tilfælde af anmodninger fremsat i henhold til artikel 12-14 i forordningen om bevisoptagelse kan den anmodede ret efter eget skøn tillade bevisoptagelse ved brug af videokonference på de betingelser og med de anvisninger, som den finder nødvendige. Dette er reguleret i artikel 622B, stk. 2, i loven om organisation og civil retspleje (kapitel 12 i Maltas lovbog). I henhold til denne bestemmelse kan den anmodede ret også bestemme, at bevisoptagelse ved brug af videokonference finder sted med deltagelse af den anmodende ret, hvor det er relevant.

2 Er der nogen begrænsninger med hensyn til, hvilke personer der må afhøres ved hjælp af videokonference – gælder dette f.eks. kun vidner, eller er det også tilladt at afhøre eksperter eller parter i sagen på denne måde?

Der er ikke pålagt sådanne begrænsninger. Vidner, sagkyndige og parter kan alle afhøres ved brug af videokonference, medmindre dette ville være i strid med grundlæggende principper i national ret. De samme regler om vidners kompetence gælder, uanset om vidnet afhøres personligt eller ved brug af videokonference.

3 Hvilke typer begrænsninger er der i givet fald for de beviser, som kan fremskaffes via en videokonference?

Der er ikke pålagt sådanne begrænsninger, forudsat at anmodningen om bevisoptagelse ikke er i strid med grundlæggende principper i national ret.

4 Er der nogen restriktioner med hensyn til, hvor den pågældende person må afhøres via en videokonference – skal det f.eks. være i en ret?

I henhold til artikel 622B, stk. 2, i loven om organisation og civil retspleje (kapitel 12 i Maltas lovbog) fastsætter den anmodede ret, hvor afhøringen ved brug af videokonference skal finde sted. I praksis afvikles videokonferencen ofte i retsbygningen.

5 Er det tilladt at optage videokonferencer, og er denne tekniske mulighed i givet fald tilgængelig?

Ja, lydoptagelse eller videooptagelse af ethvert bevismateriale er tilladt ved hjælp af rettens eksisterende optagelsessystem, jf. artikel 622B, stk. 1, i loven om organisation og civil retspleje (kapitel 12 i Maltas lovbog).

6 på hvilket sprog skal afhøringen finde sted: a) når der fremsættes anmodninger i henhold til artikel 12-14 i forordningen om bevisoptagelse, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse?

I tilfælde af anmodninger fremsat i henhold til artikel 12-14 i forordningen om bevisoptagelse skal afhøringen foregå på maltesisk eller engelsk, alt efter omstændighederne i henhold til artikel 2 i loven om retssager (anvendelse af engelsk) (kapitel 189 i Maltas retsplejelov). Hvis den person, der afgiver forklaring, hverken forstår maltesisk eller engelsk, kan den anmodede ret udpege en tolk.

I tilfælde af anmodninger fremsat i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse afhænger afhøringssproget af, om beviserne skal optages med deltagelse af en maltesisk ret eller en udpeget dommerassistent (se spørgsmål 1).

7 Hvis der er behov for tolke, hvem har så til opgave at stille dem til rådighed, og hvor skal de befinde sig, hvis a) anmodninger fremsættes i henhold til artikel 12-14 i forordningen om bevisoptagelse, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse?

I tilfælde af anmodninger fremsat i henhold til artikel 12-14 i forordningen om bevisoptagelse udpeges tolke af den anmodede ret i overensstemmelse med artikel 596 i loven om organisation og civil retspleje (kapitel 12 i Maltas lovbog). Tolkene udpeges foreløbig for den parts regning, som fører vidnet. Tolkene skal befinde sig på det sted, hvor den anmodede ret har bestemt, at afhøringen skal foregå (jf. spørgsmål 4).

I tilfælde af anmodninger fremsat i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse er det op til den anmodende ret at udpege tolke og afgøre, hvor de skal befinde sig.

8 Hvilken procedure skal følges i forbindelse med vidneforklaringen og med hensyn til at underrette den person, der skal afgive forklaring, om tid og sted, hvis a) anmodningen fremsættes i henhold til artikel 12-14 i forordningen om bevisoptagelse, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse? Hvor lang tid bør der i begge tilfælde i forbindelse med fastlæggelsen af datoen for afhøringen afsættes for at kunne indkalde den pågældende person rettidigt?

I tilfælde af anmodninger fremsat i henhold til artikel 12-14 i forordningen om bevisoptagelse indkaldes den person, der skal afhøres, til fremmøde ved tilsigelse på det deri angivne tidspunkt og sted. Tilsigelsen bør udstedes mindst en måned før afhøringen, således at der er tilstrækkelig tid til, at tilsigelsen kan forkyndes for den person, der skal afhøres.

I tilfælde af anmodninger fremsat i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse kan den anmodende ret direkte underrette den person, der skal afhøres, om tid og sted for afhøringen. Alternativt skal den kompetente myndighed pr. e-mail eller telefon underrette den person, der skal afhøres, om tid og sted for afhøringen. Med henblik herpå bør den anmodede ret give de nødvendige kontaktoplysninger på den person, der skal afhøres.

9 Hvilke omkostninger er der i forbindelse med anvendelse af videokonferencer, og hvordan afholdes de?

Det er gratis at benytte sig af videokonferencer.

10 Hvilke krav stilles der i givet fald for at sikre, at den person, der afhøres direkte af den anmodende ret, er blevet oplyst om, at afhøringen skal foregå på frivillig basis?

I sådanne tilfælde skal den anmodende ret i henhold til artikel 19, stk. 2, i forordningen om bevisoptagelse sikre, at bevisoptagelsen foretages på frivillig basis, inden den fremsætter sin anmodning om direkte bevisoptagelse.

Hvis den anmodende ret ikke kan give kontaktoplysninger på den person, der skal afhøres (som omhandlet i spørgsmål 8), opfattes dette generelt som en indikation på manglende overholdelse af kravet i artikel 19, stk. 2, i forordningen om bevisoptagelse, medmindre der kan identificeres andre midler til at kontrollere overholdelsen af denne bestemmelse ved gensidigt samarbejde mellem den anmodende og den anmodede ret eller de kompetente myndigheder.

Hvis der er blevet udpeget en maltesisk ret eller dommerassistent til at deltage i afhøringen i henhold til artikel 19, stk. 4, i forordningen om bevisoptagelse, kan retten eller dommerassistenten, alt efter omstændighederne, desuden direkte underrette den person, der skal afhøres, om det frivillige grundlag for bevisoptagelsen.

11 Hvilken procedurer anvendes med henblik på at bekræfte identiteten på den person, der skal afhøres?

I tilfælde af anmodninger fremsat i henhold til artikel 12-14 i forordningen om bevisoptagelse fastslår den anmodede ret identiteten af den person, der skal afhøres, og verificerer den i givet fald ved hjælp af personens identitetskort eller pas. I praksis er det ofte tilfældet, at vidnet i forbindelse med det første spørgsmål bedes angive sit navn under ed.

I tilfælde af anmodninger fremsat i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse er det op til den anmodende ret at verificere identiteten af den person, der skal afhøres.

12 Hvilke krav gælder med hensyn til edsaflæggelse, og hvilke oplysninger behøves fra den anmodende ret, når der er behov for edsaflæggelse ved direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse?

Som en generel regel i national ret er edsaflæggelse forud for aflæggelsen af vidneforklaringer reguleret i loven om organisation og civil retspleje (kapitel 12 i Maltas lovbog). Et vidne, der erklærer sin romersk-katolske tro, aflægger ed ifølge skikken for mennesker med den tro, og et vidne, som ikke erklærer denne tro, aflægger ed på en måde, som vedkommende finder mest bindende for sin samvittighed. Vidner sværger at ville sige sandheden, hele sandheden og kun sandheden.

Der er imidlertid ingen nationale krav til edsaflæggelse i tilfælde af direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse. Det er op til den anmodende ret at foranstalte edsaflæggelsen i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor den anmodende ret er beliggende.

13 Hvilke foranstaltninger er der truffet for at sørge for en kontaktperson til den anmodende ret på det sted, hvor videokonferencen afholdes, og en person til at betjene videokonferenceudstyret og håndtere tekniske problemer på afhøringsdagen?

Kontaktpersonen er:

Nathalie Cutajar, seniorkontorassistent

Kontakt +356 25902346

nathalie.cutajar@courtservices.mt

14 Hvilke yderligere krav er der i givet fald med hensyn til oplysninger fra den anmodende ret?

Inden datoen for retsmødet skal den anmodende ret give følgende oplysninger:

1. tidszone
2. aftale om test (dato og tid)
3. fast IP-adresse
4. kontaktoplysninger på den anmodende rets tekniker.

1 Er det muligt at foretage bevisoptagelsen ved hjælp af en videokonference, hvor denne enten foretages med deltagelse af en ret i den anmodende medlemsstat eller direkte af en ret i denne medlemsstat? Hvis ja, hvad er da de nationale procedurer eller den gældende nationale lovgivning?

Der findes ingen generelle regler om dette emne i Nederlandenes civile retsplejeregler. Men videokonferencer er ikke udelukket og er i disse sager derfor mulige i henhold til loven.

2 Er der nogen begrænsninger med hensyn til, hvilke personer der må afhøres ved hjælp af videokonference – gælder dette f.eks. kun vidner, eller er det også tilladt at afhøre eksperter eller parter i sagen på denne måde?

Hvis en person i henhold til den civile retspleje kan afhøres, er dette i princippet også muligt ved hjælp af videokonferencer. Der findes ingen specifikke bestemmelser iht. de civile retsplejeregler.

3 Hvilke typer begrænsninger er der i givet fald for de beviser, som kan fremskaffes via en videokonference?

Der findes ingen regler om specifikke restriktioner. Den civile retsplejes regler finder anvendelse.

4 Er der nogen restriktioner med hensyn til, hvor den pågældende person må afhøres via en videokonference – skal det f.eks. være i en ret?

Ingen specifikke regler gælder for afhøring via videokonference. Den civile retsplejes regler finder anvendelse. Reglen er, at personer skal afhøres i retten. Der kan gøres undtagelser, hvis et vidne er syg eller på anden måde ude af stand til at rejse til retten (artikel 175 i den civile retsplejelov (Rv)).

5 Er det tilladt at optage videokonferencer, og er denne tekniske mulighed i givet fald tilgængelig?

En nederlandsk domstols afhøring af et vidne via videokonference anses for at svare til en direkte transmission af et ordinært retsmøde. Som bestemt ved lov laves en udskrift af en undersøgelsesdommers vidneafhøring. De samme regler gælder for afhøringer via videokonference, og de skal derfor også registreres i en udskrift fra retten. Loven forbyder ikke billed- eller lydoptagelse som tillæg til en udskrift af afhøringen, men denne optagelse kan ikke ligestilles med en udskrift.

6 På hvilket sprog skal afhøringen finde sted: a) når der fremsættes anmodninger i henhold til artikel 12-14 i forordningen om bevisoptagelse, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse?

Hvis den anmodede ret er i Nederlandene, finder afhøringen sted på nederlandsk. Der gælder ingen særlige regler på dette område. Den nederlandske gennemførelseslovgivning giver mulighed for, at en kompetent myndighed stiller betingelser for den direkte bevisoptagelse, som den finder nyttige eller nødvendige af hensyn til en forsvarlig rettergang.

7 Hvis der er behov for tolke, hvem har så til opgave at stille dem til rådighed, og hvor skal de befinde sig, hvis a) anmodninger fremsættes i henhold til artikel 12-14 i forordningen om bevisoptagelse, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse?

