Skip to main content

Bruxelles IIb-forordningen — formularer angående ægteskabssager og sager vedrørende forældreansvar

Rådets forordning (EU) 2019/1111 af 25. juni 2019 om kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om internationale børnebortførelser.

Rådets forordning (EU) 2019/1111 (Bruxelles IIb-forordningen) erstatter forordning (EF) nr. 2201/2003 (Bruxelles IIa-forordningen) med virkning fra den 1. august 2022. Denne nye forordning finder kun anvendelse på retssager, der er anlagt, på officielt bekræftede dokumenter, der er formelt udstedt eller registreret, og på retsforlig, der er godkendt eller indgået i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar fra og med den 1. august 2022.

Bruxelles IIa-forordningen finder fortsat anvendelse på afgørelser truffet i retssager, der er anlagt, på officielt bekræftede dokumenter, der er formelt udstedt eller registreret, og på retsforlig, der er godkendt eller indgået før den 1. august 2022 og falder ind under forordningens anvendelsesområde. Yderligere oplysninger om Bruxelles IIa-forordningen: meddelelser og onlineformularer.

Bruxelles IIb-forordningen finder anvendelse på alle Den Europæiske Unions medlemsstater med undtagelse af Danmark.

Bruxelles IIb-forordningen fastsætter, hvilken medlemsstats retter der har kompetence til at træffe afgørelse i sager vedrørende forældreansvar eller ægteskabssager, når der indgår et internationalt element.

Den fastsætter derudover, at en afgørelse, der er truffet i en medlemsstat, skal anerkendes i de øvrige medlemsstater, uden at der stilles krav om anvendelse af en særlig procedure. Alle afgørelser om forældreansvar, der er truffet i en medlemsstat, og som er eksigible dér, kan fuldbyrdes i de andre medlemsstater, uden at der kræves en erklæring om eksigibilitet ("eksekvatur").

Desuden supplerer og styrker forordningen Haagerkonventionen af 1980 ved at præcisere regler om samarbejde i sager om forældres bortførelse af børn mellem medlemsstaterne.

Hver medlemsstat udpeger mindst én centralmyndighed, som skal bistå med anvendelsen af Bruxelles IIb-forordningen.

Bruxelles IIb-forordningen indeholder bestemmelser om ni standardformularer. Medlemsstaternes meddelelser om Bruxelles IIb-forordningen kan findes her.