Nederlandenes civile retsplejeregler indeholder ingen særlige ordninger, hvad angår tolkning. I civile sager i Nederlandene skal parterne i princippet selv sørge for tolkning.

8 Hvilken procedure skal følges i forbindelse med vidneforklaringen og med hensyn til at underrette den person, der skal afgive forklaring, om tid og sted, hvis a) anmodningen fremsættes i henhold til artikel 12-14 i forordningen om bevisoptagelse, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse? Hvor lang tid bør der i begge tilfælde i forbindelse med fastlæggelsen af datoen for afhøringen afsættes for at kunne indkalde den pågældende person rettidigt?

Ifølge den nederlandske gennemførelseslovgivning kan den anmodede ret afgøre, hvilken af parterne der er ansvarlig for indkaldelsen som følge af en begæring om bevisoptagelse.

Når det ikke er den ene af parterne, der forestår indkaldelsen, forestås den af justitssekretæren for den anmodede ret. I henhold til Nederlandenes civile retsplejeregler skal et vidne indkaldes mindst én uge (i fremtidig lovgivning mindst 10 dage) før en afhøring.

9 Hvilke omkostninger er der i forbindelse med anvendelse af videokonferencer, og hvordan afholdes de?

Udgifterne til den særlige formular og kommunikationsteknologi skal ikke dækkes af parterne. Disse udgifter pålægges ikke parterne ifølge nederlandsk lovgivning. De afholdes af den stat, hvori der kan ansøges om godtgørelse, jf. forordningens artikel 18, stk. 2, sammenholdt med artikel 10, stk. 4.

10 Hvilke krav stilles der i givet fald for at sikre, at den person, der afhøres direkte af den anmodende ret, er blevet oplyst om, at afhøringen skal foregå på frivillig basis?

Hvis den direkte bevisoptagelse indebærer afhøring af en person, underretter den anmodende ret den pågældende om, at afhøringen sker på frivillig basis, jf. artikel 17, stk. 2. Andre forskrifter finder ikke anvendelse.

11 Hvilken procedurer anvendes med henblik på at bekræfte identiteten på den person, der skal afhøres?

Ifølge Nederlandenes civile retsplejeregler skal dommeren kontrollere vidnernes identitet (retsplejelovens artikel 177).

Dommeren beder vidner om at oplyse deres efternavn, fornavn, alder, beskæftigelse og bopæl. De bliver også spurgt om deres eventuelle tilknytning til parterne (blodslægtskab eller svogerskab, ansættelse).

12 Hvilke krav gælder med hensyn til edsaflæggelse, og hvilke oplysninger behøves fra den anmodende ret, når der er behov for edsaflæggelse ved direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse?

Ifølge Nederlandenes civile retsplejeregler aflægges eden for dommeren inden retsmødet. Vidnet erklærer, at hans eller hendes vidneudsagn vil være sandheden og intet andet end sandheden. Vidner, som bevidst ikke siger sandheden, begår mened. Direkte bevisoptagelse sker i overensstemmelse med loven i den anmodende stat.

13 Hvilke foranstaltninger er der truffet for at sørge for en kontaktperson til den anmodende ret på det sted, hvor videokonferencen afholdes, og en person til at betjene videokonferenceudstyret og håndtere tekniske problemer på afhøringsdagen?

En international anmodning om retshjælp, hvori videokonferencer benyttes, arrangeres med IKT-støttepersonale i retskredsen (SPIRIT). De sørger for de tekniske og logistiske forberedelser.

14 Hvilke yderligere krav er der i givet fald med hensyn til oplysninger fra den anmodende ret?

Den kompetente myndighed kan anmode om disse oplysninger.

Den originale sprogudgave af denne side er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.

Bevisoptagelse via videokonference - Østrig

Alle steder med videokonferenceudstyr ejet af justitsministeriet har udpeget en medarbejder, der er ansvarlig for videokonferenceudstyret. Den pågældende kan betjene videokonferenceudstyret og foretage mindre justeringer af indstillingerne. Alt videokonferenceudstyr er koblet op til en central enhed i forbundsjustitsministeriets (BMJ – Bundesministerium für Justiz) IT-afdeling. IT-administratorerne kan herfra finjustere alle videokonferencesystemer i hele Østrig.

1 Er det muligt at foretage bevisoptagelsen ved hjælp af en videokonference, hvor denne enten foretages med deltagelse af en ret i den anmodende medlemsstat eller direkte af en ret i denne medlemsstat? Hvis ja, hvad er da de nationale procedurer eller den gældende nationale lovgivning?

Det er muligt og tilladt at foretage begge former for bevisoptagelse gennem videokonferencer i Østrig. I Østrig er den civile retspleje reguleret af den civile retsplejelov (ZPO – Zivilprozessordnung) i forbindelse med tvister og af loven om frivillig retspleje (AußStrG – Außerstreitgesetz) i sager, der behandles som led i den frivillige retspleje. Bestemmelserne om bevisoptagelse findes i ZPO (§§ 266-389) og AußStrG (§§ 16, 20 og 31-35 med delvis henvisning til ZPO) samt i specifikke bestemmelser om særlige typer retssager, f.eks. i § 85 om pligten til at deltage i faderskabssager. De relevante nationale procedurer og retsregler er nærmere beskrevet i svarene på følgende spørgsmål og i faktaarket "Bevisoptagelse – Østrig".

2 Er der nogen begrænsninger med hensyn til, hvilke personer der må afhøres ved hjælp af videokonference – gælder dette f.eks. kun vidner, eller er det også tilladt at afhøre eksperter eller parter i sagen på denne måde?

I henhold til § 277 i ZPO (tvister) og § 35 i AußStrG sammenholdt med § 277 i ZPO (frivillig retspleje) kan videokonferencer benyttes til bevisoptagelse og således også til afhøring af parter og vidner og til afhøring af sagkyndige.

I henhold til § 3 i den første lov om covid-19-ledsageforanstaltninger på det retlige område (COVID-19-Justiz-Begleitgesetz, BGBl. I 16/2020 i udgaven som anført i BGBl. I 224/2022) blev der for første gang i civile retssager indført muligheden for med parternes samtykke at afholde mundtlige retsmøder og afhøringer uden parternes eller deres repræsentanters personlige tilstedeværelse ved hjælp af passende tekniske kommunikationsmidler til transmission af tale og billeder og optagelse hermed af beviser under eller uden for retsmødet, uden at betingelserne i § 277 i ZPO er opfyldt, og til inddragelse af personer, der skal deltage i retsmødet.

Denne bestemmelse blev indført på grund af pandemien med det formål at minimere personlig kontakt mellem mennesker og undgå direkte møder under mundtlige afhøringer mellem personer, som i de fleste tilfælde heller ikke ellers ville mødes.

Den første lov om covid-19-ledsageforanstaltninger på det retlige område (BGBl. I 16/2020 i udgaven som anført i BGBl. I 224/2022) udløber den 30. juni 2023.

3 Hvilke typer begrænsninger er der i givet fald for de beviser, som kan fremskaffes via en videokonference?

I henhold til § 277 i ZPO (tvister) og § 35 i AußStrG sammenholdt med § 277 i ZPO (frivillig retspleje) kan videokonferencer benyttes til bevisoptagelse. Der kan imidlertid være praktiske hindringer herfor, f.eks. når der skal anvendes certifikater eller visuel inspektion ved bevisoptagelsen.

4 Er der nogen restriktioner med hensyn til, hvor den pågældende person må afhøres via en videokonference – skal det f.eks. være i en ret?

Enhver kan indkaldes af den lokale ret og afhøres i retten via videokonference. Alle domsstole, offentlige anklagemyndigheder og arresthuse i Østrig er udstyret med mindst ét videokonferencesystem.

5 Er det tilladt at optage videokonferencer, og er denne tekniske mulighed i givet fald tilgængelig?

Der er ingen generelle databeskyttelsesregler i østrigsk ret for optagelse af afhøringer via videokonference i civile sager. Alle personer, der deltager i videokonferencen, skal derfor acceptere optagelsen. Dette gælder for indirekte bevisoptagelse, der i henhold til artikel 12, stk. 2, i forordning (EU) 2020/1783 om samarbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område ("forordningen") skal foretages efter den anmodede stats ret.

Dog fremsættes en anmodning om direkte bevisoptagelse i princippet efter den anmodende stats ret, jf. forordningens artikel 19, stk. 8. Såfremt videokonferencer efter denne lovgivning kan optages uden de pågældende personers samtykke, anerkender Østrig dette.

Afhøringer via videokonference kan i princippet optages ved brug af ethvert videokonferencesystem. De steder, hvor retssagen normalt optages (i mange strafferetter), kan det eksisterende tekniske udstyr anvendes til at optage afhøringen via videokonference. Afhøringen kan optages ethvert andet sted, hvis der blot installeres et egnet lagermedium.

6 På hvilket sprog skal afhøringen finde sted: a) når der fremsættes anmodninger i henhold til artikel 12-14 i forordningen om bevisoptagelse, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse?

a) Det fremgår af forordningens artikel 12, stk. 2, at bevis skal optages efter den anmodede stats ret. Afhøringen skal derfor foretages på tysk (ved nogle østrigske domstole er kroatisk, slovensk eller ungarsk ligeledes tilladt). Den anmodende ret kan fremsætte ønske om at benytte sit eget officielle sprog (eller ethvert andet sprog) som led i særlige formkrav for udførelse af den pågældende rets anmodning om bevisoptagelse. Den anmodede ret kan f.eks. imidlertid afslå dette ønske, hvis det ikke er muligt på grund af større praktiske vanskeligheder, jf. forordningens artikel 12, stk. 3.

b) Ifølge forordningens artikel 19, stk. 8, skal den anmodende ret i princippet foretage den direkte bevisoptagelse efter lovgivningen i den medlemsstat, hvor denne ret er beliggende, og således på et af de officielle sprog, der er tilladt efter denne lovgivning. Som den anmodede medlemsstat kan Østrig imidlertid i henhold til artikel 19, stk. 4, gøre bevisoptagelsen betinget af anvendelsen af sit sprog.

7 Hvis der er behov for tolke, hvem har så til opgave at stille dem til rådighed, og hvor skal de befinde sig, hvis a) anmodninger fremsættes i henhold til artikel 12-14 i forordningen om bevisoptagelse, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse?

I forbindelse med indirekte bevisoptagelse påhviler ansvaret for at stille tolke til rådighed primært den anmodede ret, uanset en eventuel refusion som omhandlet i forordningens artikel 22, stk. 2. De pågældende domstole bør imidlertid samarbejde konstruktivt (på dette som på andre områder).

I forbindelse med direkte bevisoptagelse i henhold til forordningens artikel 20 påhviler ansvaret for at stille tolke til rådighed primært den anmodende ret. I henhold til artikel 20, stk. 2, er den anmodede medlemsstat ansvarlig for at yde bistand.

Beslutningen om, hvilken medlemsstat tolken skal komme fra, og hvor de skal møde, skal træffes ud fra, hvad der er passende i den enkelte sag.

8 Hvilken procedure skal følges i forbindelse med vidneforklaringen og med hensyn til at underrette den person, der skal afgive forklaring, om tid og sted, hvis a) anmodningen fremsættes i henhold til artikel 12-14 i forordningen om bevisoptagelse, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse? Hvor lang tid bør der i begge tilfælde i forbindelse med fastlæggelsen af datoen for afhøringen afsættes for at kunne indkalde den pågældende person rettidigt?

I Østrig indkaldes den person, der skal afhøres, til afhøring via videokonference på samme måde og med samme frister som ved indkaldelse til at give møde for den ret, der behandler sagen.

9 Hvilke omkostninger er der i forbindelse med anvendelse af videokonferencer, og hvordan afholdes de?

Der er ingen opkaldsafgifter for brug af videokonferencer via internetprotokol (IP). Ved brug af videokonferencer via ISDN opkræves dem, der ringer, afgifter som ved et telefonopkald. Disse afgifter varierer, afhængigt af hvor det anlæg, der ringes til, er placeret.

10 Hvilke krav stilles der i givet fald for at sikre, at den person, der afhøres direkte af den anmodende ret, er blevet oplyst om, at afhøringen skal foregå på frivillig basis?

Dette ansvar påhviler primært den anmodende ret, der er bundet af forordningens artikel 19, stk. 2, og som i de fleste tilfælde selv indkalder de pågældende til at deltage i videokonferencen. Hvis den østrigske centralmyndighed eller en østrigsk ret under forberedelsen eller gennemførelsen af den direkte bevisoptagelse konstaterer, at forordningens artikel 19, stk. 2, muligvis er blevet tilsidesat, skal myndigheden eller retten i samarbejde med den anmodende ret sikre, at denne bestemmelse overholdes behørigt. Ansatte ved domstolene i Østrig er uddannet i anvendelsen af forordning (EF) nr. 1206/2001, og de har ligeledes adgang til den europæiske vejledning om brug af videokonferencer i grænseoverskridende sager via justitsministeriets intranet.

11 Hvilken procedurer anvendes med henblik på at bekræfte identiteten på den person, der skal afhøres?

Fotoidentifikation anvendes til at kontrollere personens identitet. Personens identitet kontrolleres ligeledes i forbindelse med afhøringen (§ 340, stk. 1, i ZPO).

12 Hvilke krav gælder med hensyn til edsaflæggelse, og hvilke oplysninger behøves fra den anmodende ret, når der er behov for edsaflæggelse ved direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse?

Bestemmelserne om parters edsaflæggelse findes i §§ 377 og 379 i ZPO, og bestemmelserne om vidners edsaflæggelse findes i §§ 336-338 i ZPO.

Både parter og vidner skal aflægge ed. Parterne kan ikke tvinges til at aflægge ed, men vidner kan straffes, hvis de med urette nægter at aflægge ed (§§ 325 og 326 i ZPO – sanktionerne er de samme, som hvis de nægter at vidne, og omfatter bødestraf eller op til seks ugers fængsel).

Ifølge § 288, stk. 2, i straffeloven (StGB – Strafgesetzbuch) kan afgivelse eller bekræftelse af en falsk forklaring under ed eller anden falsk edsaflæggelse i henhold til den relevante lovgivning straffes med mellem seks måneders og fem års fængsel.

Falsk forklaring afgivet af en part i sagen, der ikke har aflagt ed, betragtes ikke som en strafbar handling. Et vidne, som ikke har aflagt ed, og som afgiver falsk forklaring, kan derimod idømmes op til tre års fængsel (§ 288, stk. 1, i StGB).

I henhold til § XL i gennemførelsesloven til den civile retsplejelov (EGZPO – Einführungsgesetz zur Zivilprozessordnung) skal bestemmelserne i loven af 3. maj 1868, RGBl. nr. 33 (edens ordlyd og andre formaliteter) anvendes (se https://alex.onb.ac.at/cgi-content/alex?aid=rgb&datum=18680004&seite=00000067).

I § 336, stk. 1, og § 377, stk. 1, i ZPO er det fastsat, at personer, der tidligere er blevet dømt for at afgive falsk vidneforklaring, som er under 14 år, eller som har en utilstrækkelig forståelse af edens karakter eller mening på grund af manglende modenhed eller et mentalt handicap, ikke aflægge ed, og de kan derfor ikke tages i ed.

Ovenstående bestemmelser om afhøring af et vidne eller en part under ed kan ikke anvendes i sager, der er omfattet af loven om frivillig retspleje (§ 35 i AußStrG).

13 Hvilke foranstaltninger er der truffet for at sørge for en kontaktperson til den anmodende ret på det sted, hvor videokonferencen afholdes, og en person til at betjene videokonferenceudstyret og håndtere tekniske problemer på afhøringsdagen?

Alle steder med videokonferenceudstyr ejet af justitsministeriet har udpeget en medarbejder, der er ansvarlig for videokonferenceudstyret. Den pågældende kan betjene videokonferenceudstyret og foretage mindre justeringer af indstillingerne. Alt videokonferenceudstyr er koblet op til en central enhed i forbundsjustitsministeriets (BMJ – Bundesministerium für Justiz) IT-afdeling. IT-administratorerne kan herfra finjustere alle videokonferencesystemer i hele Østrig.

14 Hvilke yderligere krav er der i givet fald med hensyn til oplysninger fra den anmodende ret?

Den anmodende ret skal fremlægge følgende oplysninger:

• IP-adresse og/eller ISDN-nummer med kaldenummer
• Navn, telefonnummer og e-mailadresse for en ansat ved den anmodende ret, der er ansvarlig for de tekniske aspekter af fjernudstyret.

1 Er det muligt at foretage bevisoptagelsen ved hjælp af en videokonference, hvor denne enten foretages med deltagelse af en ret i den anmodende medlemsstat eller direkte af en ret i denne medlemsstat? Hvis ja, hvad er da de nationale procedurer eller den gældende nationale lovgivning?

I Polen kan der optages bevis via videokonference i henhold til artikel 12-14 og artikel 19-21 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2020/1783 af 25. november 2020 om samarbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område (bevisoptagelse) (omarbejdning). Videokonferencer er reguleret i den civile retsplejelov (Kodeks Postępowania Cywilnego, i det følgende benævnt "den civile retsplejelov"), navnlig artikel 151, stk. 2, og artikel 235, stk. 2, og i justitsministerens bekendtgørelse af 11. marts 2024 om teknisk udstyr og ressourcer til brug i retsbygninger i forbindelse med bevisoptagelse via fjernafhøring i civile sager, anvendelsen af sådant udstyr og ressourcer samt lagring, gengivelse og kopiering af optagelser fra bevisoptagelsen (lovtidende (Dziennik Ustaw) af 2024, lov 357) og ved justitsministerens meddelelse af 5. marts 2024 om de tekniske standarder for software og de nødvendige udstyrsspecifikationer i forbindelse med fjernafhøringer (justitsministeriets lovtidende af 2024, lov 82).

2 Er der nogen begrænsninger med hensyn til, hvilke personer der må afhøres ved hjælp af videokonference – gælder dette f.eks. kun vidner, eller er det også tilladt at afhøre eksperter eller parter i sagen på denne måde?

Der er ingen begrænsninger af denne karakter i polsk ret, idet sagkyndige, parter og vidner kan afhøres via videokonference.

Hvis bevisets art ikke er til hinder herfor, kan den pågældende ret bestemme, at bevisoptagelse skal foregå via fjernafhøring (artikel 235, stk. 2, i den civile retsplejelov).

En part kan gøre indsigelse mod afhøring af et vidne uden for retssalen via fjernafhøring, dog senest syv dage efter at være blevet underrettet om hensigten om denne form for bevisoptagelse. Hvis indsigelsen tages til følge, indkalder retten vidnet til personligt fremmøde i retssalen (artikel 263, stk. 1, i den civile retsplejelov).

3 Hvilke typer begrænsninger er der i givet fald for de beviser, som kan fremskaffes via en videokonference?

Der er ingen særlige begrænsninger i polsk ret, med hensyn til hvilken type bevis der kan optages via videokonference. Bevisets art skal i henhold til loven ikke være til hinder herfor (artikel 235, stk. 2, i den civile retsplejelov). I praksis kan det vise sig umuligt eller meget vanskeligt at optage visse beviser via videokonference (f.eks. beviser indhentet ved visuel inspektion). Det er retten, der træffer den endelige afgørelse.

Retspræsidenten kan bestemme, at et offentligt retsmøde skal afholdes ved hjælp af tekniske midler, der gør det muligt at afholde et retsmøde på afstand (fjernmøde), forudsat at karakteren af de handlinger, der skal foretages under retsmødet, ikke er til hinder herfor, og at afholdelsen af fjernmødet sikrer fuld beskyttelse af parternes processuelle rettigheder og en korrekt afvikling af sagen. I dette tilfælde er retten og justitssekretæren til stede i retssalen, mens de øvrige personer, der deltager i retsmødet, ikke behøver at være til stede i den retsbygning, hvor sagen behandles. Video- og lydoptagelsen af de proceshandlinger, der finder sted i retssalen, sendes til det sted, hvor de deltagere i retsmødet, der har givet udtryk for, at de har til hensigt at deltage i retsmødet på afstand, befinder sig, og sendes fra det sted, hvor deltagerne befinder sig i den retsbygning, hvor sagen behandles (artikel 151, stk. 2, i den civile retsplejelov).

4 Er der nogen restriktioner med hensyn til, hvor den pågældende person må afhøres via en videokonference – skal det f.eks. være i en ret?

Hvis afhøringen foregår via videokonference, kan den afhørte person og andre deltagere i sagen, som ikke befinder sig i retssalen, befinde sig i en anden rets bygning eller et andet sted.

Den person, der deltager i et fjernmøde uden for retsbygningen, er forpligtet til at underrette retten om sit opholdssted og sikre, at forholdene på dette sted er forenelige med rettens værdighed og ikke udgør en hindring for udførelsen af proceshandlinger med vedkommendes deltagelse. Hvis personen nægter at give de angivne oplysninger, eller hvis vedkommendes adfærd giver anledning til begrundet tvivl om den korrekte afvikling af de handlinger, der udføres på afstand med vedkommendes deltagelse, kan retten indkalde vedkommende til personligt at give møde i retssalen.

Den person, der deltager i et fjernmøde, skal efter anmodning fra præsidenten for dommerkollegiet give oplysninger om vedkommendes opholdssted og de personer, der ledsager den pågældende.

Hvis der er tale om en frihedsberøvet person, deltager en repræsentant for administrationen af fængslet eller faciliteten for frihedsberøvede, personens eventuelle repræsentant og tolken, hvis en sådan er udpeget, også i de proceduremæssige aktiviteter.

5 Er det tilladt at optage videokonferencer, og er denne tekniske mulighed i givet fald tilgængelig?

Som hovedregel udarbejdes retsprotokollen ved hjælp af apparater til optagelse af lyd eller billede og lyd. I dette tilfælde optager retten også afhøringen via videokonference af egen drift. Udfærdiges retsprotokollen kun på skrift (f.eks. i mangel af egnede midler i afhøringslokalet), optages retsforhandlingerne, herunder forhandlingerne via videokonference, imidlertid ikke, og indholdet af protokollen afspejler retsforhandlingerne. I dette tilfælde er det imidlertid muligt for en part at optage afhøringen ved hjælp af lydoptagelsesudstyr (f.eks. en mobiltelefon med diktafon). Det er ikke nødvendigt med rettens samtykke. Parten er udelukkende forpligtet til at underrette retten om sin hensigt om at lave lydoptagelsen.

Video- og lydoptagelsen af de proceshandlinger, der finder sted i retssalen, sendes til det sted, hvor de deltagere i retsmødet, der har givet udtryk for, at de har til hensigt at deltage i retsmødet på afstand, befinder sig, og sendes fra det sted, hvor deltagerne befinder sig i den retsbygning, hvor sagen behandles.

6 på hvilket sprog skal afhøringen finde sted: a) når der fremsættes anmodninger i henhold til artikel 12-14 i forordningen om bevisoptagelse, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse?

a) I tilfælde af en afhøring, der gennemføres i henhold til artikel 12-14, skal afhøringen normalt afholdes på polsk. Polsk ret giver ikke mulighed for afhøringer ved en polsk domstol på et andet sprog end polsk.

b) Ved bevisoptagelse på grundlag af artikel 19-21 bestemmer den anmodende domstol, hvilket sprog afhøringen skal finde sted på. Det polske centrale organ kan imidlertid i henhold til artikel 19, stk. 4, i forordning 2020/1783 kræve, at afhøringen finder sted på polsk, eller at afhøringen tolkes til polsk. Dette gælder navnlig den situation, der er omhandlet i forordningens artikel 19, stk. 4, andet afsnit, dvs. hvor en polsk domstol deltager i den direkte bevisoptagelse.

7 Hvis der er behov for tolke, hvem har så til opgave at stille dem til rådighed, og hvor skal de befinde sig, hvis a) anmodninger fremsættes i henhold til artikel 12-14 i forordningen om bevisoptagelse, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse?

I forbindelse med en afhøring som omhandlet i artikel 12-14 skal den polske ret normalt stille en tolketjeneste til rådighed (den anmodede ret). Reglerne præciserer ikke, hvor tolken skal befinde sig, medmindre den person, der har brug for en tolk, er frihedsberøvet (jf. punkt 4 ovenfor).

I tilfælde af direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 19-21 skal tolketjenesten leveres af den anmodende ret. Det er også op til den anmodende ret at afgøre, hvor tolken skal befinde sig under afhøringen. I henhold til artikel 19, stk. 4, i forordning 2020/1783 kan det polske centrale organ kræve, at tolken befinder sig på et bestemt sted.

8 Hvilken procedure skal følges i forbindelse med vidneforklaringen og med hensyn til at underrette den person, der skal afgive forklaring, om tid og sted, hvis a) anmodningen fremsættes i henhold til artikel 12-14 i forordningen om bevisoptagelse, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse? Hvor lang tid bør der i begge tilfælde i forbindelse med fastlæggelsen af datoen for afhøringen afsættes for at kunne indkalde den pågældende person rettidigt?

a) I forbindelse med afhøring som omhandlet i artikel 12-14 underretter den polske ret – den anmodede ret – den person, der skal afhøres, om tid og sted for afhøringen i en indkaldelse i henhold til bestemmelserne i polsk lovgivning (navnlig artikel 131-147 i den civile retsplejelov), i praksis typisk pr. anbefalet brev. Indkaldelse skal ske senest syv dage før den planlagte dato for afhøringen. Denne frist kan undtagelsesvis nedsættes til tre dage (artikel 149 i den civile retsplejelov). I praksis betyder dette, at datoen for afhøringen skal fastsættes omkring en måned i forvejen. Retten kan endvidere underrette den pågældende på en anden måde, som denne finder mest hensigtsmæssig (f.eks. pr. telefon eller e-mail), hvis denne finder det nødvendigt at fremskynde behandlingen af sagen. I henhold til artikel 149, stk. 1, i den civile retsplejelov kan retten indkalde parterne, vidnerne, de sagkyndige eller andre personer med brug af den metode, som den finder mest hensigtsmæssig, hvis den finder det nødvendigt for at fremskynde behandlingen af sagen. En sådan indkaldelse har de retsvirkninger, der er fastsat i loven, forudsat at der ikke er tvivl om, at den er blevet meddelt adressaten inden for de frister, der er fastsat i artikel 149, stk. 2. Indkaldelse kan i henhold til denne bestemmelse også ske ved at omgå de forkyndelsesmetoder, der er fastsat i den civile retsplejelovs artikel 131-147. Disse andre former for indkaldelse er dog ikke nærmere beskrevet. Det betyder, at retten – ved at omgå de indkaldelsesmetoder, der er fastsat ved lov – kan anvende alle mulige indkaldelsesmetoder, f.eks. indkaldelse via telefon (herunder sms), fax, e-mail osv.

b) I tilfælde af direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 19-21 påhviler forpligtelsen til at meddele tid og sted for afhøringen den anmodende ret, som anvender sin egen lovgivning på dette område. Hvis tilrettelæggelsen af afhøringen kræver samarbejde fra en polsk rets side (f.eks. for at sikre rettens deltagelse i afhøringen eller i det mindste for at tilvejebringe det lokale og de faciliteter, der er nødvendige for videokonferencen), skal den anmodende ret ved fastsættelsen af datoen for afhøringen tage hensyn til, om der er materielle og personalemæssige ressourcer til rådighed på polsk side. Adgangen hertil varierer betydeligt og skal afgøres fra sag til sag.

9 Hvilke omkostninger er der i forbindelse med anvendelse af videokonferencer, og hvordan afholdes de?

I henhold til de regler, der er fastsat i artikel 22 i forordning 2020/1783, kræver de polske domstole godtgørelse af de omkostninger, der er omhandlet heri, og et forskud på honorarer til den sagkyndige. Andre udgifter i forbindelse med anvendelsen af videokonferencer afholdes af den polske part.

10 Hvilke krav stilles der i givet fald for at sikre, at den person, der afhøres direkte af den anmodende ret, er blevet oplyst om, at afhøringen skal foregå på frivillig basis?

Den anmodende ret underretter den person, der skal afhøres, om, at afhøringen skal foregå på frivillig basis uden brug af tvangsmidler. Hvis en polsk ret deltager i den direkte bevisoptagelse, kan den sikre, at afhøringen finder sted på frivillig basis (artikel 19, stk. 2 og 4, i forordning 2020/1783).

11 Hvilken procedurer anvendes med henblik på at bekræfte identiteten på den person, der skal afhøres?

Retten identificerer den pågældende ved at anmode denne om at forelægge et dokument, der bekræfter identitet eller identitet og nationalitet. Dette omfatter: for polske statsborgere: id-kort eller pas, og for tredjelandsstatsborgere: pas, rejsedokument eller andet gyldigt dokument, der bekræfter vedkommendes identitet eller identitet og nationalitet. Afhøringen af et vidne indledes med spørgsmål vedrørende den pågældendes person og forbindelser til parterne. De samme krav gælder tilsvarende for personer, der deltager i et retsmøde ved hjælp af tekniske anordninger, der gør det muligt at gennemføre det ved hjælp af ressourcer til fjernkommunikation, og som befinder sig uden for retsbygningen.

12 Hvilke krav gælder med hensyn til edsaflæggelse, og hvilke oplysninger behøves fra den anmodende ret, når der er behov for edsaflæggelse ved direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse?

I forbindelse med afhøring som omhandlet i artikel 19 til 21 kan det polske centralorgan anmode om at få edsteksten udleveret, hvis den anmodende ret meddeler det centrale organ, at det har til hensigt at optage bevis fra et vidne under ed. Hvis eden er i strid med grundlæggende retsprincipper i Polen, kan det centrale organ afvise at indvillige i afhøringen eller stille krav om anvendelse af edsteksten som affattet i polsk ret.

13 Hvilke foranstaltninger er der truffet for at sørge for en kontaktperson til den anmodende ret på det sted, hvor videokonferencen afholdes, og en person til at betjene videokonferenceudstyret og håndtere tekniske problemer på afhøringsdagen?

Hvis videokonferencen finder sted i den polske rets lokaler, i et polsk fængsel eller i en polsk facilitet for frihedsberøvede, stiller disse institutioner en teknisk videokonferencetjeneste til rådighed. Kontaktoplysningerne for denne tjeneste meddeles den anmodende ret, når der træffes tekniske foranstaltninger forud for videokonferencen.

Retspræsidenten kan bestemme, at en frihedsberøvet person udelukkende skal deltage i en retssag via et fjernmøde. I dette tilfælde deltager en repræsentant for administrationen af fængslet eller faciliteten for frihedsberøvede, personens eventuelle repræsentant og tolken, hvis en sådan er udpeget, også i fjernmødet fra det sted, hvor den pågældende befinder sig. Denne bestemmelse finder tilsvarende anvendelse på personer i terapeutisk behandling på grundlag af specifikke bestemmelser (artikel 151, stk. 4, i den civile retsplejelov).

14 Hvilke yderligere krav er der i givet fald med hensyn til oplysninger fra den anmodende ret?

Der er ingen forpligtelse af denne karakter i polsk ret. Hvis det viser sig nødvendigt at give yderligere oplysninger (f.eks. i forbindelse med de tekniske foranstaltninger, der er truffet i samarbejde med den polske ret), skal disse dog fremlægges på polsk eller ledsages af en oversættelse til polsk. Videokonferencer (fjernmøder) er tilladt, hvis karakteren af de handlinger, der skal foretages under retsmødet, ikke er til hinder herfor, og hvis afholdelsen af fjernmødet sikrer fuld beskyttelse af parternes processuelle rettigheder og en korrekt afvikling af sagen. I dette tilfælde er retten og justitssekretæren til stede i retssalen, mens de øvrige personer, der deltager i retsmødet, ikke behøver at være til stede i den retsbygning, hvor sagen behandles.

1 Er det muligt at foretage bevisoptagelsen ved hjælp af en videokonference, hvor denne enten foretages med deltagelse af en ret i den anmodende medlemsstat eller direkte af en ret i denne medlemsstat? Hvis ja, hvad er da de nationale procedurer eller den gældende nationale lovgivning?

Efter portugisisk ret skal dommeren ved den anmodende optage bevis fra personer, der afhøres via videokonference, direkte og uden at dommeren ved den anmodede ret griber ind. Denne regel finder anvendelse på interne procedurer, der omfatter bevisoptagelse via videokonference. Den gælder også i grænseoverskridende sager, hvor retten i den anmodende medlemsstat anmoder om bevisoptagelse via videokonference i henhold til bestemmelserne i artikel 19 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1783 af 25. november 2020.

Retten i den anmodende medlemsstat kan også i grænseoverskridende sager anmode om bevisoptagelse via videokonference i henhold til bestemmelserne i artikel 12-14 i ovennævnte forordning.

De vigtigste nationale procedureregler for afhøring af sagkyndige, vidner og parter via videokonference er beskrevet nedenfor.

Sagkyndige

Sagkyndige fra virksomheder, laboratorier eller officielle instanser afhøres på deres arbejdsplads via videokonference, jf. artikel 486, stk. 2, i den civile retsplejelov (Código de Processo Civil).

Vidner

Vidner, der er bosiddende uden for den kommune, hvor domstolen eller retten (juízo) har sæde, kan afgive forklaring ved hjælp af tekniske hjælpemidler, der muliggør tidstro audiovisuel kommunikation fra retten, juizo, lokaler tilhørende en kommune eller et sogn, der er behørigt godkendt i henhold til en aftale, eller en anden offentlig bygning i deres bopælsområde, jf. artikel 502 i den civile retsplejelov.

På datoen for afgivelse af vidneforklaring henvender vidnet sig til domstolens eller rettens justitssekretær eller til embedsmanden i den offentlige instans, hvor bevisoptagelsen finder sted. Fra dette tidspunkt finder retsmødet imidlertid sted for den ret, hvor sagen er anlagt, og parternes repræsentanter ved hjælp af tekniske hjælpemidler, der muliggør tidstro audiovisuel kommunikation, uden at retten på det sted, hvor forklaringen afgives, behøver at gribe ind.

Med forbehold af bestemmelserne i internationale eller europæiske instrumenter afhøres vidner, der er bosiddende i udlandet, ved hjælp af tekniske hjælpemidler, der muliggør tidstro audiovisuel kommunikation, forudsat at det nødvendige tekniske udstyr forefindes på deres bopæl.

I sager, der verserer for domstole eller retter med sæde i storbyområderne Lissabon og Porto, finder afhøringer ikke sted ved hjælp af tekniske hjælpemidler, der muliggør tidstro audiovisuel kommunikation, hvis vidnet har bopæl i et af disse storbyområder.

Hvis sagsøgeren imidlertid ikke er i stand til at give møde ved retsmødet, eller hvis det er meget vanskeligt for ham at give møde ved retsmødet, kan retten efter aftale med parterne afgøre, at retsmødet skal afholdes telefonisk eller ved hjælp af andre direkte kommunikationsmidler mellem retten og den pågældende med henblik på at få de oplysninger, der er nødvendige for en korrekt behandling af sagen, for så vidt som arten af de faktiske omstændigheder, der skal undersøges eller afklares, er forenelig med denne procedure, jf. artikel 520 i den civile retsplejelov.

Parterne

Bestemmelserne om videokonference i henhold til artikel 502 i den civile retsplejelov finder anvendelse på parter, der er bosiddende uden for retskredsen eller, når der er tale om selvstyrende regioner, uden for den pågældende ø, jf. artikel 456 i den civile retsplejelov.

2 Er der nogen begrænsninger med hensyn til, hvilke personer der må afhøres ved hjælp af videokonference – gælder dette f.eks. kun vidner, eller er det også tilladt at afhøre eksperter eller parter i sagen på denne måde?

Ingen begrænsninger nævnes udtrykkeligt. Den nationale lovgivning giver mulighed for afhøring af vidner, parter og sagkyndige via videokonference i overensstemmelse med ovennævnte regler.

3 Hvilke typer begrænsninger er der i givet fald for de beviser, som kan fremskaffes via en videokonference?

Se svaret på det foregående spørgsmål.

4 Er der nogen restriktioner med hensyn til, hvor den pågældende person må afhøres via en videokonference – skal det f.eks. være i en ret?

Hovedreglen er, at den pågældende skal afhøres via videokonference i retten. Sagkyndige fra officielle instanser kan dog afhøres via videokonference fra deres arbejdsplads. I de tilfælde, der er omhandlet i artikel 520 i den civile retsplejelov (nævnt i svaret på spørgsmål 1), kan retten undtagelsesvis afhøre en person, der befinder sig et andet sted end i retten, via videokonference.

5 Er det tilladt at optage videokonferencer, og er denne tekniske mulighed i givet fald tilgængelig?

Ja, videokonferencer optages altid ved hjælp af et lydoptagelsessystem, der forefindes ved domstolene, i overensstemmelse med artikel 155 i den portugisiske retsplejelov.

6 på hvilket sprog skal afhøringen finde sted: a) når der fremsættes anmodninger i henhold til artikel 12-14 i forordningen om bevisoptagelse, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse?

Hvis Portugal er den anmodede medlemsstat, varierer processproget afhængigt af følgende situationer:

a) Anmodninger i henhold til artikel 12-14 i forordning (EU) nr. 2020/1783 udfærdiges på portugisisk. Hvis en udlænding skal afhøres, har vedkommende ret til at tale et andet sprog, hvis han ikke forstår portugisisk. I sådanne tilfælde skal den anmodende ret underrette den anmodede ret, så sidstnævnte kan indkalde en tolk til retsmødet i den anmodede ret.

b) Anmodninger i henhold til artikel 19-21 i forordning (EF) nr. 2020/1783 af 28. maj 2001 affattes på det sprog, der er foreskrevet i den nationale lovgivning i den medlemsstat, hvor den anmodende ret er beliggende. Hvis personer, der ikke taler portugisisk, skal afhøres, kan den anmodende ret i overensstemmelse med sin nationale lovgivning indkalde en tolk, der skal være til stede i den anmodende rets lokaler. Den anmodende ret kan også efter eget skøn anmode den (anmodede) portugisiske ret om at indkalde en tolk, der skal være til stede i den anmodede rets lokaler.

I hvert af de tilfælde, der er omhandlet i litra a) og b) ovenfor, og som kræver, at der er en tolk til stede i retten i den anmodede medlemsstat, anmoder denne ret retten i den anmodende medlemsstat om at betale tolkehonoraret i henhold til artikel 22, stk. 2, i forordning (EU) 2020/1783.

7 Hvis der er behov for tolke, hvem har så til opgave at stille dem til rådighed, og hvor skal de befinde sig, hvis a) anmodninger fremsættes i henhold til artikel 12-14 i forordningen om bevisoptagelse, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse?

Disse oplysninger findes i svaret på spørgsmål 6.

8 Hvilken procedure skal følges i forbindelse med vidneforklaringen og med hensyn til at underrette den person, der skal afgive forklaring, om tid og sted, hvis a) anmodningen fremsættes i henhold til artikel 12-14 i forordningen om bevisoptagelse, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse? Hvor lang tid bør der i begge tilfælde i forbindelse med fastlæggelsen af datoen for afhøringen afsættes for at kunne indkalde den pågældende person rettidigt?

I henhold til national ret er proceduren for afholdelse af retsmøde og indkaldelse af en person til retsmødet i det væsentlige fastsat i artikel 7, stk. 3, artikel 172, stk. 5 og 6, artikel 220, artikel 247, stk. 2, artikel 251, stk. 1, artikel 417, artikel 507, artikel 508 og artikel 603 i den civile retsplejelov.

Det er normalt op til rettens justitskontor uformelt at underrette vidner, sagkyndige, parter og deres repræsentanter, når de efter en kendelse fra retten anmodes om at give møde i en retssag. Hvis en part kræver afhøring af et vidne via videokonference, påhviler det justitskontoret at indkalde dette vidne.

Indkaldelser af vidner, sagkyndige eller andre lejlighedsvise deltagere (f.eks. tolke eller tekniske rådgivere) til at give møde i retten fremsendes pr. anbefalet brev med angivelse af dato og sted for mødet og formålet med indkaldelsen. Indkaldelsen anses for at være forkyndt, selv om modtageren nægter at anerkende modtagelsen. Et sådant afslag skal registreres af omdeleren.

Indkaldelse af en part til at give møde i retten eller til at afgive forklaring fremsendes pr. anbefalet brev med angivelse af dato og sted for retsmødet og formålet med indkaldelsen. Hvis parten har udpeget en advokat eller samtidig repræsenteres ved en advokat og en repræsentant for retten, modtager disse også en indkaldelse.

Parternes repræsentanter modtager en elektronisk indkaldelse i henhold til artikel 25 i ministeriel bekendtgørelse nr. 280/2013 af 26. august 2013. Datoen for indkaldelsen registreres i IT-systemet.

I loven fastsættes der ikke nogen udtrykkelig frist mellem indkaldelsestidspunktet og datoen for retsmødet. I alle ovennævnte tilfælde anses indkaldelsen for at være foretaget på tredjedagen efter registreringen eller den elektroniske fremsendelse. Hvis tredjedagen ikke er en hverdag, anses indkaldelsen for at være foretaget den førstkommende hverdag. Af praktiske grunde er det derfor nødvendigt som minimum at overholde denne frist i forhold til datoen for retsmødet, for at indkaldelsen kan anses for at være foregået på behørig vis.

I hastetilfælde kan indkaldelse eller aflysning af indkaldelse af vidner, sagkyndige, andre lejlighedsvise deltagere, parterne eller deres repræsentanter ske pr. telegram, telefonisk eller ved hjælp af andre tilsvarende kommunikationsmidler. Enhver telefonisk kontakt skal registreres i sagsakterne og efterfølges af en skriftlig bekræftelse i en hvilken som helst form.

Hvis en indkaldt person udebliver, skal vedkommende begrunde sin udeblivelse ved retsmødet eller inden for fem dage (kalenderdage, men hvis den sidste dag ikke er en hverdag, forlænges fristen til den følgende hverdag).

Ved udeblivelse fastsættes følgende tvangsforanstaltninger i portugisisk lovgivning. Hvis et vidne, der er blevet behørigt indkaldt, udebliver og ikke har begrundet sin udeblivelse inden for den lovbestemte frist, idømmes vedkommende en bøde, og dommeren har ret til kræve vidnet anholdt for at sikre dets fremmøde. Disse sanktioner finder ikke anvendelse, hvis domsafsigelsen udsættes af andre grunde end vidnets udeblivelse. Hvis en sagkyndig eller en anden lejlighedsvis deltager, som er blevet behørigt indkaldt, udebliver og ikke har begrundet sin udeblivelse inden for den lovbestemte frist, idømmes vedkommende en bøde. Hvis en part, som er blevet behørigt indkaldt, udebliver og ikke har begrundet sin udeblivelse inden for den lovbestemte frist, pålægges parten en bøde, og udeblivelsen kan frit fortolkes af retten i bevismæssig henseende. Hvis retten finder, at partens udeblivelse ikke har gjort det muligt at løfte bevisbyrden, kan den desuden vende bevisbyrden.

9 Hvilke omkostninger er der i forbindelse med anvendelse af videokonferencer, og hvordan afholdes de?

Der opkræves ikke gebyr for anvendelsen af videokonferencesystemet.

10 Hvilke krav stilles der i givet fald for at sikre, at den person, der afhøres direkte af den anmodende ret, er blevet oplyst om, at afhøringen skal foregå på frivillig basis?

Hvis den portugisiske ret er den anmodende ret, der fremsætter en anmodning i henhold til artikel 19 i forordning (EU) 2020/1783, indkaldes den pågældende person til at give møde for retten i den anden (anmodede) medlemsstat pr. brev i henhold til en af de ordninger, der er nævnt i spørgsmål 8 ovenfor, alt efter omstændighederne. Denne mulighed for brevforkyndelse er fastsat i artikel 14 i forordning (EF) nr. 1393/2007 af 13. november 2007. Den person, der indkaldes til at give møde, underrettes i indkaldelsen om, at det er frivilligt at give møde.

Hvis den portugisiske ret er den anmodede ret, indkalder den anmodende ret de personer, der skal give møde, og underretter dem om, at det er frivilligt at give møde.

Hvis den anmodende og den anmodede ret aftaler det, kan retten i den anmodede medlemsstat indkalde den person, der skal afhøres, til at give møde og meddele ham, at hans fremmøde er frivilligt. Dette kan være tilfældet i praksis, uanset om den portugisiske ret er den anmodende ret eller den anmodede ret.

11 Hvilken procedurer anvendes med henblik på at bekræfte identiteten på den person, der skal afhøres?

På det planlagte tidspunkt for retsamødet kontrollerer rettens justitssekretær, at den person, der skal afhøres, er til stede, og underretter den dommer, der leder retsmødet, eller den anmodende ret, hvis foretager afhøringen direkte, herom.

Når proceduren er indledt og inden selve vidneforklaringen, gennemføres følgende faser i en portugisisk rets afhøring:

i) Sagsøgeren, vidnet eller den sagkyndige aflægger ed for dommeren.

ii) Retten stiller sagsøgeren forudgående spørgsmål med henblik på at efterprøve hans identitet.

Det tilkommer retten at stille de forudgående spørgsmål med henblik på at fastslå identiteten af den person, der skal afhøres, ved at bede vedkommende opgive navn, erhverv, bopæl, civilstand og alle andre oplysninger, der skønnes nødvendige for at fastslå den pågældendes identitet.

Dommeren spørger endvidere personen, der skal afhøres, om vedkommende har familiemæssig tilknytning til eller er i et venskabs- eller kærlighedsforhold med en af parterne, og om sagen er af direkte eller indirekte interesse for ham, med henblik på at vurdere troværdigheden af vidneudsagnet.

Hvis dommeren i forbindelse med den indledende afhøring finder, at der kan gøres indsigelse mod et vidne, eller at den tilstedeværende ikke er den indkaldte person, får den pågældende ikke lov til at afgive forklaring. Der kan gøres indsigelse mod et vidne, hvis vedkommende, uden at hans psykiske tilstand er til hinder for det, ikke har den naturlige (fysiske eller psykiske) evne til at afgive forklaring.

Den indledende afhøring gør det også muligt for retten at efterprøve følgende forhold, som betyder, at vidner eller parter i henhold til den portugisiske retsplejelov kan nægte at afgive vidneforklaring.

Følgende personer kan i henhold til artikel 497 i den civile retsplejelov nægte at afgive vidneforklaring (bortset fra sager om verificering af deres børns fødsel eller død):

1. slægtninge i opstigende linje i sager, der involverer deres efterkommere, og adoptanter i sager, der involverer de adopterede, og omvendt
2. svigerfaderen eller svigermoderen i sager, der involverer deres svigersøn eller svigerdatter, og omvendt
3. enhver ægtefælle eller tidligere ægtefælle i sager, der involverer den anden ægtefælle eller tidligere ægtefælle
4. enhver samlevende partner eller tidligere partner i en samlivssituation svarende til et ægtepar til en af parterne i sagen.

Det påhviler retten at underrette de personer, der er omhandlet i de foregående punkter, om, at de har mulighed for at nægte at afgive vidneforklaring.

Vidner, der er underlagt tavshedspligt, tavshedspligt for tjenestemænd eller tavshedspligt vedrørende statshemmeligheder, skal afholde sig fra at afgive vidneforklaring i sager, der er omfattet af denne tavshedspligt. I så fald kontrollerer retten, om der er tale om gyldig grund, og, hvis den finder det nødvendigt, fritager dem for deres tavshedspligt.

Parternes vidneudsagn skal være begrænset til personlige forhold. I forbindelse med et civilt søgsmål må en parts vidneudsagn ikke vedrøre strafbare handlinger, som den pågældende står anklaget for i en straffesag.

12 Hvilke krav gælder med hensyn til edsaflæggelse, og hvilke oplysninger behøves fra den anmodende ret, når der er behov for edsaflæggelse ved direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse?

I portugisisk ret bestemmes følgende:

• Inden vidnet afgiver forklaring, gør retten den pågældende opmærksom på den moralske betydning af den ed, han skal til at afgive, pålægger vidnet at tale sandt og gør vidnet bekendt med strafansvaret for afgivelse af falsk forklaring.
• Dommeren beder herefter sagsøgeren at aflægge følgende ed: "Juro pela minha honra que hei-de dizer toda a verdade e só a verdade" (jeg sværger ved min ære at sige sandheden, hele sandheden og intet andet end sandheden).
• En afvisning af at aflægge ed svarer til at afvise at afgive vidneforklaring, og begge kan, hvis de ikke er begrundede, betegnes som foragt for retten og straffes som sådan, hvis dommeren træffer afgørelse herom.

For at en ret i en anden medlemsstat kan optage beviser direkte i Portugal via videokonference i henhold til artikel 19 til 21 i forordning (EU) 2020/1783, skal retten i den anmodende medlemsstat give den portugisiske (anmodede) ret følgende oplysninger om personen, der skal afhøres: navn, erhverv, bopæl, civilstand og andre oplysninger, der anses for nødvendige for at fastslå den pågældendes identitet den afhørtes egenskab (part, vidne, sagkyndig, teknisk rådgiver) hvilket sprog, den pågældende udtrykker sig på hvorvidt det er nødvendigt at indkalde en tolk ved den anmodede ret.

Disse elementer er nødvendige for at gøre det muligt for den (anmodede) portugisiske ret for det første at indkalde en tolk og for det andet at kontrollere, om den person, der skal afhøres, er til stede på det planlagte tidspunkt for videokonferencen.

For så vidt som den portugisiske ret ikke intervenerer i sagen, skal edsaflæggelsen dog foregå via videokonference ved retten i den anmodende medlemsstat. Det samme gælder for den indledende afhøring, når dette er relevant, og vedrørende spørgsmål om uegnethed som vidne, indsigelse mod vidnet eller fritagelse for at afgive vidneudsagn, som henhører under den anmodende rets dommers myndighed i henhold til procedurereglerne i den anmodende medlemsstat, jf. artikel 19, stk. 8, i forordning (EU) 2020/1783.

13 Hvilke foranstaltninger er der truffet for at sørge for en kontaktperson til den anmodende ret på det sted, hvor videokonferencen afholdes, og en person til at betjene videokonferenceudstyret og håndtere tekniske problemer på afhøringsdagen?

De to retter, den anmodende og den anmodede (når sidstnævnte er blevet identificeret af den centrale myndighed), skal sætte sig direkte i forbindelse med hinanden for at planlægge videokonferencen og afsætte en dag til at afholde en forudgående test.

Af praktiske hensyn bør testen så vidt muligt afholdes, inden vidnet indkaldes. Datoen for testen skal således ligge tilstrækkeligt tidligt til, at vidnet kan indkaldes så hurtigt som mulig.

På datoen for testen og datoen for afhøringen via videokonference skal rettens telekommunikationsekspert eller en justitssekretær med de nødvendige kompetencer være til stede i begge retter.

I Portugal råder instituttet for økonomisk forvaltning og retsvæsenets strukturer eller IGFEJ (portugisisk akronym for Instituto de Gestão Financeira e Estruturas da Justiça) over et team, der udelukkende beskæftiger sig med videokonferencer ved domstolene.

Af organisatoriske årsager skal datoen for testen og datoen for afhøringen i videst mulig udstrækning meddeles IGFEJ med et varsel på tre dage. Et sådant varsel giver IGFEJ mulighed for at efterprøve, at de tekniske krav til gennemførelsen af videokonferencen er til stede, for straks at gribe ind i tilfælde af kommunikationsproblemer mellem retterne og for at overvåge testen af videokonferencen.

Planlægning af en videokonference i en anden medlemsstat på anmodning af en portugisisk domstol

Den portugisiske domstol (den anmodende ret) skal på forhånd bede IGFEJ om at sikre, at de nødvendige tekniske krav til gennemførelse af videokonferencen er opfyldt, at gribe ind for at forvalte alle kommunikationsproblemer mellem retterne og at overvåge testen af videokonferencen.

Med henblik på at løse tekniske problemer anmoder den portugisiske ret retten i den anmodede medlemsstat om ligeledes at udpege en ansvarlig for videokonferencen, som skal overvåge testen og eventuelt yde den nødvendige tekniske bistand i samarbejde med de portugisiske teknikere.

Når en portugisisk ret er den anmodende ret, retter den ofte henvendelse til det portugisiske EJN-kontaktpunkt (det europæiske netværk på det civil- og handelsretlige område), som herefter formidler direkte kontakt til den anmodede ret med henblik på at planlægge testen og videokonferencen. Hvis der meldes om tekniske problemer, videreformidler kontaktpunktet dem direkte til de teams, der er ansvarlige for videokonferencen i hver af de berørte medlemsstater, og beder om de nødvendige forbindelser, oplysninger eller tekniske indstillinger og underretter herefter de berørte retter om dette. Formålet med denne procedure er at afhjælpe sprogvanskeligheder og gennemføre videokonferencen.

Planlægning af en videokonference ved en portugisisk ret efter anmodning fra en anden medlemsstat

I Portugal er generaldirektoratet for domstolene eller DGAJ (Direcção-Geral da Administração da Justiça) den centrale myndighed, der er kompetent til at modtage og godkende anmodninger i henhold til artikel 19 i forordning (EU) 2020/1783, der er udstedt af en anden medlemsstat. Hvis anmodningen godkendes, giver DGAJ retten i den anmodende medlemsstat meddelelse om, ved hvilken portugisisk ret (den anmodede ret) videokonferencen vil finde sted. Når denne oplysning er fremsendt, skal den anmodende og den anmodede ret selv aftale datoer for testen og retsmødet via videokonference.

I sin egenskab af central myndighed forvalter DGAJ de direkte kontakter mellem den anmodende og den anmodede ret og med det team i IGFEJ, der skal yde bistand ved videokonferencen for at afhjælpe eventuelle tekniske problemer. Det portugisiske EJN-kontaktpunkt kan ligeledes formidle de nødvendige kontakter efter anmodning.

Retterne tager direkte kontakt til hinanden for at reservere videokonferencerummet og for at udpege de tjenestemænd, der har ansvaret for de tekniske forbindelser og for at yde bistand under videokonferencen i henholdsvis den anmodende og den anmodede ret. I Portugal er det normalt at udpege en justitssekretær, der besidder de krævede kompetencer, helst med bistand af en IT-tekniker, der er tilknyttet den portugisiske ret.

Hvis videokonferenceforbindelsen foregår via en internetforbindelse, skal denne etableres med udgangspunkt i Portugal. Med henblik herpå beder den portugisiske ret på forhånd IGFEJ om at etablere en ekstern forbindelse.

Hvis videokonferencen foregår via en telefonlinje (ISDN), kan forbindelsen til den portugisiske ret etableres af retten i den anden medlemsstat.

I tilfælde af tekniske problemer kan den IT-tekniker, der er tilknyttet den portugisiske ret, eller IT-teknikeren fra IGFEJ yde den nødvendige bistand.

14 Hvilke yderligere krav er der i givet fald med hensyn til oplysninger fra den anmodende ret?

Når der anmodes om en videokonference, skal den anmodende ret i rubrik 12 i formular L, der er optaget som et bilag til forordning (EU) 2020/1783, angive oplysninger om bevisoptagelse ved hjælp af kommunikationsteknologi som omhandlet i formular N, der ligeledes er optaget som et bilag til forordningen. Formular N skal vedlægges følgende oplysninger:

1. Tekniske oplysninger om videokonferenceudstyret, som den anmodende ret anvender:

• Anvendt kommunikationsprotokol (f.eks. H.323, H.320)
• Videoprotokoller (f.eks. H.261, H.263 og H.264)
• Lydprotokoller (f.eks. G.711a, G.711u, G.722, G.729)
• I givet fald protokoller til indholdsdeling (f.eks. H.239 eller BFCP (SIP))
• Sikkerhed: H.235 og den respektive tilladte værdi
• Største tilladte båndbredde
• Standalone-udstyr, MCU eller Gateway
• Eventuel anvendelse af en IVR ved brug af MCU eller gateway.

2. Rettens oplysninger om ISDN- og/eller IP-forbindelsen.

Følgende kommunikationsdata anvendes under telekonferencen:

Kommunikationsprotokol: H.323

Sikkerhed: H.235 AES

Største tilladte båndbredde: 256 kbps

3. Anmodning om planlægning af en test af videokonferencen, inden bevisoptagelsen gennemføres.
4. Navn og direkte kontaktoplysninger (telefon, fax og e-mailadresse) på den person, der er ansvarlig for at yde bistand under videokonferencen (en justitssekretær om muligt ledsaget af en IT-tekniker eller en telekommunikationsspecialist, der bistår retten).
5. Med henblik på at afhjælpe kommunikationsbegrænsninger som følge af netværkskonfigurationen og firewalls giver retternes udstyr mulighed for i stedet for en IP-forbindelse eller ISDN-forbindelse at benytte platforme som Webex, Zoom, Teams eller Skype til at oprette en videoforbindelse.

I disse tilfælde skal de retter, der deltager i videokonferencen, på forhånd blive enige om, hvilken platform der skal anvendes, og justitssekretæren i Portugal skal på forhånd bede den lokale IT-tekniker om at installere den nødvendige software på det udstyr, der skal benyttes til videokonferencen.

Under alle omstændigheder skal man systematisk bede om en forudgående test af forbindelsen, således at teknikeren i givet fald kan gribe ind, hvis det er nødvendigt.

Nyttige links

Code de procédure civile (den civile retsplejelov)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1783 af 25. november 2020

Bemærk!

EJN-kontaktpunktet, domstolene eller andre instanser eller myndigheder er ikke bundet af oplysningerne i dette faktablad. De fritager desuden ikke læseren fra at sætte sig ind i den til enhver tid gældende lovgivning. Oplysningerne ajourføres regelmæssigt og er underlagt udviklingen i fortolkninger afhængig af retspraksis.

1 Er det muligt at foretage bevisoptagelsen ved hjælp af en videokonference, hvor denne enten foretages med deltagelse af en ret i den anmodende medlemsstat eller direkte af en ret i denne medlemsstat? Hvis ja, hvad er da de nationale procedurer eller den gældende nationale lovgivning?

Det slovakiske retssystem indeholder ikke specifikke regler, der gør det muligt at indhente bevismateriale med deltagelse af en domstol i den anmodende medlemsstat, men der er intet, der forhindrer en domstol i at gøre det. I henhold til retsplejeloven indhenter en domstol beviser under retsmødet og, hvis det er relevant, uden for retsmødet (se artikel 188 i den civile retsplejelov). Retten kan, med parternes samtykke, afholde et retsmøde via videokonference eller anden kommunikationsteknologi (se artikel 175 i den civile retsplejelov). I princippet har parterne ret til at være til stede under bevisoptagelsen.

Der er ingen specifikke procedurer for bevisoptagelse via videokonference (ud over dem, der er angivet ovenfor). Det er derfor kun reglerne om bevisoptagelse, den civile retsplejelov og den afledte ret, der udgøres af de processuelle og administrative regler for domstole (i 2015, det slovakiske justitsministeriums bekendtgørelse nr. 543 af 11. november 2005 om processuelle og administrative regler for distriktsdomstole, regionale domstole, specialdomstolen og militærdomstole), der gælder i denne sag.

Alle andre spørgsmål skal løses ved aftale mellem de berørte domstole og med hjælp fra RJE.

2 Er der nogen begrænsninger med hensyn til, hvilke personer der må afhøres ved hjælp af videokonference – gælder dette f.eks. kun vidner, eller er det også tilladt at afhøre eksperter eller parter i sagen på denne måde?

Det slovakiske retssystem har ingen begrænsninger på, hvem der kan blive hørt via videokonference. Ifølge artikel 187 i den civile retsplejelov kan alt, der bidrager til den nødvendige opklaring af sagen, og som er blevet lovligt fremskaffet som en del af efterforskningen, bruges som bevismateriale. Det er hovedsageligt parterne, vidnerne og eksperterne, der kan blive hørt.

I henhold til artikel 203 i den civile retsplejelov skal beviser fremskaffes på en sådan måde, at de opfylder forpligtelsen til at bevare fortroligheden af klassificerede oplysninger.

I henhold til artikel 38 i den civile retsplejelov skal retten tage hans eller hendes mening i betragtning, hvis en part i sagen er mindreårig. Retten kan indhente en udtalelse fra det mindreårige barn gennem barnets juridiske repræsentant eller den ansvarlige myndighed for social og juridisk beskyttelse af børn og socialt værgemål, eller den kan høre den mindreårige, selv om hans eller hendes forældre ikke er til stede. I dette tilfælde afhænger de specifikke restriktioner naturligvis af den mindreåriges alder og modenhed og af den måde, hvorpå retten har besluttet at behandle sagen.

3 Hvilke typer begrænsninger er der i givet fald for de beviser, som kan fremskaffes via en videokonference?

Ingen, bortset fra dem, der skyldes bevisernes art (dvs. manglende mulighed for at foretage en undersøgelse af lokalerne via videokonference osv.)

4 Er der nogen restriktioner med hensyn til, hvor den pågældende person må afhøres via en videokonference – skal det f.eks. være i en ret?

Bevisoptagelse sker som regel ved et retsmøde (se artikel 188 i den civile retsplejelov), som normalt finder sted i retsbygningen (se artikel 25 sammenholdt med artikel 35 i de processuelle og administrative regler for domstolene). Af tekniske årsager er det svært at forestille sig, hvordan nogen skulle kunne høres andre steder.

5 Er det tilladt at optage videokonferencer, og er denne tekniske mulighed i givet fald tilgængelig?

Videokonferenceudstyret gør det også muligt at optage videokonferencen. I henhold til artikel 175 i den civile retsplejelov kan et retsmøde kun gennemføres via videokonference med parternes samtykke. Den resulterende optagelse gemmes på et datamedie, som indgår i retsakten.

6 På hvilket sprog skal afhøringen finde sted: a) når der fremsættes anmodninger i henhold til artikel 12-14 i forordningen om bevisoptagelse, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse?

Der er ingen specifikke regler for bevisoptagelse i udlandet eller via videokonference. Hvis retsmødet afholdes i henhold til artikel 12-14, handler den slovakiske domstol i overensstemmelse med de generelle bestemmelser altid på det officielle sprog og stiller om nødvendigt en tolk til rådighed.

Hvis den anmodende domstol gennemfører den i artikel 19-20 omhandlede undersøgelse direkte, skal den gøre det på sit eget sprog.

7 Hvis der er behov for tolke, hvem har så til opgave at stille dem til rådighed, og hvor skal de befinde sig, hvis a) anmodninger fremsættes i henhold til artikel 12-14 i forordningen om bevisoptagelse, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse?

Hvis retsmødet afholdes via videokonference i overensstemmelse med artikel 12-14, og der er behov for tolkning (f.eks. hvis retten hører en franskmand, der bor i Slovakiet), vil tolken blive stillet til rådighed af den slovakiske ret, men den slovakiske ret vil anmode om kompensation fra den anmodende ret i overensstemmelse med artikel 22, stk. 2, i forordningen. Hvis retsmødet afholdes via videokonference i overensstemmelse med artikel 19, aftaler centralmyndigheden betingelserne med den anmodende domstol og tilbyder om nødvendigt at stille en tolk til rådighed. Du kan finde de tolke, der er installeret i Den Slovakiske Republik på hjemmesiden for Den Slovakiske Republiks Justitsministerium.

8 Hvilken procedure skal følges i forbindelse med vidneforklaringen og med hensyn til at underrette den person, der skal afgive forklaring, om tid og sted, hvis a) anmodningen fremsættes i henhold til artikel 12-14 i forordningen om bevisoptagelse, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse? Hvor lang tid bør der i begge tilfælde i forbindelse med fastlæggelsen af datoen for afhøringen afsættes for at kunne indkalde den pågældende person rettidigt?

Det slovakiske retssystem indeholder ikke specifikke bestemmelser om disse spørgsmål. De generelle regler for afholdelse af retsmøder og indkaldelse af vidner og parter finder anvendelse. Retten optager som regel beviser under retsmødet (se artikel 188 i den civile retsplejelov), og indkaldelsen skal ske i så god tid, at den lovbestemte frist for forberedelse til et retsmøde overholdes. Proceduren for indkaldelse til møder er reguleret i artikel 46, stk. 3, i de processuelle og administrative regler for domstolene. Der skal indkaldes til retsmødet ”normalt mindst fem dage før den dato, hvor retsmødet skal afholdes” (se artikel 178(2) i den civile retsplejelov).

9 Hvilke omkostninger er der i forbindelse med anvendelse af videokonferencer, og hvordan afholdes de?

Slovakiske domstole opkræver ikke betaling for selve videokonferencen.

10 Hvilke krav stilles der i givet fald for at sikre, at den person, der afhøres direkte af den anmodende ret, er blevet oplyst om, at afhøringen skal foregå på frivillig basis?

Det slovakiske retssystem indeholder ikke specifikke bestemmelser om disse spørgsmål. Som hovedregel skal retten ved retsmødets begyndelse informere personen om hans eller hendes processuelle rettigheder og forpligtelser. Dette gælder ikke, hvis personen er repræsenteret af en advokat, eller hvis parten i tvisten er staten, en statslig myndighed eller en juridisk person, der er repræsenteret af en advokat (se artikel 160 i den civile retsplejelov).

11 Hvilken procedurer anvendes med henblik på at bekræfte identiteten på den person, der skal afhøres?

Det slovakiske retssystem indeholder ingen specifikke bestemmelser, der regulerer disse spørgsmål i forbindelse med videokonferencer. Den specifikke procedure vil blive fastlagt ved en ad hoc-aftale mellem de berørte domstole. De generelle bestemmelser om verificering af identiteten på den person, der skal høres, gælder naturligvis (se artikel 200 i den civile retsplejelov). Oplysningerne vil blive kontrolleret i forhold til identitetskortet eller passet. Ved høringens start skal vidnets identitet og eventuelle omstændigheder, der kan påvirke hans eller hendes troværdighed (familiebånd osv.), fastslås.

12 Hvilke krav gælder med hensyn til edsaflæggelse, og hvilke oplysninger behøves fra den anmodende ret, når der er behov for edsaflæggelse ved direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse?

Det slovakiske retssystem indeholder specifikke bestemmelser om disse spørgsmål i straffesager, men ikke i civile sager.

Ifølge den civile retsplejelov (se artikel 196, stk. 2) skal retten i begyndelsen af retsmødet informere vidnet om vigtigheden af vidneudsagnet, hans rettigheder og pligter (til at sige sandheden og ikke tie) og de strafferetlige konsekvenser af at afgive falsk vidneudsagn.

Hvis den anmodende ret anmoder om afhøring af et vidne, en ekspert eller en part under ed i overensstemmelse med sin retsorden, er denne procedure ikke i strid med slovakisk offentlig orden. Teksten til eden er beskrevet i loven om international privat- og procesret (se artikel 58 b i lov 97/1963 Coll.).

13 Hvilke foranstaltninger er der truffet for at sørge for en kontaktperson til den anmodende ret på det sted, hvor videokonferencen afholdes, og en person til at betjene videokonferenceudstyret og håndtere tekniske problemer på afhøringsdagen?

Hver slovakisk domstol har en administrativ medarbejder, som det er muligt at planlægge en testforbindelse med på dagen for retsmødet osv. Den administrative medarbejder er uddannet i brugen af videokonferenceudstyr. De er uddannet i brugen af videokonferenceudstyr. I tilfælde af et problem kontakter denne medarbejder en retstekniker og kan arrangere, at denne er til stede på dagen for retsmødet.

14 Hvilke yderligere krav er der i givet fald med hensyn til oplysninger fra den anmodende ret?

Dette er oplysninger af teknisk art, som gør det muligt at oprette forbindelse til den anmodende domstols system, herunder, hvor det er relevant, oplysninger om tolken.

1 Er det muligt at foretage bevisoptagelsen ved hjælp af en videokonference, hvor denne enten foretages med deltagelse af en ret i den anmodende medlemsstat eller direkte af en ret i denne medlemsstat? Hvis ja, hvad er da de nationale procedurer eller den gældende nationale lovgivning?

Ja, begge procedurer er mulige. Enhver anmodning skal klart angive, hvilken procedure den anmodende ret ønsker at følge.

Når der fremsættes en anmodning i henhold til forordningens artikel 12-14, finder retsplejelovens bestemmelser om bevisoptagelse anvendelse på retsmødet.

2 Er der nogen begrænsninger med hensyn til, hvilke personer der må afhøres ved hjælp af videokonference – gælder dette f.eks. kun vidner, eller er det også tilladt at afhøre eksperter eller parter i sagen på denne måde?

Sådanne begrænsninger findes ikke på det civil- og handelsretlige område. Vidner, sagkyndige og parter kan alle afgive forklaring i retten.

3 Hvilke typer begrænsninger er der i givet fald for de beviser, som kan fremskaffes via en videokonference?

Der er ingen begrænsninger.

4 Er der nogen restriktioner med hensyn til, hvor den pågældende person må afhøres via en videokonference – skal det f.eks. være i en ret?

Nej.

5 Er det tilladt at optage videokonferencer, og er denne tekniske mulighed i givet fald tilgængelig?

Selv om optagelse af et retsmøde i form af videokonference ikke er forbudt, er det nødvendige udstyr ikke tilgængeligt i alle retsbygninger. Der bør specifikt stilles spørgsmål om dette på det tidspunkt, hvor anmodningen fremsættes.

6 på hvilket sprog skal afhøringen finde sted: a) når der fremsættes anmodninger i henhold til artikel 12-14 i forordningen om bevisoptagelse, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse?

Når der fremsættes en anmodning i henhold til artikel 12-14, finder retsmødet sted på finsk eller svensk. I tilfælde af direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 19-21 vælger den anmodende ret det sprog, der skal anvendes.

7 Hvis der er behov for tolke, hvem har så til opgave at stille dem til rådighed, og hvor skal de befinde sig, hvis a) anmodninger fremsættes i henhold til artikel 12-14 i forordningen om bevisoptagelse, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse?

Når der fremsættes en anmodning i henhold til artikel 12-14, kan udpegningen og indsættelsen af tolke aftales mellem den anmodende og den anmodede ret. Når der fremsættes en anmodning i henhold til artikel 19-21, er den anmodende ret selv ansvarlig for at udpege og indsætte tolke.

8 Hvilken procedure skal følges i forbindelse med vidneforklaringen og med hensyn til at underrette den person, der skal afgive forklaring, om tid og sted, hvis a) anmodningen fremsættes i henhold til artikel 12-14 i forordningen om bevisoptagelse, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse? Hvor lang tid bør der i begge tilfælde i forbindelse med fastlæggelsen af datoen for afhøringen afsættes for at kunne indkalde den pågældende person rettidigt?

Når der fremsættes anmodninger i henhold til artikel 12-14, skal den anmodede ret sende en skriftlig indkaldelse til retsmødet. Det er hensigtsmæssigt at indregne en periode på mindst to til tre uger fra meddelelsen til datoen for retsmødet. Når der fremsættes en anmodning i henhold til artikel 19-21, er den anmodende ret ansvarlig for forkyndelse og andre processkridt.

9 Hvilke omkostninger er der i forbindelse med anvendelse af videokonferencer, og hvordan afholdes de?

Når en person afgiver forklaring i retten med brug af videoudstyr i overensstemmelse med forordningens artikel 12-14, medfører brugen af videokonference normalt ikke særskilte omkostninger. Når en person afhøres udenretsligt i overensstemmelse med artikel 19-21, skal udgifterne til videokonferencen afholdes af den anmodende ret.

10 Hvilke krav stilles der i givet fald for at sikre, at den person, der afhøres direkte af den anmodende ret, er blevet oplyst om, at afhøringen skal foregå på frivillig basis?

Det fremgår af forordningens artikel 19, stk. 2, at den anmodende ret skal underrette den pågældende om, at dennes deltagelse i retsmødet sker på frivillig basis.

11 Hvilken procedurer anvendes med henblik på at bekræfte identiteten på den person, der skal afhøres?

Når der fremsættes en anmodning i henhold til artikel 12-14, skal den anmodede ret fastslå identiteten på den person, der skal afhøres, og i givet fald bede vedkommende om at fremvise identitetskort eller pas. Når der fremsættes en anmodning i henhold til artikel 19-21, skal den anmodende ret selv fastslå identiteten på den person, der skal afhøres.

12 Hvilke krav gælder med hensyn til edsaflæggelse, og hvilke oplysninger behøves fra den anmodende ret, når der er behov for edsaflæggelse ved direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse?

Der gælder ingen særlige krav vedrørende edsaflæggelse i forbindelse med direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 19-21. Der aflægges ed i overensstemmelse med den lovgivning, der gælder for den ret, for hvilken vidnet afgiver forklaring.

13 Hvilke foranstaltninger er der truffet for at sørge for en kontaktperson til den anmodende ret på det sted, hvor videokonferencen afholdes, og en person til at betjene videokonferenceudstyret og håndtere tekniske problemer på afhøringsdagen?

Den anmodede ret skal udpege en kontaktperson til dette formål.

14 Hvilke yderligere krav er der i givet fald med hensyn til oplysninger fra den anmodende ret?

- Den anmodende ret bør udpege en kontaktperson for både tekniske arrangementer og specifikke (retslige) spørgsmål.

- Anmodningen skal indeholde kontaktoplysninger (e-mail og/eller telefonnummer) på den kontaktperson, som de også vil blive kontaktet af under retsmødet, f.eks. i tilfælde af problemer med videoforbindelsen.

- Hvis landene ligger i forskellige tidszoner, skal det af anmodningen fremgå, om den tid, der er angivet for afhøringen, er tiden i den anmodende stat eller i den anmodede stat.

1 Er det muligt at foretage bevisoptagelsen ved hjælp af en videokonference, hvor denne enten foretages med deltagelse af en ret i den anmodende medlemsstat eller direkte af en ret i denne medlemsstat? Hvis ja, hvad er da de nationale procedurer eller den gældende nationale lovgivning?

Ja, bevisoptagelse kan ske via videokonference med deltagelse af en domstol i den anmodende medlemsstat eller direkte af en domstol i den pågældende medlemsstat.

Paragraf 5 i lov (2003:493) om EU’s forordning om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område ("forordningen om bevisoptagelse") fastslår, at bevisoptagelsen skal foretages af retten i første instans, og at hvis bevisoptagelsen ikke finder sted under retsmødet, gælder retsplejelovens bestemmelser om bevisoptagelse (kapitel 35, paragraf 8-11 i retsplejeloven), medmindre andet er fastsat i forordningen.

Hvor reglerne om bevisoptagelse ikke finder anvendelse, findes der bestemmelser om bevisoptagelse i anden lovgivning, f.eks. lov om bevisoptagelse fra en udenlandsk domstol (1946:816).

2 Er der nogen begrænsninger med hensyn til, hvilke personer der må afhøres ved hjælp af videokonference – gælder dette f.eks. kun vidner, eller er det også tilladt at afhøre eksperter eller parter i sagen på denne måde?

Alle parter, der skal høres i en sag, kan høres via videokonference.

3 Hvilke typer begrænsninger er der i givet fald for de beviser, som kan fremskaffes via en videokonference?

Der er ingen specifikke begrænsninger.

4 Er der nogen restriktioner med hensyn til, hvor den pågældende person må afhøres via en videokonference – skal det f.eks. være i en ret?

Beviserne føres for retten i første instans. Ellers er der ingen specifikke begrænsninger.

5 Er det tilladt at optage videokonferencer, og er denne tekniske mulighed i givet fald tilgængelig?

Ja, det er tilladt, og der er ressourcer til rådighed.

6 På hvilket sprog skal afhøringen finde sted: a) når der fremsættes anmodninger i henhold til artikel 12-14 i forordningen om bevisoptagelse, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse?

a) Retsmødet skal foregå på svensk, men retten har mulighed for at bruge en tolk.

b) Dette afhænger af reglerne i den anmodende stat.

7 Hvis der er behov for tolke, hvem har så til opgave at stille dem til rådighed, og hvor skal de befinde sig, hvis a) anmodninger fremsættes i henhold til artikel 12-14 i forordningen om bevisoptagelse, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse?

a) Ved retsmøder i Sverige er det op til den svenske domstol at beslutte, om der skal bruges tolk, og i givet fald hvordan.

b) Den anmodede ret kan om nødvendigt anmode Regeringskansliet, som er det centrale organ i henhold til forordningen om bevisoptagelse, om hjælp til at finde en tolk. De offentlige myndigheder og den anmodede ret kan aftale, hvordan tolken skal deltage i retsmødet (artikel 20, stk. 2, i bekendtgørelsen om bevisoptagelse).

8 Hvilken procedure skal følges i forbindelse med vidneforklaringen og med hensyn til at underrette den person, der skal afgive forklaring, om tid og sted, hvis a) anmodningen fremsættes i henhold til artikel 12-14 i forordningen om bevisoptagelse, og b) hvis der er tale om direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse? Hvor lang tid bør der i begge tilfælde i forbindelse med fastlæggelsen af datoen for afhøringen afsættes for at kunne indkalde den pågældende person rettidigt?

a) Den ansvarlige domstol skal sende en indkaldelse til den person, der skal afhøres. Indkaldelsen skal angive dato og sted for retsmødet. Selvom der ikke er noget lovkrav om, hvor lang tid der skal afsættes til at fastsætte datoen for retsmødet, skal den indkaldte person have tilstrækkelig tid ("rimelig tid") til at efterkomme indkaldelsen.

b) Dette afhænger af reglerne i den anmodende stat.

9 Hvilke omkostninger er der i forbindelse med anvendelse af videokonferencer, og hvordan afholdes de?

Den ansvarlige domstol skal, hvis den svenske domstol kræver det, afholde omkostningerne til eksperter og tolke, omkostningerne i forbindelse med anmodningen om fuldbyrdelse efter en særlig procedure og omkostningerne i forbindelse med de anvendte kommunikationsteknikker, såsom video- og telekonferencer (se artikel 22, stk. 2, og artikel 12, stk. 3 og 4, i forordningen om bevisoptagelse).

10 Hvilke krav stilles der i givet fald for at sikre, at den person, der afhøres direkte af den anmodende ret, er blevet oplyst om, at afhøringen skal foregå på frivillig basis?

Det er den anmodende ret, der skal informere den berørte person om, at afhøringen i henhold til artikel 19 i forordningen om bevisoptagelse vil finde sted på frivillig basis.

11 Hvilken procedurer anvendes med henblik på at bekræfte identiteten på den person, der skal afhøres?

Der er ingen specifik procedure for identitetskontrol i denne sammenhæng.

12 Hvilke krav gælder med hensyn til edsaflæggelse, og hvilke oplysninger behøves fra den anmodende ret, når der er behov for edsaflæggelse ved direkte bevisoptagelse i henhold til artikel 19-21 i forordningen om bevisoptagelse?

Som hovedregel er edsaflæggelse underlagt nationale regler; Der er ingen specifikke betingelser eller oplysninger for anvendelsen af artikel 19.

13 Hvilke foranstaltninger er der truffet for at sørge for en kontaktperson til den anmodende ret på det sted, hvor videokonferencen afholdes, og en person til at betjene videokonferenceudstyret og håndtere tekniske problemer på afhøringsdagen?

Hver domstol har kompetent personale, der er i stand til at betjene udstyret til videokonferencer.

14 Hvilke yderligere krav er der i givet fald med hensyn til oplysninger fra den anmodende ret?

Som hovedregel er der ikke behov for yderligere oplysninger.